FØDSEL

FEM MYTER OM FØDSEL

Fem myter om fødsel

18. marts 2019 | Af Marta Gramstrup Wriedt | Foto: Pixabay.com

Sex ved termin kan sætte din fødsel i gang. Og havde din mor hurtige fødsler, får du det også. Hvad der er korrekt, kan du blive lidt klogere på her, hvor jordemoder Agnete Nørrelund-Madsen endevender 100 af de mest almindelige myter om graviditet og fødsel.  

Myte 1: Sex ved terminen kan sætte en fødsel i gang
Jordemoderens svar: Når sex ifølge myten kan sætte en fødsel i gang, kan der være flere virkningsmekanismer, der influerer. Den ene handler om sædens indhold af en hormon-lignende substans, prostaglandin, der skulle kunne modne det nederste segment af livmoderen og hjælpe fødslen i gang. En anden mekanisme bag kunne være den fysiske stimulation af det nedre segment af livmoderen. En tredje mekanisme kan skyldes en frigivelse af kærlighedshormonet oxytocin som følge af orgasme eller ved fysisk nærhed med et menneske, man elsker. Der er lavet flere studier, der har forsøgt at påvise, om én af de nævnte tre mulige virkningsmekanismer kan sætte en fødsel i gang ved terminen. Det har ikke været muligt at påvise. Dels har man ikke kunnet se, at der var flere fødsler, der gik i gang inden for et døgn efter samleje ved terminen. Dels har man heller ikke kunnet isolere, hvilken af de tre nævnte virkningsmekanismer, der i så fald ville være den mest udslagsgivende. På det foreliggende må konkluderes, at sex i virkelighedens verden ikke kan sætte en fødsel i gang. Men sex kan måske give det allersidste lillebitte puf til en fødsel, der alligevel var på nippet til at gå i gang af sig selv.

Myte 2: Den første fødsel er den længste
Jordemoderens svar: Hvis man ikke pludselig finder på at føde et barn, der er væsentligt større end det forrige, eller at barnet finder på at indstille sig helt skævt med hovedet i bækkenet undervejs i fødslen, så er der næsten statsgaranti for, at anden fødsel går hurtigere end den første. Og statsgaranti udstedes ellers sjældent i forbindelse med fødsler. Det er og bliver det første barn, der baner vejen for eventuelle fremtidige søskende. Det er første gang, vævet skal give sig på den måde, og sidenhen vil det gå hurtigere. En anden grund er den, at når man har været igennem én fødsel, så ved man, hvad der kræves, og vil ikke være så tilbøjelig til at reagere på allerførste sammentrækning og notere den som fødselsstart. Man ved, at der skal langt mere til end et bette niv, og man har sikkert noget, der tog mange timer, i erindringen.

Myte 3: Man kan undgå at sprække under fødslen, hvis man forbereder mellemkødet med massage i graviditeten
Jordemoderens svar: Mellemkødet er stykket mellem skedeindgangen og endetarmen, og det er et af de steder, kvinder typisk sprækker i forbindelse med fødsel. Mangt en producent af cremer har igennem tiden forsøgt at udnytte kvinders angst for at sprække ved at slå et reklameslag for, at lige præcis deres produkt vil kunne reducere risikoen for en bristning, som jordemødre kalder det, hvis det påsmøres mellemkødet i tiden op til fødslen. Der findes dog ingen mirakelcremer. Det, der derimod virker, er de sidste fem-seks uger op til fødslen i et par minutter dagligt at massere mellemkødet med pege- og tommelfinger med et fast og blidt tryk, som man ville massere stykket mellem pege- og tommelfingeren. En stor australsk undersøgelse af over 2400 kvinder viser tydeligt, at de førstegangsfødende, der havde masseret mellemkødet bristede mindre, fordi massagen gør vævet mere smidigt, og det får lettere ved at give sig under fødslen. 80 % af førstegangsfødende får en bristing i en eller anden grad i forbindelse med fødslen. Langt de fleste er ganske små og heler op uden problemer eller smerter.

Fakta om bogen 100 myter om graviditet og fødsel

Du kan læse flere myter om graviditet, fødsel og amning i bogen 100 myter om graviditet og fødsel af Agnete Nørrelund-Madsen. Bogen er udgivet i 2018 på FADL’s Forlag. Køb bogen her.

Myte 4: Man arver sin mors evne til at føde
Jordemoderens svar: Det har ikke været muligt ad videnskabens vej at få afgjort, om eksempelvis det at føde hurtigt i én familie eller det ofte at ende i kejsersnit i en anden familie er betinget af gener og arvelighed. Mange faktorer influerer på en fødsels forløb. Hvornår i graviditeten går fødslen i gang? Går fødslen i gang spontant, eller bliver den igangsat? Hvor stort er fosteret? Hvor mange ressourcer har fosteret? Er kvinden bange for at skulle føde? Hvilken type smertelindring er i brug under fødslen? Er kvinden normalvægtig? Og mange andre forhold. Og heriblandt kan man helt sikkert nævne, om kvinden ligner sin mor af statur. Med statur i forhold til et fødselsforløb vil parametre som højde, drøjde og bækkenets form kunne indikere noget om, hvordan et forløb kunne udvikle sig. Høje kvinder er mere tilbøjelige til at føde vaginalt end lave kvinder. Overvægtige kvinder er i større risiko for akut kejsersnit end normalvægtige. Og en god, indre bækkendiameter gør fosterets passage igennem bækkenet på vej ud nemmere og dermed fødslen mere ukompliceret. Det direkte svar på, om man kan regne med at føde ligesom sin mor er: Nej, det kan man ikke. Hvis man ligner sin mor af statur, vil det være én af mange faktorer, der influerer på, hvordan fødslen ender med at spænde af.

Myte 5: Kærligheden til barnet kommer i det øjeblik, barnet kommer til verden
Jordemoderens svar: Myten er usand, naturligvis. Kærlighed til ens barn starter lige så forskelligt som al anden kærlighed. Hos nogle som en stormende forelskelse startende ved første møde, og hos andre kommer den snigende med tiden og udvikles gradvist. Hvis vi bare kunne være åbne om, at mennesker også i denne situation er forskellige, så kunne kærligheden mellem den enkelte forælder og barnet gro i det for dem naturlige tempo uden hensyntagen til, hvordan det går hos de andre på barselstuen eller i mødregruppen. 

FØDSEL

FEM MYTER OM FØDSEL

Fem myter om fødsel

18. marts 2019 | Af Marta Gramstrup Wriedt | Foto: Pixabay.com

Sex ved termin kan sætte din fødsel i gang. Og havde din mor hurtige fødsler, får du det også. Hvad der er korrekt, kan du blive lidt klogere på her, hvor jordemoder Agnete Nørrelund-Madsen endevender 100 af de mest almindelige myter om graviditet og fødsel.  

Myte 1: Sex ved terminen kan sætte en fødsel i gang
Jordemoderens svar: Når sex ifølge myten kan sætte en fødsel i gang, kan der være flere virkningsmekanismer, der influerer. Den ene handler om sædens indhold af en hormon-lignende substans, prostaglandin, der skulle kunne modne det nederste segment af livmoderen og hjælpe fødslen i gang. En anden mekanisme bag kunne være den fysiske stimulation af det nedre segment af livmoderen. En tredje mekanisme kan skyldes en frigivelse af kærlighedshormonet oxytocin som følge af orgasme eller ved fysisk nærhed med et menneske, man elsker. Der er lavet flere studier, der har forsøgt at påvise, om én af de nævnte tre mulige virkningsmekanismer kan sætte en fødsel i gang ved terminen. Det har ikke været muligt at påvise. Dels har man ikke kunnet se, at der var flere fødsler, der gik i gang inden for et døgn efter samleje ved terminen. Dels har man heller ikke kunnet isolere, hvilken af de tre nævnte virkningsmekanismer, der i så fald ville være den mest udslagsgivende. På det foreliggende må konkluderes, at sex i virkelighedens verden ikke kan sætte en fødsel i gang. Men sex kan måske give det allersidste lillebitte puf til en fødsel, der alligevel var på nippet til at gå i gang af sig selv.

Myte 2: Den første fødsel er den længste
Jordemoderens svar: Hvis man ikke pludselig finder på at føde et barn, der er væsentligt større end det forrige, eller at barnet finder på at indstille sig helt skævt med hovedet i bækkenet undervejs i fødslen, så er der næsten statsgaranti for, at anden fødsel går hurtigere end den første. Og statsgaranti udstedes ellers sjældent i forbindelse med fødsler. Det er og bliver det første barn, der baner vejen for eventuelle fremtidige søskende. Det er første gang, vævet skal give sig på den måde, og sidenhen vil det gå hurtigere. En anden grund er den, at når man har været igennem én fødsel, så ved man, hvad der kræves, og vil ikke være så tilbøjelig til at reagere på allerførste sammentrækning og notere den som fødselsstart. Man ved, at der skal langt mere til end et bette niv, og man har sikkert noget, der tog mange timer, i erindringen.

Myte 3: Man kan undgå at sprække under fødslen, hvis man forbereder mellemkødet med massage i graviditeten
Jordemoderens svar: Mellemkødet er stykket mellem skedeindgangen og endetarmen, og det er et af de steder, kvinder typisk sprækker i forbindelse med fødsel. Mangt en producent af cremer har igennem tiden forsøgt at udnytte kvinders angst for at sprække ved at slå et reklameslag for, at lige præcis deres produkt vil kunne reducere risikoen for en bristning, som jordemødre kalder det, hvis det påsmøres mellemkødet i tiden op til fødslen. Der findes dog ingen mirakelcremer. Det, der derimod virker, er de sidste fem-seks uger op til fødslen i et par minutter dagligt at massere mellemkødet med pege- og tommelfinger med et fast og blidt tryk, som man ville massere stykket mellem pege- og tommelfingeren. En stor australsk undersøgelse af over 2400 kvinder viser tydeligt, at de førstegangsfødende, der havde masseret mellemkødet bristede mindre, fordi massagen gør vævet mere smidigt, og det får lettere ved at give sig under fødslen. 80 % af førstegangsfødende får en bristing i en eller anden grad i forbindelse med fødslen. Langt de fleste er ganske små og heler op uden problemer eller smerter.

Fakta om bogen 100 myter om graviditet og fødsel

Du kan læse flere myter om graviditet, fødsel og amning i bogen 100 myter om graviditet og fødsel af Agnete Nørrelund-Madsen. Bogen er udgivet i 2018 på FADL’s Forlag. Køb bogen her.

Myte 4: Man arver sin mors evne til at føde
Jordemoderens svar: Det har ikke været muligt ad videnskabens vej at få afgjort, om eksempelvis det at føde hurtigt i én familie eller det ofte at ende i kejsersnit i en anden familie er betinget af gener og arvelighed. Mange faktorer influerer på en fødsels forløb. Hvornår i graviditeten går fødslen i gang? Går fødslen i gang spontant, eller bliver den igangsat? Hvor stort er fosteret? Hvor mange ressourcer har fosteret? Er kvinden bange for at skulle føde? Hvilken type smertelindring er i brug under fødslen? Er kvinden normalvægtig? Og mange andre forhold. Og heriblandt kan man helt sikkert nævne, om kvinden ligner sin mor af statur. Med statur i forhold til et fødselsforløb vil parametre som højde, drøjde og bækkenets form kunne indikere noget om, hvordan et forløb kunne udvikle sig. Høje kvinder er mere tilbøjelige til at føde vaginalt end lave kvinder. Overvægtige kvinder er i større risiko for akut kejsersnit end normalvægtige. Og en god, indre bækkendiameter gør fosterets passage igennem bækkenet på vej ud nemmere og dermed fødslen mere ukompliceret. Det direkte svar på, om man kan regne med at føde ligesom sin mor er: Nej, det kan man ikke. Hvis man ligner sin mor af statur, vil det være én af mange faktorer, der influerer på, hvordan fødslen ender med at spænde af.

Myte 5: Kærligheden til barnet kommer i det øjeblik, barnet kommer til verden
Jordemoderens svar: Myten er usand, naturligvis. Kærlighed til ens barn starter lige så forskelligt som al anden kærlighed. Hos nogle som en stormende forelskelse startende ved første møde, og hos andre kommer den snigende med tiden og udvikles gradvist. Hvis vi bare kunne være åbne om, at mennesker også i denne situation er forskellige, så kunne kærligheden mellem den enkelte forælder og barnet gro i det for dem naturlige tempo uden hensyntagen til, hvordan det går hos de andre på barselstuen eller i mødregruppen. 

Emmibaby

LÆS OGSÅ