Vidste du det? Fem myter om fødsel

af | mar 18, 2019

FØDSEL

Vidste du det? Fem myter om fødsel

Fem myter om fødsel

18. marts 2019 | Af Marta Gramstrup Wriedt | Foto: Pixabay.com

 

Sex ved termin kan sætte din fødsel i gang. Og havde din mor hurtige fødsler, får du det også. Hvad der er korrekt, kan du blive lidt klogere på her, hvor jordemoder Agnete Nørrelund-Madsen endevender 100 af de mest almindelige myter om graviditet og fødsel.

Myte 1: Sex ved terminen kan sætte en fødsel i gang
Jordemoderens svar: Når sex ifølge myten kan sætte en fødsel i gang, kan der være flere virkningsmekanismer, der influerer. Den ene handler om sædens indhold af en hormon-lignende substans, prostaglandin, der skulle kunne modne det nederste segment af livmoderen og hjælpe fødslen i gang. En anden mekanisme bag kunne være den fysiske stimulation af det nedre segment af livmoderen. En tredje mekanisme kan skyldes en frigivelse af kærlighedshormonet oxytocin som følge af orgasme eller ved fysisk nærhed med et menneske, man elsker. Der er lavet flere studier, der har forsøgt at påvise, om én af de nævnte tre mulige virkningsmekanismer kan sætte en fødsel i gang ved terminen. Det har ikke været muligt at påvise. Dels har man ikke kunnet se, at der var flere fødsler, der gik i gang inden for et døgn efter samleje ved terminen. Dels har man heller ikke kunnet isolere, hvilken af de tre nævnte virkningsmekanismer, der i så fald ville være den mest udslagsgivende. På det foreliggende må konkluderes, at sex i virkelighedens verden ikke kan sætte en fødsel i gang. Men sex kan måske give det allersidste lillebitte puf til en fødsel, der alligevel var på nippet til at gå i gang af sig selv.

Myte 2: Den første fødsel er den længste
Jordemoderens svar: Hvis man ikke pludselig finder på at føde et barn, der er væsentligt større end det forrige, eller at barnet finder på at indstille sig helt skævt med hovedet i bækkenet undervejs i fødslen, så er der næsten statsgaranti for, at anden fødsel går hurtigere end den første. Og statsgaranti udstedes ellers sjældent i forbindelse med fødsler. Det er og bliver det første barn, der baner vejen for eventuelle fremtidige søskende. Det er første gang, vævet skal give sig på den måde, og sidenhen vil det gå hurtigere. En anden grund er den, at når man har været igennem én fødsel, så ved man, hvad der kræves, og vil ikke være så tilbøjelig til at reagere på allerførste sammentrækning og notere den som fødselsstart. Man ved, at der skal langt mere til end et bette niv, og man har sikkert noget, der tog mange timer, i erindringen.

Myte 3: Man kan undgå at sprække under fødslen, hvis man forbereder mellemkødet med massage i graviditeten
Jordemoderens svar: Mellemkødet er stykket mellem skedeindgangen og endetarmen, og det er et af de steder, kvinder typisk sprækker i forbindelse med fødsel. Mangt en producent af cremer har igennem tiden forsøgt at udnytte kvinders angst for at sprække ved at slå et reklameslag for, at lige præcis deres produkt vil kunne reducere risikoen for en bristning, som jordemødre kalder det, hvis det påsmøres mellemkødet i tiden op til fødslen. Der findes dog ingen mirakelcremer. Det, der derimod virker, er de sidste fem-seks uger op til fødslen i et par minutter dagligt at massere mellemkødet med pege- og tommelfinger med et fast og blidt tryk, som man ville massere stykket mellem pege- og tommelfingeren. En stor australsk undersøgelse af over 2400 kvinder viser tydeligt, at de førstegangsfødende, der havde masseret mellemkødet bristede mindre, fordi massagen gør vævet mere smidigt, og det får lettere ved at give sig under fødslen. 80 % af førstegangsfødende får en bristing i en eller anden grad i forbindelse med fødslen. Langt de fleste er ganske små og heler op uden problemer eller smerter.

Fakta om bogen 100 myter om graviditet og fødsel

Du kan læse flere myter om graviditet, fødsel og amning i bogen 100 myter om graviditet og fødsel af Agnete Nørrelund-Madsen. Bogen er udgivet i 2018 på FADL’s Forlag. Køb bogen her.

Myte 4: Man arver sin mors evne til at føde
Jordemoderens svar: Det har ikke været muligt ad videnskabens vej at få afgjort, om eksempelvis det at føde hurtigt i én familie eller det ofte at ende i kejsersnit i en anden familie er betinget af gener og arvelighed. Mange faktorer influerer på en fødsels forløb. Hvornår i graviditeten går fødslen i gang? Går fødslen i gang spontant, eller bliver den igangsat? Hvor stort er fosteret? Hvor mange ressourcer har fosteret? Er kvinden bange for at skulle føde? Hvilken type smertelindring er i brug under fødslen? Er kvinden normalvægtig? Og mange andre forhold. Og heriblandt kan man helt sikkert nævne, om kvinden ligner sin mor af statur. Med statur i forhold til et fødselsforløb vil parametre som højde, drøjde og bækkenets form kunne indikere noget om, hvordan et forløb kunne udvikle sig. Høje kvinder er mere tilbøjelige til at føde vaginalt end lave kvinder. Overvægtige kvinder er i større risiko for akut kejsersnit end normalvægtige. Og en god, indre bækkendiameter gør fosterets passage igennem bækkenet på vej ud nemmere og dermed fødslen mere ukompliceret. Det direkte svar på, om man kan regne med at føde ligesom sin mor er: Nej, det kan man ikke. Hvis man ligner sin mor af statur, vil det være én af mange faktorer, der influerer på, hvordan fødslen ender med at spænde af.

 

 

Myte 5: Kærligheden til barnet kommer i det øjeblik, barnet kommer til verden
Jordemoderens svar: Myten er usand, naturligvis. Kærlighed til ens barn starter lige så forskelligt som al anden kærlighed. Hos nogle som en stormende forelskelse startende ved første møde, og hos andre kommer den snigende med tiden og udvikles gradvist. Hvis vi bare kunne være åbne om, at mennesker også i denne situation er forskellige, så kunne kærligheden mellem den enkelte forælder og barnet gro i det for dem naturlige tempo uden hensyntagen til, hvordan det går hos de andre på barselstuen eller i mødregruppen.

FØDSEL

Vidste du det? Fem myter om fødsel

Fem myter om fødsel

18. marts 2019 | Af Marta Gramstrup Wriedt | Foto: Pixabay.com

 

Sex ved termin kan sætte din fødsel i gang. Og havde din mor hurtige fødsler, får du det også. Hvad der er korrekt, kan du blive lidt klogere på her, hvor jordemoder Agnete Nørrelund-Madsen endevender 100 af de mest almindelige myter om graviditet og fødsel.

 

Myte 1: Sex ved terminen kan sætte en fødsel i gang
Jordemoderens svar: Når sex ifølge myten kan sætte en fødsel i gang, kan der være flere virkningsmekanismer, der influerer. Den ene handler om sædens indhold af en hormon-lignende substans, prostaglandin, der skulle kunne modne det nederste segment af livmoderen og hjælpe fødslen i gang. En anden mekanisme bag kunne være den fysiske stimulation af det nedre segment af livmoderen. En tredje mekanisme kan skyldes en frigivelse af kærlighedshormonet oxytocin som følge af orgasme eller ved fysisk nærhed med et menneske, man elsker. Der er lavet flere studier, der har forsøgt at påvise, om én af de nævnte tre mulige virkningsmekanismer kan sætte en fødsel i gang ved terminen. Det har ikke været muligt at påvise. Dels har man ikke kunnet se, at der var flere fødsler, der gik i gang inden for et døgn efter samleje ved terminen. Dels har man heller ikke kunnet isolere, hvilken af de tre nævnte virkningsmekanismer, der i så fald ville være den mest udslagsgivende. På det foreliggende må konkluderes, at sex i virkelighedens verden ikke kan sætte en fødsel i gang. Men sex kan måske give det allersidste lillebitte puf til en fødsel, der alligevel var på nippet til at gå i gang af sig selv.

Myte 2: Den første fødsel er den længste
Jordemoderens svar: Hvis man ikke pludselig finder på at føde et barn, der er væsentligt større end det forrige, eller at barnet finder på at indstille sig helt skævt med hovedet i bækkenet undervejs i fødslen, så er der næsten statsgaranti for, at anden fødsel går hurtigere end den første. Og statsgaranti udstedes ellers sjældent i forbindelse med fødsler. Det er og bliver det første barn, der baner vejen for eventuelle fremtidige søskende. Det er første gang, vævet skal give sig på den måde, og sidenhen vil det gå hurtigere. En anden grund er den, at når man har været igennem én fødsel, så ved man, hvad der kræves, og vil ikke være så tilbøjelig til at reagere på allerførste sammentrækning og notere den som fødselsstart. Man ved, at der skal langt mere til end et bette niv, og man har sikkert noget, der tog mange timer, i erindringen.

Myte 3: Man kan undgå at sprække under fødslen, hvis man forbereder mellemkødet med massage i graviditeten
Jordemoderens svar: Mellemkødet er stykket mellem skedeindgangen og endetarmen, og det er et af de steder, kvinder typisk sprækker i forbindelse med fødsel. Mangt en producent af cremer har igennem tiden forsøgt at udnytte kvinders angst for at sprække ved at slå et reklameslag for, at lige præcis deres produkt vil kunne reducere risikoen for en bristning, som jordemødre kalder det, hvis det påsmøres mellemkødet i tiden op til fødslen. Der findes dog ingen mirakelcremer. Det, der derimod virker, er de sidste fem-seks uger op til fødslen i et par minutter dagligt at massere mellemkødet med pege- og tommelfinger med et fast og blidt tryk, som man ville massere stykket mellem pege- og tommelfingeren. En stor australsk undersøgelse af over 2400 kvinder viser tydeligt, at de førstegangsfødende, der havde masseret mellemkødet bristede mindre, fordi massagen gør vævet mere smidigt, og det får lettere ved at give sig under fødslen. 80 % af førstegangsfødende får en bristing i en eller anden grad i forbindelse med fødslen. Langt de fleste er ganske små og heler op uden problemer eller smerter.

Fakta om bogen 100 myter om graviditet og fødsel

Du kan læse flere myter om graviditet, fødsel og amning i bogen 100 myter om graviditet og fødsel af Agnete Nørrelund-Madsen. Bogen er udgivet i 2018 på FADL’s Forlag. Køb bogen her.

Myte 4: Man arver sin mors evne til at føde
Jordemoderens svar: Det har ikke været muligt ad videnskabens vej at få afgjort, om eksempelvis det at føde hurtigt i én familie eller det ofte at ende i kejsersnit i en anden familie er betinget af gener og arvelighed. Mange faktorer influerer på en fødsels forløb. Hvornår i graviditeten går fødslen i gang? Går fødslen i gang spontant, eller bliver den igangsat? Hvor stort er fosteret? Hvor mange ressourcer har fosteret? Er kvinden bange for at skulle føde? Hvilken type smertelindring er i brug under fødslen? Er kvinden normalvægtig? Og mange andre forhold. Og heriblandt kan man helt sikkert nævne, om kvinden ligner sin mor af statur. Med statur i forhold til et fødselsforløb vil parametre som højde, drøjde og bækkenets form kunne indikere noget om, hvordan et forløb kunne udvikle sig. Høje kvinder er mere tilbøjelige til at føde vaginalt end lave kvinder. Overvægtige kvinder er i større risiko for akut kejsersnit end normalvægtige. Og en god, indre bækkendiameter gør fosterets passage igennem bækkenet på vej ud nemmere og dermed fødslen mere ukompliceret. Det direkte svar på, om man kan regne med at føde ligesom sin mor er: Nej, det kan man ikke. Hvis man ligner sin mor af statur, vil det være én af mange faktorer, der influerer på, hvordan fødslen ender med at spænde af.

 

 

Myte 5: Kærligheden til barnet kommer i det øjeblik, barnet kommer til verden
Jordemoderens svar: Myten er usand, naturligvis. Kærlighed til ens barn starter lige så forskelligt som al anden kærlighed. Hos nogle som en stormende forelskelse startende ved første møde, og hos andre kommer den snigende med tiden og udvikles gradvist. Hvis vi bare kunne være åbne om, at mennesker også i denne situation er forskellige, så kunne kærligheden mellem den enkelte forælder og barnet gro i det for dem naturlige tempo uden hensyntagen til, hvordan det går hos de andre på barselstuen eller i mødregruppen.

LÆS OGSÅ

Fem myter om graviditet

af | mar 17, 2019

GRAVIDITET

Fem myter om graviditet

myter om graviditet

17. marts 2019 | Af Marta Gramstrup Wriedt | Foto: Pixabay.com

 

Det bringer uheld at få barnevognen med hjem, inden dit barn er født. Og ønsker du en dreng, skal du stå på alle fire under samleje. Jordemoder Agnete Nørrelund-Madsen endevender 100 af de mest almindelige i bogen 100 myter om graviditet og fødsel.

 

Myte 1: Gravide har mere kvalme, hvis de venter en pige, end hvis de venter en dreng
Jordemoderens svar: Forskere ved University of Washington har udarbejdet et forsøg, hvor de sammenlignede omkring 2.000 kvinder, der var meget plaget af morgenkvalme, med 10.000 kvinder, som ikke led af det. Resultatet var, at de 2.000 kvinder forholdsmæssigt fødte langt flest piger, og jo mere kvalme, de havde, des større var sandsynligheden for, at de fødte en pige. Man kunne tilmed påvise højere hormonniveau hos de kvinder, der ventede piger. Denne store undersøgelse dokumenterer, at pigefostre giver mest kvalme i graviditetens første tre måneder, så det tætteste, vi kan komme på afklaring af myten, er, at den er sand.

Myte 2: Hvis kvinden står på alle fire under samleje, stiger sandsynligheden for at få en dreng
Jordemoderens svar: Myten tager sit afsæt i, at da drengesædceller svømmer hurtigst, så må de da komme først til ægget, hvis de bliver afleveret lige uden for indgangen til livmoderhalsen, som angiveligt er tilfældet i denne position. Men faktum er, at nogle centimeters forskel på afleveringssted åbenbart ikke gør noget i denne henseende. Processen er lidt mere kompleks, så der er ikke garanti for, at de hurtige kommer først, selvom de endog måtte synes at have et forspring.

Myte 3: Det varsler ulykke at få barnevognen hjem, før barnet er født
Jordemoderens svar: Denne myte er nærmest graviditetsmyternes Rolls Royce eller Grand Old Lady. Den er gammel, den er kendt af de fleste mennesker, og den er omgærdet af ærefrygt. Og den er, i modsætning til mange af de andre myter beskrevet i denne bog, svær at forsøge at forklare ud fra logik (om logikken så passer, er en helt anden sag). Det er vanskeligt at lave en lige linje mellem barnevogn i skur og et barn, der dør – som er det, man frygter ved at få barnevognen hjem allerede i graviditeten. Myten er ikke sand. Men den er interessant alligevel. For det er en velkendt sag, at mange vordende forældre måske nok køber barnevognen i løbet af graviditeten, men de tager den ikke med hjem. Enten bliver den opbevaret hos forældre eller andre med god plads, eller også forbliver den i butikken til afhentning efter fødslen. Det er babybutikkerne helt vant til og indforståede med. Der bliver ikke engang trukket på smilebåndet af det.

 

Fakta om bogen 100 myter om graviditet og fødsel

Du kan læse flere myter om graviditet, fødsel og amning i bogen 100 myter om graviditet og fødsel af Agnete Nørrelund-Madsen. Bogen er udgivet i 2018 på FADL’s Forlag. Køb bogen her.

 

Myte 4: Fødderne vokser permanent under en graviditet
Jordemoderens svar: Kvinder har længe vidst, at graviditet får fødderne til at vokse. Men for ikke at blive skudt i skoene, at det bare er en påstand, der skal retfærdiggøre erhvervelse af helt ny skogarderobe efter endt graviditet, er vi så heldige, at forskere ved University of Iowa besluttede at sætte sagen under lup. De målte fødderne på 49 gravide kvinder og sammenlignede med målinger på de samme kvinder fem måneder efter fødslen. Det viste sig, at i 60-70 % af tilfældene blev svangen lavere og fødderne længere. Fødderne bliver så at sige fladet ud. Man mener, at det skyldes den øgede tyngde på grund af vægtøgningen under graviditeten sammenholdt med graviditets-hormonerne, der gør ledbånd mere eftergivelige, så knoglerne kan brede sig mere. Fødderne voksede mellem to og ti millimeter i længden. Og eftersom væksten er permanent, kan det altså blive nødvendigt at købe nye sko.

Myte 5: Man kan forebygge strækmærker med creme
Jordemoderens svar: Strækmærker – under graviditet kendt som striae gravidarum – er skader, der opstår i kroppens underhud som oftest på grund af hurtig ændring af kropsvolumen. Strækmærkerne kan opstå ved hurtigt øget muskelmasse som ved bodybuilding eller ved hurtigt vægttab. De sidder oftest på lår, baller, lænd, mave, bryster og overarme, og de opstår, fordi de elastiske fibre i huden overstrækkes. Da disse fibre aldrig genvinder deres elasticitet, er strækmærker ikke et forbigående fænomen, men mærker man har for altid. De fleste graviditetsgener forsvinder igen, men strækmærker er altså kommet for at blive, og da mange opfatter dem som kosmetisk skæmmende, bliver der til stadighed brugt tid, kræfter, knaster, spalteplads og reklametid på at udvikle og agitere for produkter, der efter sigende enten skulle kunne forebygge eller fjerne strækmærker. Talrige cremer og olier bryster sig af sådanne egenskaber, men faktum er, at der ikke er undersøgelser, der viser effekt af disse behandlinger. Myten er falsk. Det bedste, man kan gøre for at undgå strækmærker, er at undgå overvægt generelt og for stor vægtøgning under svangerskab.

GRAVIDITET

Fem myter om graviditet

myter om graviditet

17. marts 2019 | Af Marta Gramstrup Wriedt | Foto: Pixabay.com

 

Det bringer uheld at få barnevognen med hjem, inden dit barn er født. Og ønsker du en dreng, skal du stå på alle fire under samleje. Jordemoder Agnete Nørrelund-Madsen endevender 100 af de mest almindelige i bogen 100 myter om graviditet og fødsel.

 

Myte 1: Gravide har mere kvalme, hvis de venter en pige, end hvis de venter en dreng
Jordemoderens svar: Forskere ved University of Washington har udarbejdet et forsøg, hvor de sammenlignede omkring 2.000 kvinder, der var meget plaget af morgenkvalme, med 10.000 kvinder, som ikke led af det. Resultatet var, at de 2.000 kvinder forholdsmæssigt fødte langt flest piger, og jo mere kvalme, de havde, des større var sandsynligheden for, at de fødte en pige. Man kunne tilmed påvise højere hormonniveau hos de kvinder, der ventede piger. Denne store undersøgelse dokumenterer, at pigefostre giver mest kvalme i graviditetens første tre måneder, så det tætteste, vi kan komme på afklaring af myten, er, at den er sand.

 

 

Myte 2: Hvis kvinden står på alle fire under samleje, stiger sandsynligheden for at få en dreng
Jordemoderens svar: Myten tager sit afsæt i, at da drengesædceller svømmer hurtigst, så må de da komme først til ægget, hvis de bliver afleveret lige uden for indgangen til livmoderhalsen, som angiveligt er tilfældet i denne position. Men faktum er, at nogle centimeters forskel på afleveringssted åbenbart ikke gør noget i denne henseende. Processen er lidt mere kompleks, så der er ikke garanti for, at de hurtige kommer først, selvom de endog måtte synes at have et forspring.

 

Myte 3: Det varsler ulykke at få barnevognen hjem, før barnet er født
Jordemoderens svar: Denne myte er nærmest graviditetsmyternes Rolls Royce eller Grand Old Lady. Den er gammel, den er kendt af de fleste mennesker, og den er omgærdet af ærefrygt. Og den er, i modsætning til mange af de andre myter beskrevet i denne bog, svær at forsøge at forklare ud fra logik (om logikken så passer, er en helt anden sag). Det er vanskeligt at lave en lige linje mellem barnevogn i skur og et barn, der dør – som er det, man frygter ved at få barnevognen hjem allerede i graviditeten. Myten er ikke sand. Men den er interessant alligevel. For det er en velkendt sag, at mange vordende forældre måske nok køber barnevognen i løbet af graviditeten, men de tager den ikke med hjem. Enten bliver den opbevaret hos forældre eller andre med god plads, eller også forbliver den i butikken til afhentning efter fødslen. Det er babybutikkerne helt vant til og indforståede med. Der bliver ikke engang trukket på smilebåndet af det.

Fakta om bogen 100 myter om graviditet og fødsel

Du kan læse flere myter om graviditet, fødsel og amning i bogen 100 myter om graviditet og fødsel af Agnete Nørrelund-Madsen. Bogen er udgivet i 2018 på FADL’s Forlag. Køb bogen her.

Myte 4: Fødderne vokser permanent under en graviditet
Jordemoderens svar: Kvinder har længe vidst, at graviditet får fødderne til at vokse. Men for ikke at blive skudt i skoene, at det bare er en påstand, der skal retfærdiggøre erhvervelse af helt ny skogarderobe efter endt graviditet, er vi så heldige, at forskere ved University of Iowa besluttede at sætte sagen under lup. De målte fødderne på 49 gravide kvinder og sammenlignede med målinger på de samme kvinder fem måneder efter fødslen. Det viste sig, at i 60-70 % af tilfældene blev svangen lavere og fødderne længere. Fødderne bliver så at sige fladet ud. Man mener, at det skyldes den øgede tyngde på grund af vægtøgningen under graviditeten sammenholdt med graviditets-hormonerne, der gør ledbånd mere eftergivelige, så knoglerne kan brede sig mere. Fødderne voksede mellem to og ti millimeter i længden. Og eftersom væksten er permanent, kan det altså blive nødvendigt at købe nye sko.

 

 

Myte 5: Man kan forebygge strækmærker med creme
Jordemoderens svar: Strækmærker – under graviditet kendt som striae gravidarum – er skader, der opstår i kroppens underhud som oftest på grund af hurtig ændring af kropsvolumen. Strækmærkerne kan opstå ved hurtigt øget muskelmasse som ved bodybuilding eller ved hurtigt vægttab. De sidder oftest på lår, baller, lænd, mave, bryster og overarme, og de opstår, fordi de elastiske fibre i huden overstrækkes. Da disse fibre aldrig genvinder deres elasticitet, er strækmærker ikke et forbigående fænomen, men mærker man har for altid. De fleste graviditetsgener forsvinder igen, men strækmærker er altså kommet for at blive, og da mange opfatter dem som kosmetisk skæmmende, bliver der til stadighed brugt tid, kræfter, knaster, spalteplads og reklametid på at udvikle og agitere for produkter, der efter sigende enten skulle kunne forebygge eller fjerne strækmærker. Talrige cremer og olier bryster sig af sådanne egenskaber, men faktum er, at der ikke er undersøgelser, der viser effekt af disse behandlinger. Myten er falsk. Det bedste, man kan gøre for at undgå strækmærker, er at undgå overvægt generelt og for stor vægtøgning under svangerskab.

LÆS OGSÅ

Sandt eller falsk? Fem myter om amning

af | mar 17, 2019

LIVET MED BØRN

Sandt eller falsk? Fem myter om amning

Myter om amning

17. april 2019 | Af Marta Gramstrup Wriedt | Foto: Pixabay.com

 

Ammer du dit barn, kan du godt regne med at få ammehjerne, og du kan bestemt ikke blive gravid. Eller hvad? I bogen 100 myter om graviditet og fødsel endevender den erfarne jordemoder Agnete Nørrelund-Madsen en del af de mange myter, der er omkring amning.


Myte 1: Amning slanker
Jordemoderens svar: Muligvis, men ikke nok, vil mange sikkert mene. Nogle kvinder bliver åbenbart sivtynde af at amme, mens andre må lide den tort, at kiloene tilsyneladende er naglet fast til trods for maratonamning. Barnet ligger konstant ved brystet og sutter og sutter og bliver tykkere og tykkere, alt imens den ammende moder alligevel fortsætter en fin kropslig rundbuestil. Hvordan i alverden kan det lade sig gøre? Mange ammende kvinder bevæger sig mindre end før graviditeten, og det er en kendt sag, at dårlig søvn fører til indtagelse af flere kalorier. Man har både flere vågne timer at spise i, og træthed medfører for mange mindre overskud til at tænke i sunde alternativer, når den søde tand galper op. Genetik spiller ind på evnen til at tabe sig, men det gør matematik også. Det er sandt, at amning slanker, men ikke, hvis man indtager flere kalorier end amning og kroppen i øvrigt kræver. Hvis man er ammende og normalvægtig, har man brug for 475 kalorier ekstra dagligt for at holde sin vægt. Får man ikke tilnærmelsesvis de kalorier dagligt over en længere periode, vil man tabe sig.

Myte 2: Øl fremmer amningen
Jordemoderens svar: Vejledningen til trætte ammekvinder med sultne børn og indsunkne bryster har i hundreder af år været, at de skal prøve at slappe af og tage en øl. Begge dele skulle angiveligt stimulere mælkeproduktionen. Man kunne være foranlediget til at tro, at det er alkoholen, der gør forskellen. Kvinden har måske fået for lidt søvn igennem længere tid og nok heller ikke drukket meget alkohol i månedsvis, og så tænker man, at en genstand vil kunne få hende til at slappe rigtig godt af, og SÅ kommer mælken i stride strømme. Det er nu dokumenteret, at øl virker produktionsfremmende på modermælk, men da det ikke er alkoholen, der gør forskellen, bør man vælge en alkoholfri øl, da barnet ikke bør indtage ammemælk med alkohol i. Man formoder, at den fremmende effekt skyldes polysaccharider fra byg.

Myte 3: Kvinders hjerner fungerer dårligere eller langsommere i ammeperioden – også kaldet ammehjerne
Jordemoderens svar: Ifølge New Scientist viser hjernescanninger, gennemført af en psykolog fra Universiteit Leiden i Holland, at kvinders hjerner forandrer sig, når de bliver mødre. Man scannede hjernerne på nybagte mødre og nybagte fædre og sammenlignede med barnløse mænds og kvinders hjerner. Hos de nybagte mødre så man tydelige forandringer i hjernebarken, hvor områder sågar skrumpede. Forunderligt nok skrumpede lige præcis de områder, der spiller en rolle, når andre menneskers følelser og intentioner skal afkodes. Disse områder lyste op, når kvinderne så billeder af deres eget barn. Dette forklarer psykologerne med, at de nybagte mødre forfiner evnen til at aflæse deres eget barns signaler og sorterer al unødvendig opmærksomhed fra. Graviditet og fødsel menes at være styrende for denne forandring, som man ikke så hos nybagte fædre.

Fakta om bogen 100 myter om graviditet og fødsel

Du kan læse flere myter om graviditet, fødsel og amning i bogen 100 myter om graviditet og fødsel af Agnete Nørrelund-Madsen. Bogen er udgivet i 2018 på FADL’s Forlag. Køb bogen her.

Myte 4: Amning giver hængebryster
Jordemoderens svar: Plastikkirurgen Brian Rinker fra Kentucky University i USA har undersøgt antagelsen om, at det er amning, der forårsager forandringer vedrørende bryster. Sammen med en gruppe kolleger interviewede han 132 kvinder, der alle havde fået lavet et brystløft. 93 % havde fået mindst ét barn, og 58 % havde ammet mindst ét barn. Resultatet af undersøgelsen viste, at der ikke var forskel på brysterne på kvinder, der havde ammet, i modsætning til kvinder, der aldrig havde ammet. Til gengæld fandt de, at der var andre årsager, der påvirkede brystformen, såsom alder, antal graviditeter og rygning. At sige, at graviditet kan give hængebryster, er mere retvisende. Og det er jeg faktisk meget glad for, for det er også min barnelærdom fra jordemoderskolen. Under graviditeten forstørres kirtlerne i brysterne, og brystvæv og hud bliver påvirket af at blive udvidet for derefter at blive mindre igen. Så nej til amning som synder. Ja til rygning og graviditet i hovedrollerne som superskurke.

Myte 5: Man kan ikke blive gravid, når man ammer
Jordemoderens svar: Denne myte lever i bedste velgående, og der er virkelig mange børn, jeg har kendskab til fra mit jordemoderarbejde, der har fået lov til at se dagens lys, fordi amning af mange betragtes som en sikker, naturlig præventionsform. Man kan altså godt blive gravid, når man ammer. Når der sker misforståelser omkring amning og prævention, er det, fordi amning influerer på kvindens ægløsning, der jo er forudsætningen for en menstruation. Når man ammer, udsættes ægløsningen i forhold til, hvis man ikke ammer. En effektiv udsættelse forudsætter blandt andet, at barnet udelukkende ammes, og at det spiser minimum seks gange i døgnet fordelt udover hele døgnet. Det er med til at mindske hormonudsvingene i kroppen og holde ægløsningen fra døren. Der skal dog ikke være meget slinger i ammevalsen til, før der fint kan snige sig en ægløsning ind. Det kan være så lidt, som at barnet pludselig sover igennem et par nætter. Der er også mange kvinder, der fuldammer mange gange over hele døgnet, og alligevel har de menstruation igen få måneder efter fødslen. Ægløsningen kommer snigende som en tyv om natten ca. 14 dage før, man får sin menstruation, og da det er under ægløsningen, man kan blive gravid, har man ikke en jordisk chance for at nå at forberede sig på, at cyklus er genoptaget. Hvis amning bruges som prævention, må man være indstillet på, at der meget vel kan komme en søster eller bror lige i slipstrømmen på det større barn.

LIVET MED BØRN

Sandt eller falsk? Fem myter om amning

Myter om amning

17. april 2019 | Af Marta Gramstrup Wriedt | Foto: Pixabay.com

 

Ammer du dit barn, kan du godt regne med at få ammehjerne, og du kan bestemt ikke blive gravid. Eller hvad? I bogen 100 myter om graviditet og fødsel endevender den erfarne jordemoder Agnete Nørrelund-Madsen en del af de mange myter, der er omkring amning.


Myte 1: Amning slanker
Jordemoderens svar: Muligvis, men ikke nok, vil mange sikkert mene. Nogle kvinder bliver åbenbart sivtynde af at amme, mens andre må lide den tort, at kiloene tilsyneladende er naglet fast til trods for maratonamning. Barnet ligger konstant ved brystet og sutter og sutter og bliver tykkere og tykkere, alt imens den ammende moder alligevel fortsætter en fin kropslig rundbuestil. Hvordan i alverden kan det lade sig gøre? Mange ammende kvinder bevæger sig mindre end før graviditeten, og det er en kendt sag, at dårlig søvn fører til indtagelse af flere kalorier. Man har både flere vågne timer at spise i, og træthed medfører for mange mindre overskud til at tænke i sunde alternativer, når den søde tand galper op. Genetik spiller ind på evnen til at tabe sig, men det gør matematik også. Det er sandt, at amning slanker, men ikke, hvis man indtager flere kalorier end amning og kroppen i øvrigt kræver. Hvis man er ammende og normalvægtig, har man brug for 475 kalorier ekstra dagligt for at holde sin vægt. Får man ikke tilnærmelsesvis de kalorier dagligt over en længere periode, vil man tabe sig.

Myte 2: Øl fremmer amningen
Jordemoderens svar: Vejledningen til trætte ammekvinder med sultne børn og indsunkne bryster har i hundreder af år været, at de skal prøve at slappe af og tage en øl. Begge dele skulle angiveligt stimulere mælkeproduktionen. Man kunne være foranlediget til at tro, at det er alkoholen, der gør forskellen. Kvinden har måske fået for lidt søvn igennem længere tid og nok heller ikke drukket meget alkohol i månedsvis, og så tænker man, at en genstand vil kunne få hende til at slappe rigtig godt af, og SÅ kommer mælken i stride strømme. Det er nu dokumenteret, at øl virker produktionsfremmende på modermælk, men da det ikke er alkoholen, der gør forskellen, bør man vælge en alkoholfri øl, da barnet ikke bør indtage ammemælk med alkohol i. Man formoder, at den fremmende effekt skyldes polysaccharider fra byg.

Myte 3: Kvinders hjerner fungerer dårligere eller langsommere i ammeperioden – også kaldet ammehjerne
Jordemoderens svar: Ifølge New Scientist viser hjernescanninger, gennemført af en psykolog fra Universiteit Leiden i Holland, at kvinders hjerner forandrer sig, når de bliver mødre. Man scannede hjernerne på nybagte mødre og nybagte fædre og sammenlignede med barnløse mænds og kvinders hjerner. Hos de nybagte mødre så man tydelige forandringer i hjernebarken, hvor områder sågar skrumpede. Forunderligt nok skrumpede lige præcis de områder, der spiller en rolle, når andre menneskers følelser og intentioner skal afkodes. Disse områder lyste op, når kvinderne så billeder af deres eget barn. Dette forklarer psykologerne med, at de nybagte mødre forfiner evnen til at aflæse deres eget barns signaler og sorterer al unødvendig opmærksomhed fra. Graviditet og fødsel menes at være styrende for denne forandring, som man ikke så hos nybagte fædre.

Fakta om bogen 100 myter om graviditet og fødsel

Du kan læse flere myter om graviditet, fødsel og amning i bogen 100 myter om graviditet og fødsel af Agnete Nørrelund-Madsen. Bogen er udgivet i 2018 på FADL’s Forlag. Køb bogen her.

Myte 4: Amning giver hængebryster
Jordemoderens svar: Plastikkirurgen Brian Rinker fra Kentucky University i USA har undersøgt antagelsen om, at det er amning, der forårsager forandringer vedrørende bryster. Sammen med en gruppe kolleger interviewede han 132 kvinder, der alle havde fået lavet et brystløft. 93 % havde fået mindst ét barn, og 58 % havde ammet mindst ét barn. Resultatet af undersøgelsen viste, at der ikke var forskel på brysterne på kvinder, der havde ammet, i modsætning til kvinder, der aldrig havde ammet. Til gengæld fandt de, at der var andre årsager, der påvirkede brystformen, såsom alder, antal graviditeter og rygning. At sige, at graviditet kan give hængebryster, er mere retvisende. Og det er jeg faktisk meget glad for, for det er også min barnelærdom fra jordemoderskolen. Under graviditeten forstørres kirtlerne i brysterne, og brystvæv og hud bliver påvirket af at blive udvidet for derefter at blive mindre igen. Så nej til amning som synder. Ja til rygning og graviditet i hovedrollerne som superskurke.

Myte 5: Man kan ikke blive gravid, når man ammer
Jordemoderens svar: Denne myte lever i bedste velgående, og der er virkelig mange børn, jeg har kendskab til fra mit jordemoderarbejde, der har fået lov til at se dagens lys, fordi amning af mange betragtes som en sikker, naturlig præventionsform. Man kan altså godt blive gravid, når man ammer. Når der sker misforståelser omkring amning og prævention, er det, fordi amning influerer på kvindens ægløsning, der jo er forudsætningen for en menstruation. Når man ammer, udsættes ægløsningen i forhold til, hvis man ikke ammer. En effektiv udsættelse forudsætter blandt andet, at barnet udelukkende ammes, og at det spiser minimum seks gange i døgnet fordelt udover hele døgnet. Det er med til at mindske hormonudsvingene i kroppen og holde ægløsningen fra døren. Der skal dog ikke være meget slinger i ammevalsen til, før der fint kan snige sig en ægløsning ind. Det kan være så lidt, som at barnet pludselig sover igennem et par nætter. Der er også mange kvinder, der fuldammer mange gange over hele døgnet, og alligevel har de menstruation igen få måneder efter fødslen. Ægløsningen kommer snigende som en tyv om natten ca. 14 dage før, man får sin menstruation, og da det er under ægløsningen, man kan blive gravid, har man ikke en jordisk chance for at nå at forberede sig på, at cyklus er genoptaget. Hvis amning bruges som prævention, må man være indstillet på, at der meget vel kan komme en søster eller bror lige i slipstrømmen på det større barn.

LÆS OGSÅ

Jordemoder: Din partner skal klædes godt på til fødslen

af | feb 1, 2019

FØDSEL

Jordemoder: Din partner skal klædes godt på til fødslen

fødselforberedelse Mamaprofylax

1. februar 2019 | Af Marta Gramstrup Wriedt | Foto: Unsplash.com

Selvom det er kvinden, der skal føde, skal hun ikke føle, at det er en opgave, hun skal påtage sig alene. Det er for stort et ansvar, mener jordemoder Tina Winther.

Det er ikke nok, at du som gravid har læst stolpe op og stolpe ned om fødsler. Har gået til fødselsforberedelse og øvet åndedræt. Din partner skal også klædes på – grundigt endda.

Sådan lyder udmeldingen fra jordemoder Tina Winther. Hun er indehaver af Mamaprofylax og tilbyder fødselsforberedelse. Til par.

– Jeg er meget opmærksom på partneren, og jeg mener, det er vigtigt at klæde begge på, siger hun og tilføjer:

– Hvis man ikke ved, hvordan en fødsel foregår, og hvordan det er at være på en fødestue, kan man ikke forvente, vedkommende stiller op til det som det mest naturlige i verden. En fødsel har de fleste ikke oplevet på tæt hold. De genkender ikke lydende eller bevægelserne. De har hørt historie, men ikke være tæt på og mærket stemningen. Er partneren ikke klædt ordentligt på, kan han eller hun ligeså godt få en reaktion på fødslen og hele oplevelsen.

En gemt ressource
Når Tina Winther i sin undervisning inddrager partneren, er det også fordi, hun mener, der ligger en kæmpe ressource gemt her.

– Vi skal bruge partneren meget mere, end vi gør i dag. Den vejledning, jeg giver under fødslen, kan ligeså godt komme fra partneren. Han eller hun kan også guide, og det er noget helt andet, når den, der gør det, kender kvinden og er tæt på hende, siger Tina Winther.

FØDSEL

Jordemoder: Din partner skal klædes godt på til fødslen

fødselforberedelse Mamaprofylax

1. februar 2019 | Af Marta Gramstrup Wriedt | Foto: Unsplash.com

Selvom det er kvinden, der skal føde, skal hun ikke føle, at det er en opgave, hun skal påtage sig alene. Det er for stort et ansvar, mener jordemoder Tina Winther.

Det er ikke nok, at du som gravid har læst stolpe op og stolpe ned om fødsler. Har gået til fødselsforberedelse og øvet åndedræt. Din partner skal også klædes på – grundigt endda.

Sådan lyder udmeldingen fra jordemoder Tina Winther. Hun er indehaver af Mamaprofylax og tilbyder fødselsforberedelse. Til par.

– Jeg er meget opmærksom på partneren, og jeg mener, det er vigtigt at klæde begge på, siger hun og tilføjer:

– Hvis man ikke ved, hvordan en fødsel foregår, og hvordan det er at være på en fødestue, kan man ikke forvente, vedkommende stiller op til det som det mest naturlige i verden. En fødsel har de fleste ikke oplevet på tæt hold. De genkender ikke lydende eller bevægelserne. De har hørt historie, men ikke være tæt på og mærket stemningen. Er partneren ikke klædt ordentligt på, kan han eller hun ligeså godt få en reaktion på fødslen og hele oplevelsen.

En gemt ressource
Når Tina Winther i sin undervisning inddrager partneren, er det også fordi, hun mener, der ligger en kæmpe ressource gemt her.

– Vi skal bruge partneren meget mere, end vi gør i dag. Den vejledning, jeg giver under fødslen, kan ligeså godt komme fra partneren. Han eller hun kan også guide, og det er noget helt andet, når den, der gør det, kender kvinden og er tæt på hende, siger Tina Winther.

Se Tina Winthers råd

Gå til fødselsforberedelse sammen, så I begge har hørt de samme ting og er klædt på sammen.

Sørg for at forventningsafstemme og tale forløbet igennem. På mine kurser plejer jeg at fortælle, hvilke faser og overgange der kan være i en fødsel – fx fra opstart til aktiv fødsel. Herefter beder jeg deltagerne tale om, hvordan deres samarbejde i de faser kunne tænkes at udvikle sig, og hvad kvinden tænker, hun kunne have brug for. Det er ikke sikkert, det bliver sådan, men det er vigtigt at have talt om for at have en fælles referenceramme.

Som partner skal du være der for kvinden. For selvom det er hende, der skal føde, skal hun ikke føle, det er en opgave, hun skal påtage sig alene. Det er for stort et ansvar. Derfor skal du være til stede, støtte og give omsorg. Jeg har ikke mødt en partner, der ikke vil støtte, men jeg møder ofte mange, der spørger, hvordan de skal gøre det. Så det taler vi ofte om som en del af fødselsforberedelsen.

Læs mere om Tina Winthers fødselsforberedelse på Mamaprofylax.dk.

Tina Winther forklarer, at kvinden ofte er langt i sin fødsel, før hun føler sig udfordret, når partneren ved, hvad der skal ske, og hvordan vedkommende kan hjælpe. Det betyder nemlig meget, at der er en partner, der er opmærksom fra det sekund, kvinden går i fødsel.

– Så kan hun lukke ned og have fokus på sin afspænding og åndedræt. Alt det andet kan partneren stå for sammen med jordemoderen, siger Tina Winther.

LÆS OGSÅ