Tænker du også ofte: “Det ville være lettere at være alene”?

16. september 2019

At mange kvinder drømmer om en tilværelse som enlig, er skræmmende. Og det viser den skæve fordeling, som eksisterer i mange hjem, skriver Camilla Waarsøe Bomund.

Tekst: Camilla Waarsøe Bomund
Foto: Privat

Camilla Waarsøe Bomund er sygeplejerskestuderende. Hendes indlæg blev første gang bragt på instragramprofilen @den_aegte_camilla.

“Det er bare meget nemmere alene!”

Den sætning hører jeg ofte fra andre kvinder.

En sætning, som jeg også selv har tænkt. Mange gange. At det ville være nemmere at være alene igen.

Jeg tror, skilsmisseraten er skyhøj, fordi mange tænker sådan og derfor vælger at gå ad den vej. For der ER mange ting, der er lettere, når man er alene, men der er flest fordele ved at være to, når man vælger at arbejde henimod, at det bliver sådan.

At mange kvinder drømmer om en tilværelse som enlig, er skræmmende. Og det viser den skæve fordeling, som eksisterer i mange hjem. At “the mental load” hærger, at kvinderne tager kontrollen, og at mændene læner sig tilbage. Og så ER det nemmere at være alene.

Når man føler, man står med det hele selv, og at ens partner på mange måder kun bidrager med dårlig energi og tøj alle andre steder end i vasketøjskurven. Når man føler, man skal anmode om en aften ude med veninderne, men ens partner uden at blinke kan tage på forlænget weekend med drengene, så føler man sig mere fanget i sin tosomhed, end man ville føle sig fanget alene.

Jeg hører så ofte om kvinder, der har det sådan. Men det er vigtigt at anerkende, at vi selv har et ansvar. At den mentale byrde kan brydes uden en skilsmisse. Vi har selv et ansvar for at ændre på de rutiner og vaner, vi har været med til at skabe.

Når jeg er nyforelsket, hopper jeg på tungen for at please min kæreste. Jeg tror, mange andre kvinder gør det samme. Allerede her begynder “the mental load”. Vi sætter selv en standard, hvor vi agerer tornado, imens vores mænd bare kan se fodbold, tage en lur eller spille PlayStation. Det er en vane, vi tager med ind i parforholdet, og den hænger ved. Også når vi ikke er nyforelskede længere, og faktisk gerne vil have hjælp. Og så begynder problemet.

Vi har fra start tilbudt at holde styr på det hele. Nu vil vi have hjælp – men ikke OM det kan være rigtigt, at vi skal bede om det. Problemet er bare, at han jo ikke ved, at reglerne nu har ændret sig.

The mental load er en skævvridning. Et levn fra dengang, kvinderne ikke var på arbejdsmarkedet. En rollefordeling, som de fleste af os har set gennem hele livet, og som vi stadig tager med ind i vores parforhold.

Dette indlæg er udtryk for Camilla Waarsøe Bomunds holdninger. Har du kommentarer til indholdet, er du velkommen til at skrive til marta@foedslen.dk.

16. september 2019

At mange kvinder drømmer om en tilværelse som enlig, er skræmmende. Og det viser den skæve fordeling, som eksisterer i mange hjem, skriver Camilla Waarsøe Bomund.

Tekst: Camilla Waarsøe Bomund
Foto: Privat

Camilla Waarsøe Bomund er sygeplejerskestuderende. Hendes indlæg blev første gang bragt på instragramprofilen @den_aegte_camilla.

“Det er bare meget nemmere alene!”

Den sætning hører jeg ofte fra andre kvinder.

En sætning, som jeg også selv har tænkt. Mange gange. At det ville være nemmere at være alene igen.

Jeg tror, skilsmisseraten er skyhøj, fordi mange tænker sådan og derfor vælger at gå ad den vej. For der ER mange ting, der er lettere, når man er alene, men der er flest fordele ved at være to, når man vælger at arbejde henimod, at det bliver sådan.

At mange kvinder drømmer om en tilværelse som enlig, er skræmmende. Og det viser den skæve fordeling, som eksisterer i mange hjem. At “the mental load” hærger, at kvinderne tager kontrollen, og at mændene læner sig tilbage. Og så ER det nemmere at være alene.

Når man føler, man står med det hele selv, og at ens partner på mange måder kun bidrager med dårlig energi og tøj alle andre steder end i vasketøjskurven. Når man føler, man skal anmode om en aften ude med veninderne, men ens partner uden at blinke kan tage på forlænget weekend med drengene, så føler man sig mere fanget i sin tosomhed, end man ville føle sig fanget alene.

Jeg hører så ofte om kvinder, der har det sådan. Men det er vigtigt at anerkende, at vi selv har et ansvar. At den mentale byrde kan brydes uden en skilsmisse. Vi har selv et ansvar for at ændre på de rutiner og vaner, vi har været med til at skabe.

Når jeg er nyforelsket, hopper jeg på tungen for at please min kæreste. Jeg tror, mange andre kvinder gør det samme. Allerede her begynder “the mental load”. Vi sætter selv en standard, hvor vi agerer tornado, imens vores mænd bare kan se fodbold, tage en lur eller spille PlayStation. Det er en vane, vi tager med ind i parforholdet, og den hænger ved. Også når vi ikke er nyforelskede længere, og faktisk gerne vil have hjælp. Og så begynder problemet.

Vi har fra start tilbudt at holde styr på det hele. Nu vil vi have hjælp – men ikke OM det kan være rigtigt, at vi skal bede om det. Problemet er bare, at han jo ikke ved, at reglerne nu har ændret sig.

The mental load er en skævvridning. Et levn fra dengang, kvinderne ikke var på arbejdsmarkedet. En rollefordeling, som de fleste af os har set gennem hele livet, og som vi stadig tager med ind i vores parforhold.

Dette indlæg er udtryk for Camilla Waarsøe Bomunds holdninger. Har du kommentarer til indholdet, er du velkommen til at skrive til marta@foedslen.dk.