Din fødselshistorie er vigtig: Kan præge den måde, du opfatter dig som mor

af | aug 14, 2019

FØDSEL

Din fødselshistorie er vigtig: Kan præge den måde, du opfatter dig som mor

fødselshistorien er vigtig

14. august 2019 (opdateret 14. november 2019) | Af Marta Gramstrup Wriedt | Foto: Pexels/Pixabay 

En fødsel er en livsomvæltende begivenhed, der er forbundet med mange og store følelser. Derfor har nogle også behov for gang på gang at sætte ord på oplevelsen, lyder det fra psykolog og jordemoder.

Er du en af dem, der ikke kan se en flot gravid mave, før du får lyst til at fortælle om fødslen af dine egne børn? Eller rumsterer tankerne omkring fødslen bare stadig rundt i dit hoved, selvom det er lang tid siden, dit barn kom til verden? Helt normalt, lyder det fra jordemoder og psykolog.

Når der sker noget så stort i vores liv, vil vi nemlig ofte have brug for at tale om det.

– En fødsel er en stor kropslig oplevelse og et vendepunkt i vores liv. Derfor er det ikke mærkeligt, at det er noget, vi har brug for at tale om bagefter. Det er lidt ligesom, når vi har brug for at tale om døden og om den store kærlighed. Når vi mærker de her store følelser, som også en fødsel er forbundet med, har vi brug for at give udtryk for dem, siger Tina Winther, der er jordemoder og indehaver af Mamaprofylax.

Psykolog Amalie Vatne Brean uddyber:

– At blive mor er en lang proces, der starter ved undfangelsen eller ofte før, og fortsætter langt ind i moderskabet, men fødslen er for mange en vigtig milepæl i den proces. At mærke et behov for at tale om og bearbejde denne oplevelse er derfor meget naturlig. Fødslen er både noget, vi ofte husker tydeligt og klart, og samtidig et kaotisk virvar af følelser og tanker. For de fleste kan det være rart at få sat ord på oplevelsen, så man får et sammenhængende og meningsfuldt billede af den, fortæller hun.

Tina Winther underviser ikke kun i fødselsforberedelse, men har også efterfødselssamtaler. Når hun taler en fødsel igennem, er hun ofte nødt til at hjælpe kvinden med at give hende et bredere perspektiv på oplevelsen.

Tina Winther oplever nemlig, at mange kvinder er meget hårde ved sig selv, når de taler om fødslen.

– Gennem mine 10 år som jordemoder har jeg ikke oplevet kvinder, der har været dårlige til at føde. Jeg oplever kvinder, der arbejder og knokler. Du kan heller ikke være dårlig til at leve, men du kan have svært ved det. Derfor er det så vigtigt, at de mennesker, der skal være med til fødslen, kan støtte og lytte – både under og efter fødslen, siger Tina Winther og pointerer:

– Når jeg taler med kvinderne, er mit mål at finde frem til hendes styrker. Jeg oplever, at der selv i svære og hårde fødsler kan være perioder, der kan være styrkende og meget livgivende. Det vindue skal åbnes, og samtidig skal hun anerkendes i at hendes fødsel kan have været meget svær og udfordrende.

Amalie Vatne Brean er enig i, at mange kvinder ofte stiller høje krav til fødslen og egen “præstation”, både når hun tænker på den under graviditeten, og når hun evaluerer den bagefter.

– Her er det vigtigt at understrege, at det er kvindens egen oplevelse, som er vigtig. En fødsel, som beskrives som “normal” i journalen, kan sagtens opleves som meget svær for kvinden. Idealet er ikke den perfekte fødsel, og vi behøver ikke at have en “god” fødsel, for at få en sammenhængende fortælling om den bagefter, siger Amailie Vatne Brean.

Hvorfor vi kan have behov for at tale om fødslen, er naturligt også meget subjektivt.

– Nogle kan mærke et stort behov for at snakke om fødslen, måske fordi det føles styrkende at gennemgå den følelse af mestring, som fødslen gav. Andre har haft en så voldsom fødsel, at de forsøger at skubbe den væk. Hvis fødslen indebærer smertefulde følelser, kan det være ekstra rart at få professionel hjælp til at tale om den under trygge rammer, siger hun.

Og hvis vi mærker behovet, er det vigtigt at få talt fødslen igennem, understreger Amalie Vatne Brean:

– Det narrativ eller den historie, vi bærer med os om fødslen af vores børn, præger den måde, vi opfatter os selv som mor på, og de relationer, vi indgår i. At tale om fødslen kan derfor i bedste fald bidrage til, at vi får øje på vores egne styrker og følelse af mestring i moderskabet, siger hun og tilføjer:

– Mange dyrker historien om kærlighed ved første blik og finder styrke og glæde i at gentage denne fortælling. For flere dukker oplevelsen af kærligheden til barnet op senere, eller fødslen gør, at man adskilles i de første timer. Her er det enormt vigtigt, at vi får talt om fødslen på en måde, som ikke skaber skamfulde følelser af “ikke at være en god nok mor”.

Amalie Vatne Brean anbefaler:

Der findes ikke et facit på, hvor meget eller lidt man skal tale om fødslen. Husk, at du altid kan hive fat i dit fødested og høre, hvad de tilbyder af efterfødselssamtaler. Har du behov for at fortælle om fødslen til venner og familie, så gør det. Hvis du ikke vil snakke om fødslen, så er det også helt i orden. Men kan du mærke, at du tænker negativt om dig selv som mor, om din partner eller barnet, eller har smertefulde følelser knyttet til fødslen, så overvej at tale med en professionel for at få sat ord på tankerne. Vi kan meget hurtigt knytte negative forestillinger og fortællinger til situationer, som var svære. Det betyder ikke, at vi gjorde noget forkert, det betyder blot, at situationen var svær. At få nye perspektiver og et nyt blik på dette, kan være meget lettende. 

FØDSEL

Din fødselshistorie er vigtig: Kan præge den måde, du opfatter dig som mor

fødselshistorien er vigtig

14. august 2019 (opdateret 14. november 2019) | Af Marta Gramstrup Wriedt | Foto: Pexels/Pixabay 

En fødsel er en livsomvæltende begivenhed, der er forbundet med mange og store følelser. Derfor har nogle også behov for gang på gang at sætte ord på oplevelsen, lyder det fra psykolog og jordemoder.

Er du en af dem, der ikke kan se en flot gravid mave, før du får lyst til at fortælle om fødslen af dine egne børn? Eller rumsterer tankerne omkring fødslen bare stadig rundt i dit hoved, selvom det er lang tid siden, dit barn kom til verden? Helt normalt, lyder det fra jordemoder og psykolog.

Når der sker noget så stort i vores liv, vil vi nemlig ofte have brug for at tale om det.

– En fødsel er en stor kropslig oplevelse og et vendepunkt i vores liv. Derfor er det ikke mærkeligt, at det er noget, vi har brug for at tale om bagefter. Det er lidt ligesom, når vi har brug for at tale om døden og om den store kærlighed. Når vi mærker de her store følelser, som også en fødsel er forbundet med, har vi brug for at give udtryk for dem, siger Tina Winther, der er jordemoder og indehaver af Mamaprofylax.

Psykolog Amalie Vatne Brean uddyber:

– At blive mor er en lang proces, der starter ved undfangelsen eller ofte før, og fortsætter langt ind i moderskabet, men fødslen er for mange en vigtig milepæl i den proces. At mærke et behov for at tale om og bearbejde denne oplevelse er derfor meget naturlig. Fødslen er både noget, vi ofte husker tydeligt og klart, og samtidig et kaotisk virvar af følelser og tanker. For de fleste kan det være rart at få sat ord på oplevelsen, så man får et sammenhængende og meningsfuldt billede af den, fortæller hun.

Tina Winther underviser ikke kun i fødselsforberedelse, men har også efterfødselssamtaler. Når hun taler en fødsel igennem, er hun ofte nødt til at hjælpe kvinden med at give hende et bredere perspektiv på oplevelsen.

Tina Winther oplever nemlig, at mange kvinder er meget hårde ved sig selv, når de taler om fødslen.

– Gennem mine 10 år som jordemoder har jeg ikke oplevet kvinder, der har været dårlige til at føde. Jeg oplever kvinder, der arbejder og knokler. Du kan heller ikke være dårlig til at leve, men du kan have svært ved det. Derfor er det så vigtigt, at de mennesker, der skal være med til fødslen, kan støtte og lytte – både under og efter fødslen, siger Tina Winther og pointerer:

– Når jeg taler med kvinderne, er mit mål at finde frem til hendes styrker. Jeg oplever, at der selv i svære og hårde fødsler kan være perioder, der kan være styrkende og meget livgivende. Det vindue skal åbnes, og samtidig skal hun anerkendes i at hendes fødsel kan have været meget svær og udfordrende.

Amalie Vatne Brean er enig i, at mange kvinder ofte stiller høje krav til fødslen og egen “præstation”, både når hun tænker på den under graviditeten, og når hun evaluerer den bagefter.

– Her er det vigtigt at understrege, at det er kvindens egen oplevelse, som er vigtig. En fødsel, som beskrives som “normal” i journalen, kan sagtens opleves som meget svær for kvinden. Idealet er ikke den perfekte fødsel, og vi behøver ikke at have en “god” fødsel, for at få en sammenhængende fortælling om den bagefter, siger Amailie Vatne Brean.

Hvorfor vi kan have behov for at tale om fødslen, er naturligt også meget subjektivt.

– Nogle kan mærke et stort behov for at snakke om fødslen, måske fordi det føles styrkende at gennemgå den følelse af mestring, som fødslen gav. Andre har haft en så voldsom fødsel, at de forsøger at skubbe den væk. Hvis fødslen indebærer smertefulde følelser, kan det være ekstra rart at få professionel hjælp til at tale om den under trygge rammer, siger hun.

Og hvis vi mærker behovet, er det vigtigt at få talt fødslen igennem, understreger Amalie Vatne Brean:

– Det narrativ eller den historie, vi bærer med os om fødslen af vores børn, præger den måde, vi opfatter os selv som mor på, og de relationer, vi indgår i. At tale om fødslen kan derfor i bedste fald bidrage til, at vi får øje på vores egne styrker og følelse af mestring i moderskabet, siger hun og tilføjer:

– Mange dyrker historien om kærlighed ved første blik og finder styrke og glæde i at gentage denne fortælling. For flere dukker oplevelsen af kærligheden til barnet op senere, eller fødslen gør, at man adskilles i de første timer. Her er det enormt vigtigt, at vi får talt om fødslen på en måde, som ikke skaber skamfulde følelser af “ikke at være en god nok mor”.

Amalie Vatne Brean anbefaler:

Der findes ikke et facit på, hvor meget eller lidt man skal tale om fødslen. Husk, at du altid kan hive fat i dit fødested og høre, hvad de tilbyder af efterfødselssamtaler. Har du behov for at fortælle om fødslen til venner og familie, så gør det. Hvis du ikke vil snakke om fødslen, så er det også helt i orden. Men kan du mærke, at du tænker negativt om dig selv som mor, om din partner eller barnet, eller har smertefulde følelser knyttet til fødslen, så overvej at tale med en professionel for at få sat ord på tankerne. Vi kan meget hurtigt knytte negative forestillinger og fortællinger til situationer, som var svære. Det betyder ikke, at vi gjorde noget forkert, det betyder blot, at situationen var svær. At få nye perspektiver og et nyt blik på dette, kan være meget lettende. 

LÆS OGSÅ

Manu Sareen: Denne gang vidste jeg, de store følelser nok skulle komme

af | apr 22, 2019

FØDSEL

Manu Sareen: Denne gang vidste jeg, de store følelser nok skulle komme

Manu Sareen: Denne gang vidste jeg, de store følelser nok skulle komme

25. april 2019 | Af Marta Gramstrup Wriedt| Foto: Privat

Jeg tror, mange nybagte fædre bliver forskrækkede over, at de store følelser for barnet ikke er der fra det sekund, det kommer til verden, lyder det fra Manu Sareen, der som 50-årig blev far for fjerde gang.

51-årige årige Manu Sareen er gift med Solveig Wandall på 32 år. Sammen har de datteren Nova, der kom til verden den 23. juli 2017. Manu Sareen har også børnene Cilja på 22, Alvin på 19 og Felix på 14 fra et tidligere forhold. Den tidligere socialminister laver i dag radio på P1 og er direktør i Endoca Foundation, hvis formål er at hjælpe udsatte børn i verden.

 

Hvor blev din yngste datter født? 
Nova blev født på Herlev Hospital. Det var meningen, jeg skulle tage imod, men hun ville ikke ud, og tingene spidsede lidt til. I det kaos var det vigtigere, hun bare kom ud.

Hvordan oplevede du fødslen?
Det var fjerde gang, jeg oplevede en fødsel. Og der er ingen tvivl om, at jeg denne gang havde en helt anden tilstedeværelse end de første par gange. Allerede ved anden fødsel oplevede jeg, at jeg var mere rolig. Selvfølgelig er man oppe og ringe, men det er på en anden måde – måske især som mand.

Denne gang havde jeg det også bare sådan, at det var noget, jeg virkelig skulle nyde, og det var også en helt fantastisk oplevelse. Jeg ved godt, min kone nok ser lidt anderledes på det, for det var en lang fødsel. Men det er lige før, jeg gerne vil have flere børn bare for at opleve den der følelse igen. Det er det største at se et barn komme til verden. Det er så sindssygt. Det, jeg kan ærgre mig over, er, at den ydmyghed, man får over for livet og vores planet, ikke varer ved. Så ville jorden være et bedre sted.

Havde I forberedt jer og hvordan?
Vi havde forberedt os på verdens største løgn. Min kone gik nemlig til ”smertefri fødsel”, og det er en fødsel bare ikke. Generelt er der sket meget og kommet mange flere hjælpemidler til, siden sidst jeg skulle være far. Med min ældste passede vi for eksempel meget på. Denne gang stod jeg pludselig og så mig selv lave rebozo, hvor jeg med et lagen rystede min kone. Under graviditeten brugte vi også forskellige apps. Hvor vi i gamle dage sad og bladrede i en bog for at følge barnets udvikling, sagde det nu bare ”pliing”, og så kunne vi se, hvor barnet var i sin udvikling via appen. Der findes også en app til veer! Det er ret vildt. Derudover var jeg som mand med de erfaringer, jeg har, og den aldersforskel, der er, nødt til bare at holde min kæft. Solveig skal jo have sine oplevelser, og det var vigtigt, jeg – af respekt for hende – var med, som var det også næsten første gang for mig. Det var nu heller ikke så svært, for hver fødsel er jo ny.

Hvad tænkte du, da du holdt dit barn i armene den første gang?
Under fødslen har man som mand en lidt mærkelig rolle. Det meste af tiden står man bare og glor. Når man så skal være på, er man det selvfølgelig og giver en masse omsorg.

Men det er lidt mærkeligt. Jeg taler formentlig også for 90 procent af alle mænd, når jeg siger, at man godt kan få dårlig samvittighed over, at de der store følelser for barnet ikke er der fra det sekund, det kommer til verden. Det tror jeg, mange mænd godt kan blive forskrækkede over. Jeg kan huske, at jeg første gang syntes, det var frustrerende og var noget, jeg tænkte meget over. Denne gang var det fedt bare at møde det her lille barn og vide, at følelserne kommer.

Hvordan ændrede det dig at blive far, og var det anderledes i forhold til første gang?
Når man får et lille barn, bliver ens liv vendt op og ned. For en periode ”mister” man sin kæreste eller kone til barnet. Det ved man, når man har prøvet det før, og så er det måske lettere at finde glæden ved det. Man ved, hvad ens rolle er, og at man nok skal få sin partner igen. Første gang fik jeg lidt et chok. Jeg tror ikke, faderens rolle før, under og efter fødslen dengang rigtig blev taget alvorligt, og jeg følte mig lidt som en idiot, der bare savnede min kæreste og det liv, vi havde. Pludselig begyndte jeg at arbejde alt for meget i stedet. Nu ved jeg, at det liv kommer tilbage. At det bare er en fase. På den måde er det godt at blive far igen i en sen alder. Jeg er mere rolig omkring det og bedre økonomisk etableret. Men i forhold til sidst kan jeg godt mærke, at jeg har mere brug for min søvn.

FØDSEL

Manu Sareen: Denne gang vidste jeg, de store følelser nok skulle komme

Manu Sareen: Denne gang vidste jeg, de store følelser nok skulle komme

25. april 2019 | Af Marta Gramstrup Wriedt| Foto: Privat

 

Jeg tror, mange nybagte fædre bliver forskrækkede over, at de store følelser for barnet ikke er der fra det sekund, det kommer til verden, lyder det fra Manu Sareen, der som 50-årig blev far for fjerde gang.

51-årige årige Manu Sareen er gift med Solveig Wandall på 32 år. Sammen har de datteren Nova, der kom til verden den 23. juli 2017. Manu Sareen har også børnene Cilja på 22, Alvin på 19 og Felix på 14 fra et tidligere forhold. Den tidligere socialminister laver i dag radio på P1 og er direktør i Endoca Foundation, hvis formål er at hjælpe udsatte børn i verden.

 

Hvor blev din yngste datter født? 
Nova blev født på Herlev Hospital. Det var meningen, jeg skulle tage imod, men hun ville ikke ud, og tingene spidsede lidt til. I det kaos var det vigtigere, hun bare kom ud.

Hvordan oplevede du fødslen?
Det var fjerde gang, jeg oplevede en fødsel. Og der er ingen tvivl om, at jeg denne gang havde en helt anden tilstedeværelse end de første par gange. Allerede ved anden fødsel oplevede jeg, at jeg var mere rolig. Selvfølgelig er man oppe og ringe, men det er på en anden måde – måske især som mand.

Denne gang havde jeg det også bare sådan, at det var noget, jeg virkelig skulle nyde, og det var også en helt fantastisk oplevelse. Jeg ved godt, min kone nok ser lidt anderledes på det, for det var en lang fødsel. Men det er lige før, jeg gerne vil have flere børn bare for at opleve den der følelse igen. Det er det største at se et barn komme til verden. Det er så sindssygt. Det, jeg kan ærgre mig over, er, at den ydmyghed, man får over for livet og vores planet, ikke varer ved. Så ville jorden være et bedre sted.

Havde I forberedt jer og hvordan?
Vi havde forberedt os på verdens største løgn. Min kone gik nemlig til ”smertefri fødsel”, og det er en fødsel bare ikke. Generelt er der sket meget og kommet mange flere hjælpemidler til, siden sidst jeg skulle være far. Med min ældste passede vi for eksempel meget på. Denne gang stod jeg pludselig og så mig selv lave rebozo, hvor jeg med et lagen rystede min kone. Under graviditeten brugte vi også forskellige apps. Hvor vi i gamle dage sad og bladrede i en bog for at følge barnets udvikling, sagde det nu bare ”pliing”, og så kunne vi se, hvor barnet var i sin udvikling via appen. Der findes også en app til veer! Det er ret vildt. Derudover var jeg som mand med de erfaringer, jeg har, og den aldersforskel, der er, nødt til bare at holde min kæft. Solveig skal jo have sine oplevelser, og det var vigtigt, jeg – af respekt for hende – var med, som var det også næsten første gang for mig. Det var nu heller ikke så svært, for hver fødsel er jo ny.

Hvad tænkte du, da du holdt dit barn i armene den første gang?
Under fødslen har man som mand en lidt mærkelig rolle. Det meste af tiden står man bare og glor. Når man så skal være på, er man det selvfølgelig og giver en masse omsorg.

Men det er lidt mærkeligt. Jeg taler formentlig også for 90 procent af alle mænd, når jeg siger, at man godt kan få dårlig samvittighed over, at de der store følelser for barnet ikke er der fra det sekund, det kommer til verden. Det tror jeg, mange mænd godt kan blive forskrækkede over. Jeg kan huske, at jeg første gang syntes, det var frustrerende og var noget, jeg tænkte meget over. Denne gang var det fedt bare at møde det her lille barn og vide, at følelserne kommer.

Hvordan ændrede det dig at blive far, og var det anderledes i forhold til første gang?
Når man får et lille barn, bliver ens liv vendt op og ned. For en periode ”mister” man sin kæreste eller kone til barnet. Det ved man, når man har prøvet det før, og så er det måske lettere at finde glæden ved det. Man ved, hvad ens rolle er, og at man nok skal få sin partner igen. Første gang fik jeg lidt et chok. Jeg tror ikke, faderens rolle før, under og efter fødslen dengang rigtig blev taget alvorligt, og jeg følte mig lidt som en idiot, der bare savnede min kæreste og det liv, vi havde. Pludselig begyndte jeg at arbejde alt for meget i stedet. Nu ved jeg, at det liv kommer tilbage. At det bare er en fase. På den måde er det godt at blive far igen i en sen alder. Jeg er mere rolig omkring det og bedre økonomisk etableret. Men i forhold til sidst kan jeg godt mærke, at jeg har mere brug for min søvn.

LÆS OGSÅ

Jordemoder: Din partner skal klædes godt på til fødslen

af | feb 1, 2019

FØDSEL

Jordemoder: Din partner skal klædes godt på til fødslen

fødselforberedelse Mamaprofylax

1. februar 2019 | Af Marta Gramstrup Wriedt | Foto: Unsplash.com

Selvom det er kvinden, der skal føde, skal hun ikke føle, at det er en opgave, hun skal påtage sig alene. Det er for stort et ansvar, mener jordemoder Tina Winther.

Det er ikke nok, at du som gravid har læst stolpe op og stolpe ned om fødsler. Har gået til fødselsforberedelse og øvet åndedræt. Din partner skal også klædes på – grundigt endda.

Sådan lyder udmeldingen fra jordemoder Tina Winther. Hun er indehaver af Mamaprofylax og tilbyder fødselsforberedelse. Til par.

– Jeg er meget opmærksom på partneren, og jeg mener, det er vigtigt at klæde begge på, siger hun og tilføjer:

– Hvis man ikke ved, hvordan en fødsel foregår, og hvordan det er at være på en fødestue, kan man ikke forvente, vedkommende stiller op til det som det mest naturlige i verden. En fødsel har de fleste ikke oplevet på tæt hold. De genkender ikke lydende eller bevægelserne. De har hørt historie, men ikke være tæt på og mærket stemningen. Er partneren ikke klædt ordentligt på, kan han eller hun ligeså godt få en reaktion på fødslen og hele oplevelsen.

En gemt ressource
Når Tina Winther i sin undervisning inddrager partneren, er det også fordi, hun mener, der ligger en kæmpe ressource gemt her.

– Vi skal bruge partneren meget mere, end vi gør i dag. Den vejledning, jeg giver under fødslen, kan ligeså godt komme fra partneren. Han eller hun kan også guide, og det er noget helt andet, når den, der gør det, kender kvinden og er tæt på hende, siger Tina Winther.

FØDSEL

Jordemoder: Din partner skal klædes godt på til fødslen

fødselforberedelse Mamaprofylax

1. februar 2019 | Af Marta Gramstrup Wriedt | Foto: Unsplash.com

Selvom det er kvinden, der skal føde, skal hun ikke føle, at det er en opgave, hun skal påtage sig alene. Det er for stort et ansvar, mener jordemoder Tina Winther.

Det er ikke nok, at du som gravid har læst stolpe op og stolpe ned om fødsler. Har gået til fødselsforberedelse og øvet åndedræt. Din partner skal også klædes på – grundigt endda.

Sådan lyder udmeldingen fra jordemoder Tina Winther. Hun er indehaver af Mamaprofylax og tilbyder fødselsforberedelse. Til par.

– Jeg er meget opmærksom på partneren, og jeg mener, det er vigtigt at klæde begge på, siger hun og tilføjer:

– Hvis man ikke ved, hvordan en fødsel foregår, og hvordan det er at være på en fødestue, kan man ikke forvente, vedkommende stiller op til det som det mest naturlige i verden. En fødsel har de fleste ikke oplevet på tæt hold. De genkender ikke lydende eller bevægelserne. De har hørt historie, men ikke være tæt på og mærket stemningen. Er partneren ikke klædt ordentligt på, kan han eller hun ligeså godt få en reaktion på fødslen og hele oplevelsen.

En gemt ressource
Når Tina Winther i sin undervisning inddrager partneren, er det også fordi, hun mener, der ligger en kæmpe ressource gemt her.

– Vi skal bruge partneren meget mere, end vi gør i dag. Den vejledning, jeg giver under fødslen, kan ligeså godt komme fra partneren. Han eller hun kan også guide, og det er noget helt andet, når den, der gør det, kender kvinden og er tæt på hende, siger Tina Winther.

Se Tina Winthers råd

Gå til fødselsforberedelse sammen, så I begge har hørt de samme ting og er klædt på sammen.

Sørg for at forventningsafstemme og tale forløbet igennem. På mine kurser plejer jeg at fortælle, hvilke faser og overgange der kan være i en fødsel – fx fra opstart til aktiv fødsel. Herefter beder jeg deltagerne tale om, hvordan deres samarbejde i de faser kunne tænkes at udvikle sig, og hvad kvinden tænker, hun kunne have brug for. Det er ikke sikkert, det bliver sådan, men det er vigtigt at have talt om for at have en fælles referenceramme.

Som partner skal du være der for kvinden. For selvom det er hende, der skal føde, skal hun ikke føle, det er en opgave, hun skal påtage sig alene. Det er for stort et ansvar. Derfor skal du være til stede, støtte og give omsorg. Jeg har ikke mødt en partner, der ikke vil støtte, men jeg møder ofte mange, der spørger, hvordan de skal gøre det. Så det taler vi ofte om som en del af fødselsforberedelsen.

Læs mere om Tina Winthers fødselsforberedelse på Mamaprofylax.dk.

Tina Winther forklarer, at kvinden ofte er langt i sin fødsel, før hun føler sig udfordret, når partneren ved, hvad der skal ske, og hvordan vedkommende kan hjælpe. Det betyder nemlig meget, at der er en partner, der er opmærksom fra det sekund, kvinden går i fødsel.

– Så kan hun lukke ned og have fokus på sin afspænding og åndedræt. Alt det andet kan partneren stå for sammen med jordemoderen, siger Tina Winther.

LÆS OGSÅ

Mathilde: Jeg blev ufatteligt bange for at miste min søn

af | feb 1, 2019

FØDSEL

Mathilde: Jeg blev ufatteligt bange for at miste min søn

Mathilde Falchs fødselsbretning

1. februar 2019 | Af Marta Gramstrup Wriedt | Foto: Privat

Sangerinden Mathilde Falch havde forberedt sig grundigt på at føde hjemme. Men det endte ikke med at blive helt, som hun havde håbet.

Hvor fødte du?
Jeg havde planlagt at føde hjemme, og de første 20 timer af min fødsel foregik derfor hjemme i min lejlighed. Da min søns hjerterytme faldt drastisk, kom vi dog med ambulance til Herlev Hospital. Det viste sig, at navlesporen lå på en uhensigtsmæssig måde, og han blev derfor hevet tilbage og “kvalt” under mine presseveer. Det lykkedes heldigvis at få ham godt ud efter 24 timers aktiv fødsel.

Hvordan oplevede du fødslen?
De første mange timer syntes jeg, det var smukt, roligt og intenst. Jeg var meget glad for at være derhjemme med min mand, mor og jordemoder. Det ændrede sig drastisk, da jeg pludselig blev ufattelig bange for at miste min søn, da hans hjerterytme faldt. En bombetur ned fra tredje sal og en rystetur i ambulance under presseveer kan virkelig ikke anbefales. De sidste timer af fødslen drejede sig for mig kun om ikke at gå i panik og sende så meget ro ned til min søn som muligt. Jeg mistede meget blod, og samtidig sad min moderkage fast efter fødslen, så jeg måtte på operationsbordet. Det blev derfor ikke det, jeg drømte om.

FØDSEL

Mathilde: Jeg blev ufatteligt bange for at miste min søn

Mathilde Falchs fødselsbretning

1. februar 2019 | Af Marta Gramstrup Wriedt | Foto: Privat

Sangerinden Mathilde Falch havde forberedt sig grundigt på at føde hjemme. Men det endte ikke med at blive helt, som hun havde håbet.

Hvor fødte du?
Jeg havde planlagt at føde hjemme, og de første 20 timer af min fødsel foregik derfor hjemme i min lejlighed. Da min søns hjerterytme faldt drastisk, kom vi dog med ambulance til Herlev Hospital. Det viste sig, at navlesporen lå på en uhensigtsmæssig måde, og han blev derfor hevet tilbage og “kvalt” under mine presseveer. Det lykkedes heldigvis at få ham godt ud efter 24 timers aktiv fødsel.

Graviditetstøj fra Expectations Copenhagen

Hvordan oplevede du fødslen?
De første mange timer syntes jeg, det var smukt, roligt og intenst. Jeg var meget glad for at være derhjemme med min mand, mor og jordemoder. Det ændrede sig drastisk, da jeg pludselig blev ufattelig bange for at miste min søn, da hans hjerterytme faldt. En bombetur ned fra tredje sal og en rystetur i ambulance under presseveer kan virkelig ikke anbefales. De sidste timer af fødslen drejede sig for mig kun om ikke at gå i panik og sende så meget ro ned til min søn som muligt. Jeg mistede meget blod, og samtidig sad min moderkage fast efter fødslen, så jeg måtte på operationsbordet. Det blev derfor ikke det, jeg drømte om.

Fakta om Mathilde

29-årige Mathilde Juhl Lyneborg-Falch er sangerinde og indehaver af virksomheden refluksfamilie.dk. Her deler hun ud af sin erfaring og viden om det at have et barn med refluks. Hun er samtidig ved at uddanne sig til zoneterapeut.

Mathilde fødte den 4. december 2017 sønnen Leo, som hun har med komikeren Jesper Juhl. De bor alle tre i en lejlighed på Frederiksberg.

Læs mere om Mathilde Falch og hendes virksomhed på refluksfamilie.dk.

Havde du forberedt dig og hvordan?
Jeg havde gået til god fødselsforberedelse hos Hélt på Frederiksberg. Jeg følte mig meget klar til at føde, og min mand og jeg havde forberedt os længe på en hjemmefødsel. Det var så hyggeligt at gøre sig selv og lejligheden klar til den store begivenhed.

Hvad tænkte du, da du holdt dit barn i armene for første gang?
Første gang, jeg holdt min søn, tænkte jeg, at han var utrolig smuk. Jeg var sikker på, at han efter den lange og hårde fødsel ville være helt mast og have tydelige tegn på den kamp, han havde været igennem, for at komme ud. Men han var bare helt fin og perfekt. Jeg tænkte også, at han lignede min mormor, som jeg også elskede meget højt.

Hvordan ændrede det dig at blive mor?
Jeg er stadig optaget af mit arbejde og mig selv, men efter jeg er blevet mor, er der bare noget, der er så meget større og vigtigere. Da min søn blev – og er – syg (med refluks og maveproblemer), lærte jeg også hurtigt om den store bekymring og det altoverskyggende behov for at tage smerten fra mit barn, der følger med forældreskabet.

LÆS OGSÅ