Doulaer: Naturlige fødsler kan være ufatteligt livsbekræftende og healende

FØDSEL

Doulaer: Naturlige fødsler kan være ufatteligt livsbekræftende og healende

Rutineundersøgelser kan skabe unødig frygt hos gravide og fødende, mener forfattere til bogen Natural birth.

11. maj 2020 | Af Louise og Anja Pedersen | Foto: Unsplash

Det er på tide med en tillidsrevolution inden for graviditets-, fødsels- og barselsområdet. Fokus skal flyttes fra, hvad der kan gå galt, til hvad vi kan gøre for at graviditet, fødsel og den første barselstid bliver så tryg og kærlig som muligt, skriver to doulaer og forfattere i dette indlæg.

Louise Pedersen og Anja Pedersen er doulaer og forfattere til bogen Nature´s Masterplan for Birth, som beskriver, hvordan vi fra naturens side er skabt til at være gravide, føde og passe på vores børn på en måde, der hele vejen igennem denne specielle tid er sikker, tryg, styrkende og kærlig. Du kan købe deres bog her.

Urinprøver, blodtryksmåling, indvendig undersøgelse, igangsættelse, misdannelsesscanning, oxytocin i drop, epidural, kejsersnit, CTG og sugekop er ord, langt de fleste gravide og fødende kender.

Faktisk er vi nået dertil, hvor det er blevet normalen. Hvor vi bliver forskrækkede, når vi hører om gravide, der har valgt scanninger fra. For hvordan kan de så vide, om deres baby fejler noget? Eller når vi hører om nogen, der har valgt at føde hjemme, og vores tanker straks kredser om, hvad der kan gå galt i den situation.

Vi sætter ikke spørgsmålstegn ved, at vi som det første, efter vi har konstateret, at vi er gravide, ringer og bestiller en tid hos lægen. Og at vi ved den undersøgelse både får tjekket vores urin, blodtryk, taget en blodprøve, får lavet en indvendig undersøgelse og booket tid til scanninger. Alt sammen rutineundersøgelser, som det desværre er de færreste gravide, der bliver spurgt, om de overhovedet ønsker, får fremlagt fordele og ulemper ved, eller selv har taget stilling til på forhånd.

Og bedre bliver det desværre ikke, når fødslen går i gang. Her kommer der om muligt endnu flere tilbud, rutineundersøgelser og indgreb, man som fødende ofte ikke forstår hverken betydningen eller konsekvensen af.

“For the first time in human history, pregnancy and birth is all about scans, blood pressure measurement, vaginal exams, pain relief, inductions, blood tests, synthetic hormones, cord clamping, c-sections, and separation of mother and baby. All in the name of evaluating and reducing risks.”

 
Nature’s Masterplan for Birth

Spørgsmålet er nu, om vi kan være bekendt, både som enkeltpersoner og som samfund, at plante så meget frygt for, at noget kan gå galt, i vores gravide, fødende og nybagte mødre. En frygt, der desværre ikke kun sætter sig i kvinden, men også i hendes ufødte baby, som svømmende rundt i fostervand, bliver marineret i denne frygt og usikkerhed, og derfor forbereder sig på at møde en usikker verden, hvor faren konstant kan lure lige om hjørnet.

Om vi kan være bekendt at vi tillader et stigende antal undersøgelser, indgreb, behov for medicinsk smertelindring, kejsersnit, efterfødselsreaktioner, traumatiserende fødselsoplevelser og babyer, der har behov for indlæggelse og behandling efter fødslen?

Og om vi som gravide, fødende og nybagte mødre fortsat vil lade os at være patienter, eller om vi vil påtage os ansvaret for at indsamle så meget viden, som overhoved muligt, om naturlige graviditeter og fødsler samt sætte os ind i de mange tilbud, deres fordele og risiko. Og dermed blive en aktiv beslutningstager, som vælger til og fra, ud fra hvad der er bedst for os selv og vores babyer?

“Since we´re presented with so many offers and choices, that nature didn’t plan for, our thinking mind has to take part in our birth preparation too. We simply need to actively consider the many offers and make the choices that are right for us and our babies.”

 
Nature’s Masterplan for Birth

Vi mener, at det er på tide med en tillidsrevolution inden for graviditets-, fødsels- og barselsområdet. Hvor vi sammen flytter fokus fra, hvad der kan gå galt, over til hvad vi kan gøre for at gøre graviditet, fødsel og den første barselstid ikke alene så sikker som muligt, men i ligeså høj grad så tryg, behagelig, udviklende og kærlig som muligt.

At vi får udbredt viden om, hvor ualmindeligt fantastisk vores kroppe er skabt til ikke blot at bære og føde vores børn, men også til at passe på dem efterfølgende. Og at det at være gravid, fødende og nybagt mor, kan være noget af det mest fantastiske, vi som kvinder nogensinde vil opleve.

“Birth is a natural, perfectly designed, and very complex process, that humans still don´t completely understand. It´s a beautiful dance between mother and baby, as the baby twists and turns his or her way into the world, while the mother instinctively moves her body to ease her baby´s passage. A hormonal orchestration unlike any other, that ensures a safe and magical birthing experience…”

 
Nature’s Masterplan for Birth

Naturlige fødsler kan være ufatteligt smukke, livsbekræftende og healende, og det er i vores øjne på tide, at de fødende får tid, ro, opmuntring og tillid til at fødslen kan udfolde sig sådan, som naturen havde tiltænkt.

Dette indlæg er udtryk for Anja Pedersens og Louise Pedersens holdninger. Har du kommentarer til indholdet, er du velkommen til at skrive til marta@foedslen.dk.

FØDSEL

Doulaer: Naturlige fødsler kan være ufatteligt livsbekræftende og healende

Rutineundersøgelser kan skabe unødig frygt hos gravide og fødende, mener forfattere til bogen Natural birth.

11. maj 2020 | Af Louise og Anja Pedersen | Foto: Unsplash

 

Det er på tide med en tillidsrevolution inden for graviditets-, fødsels- og barselsområdet. Fokus skal flyttes fra, hvad der kan gå galt, til hvad vi kan gøre for at graviditet, fødsel og den første barselstid bliver så tryg og kærlig som muligt, skriver to doulaer og forfattere i dette indlæg.

Louise Pedersen og Anja Pedersen er doulaer og forfattere til bogen Nature´s Masterplan for Birth, som beskriver, hvordan vi fra naturens side er skabt til at være gravide, føde og passe på vores børn på en måde, der hele vejen igennem denne specielle tid er sikker, tryg, styrkende og kærlig. Du kan købe deres bog her.

Urinprøver, blodtryksmåling, indvendig undersøgelse, igangsættelse, misdannelsesscanning, oxytocin i drop, epidural, kejsersnit, CTG og sugekop er ord, langt de fleste gravide og fødende kender.

Faktisk er vi nået dertil, hvor det er blevet normalen. Hvor vi bliver forskrækkede, når vi hører om gravide, der har valgt scanninger fra. For hvordan kan de så vide, om deres baby fejler noget? Eller når vi hører om nogen, der har valgt at føde hjemme, og vores tanker straks kredser om, hvad der kan gå galt i den situation.

Vi sætter ikke spørgsmålstegn ved, at vi som det første, efter vi har konstateret, at vi er gravide, ringer og bestiller en tid hos lægen. Og at vi ved den undersøgelse både får tjekket vores urin, blodtryk, taget en blodprøve, får lavet en indvendig undersøgelse og booket tid til scanninger. Alt sammen rutineundersøgelser, som det desværre er de færreste gravide, der bliver spurgt, om de overhovedet ønsker, får fremlagt fordele og ulemper ved, eller selv har taget stilling til på forhånd.

Og bedre bliver det desværre ikke, når fødslen går i gang. Her kommer der om muligt endnu flere tilbud, rutineundersøgelser og indgreb, man som fødende ofte ikke forstår hverken betydningen eller konsekvensen af.

“For the first time in human history, pregnancy and birth is all about scans, blood pressure measurement, vaginal exams, pain relief, inductions, blood tests, synthetic hormones, cord clamping, c-sections, and separation of mother and baby. All in the name of evaluating and reducing risks.”

 
Nature’s Masterplan for Birth

Spørgsmålet er nu, om vi kan være bekendt, både som enkeltpersoner og som samfund, at plante så meget frygt for, at noget kan gå galt, i vores gravide, fødende og nybagte mødre. En frygt, der desværre ikke kun sætter sig i kvinden, men også i hendes ufødte baby, som svømmende rundt i fostervand, bliver marineret i denne frygt og usikkerhed, og derfor forbereder sig på at møde en usikker verden, hvor faren konstant kan lure lige om hjørnet.

Om vi kan være bekendt at vi tillader et stigende antal undersøgelser, indgreb, behov for medicinsk smertelindring, kejsersnit, efterfødselsreaktioner, traumatiserende fødselsoplevelser og babyer, der har behov for indlæggelse og behandling efter fødslen?

Og om vi som gravide, fødende og nybagte mødre fortsat vil lade os at være patienter, eller om vi vil påtage os ansvaret for at indsamle så meget viden, som overhoved muligt, om naturlige graviditeter og fødsler samt sætte os ind i de mange tilbud, deres fordele og risiko. Og dermed blive en aktiv beslutningstager, som vælger til og fra, ud fra hvad der er bedst for os selv og vores babyer?

“Since we´re presented with so many offers and choices, that nature didn’t plan for, our thinking mind has to take part in our birth preparation too. We simply need to actively consider the many offers and make the choices that are right for us and our babies.”

 
Nature’s Masterplan for Birth

Vi mener, at det er på tide med en tillidsrevolution inden for graviditets-, fødsels- og barselsområdet. Hvor vi sammen flytter fokus fra, hvad der kan gå galt, over til hvad vi kan gøre for at gøre graviditet, fødsel og den første barselstid ikke alene så sikker som muligt, men i ligeså høj grad så tryg, behagelig, udviklende og kærlig som muligt.

At vi får udbredt viden om, hvor ualmindeligt fantastisk vores kroppe er skabt til ikke blot at bære og føde vores børn, men også til at passe på dem efterfølgende. Og at det at være gravid, fødende og nybagt mor, kan være noget af det mest fantastiske, vi som kvinder nogensinde vil opleve.

“Birth is a natural, perfectly designed, and very complex process, that humans still don´t completely understand. It´s a beautiful dance between mother and baby, as the baby twists and turns his or her way into the world, while the mother instinctively moves her body to ease her baby´s passage. A hormonal orchestration unlike any other, that ensures a safe and magical birthing experience…”

 
Nature’s Masterplan for Birth

Naturlige fødsler kan være ufatteligt smukke, livsbekræftende og healende, og det er i vores øjne på tide, at de fødende får tid, ro, opmuntring og tillid til at fødslen kan udfolde sig sådan, som naturen havde tiltænkt.

Dette indlæg er udtryk for Anja Pedersens og Louise Pedersens holdninger. Har du kommentarer til indholdet, er du velkommen til at skrive til marta@foedslen.dk.

LÆS OGSÅ

Anna er doula: Jeg vil også forberede kvinder på efterfødslen

FØDSEL

Anna er doula: Jeg vil også forberede kvinder på efterfødslen

En fødsel er en vild oplevelse, men det at blive mor er måske endnu vildere, skriver Anna Friberg, der er doula.

15. september 2020 | Af Anna Friberg | Foto: Privat

 

En fødsel er en vild oplevelse, men det at blive mor er måske endnu vildere.

Anna Friberg er 30 år og mor til to. Hun er uddannet doula og sygeplejerske og arbejder med graviditet, fødsel og efterfødsel. Du kan følge hende på instagramkontoen @moderfoedsel eller læse mere på Moderfoedsel.dk.

Da jeg begyndte at arbejde som doula for omkring 2,5 år siden, var det fordi, jeg mærkede en kæmpe kærlighed til nye mødre og deres babyer. Jeg ønskede at gøre alt, hvad jeg kunne, for at hjælpe og støtte dem i en helt ny og overvældende livsfase.

I første omgang var jeg meget fokuseret på efterfødslen og moderskabets transformation. Men det blev hurtigt tydeligt for mig, hvor meget graviditeten og fødslen betyder for hele efterfødslen. Det hænger uløseligt sammen.

Der findes i dag utrolig mange udbydere af fødselsforberedelse og så mange fødselsberetninger – ja generelt virkelig meget fokus på fødslen.

Men der findes ikke en masse efterfødselsberetninger og historier om, hvordan kvinder oplever moderskabets transformation. Og mange mangler måske også et sprog for det. For der er ikke særlig meget fokus på det.

Men det hænger om sagt sammen. Og det er vigtigt! Så jeg vil gerne forberede kvinder på dén del også. For en fødsel er en VILD oplevelse, men det at blive mor er måske endnu vildere!

Psykolog Anne Rom

Moderskabet indeholder SÅ meget potentiale, og jeg ønsker, at kvinder må få det allerbedste ud af det. Og det er det, mit arbejde handler om.

Mit udgangspunkt er altid kvinden. Jeg arbejder for hende. Jeg skal ikke følge nogen retningslinjer fra oven eller tilpasse mig et system. Jeg skal bare følge hende og hendes behov.

Jeg træffer ingen beslutninger på hendes vegne og råder ikke til det ene frem for det andet. Jeg fortæller, hvad jeg ved. Og hvis jeg ikke ved det, eller ikke ved nok, henviser jeg til en, der gør.

Jeg er som doula ikke ‘lidt ligesom en jordemoder’. Vi kan ikke det samme, og vi kan aldrig være der i stedet for en jordemoder. Det skal kvinder vide.

Men det er vigtigt for mig at informere kvinder. Både om krop, sind og fødsel, og om hvordan sundhedssystemet fungerer og hvilke rettigheder, de som gravide og fødende har. Alt for mange kvinder tror, at de ikke har fuld autonomi over deres egen krop, når de er gravide. At de skal spørge om lov og få tilladelse. At de ikke bestemmer selv. Sådan er det naturligvis ikke.

Hvad er en doula?

Der er forskellige måder, hvorpå doulaere arbejder. Men meningen med at være doula er at skabe tryghed og støtte før, under og efter en fødsel. Nogle kalder det også fødselshjælper eller fødselspraktiker. En klassisk doula tilbyder oftest fødselsforberedelse, rebozomassage og støtte under fødslen på den måde, den pågældende kvinde/familie ønsker det. Der findes også postpartum doulaere, der beskæftiger sig med efterfødsel.

Jeg tænker heller ikke, at man nødvendigvis behøver at have en doula med til sin fødsel. Jeg har stor tillid til kvindekroppen, og tænker aldrig, at en kvinde har BRUG for mig til sin fødsel. Og det er heller ikke min opgave at ‘gøre noget’ under en fødsel eller ‘hjælpe’ med at føde. Selvfølgelig vil jeg gerne massere, komme med kolde eller varme klude og så videre under en fødsel, hvis der er lyst til det. Men ellers er min opgave bare at holde og bevare et trygt føderum i tillid og kærlighed.

For som sagt er fødslen vigtig. Og når jeg i dag arbejder som doula, kan jeg ikke adskille fødsel og efterfødsel. Så på mine fødselsforberedende hold fylder begge dele lige meget.

Jeg læste på et tidspunkt om ‘doula effekten’. I The Doula Book af Klaus Marshall står der følgende:

“Tilstedeværelsen af en doula under hele fødslen kan reducere frekvensen af kejsersnit med op til 45%, forkorte længden af fødslen med 25%, mindske forbruget af smertelindring med 31% og reducere forbruget af vefremkaldende medicin med 50%”.

Det synes jeg er ret vildt. Og selvfølgelig påvirker de ting også efterfødslen.

At kvinder er trygge under fødslen er essentielt for hele forløbet, og jeg tror, det er forklaringen på ‘doulaeffekten’.

Fælles for doulaere er jo, at de ønsker, at alle kvinder må få de bedste betingelser for at få den fødsel, de ønsker. Den bedste start på moderskabet.

FØDSEL

Anna er doula: Jeg vil også forberede kvinder på efterfødslen

En fødsel er en vild oplevelse, men det at blive mor er måske endnu vildere, skriver Anna Friberg, der er doula.

15. september 2020 | Af Anna Friberg | Foto: Privat

En fødsel er en vild oplevelse, men det at blive mor er måske endnu vildere.

Anna Friberg er 30 år og mor til to. Hun er uddannet doula og sygeplejerske og arbejder med graviditet, fødsel og efterfødsel. Du kan følge hende på instagramkontoen @moderfoedsel eller læse mere på Moderfoedsel.dk.

Da jeg begyndte at arbejde som doula for omkring 2,5 år siden, var det fordi, jeg mærkede en kæmpe kærlighed til nye mødre og deres babyer. Jeg ønskede at gøre alt, hvad jeg kunne, for at hjælpe og støtte dem i en helt ny og overvældende livsfase.

I første omgang var jeg meget fokuseret på efterfødslen og moderskabets transformation. Men det blev hurtigt tydeligt for mig, hvor meget graviditeten og fødslen betyder for hele efterfødslen. Det hænger uløseligt sammen.

Der findes i dag utrolig mange udbydere af fødselsforberedelse og så mange fødselsberetninger – ja generelt virkelig meget fokus på fødslen.

Men der findes ikke en masse efterfødselsberetninger og historier om, hvordan kvinder oplever moderskabets transformation. Og mange mangler måske også et sprog for det. For der er ikke særlig meget fokus på det.

Men det hænger om sagt sammen. Og det er vigtigt! Så jeg vil gerne forberede kvinder på dén del også. For en fødsel er en VILD oplevelse, men det at blive mor er måske endnu vildere!

Moderskabet indeholder SÅ meget potentiale, og jeg ønsker, at kvinder må få det allerbedste ud af det. Og det er det, mit arbejde handler om.

Mit udgangspunkt er altid kvinden. Jeg arbejder for hende. Jeg skal ikke følge nogen retningslinjer fra oven eller tilpasse mig et system. Jeg skal bare følge hende og hendes behov.

Jeg træffer ingen beslutninger på hendes vegne og råder ikke til det ene frem for det andet. Jeg fortæller, hvad jeg ved. Og hvis jeg ikke ved det, eller ikke ved nok, henviser jeg til en, der gør.

Jeg er som doula ikke ‘lidt ligesom en jordemoder’. Vi kan ikke det samme, og vi kan aldrig være der i stedet for en jordemoder. Det skal kvinder vide.

Men det er vigtigt for mig at informere kvinder. Både om krop, sind og fødsel, og om hvordan sundhedssystemet fungerer og hvilke rettigheder, de som gravide og fødende har. Alt for mange kvinder tror, at de ikke har fuld autonomi over deres egen krop, når de er gravide. At de skal spørge om lov og få tilladelse. At de ikke bestemmer selv. Sådan er det naturligvis ikke.

Hvad er en doula?

Der er forskellige måder, hvorpå doulaere arbejder. Men meningen med at være doula er at skabe tryghed og støtte før, under og efter en fødsel. Nogle kalder det også fødselshjælper eller fødselspraktiker. En klassisk doula tilbyder oftest fødselsforberedelse, rebozomassage og støtte under fødslen på den måde, den pågældende kvinde/familie ønsker det. Der findes også postpartum doulaere, der beskæftiger sig med efterfødsel.

Jeg tænker heller ikke, at man nødvendigvis behøver at have en doula med til sin fødsel. Jeg har stor tillid til kvindekroppen, og tænker aldrig, at en kvinde har BRUG for mig til sin fødsel. Og det er heller ikke min opgave at ‘gøre noget’ under en fødsel eller ‘hjælpe’ med at føde. Selvfølgelig vil jeg gerne massere, komme med kolde eller varme klude og så videre under en fødsel, hvis der er lyst til det. Men ellers er min opgave bare at holde og bevare et trygt føderum i tillid og kærlighed.

For som sagt er fødslen vigtig. Og når jeg i dag arbejder som doula, kan jeg ikke adskille fødsel og efterfødsel. Så på mine fødselsforberedende hold fylder begge dele lige meget.

Jeg læste på et tidspunkt om ‘doula effekten’. I The Doula Book af Klaus Marshall står der følgende:

“Tilstedeværelsen af en doula under hele fødslen kan reducere frekvensen af kejsersnit med op til 45%, forkorte længden af fødslen med 25%, mindske forbruget af smertelindring med 31% og reducere forbruget af vefremkaldende medicin med 50%”.

Det synes jeg er ret vildt. Og selvfølgelig påvirker de ting også efterfødslen.

At kvinder er trygge under fødslen er essentielt for hele forløbet, og jeg tror, det er forklaringen på ‘doulaeffekten’.

Fælles for doulaere er jo, at de ønsker, at alle kvinder må få de bedste betingelser for at få den fødsel, de ønsker. Den bedste start på moderskabet.

Psykolog Anne Rom

LÆS OGSÅ

Derfor er babys mikrobiom så vigtigt

DEBAT

Derfor er babys mikrobiom så vigtigt

 Babys mikrobiom er en vigtig ting, som vi bør have meget mere fokus på. Blandt andet fordi det er tæt knyttet til immunsystemet, mener doulaerne Louise og Anja Pedersen.

3. juli 2020 | Af Louise Pedersen og Anja Pedersen | Foto: Nathan Dumlao, Unsplash

 

Babys mikrobiom er en vigtig ting, som vi bør have meget mere fokus på. Blandt andet fordi det er tæt knyttet til immunsystemet, mener doulaerne Louise og Anja Pedersen.

Louise Pedersen og Anja Pedersen er doulaer og forfattere til bogen Nature´s Masterplan for Birth, som beskriver hvordan vi fra naturens side er skabt til at være gravide, føde og passe på vores børn på en måde, der er sikker, tryg, styrkende og kærlig. Du kan købe deres bog her.

Bakterier og andre mikroorganismer er en stor del af vores ydre verden og en endnu større del af vores indre. Menneskekroppen består af omkring 10 gange så mange bakterieceller som menneskeceller, og vi har forskellige samlinger af mikroorganismer overalt i kroppen, blandt andet i tarmsystemet, munden, lungerne og på huden. Samlet er det kendt som mikrobiomet.

Dette økosystem af mikroorganismer hjælper os med at nedbryde den mad, vi spiser, beskytter os fra skadelige mikroorganismer, og holder os sunde og raske gennem livet. Alle mennesker har et unikt mikrobiom, som er en blanding af de mikroorganismer, vi møder gennem livet. Blandt andet fra den luft, vi indånder, den mad, vi spiser, og de ting eller levende væsner, vi rører ved.

En del af dette økosystem bliver givet videre fra mor til baby under fødslen gennem en proces, der er kendt som seeding-and-feeding. Det fungerer meget lig etableringen af en skov, eftersom mikrobiomet bare er et mindre økosystem. Frøene bliver først sået, og derefter skal de have næring, så de kan vokse og blive til en frodig skov, der langsomt vil sprede sig og blive til et mere og mere komplekst økosystem.

Mavenogmig - delte mavemuskler

Under en graviditet sker der blandt de mange ændringer i kvindens krop også et skift i hendes bakterieflora, som forberedelse på den kommende fødsel. Et eksempel er, at en bakteriestamme kaldet Lactobacillus (mælkesyrebakterier) hen mod slutningen af graviditeten nærmest overtager fødselskanalen. Vi ved endnu ikke med sikkerhed, hvor meget eller hvor lidt den ufødte baby kommer i kontakt med mikroorganismer før fødslen. Indtil for nylig har den videnskabelige holdning været, at livmoderen er helt steril, men ny forskning har sat spørgsmålstegn ved dette. Nogle studier tyder på, at mikroorganismer kan blive overført fra mor til baby allerede under graviditeten. Men uanset om baby kommer i kontakt med mikroorganismer under graviditeten eller ej, så er fødslen et helt specielt tidspunkt for udviklingen af hans eller hendes mikrobiom.

Når baby bevæger sig ud i verden under fødslen og trænger ned gennem den smalle passage i fødselskanalen, bliver han eller hun fuldstændig dækket af mikroorganismer. Først fra fødselskanalen og derefter fra mors hud og endetarmsåbning, når baby er kommet ud i verden.

Disse mikroorganismer dækker hele babys krop, og nogle kommer ind i hans eller hendes mund og bliver slugt, hvorefter de bevæger sig ned i babys tarmsystem og bliver fundamentet til hans eller hendes tarmflora. Og når baby efter fødslen kommer op på mors mave og bryst, så de ligger hud-mod-hud, bliver endnu flere mikroorganismer overført fra mors hud til den nyfødte og bliver dermed også en del af hans eller hendes mikrobiom.

Efter den nyfødtes mikrobiom er blevet etableret under fødslen og den første tid lige efter, skal det have tid og næring for at vokse og sprede sig, og den næring kommer i form af modermælk. Når baby ammer, bliver der overført endnu flere mikroorganismer til hans eller hendes mikrobiom – både fra mors hud og fra hendes mælk. Faktisk kommer omkring 30% af mikroorganismerne i babys tarmflora fra modermælken. Amning er dermed en vigtig del af etableringen af et alsidigt og sundt mikrobiom hos baby. Samtidig indeholder modermælk også en speciel slags sukker kendt som Human Milk Oligosaccharides (HMOs), som baby ikke selv kan optage, men som i stedet spises af de bakterier, baby netop har fået under fødslen, hud-mod-hud og gennem amningen og giver dermed næring til nogle af de gavnlige bakteriearter i hans eller hendes mikrobiom.

Foruden de tidligere nævnte funktioner har mikrobiomet også et tæt samarbejde med immunsystemet.

De første mikroorganismer, der ankommer i babys krop, træner immunsystemet til at kende forskel på skadelige og gavnlige mikroorganismer, så det senere kan beskytte kroppen, og dermed også mikrobiomet, fra forskellige skadelige slags bakterier, svamp, og virusser.

Mikrobiomet er også selv direkte med til at beskytte baby fra skadelige mikroorganismer gennem et fænomen kendt som colonization resistance. Et alsidigt og veletableret mikrobiom vil give fremmede mikroorganismer mere konkurrence om plads og næring og gøre det svært for skadelige mikroorganismer at bosætte sig. Nogle bakteriearter kan også direkte hindre væksten af andre ikke gavnlige mikroorganismer.

Ligesom mikrobiomet er immunforsvaret underudviklet inden fødslen og skal langsomt etableres gennem de første år af babys liv. Immunsystemet udvikles og modnes sammen med mikrobiomet, og mikrobiomet spiller dermed en stor rolle i barnets sundhed og velvære gennem hele hans eller hendes liv.

Psykolog Anne Rom

I dag bliver en kvindes bakterieflora dog ofte udsat for en bred variation af antibakterielle produkter både før, under og efter fødslen. Den naturlige overførsel af mikroorganismer fra mor til baby bliver også forstyrret af interventioner som kejsersnit, mælkeerstatning og separation af mor og baby efter fødslen.

Vi mener derfor, det er vigtigt at have meget mere fokus på udviklingen af babys mikrobiom og immunforsvar. Vi mener, at vi bør stræbe efter de bedst mulige betingelser for, at de kommende generationer får så god og sund en start på livet som muligt med et naturligt mikrobiom og et immunforsvar, der er klar til at håndtere de mikroorganismer, det præsenteres for. Det kan vi gøre ved at sikre naturlige fødsler og amning, når det er muligt, og støtte mor og baby med for eksempel præbiotika, mor baby-venligt kejsersnit, hud-mod-hud med videre i de tilfælde, hvor indgreb i den naturlige graviditet, fødsel og barselsperiode bliver medicinsk nødvendige.

Dette indlæg er udtryk for Anja Pedersens og Louise Pedersens holdninger. Har du kommentarer til indholdet, er du velkommen til at skrive til marta@foedslen.dk.

DEBAT

Derfor er babys mikrobiom så vigtigt

 Babys mikrobiom er en vigtig ting, som vi bør have meget mere fokus på. Blandt andet fordi det er tæt knyttet til immunsystemet, mener doulaerne Louise og Anja Pedersen.

3. juli 2020 | Af Louise Pedersen og Anja Pedersen | Foto: Nathan Dumlao, Unsplash

 

Babys mikrobiom er en vigtig ting, som vi bør have meget mere fokus på. Blandt andet fordi det er tæt knyttet til immunsystemet, mener doulaerne Louise og Anja Pedersen.

Louise Pedersen og Anja Pedersen er doulaer og forfattere til bogen Nature´s Masterplan for Birth, som beskriver hvordan vi fra naturens side er skabt til at være gravide, føde og passe på vores børn på en måde, der er sikker, tryg, styrkende og kærlig. Du kan købe deres bog her.

Bakterier og andre mikroorganismer er en stor del af vores ydre verden og en endnu større del af vores indre. Menneskekroppen består af omkring 10 gange så mange bakterieceller som menneskeceller, og vi har forskellige samlinger af mikroorganismer overalt i kroppen, blandt andet i tarmsystemet, munden, lungerne og på huden. Samlet er det kendt som mikrobiomet.

Dette økosystem af mikroorganismer hjælper os med at nedbryde den mad, vi spiser, beskytter os fra skadelige mikroorganismer, og holder os sunde og raske gennem livet. Alle mennesker har et unikt mikrobiom, som er en blanding af de mikroorganismer, vi møder gennem livet. Blandt andet fra den luft, vi indånder, den mad, vi spiser, og de ting eller levende væsner, vi rører ved.

En del af dette økosystem bliver givet videre fra mor til baby under fødslen gennem en proces, der er kendt som seeding-and-feeding. Det fungerer meget lig etableringen af en skov, eftersom mikrobiomet bare er et mindre økosystem. Frøene bliver først sået, og derefter skal de have næring, så de kan vokse og blive til en frodig skov, der langsomt vil sprede sig og blive til et mere og mere komplekst økosystem.

Under en graviditet sker der blandt de mange ændringer i kvindens krop også et skift i hendes bakterieflora, som forberedelse på den kommende fødsel. Et eksempel er, at en bakteriestamme kaldet Lactobacillus (mælkesyrebakterier) hen mod slutningen af graviditeten nærmest overtager fødselskanalen. Vi ved endnu ikke med sikkerhed, hvor meget eller hvor lidt den ufødte baby kommer i kontakt med mikroorganismer før fødslen. Indtil for nylig har den videnskabelige holdning været, at livmoderen er helt steril, men ny forskning har sat spørgsmålstegn ved dette. Nogle studier tyder på, at mikroorganismer kan blive overført fra mor til baby allerede under graviditeten. Men uanset om baby kommer i kontakt med mikroorganismer under graviditeten eller ej, så er fødslen et helt specielt tidspunkt for udviklingen af hans eller hendes mikrobiom.

Når baby bevæger sig ud i verden under fødslen og trænger ned gennem den smalle passage i fødselskanalen, bliver han eller hun fuldstændig dækket af mikroorganismer. Først fra fødselskanalen og derefter fra mors hud og endetarmsåbning, når baby er kommet ud i verden.

Disse mikroorganismer dækker hele babys krop, og nogle kommer ind i hans eller hendes mund og bliver slugt, hvorefter de bevæger sig ned i babys tarmsystem og bliver fundamentet til hans eller hendes tarmflora. Og når baby efter fødslen kommer op på mors mave og bryst, så de ligger hud-mod-hud, bliver endnu flere mikroorganismer overført fra mors hud til den nyfødte og bliver dermed også en del af hans eller hendes mikrobiom.

Efter den nyfødtes mikrobiom er blevet etableret under fødslen og den første tid lige efter, skal det have tid og næring for at vokse og sprede sig, og den næring kommer i form af modermælk. Når baby ammer, bliver der overført endnu flere mikroorganismer til hans eller hendes mikrobiom – både fra mors hud og fra hendes mælk. Faktisk kommer omkring 30% af mikroorganismerne i babys tarmflora fra modermælken. Amning er dermed en vigtig del af etableringen af et alsidigt og sundt mikrobiom hos baby. Samtidig indeholder modermælk også en speciel slags sukker kendt som Human Milk Oligosaccharides (HMOs), som baby ikke selv kan optage, men som i stedet spises af de bakterier, baby netop har fået under fødslen, hud-mod-hud og gennem amningen og giver dermed næring til nogle af de gavnlige bakteriearter i hans eller hendes mikrobiom.

Foruden de tidligere nævnte funktioner har mikrobiomet også et tæt samarbejde med immunsystemet.

De første mikroorganismer, der ankommer i babys krop, træner immunsystemet til at kende forskel på skadelige og gavnlige mikroorganismer, så det senere kan beskytte kroppen, og dermed også mikrobiomet, fra forskellige skadelige slags bakterier, svamp, og virusser.

Mikrobiomet er også selv direkte med til at beskytte baby fra skadelige mikroorganismer gennem et fænomen kendt som colonization resistance. Et alsidigt og veletableret mikrobiom vil give fremmede mikroorganismer mere konkurrence om plads og næring og gøre det svært for skadelige mikroorganismer at bosætte sig. Nogle bakteriearter kan også direkte hindre væksten af andre ikke gavnlige mikroorganismer.

Ligesom mikrobiomet er immunforsvaret underudviklet inden fødslen og skal langsomt etableres gennem de første år af babys liv. Immunsystemet udvikles og modnes sammen med mikrobiomet, og mikrobiomet spiller dermed en stor rolle i barnets sundhed og velvære gennem hele hans eller hendes liv.

I dag bliver en kvindes bakterieflora dog ofte udsat for en bred variation af antibakterielle produkter både før, under og efter fødslen. Den naturlige overførsel af mikroorganismer fra mor til baby bliver også forstyrret af interventioner som kejsersnit, mælkeerstatning og separation af mor og baby efter fødslen.

Vi mener derfor, det er vigtigt at have meget mere fokus på udviklingen af babys mikrobiom og immunforsvar. Vi mener, at vi bør stræbe efter de bedst mulige betingelser for, at de kommende generationer får så god og sund en start på livet som muligt med et naturligt mikrobiom og et immunforsvar, der er klar til at håndtere de mikroorganismer, det præsenteres for. Det kan vi gøre ved at sikre naturlige fødsler og amning, når det er muligt, og støtte mor og baby med for eksempel præbiotika, mor baby-venligt kejsersnit, hud-mod-hud med videre i de tilfælde, hvor indgreb i den naturlige graviditet, fødsel og barselsperiode bliver medicinsk nødvendige.

Psykolog Anne Rom

Dette indlæg er udtryk for Anja Pedersens og Louise Pedersens holdninger. Har du kommentarer til indholdet, er du velkommen til at skrive til marta@foedslen.dk.

LÆS OGSÅ