Kære forældre: Sænk barren – dine børn kan heldigvis ikke blive fyret fra skolen

af | apr 1, 2020

DEBAT

Kære forældre: Sænk barren – dine børn kan heldigvis ikke blive fyret fra skolen

Denne krisetid er en åben invitation til at kigge på vores kultur, os selv og vores familie og indføre nogle praksisser, som fungerer lige netop for vores familie. Og måske fungerer de endda også efter coronakrisen, så vi kommer ud på den anden side både styrket og mere samlet som familie, skriver psykolog Anne Rom.

1. april 2020 | Af Anne Rom | Foto: Privat

 

Denne krisetid er en åben invitation til at kigge på vores kultur, os selv og vores familie og indføre nogle praksisser, som fungerer for lige netop os. Og måske fungerer de endda også efter coronakrisen, så vi kommer ud på den anden side både styrket og mere samlet som familie, skriver psykolog Anne Rom.

Anne Rom er privatpraktiserende psykolog og arbejder bl.a. for at give forældre en bedre overgang til forældreskabet. Du kan følge hendes arbejde her og på instagramprofilen insta.terapi.

Med coronavirussens indtog blev vores hverdag med et ændret. Strukturerne blev kastet op i luften og landede i helt andre former og forventninger end dem, de fleste er vant til fra det hamsterhjul, der ofte kører på højtryk i landets børnefamilier. Og hvis det at have to fuldtidsjob ikke var nok, kan vi nu også udforske muligheden for at være fuldtidslærere og hjemmepassere.

Der er ikke noget at sige til, at mange føler sig pressede. Men prøver vi at fastholde normaliteten i denne unormale tid, er der fare for, vi knækker halsen. Det er at sætte ambitionsniveauet for højt.

Kulturens magt

I stedet er denne krisetid en åben invitation til at kigge på vores kultur, os selv og vores familie og indføre nogle praksisser, som fungerer for lige netop os. Og måske fungerer de endda også efter coronakrisen, så vi kommer ud på den anden side både styrket og mere samlet som familie.

Mofibo - lydbøger

Som al anden kultur er utallige normer indlejret i os som ubevidste ”regler” for, hvordan vi skal opføre os og indgå i samfundet. Der er derfor ikke noget at sige til, at vores kulturelt indlejrede ide om, at børn skal gå i skole hver dag og skal lave lektier, ligger så dybt i os som en naturlov, der for alt i verden ikke må brydes. Selv i en krisetid som denne pacer vi og institutionerne os selv og vores børn til at efterleve den.

Men hvorfor krampagtigt holde fast i en opgavestrøm, der hører en anden tid og andre rammer til?

Børn lærer af at være nysgerrige, af at opleve og undersøge, og især hvis det sker sammen med en anerkendende, rummende og mere vidende person. De bedste situationer for læring er altså, hvis det føles som en leg, hvor forudsætningen er tryghed. Om det er opgaven på Aula eller at lære at lave snobrødsdej til et bål i haven, er for så vidt underordnet i en begrænset tidsperiode som denne – i hvert fald for de mindre skolebørn.

Fælles for både de store og små er, at et læringsrum, hvor man bliver støttet og set som den, man er, i stedet for at blive presset ned i foruddefinerede læringskasser, er noget, der giver selvværd og mod på læring længe efter denne tid. Så I har nu som forældre en unik chance for at få indblik i jeres børns måde at tilegne sig viden på. Hvad de trives med, hvornår de føler sig kompetente, og hvornår de vakler. Det kan være en kæmpe gave for at støtte dem bedst muligt i den ellers så strømlinede skoleform efter krisen.

Jeres egen løsning er bedst

Så stop op et øjeblik. Se på hinanden. Og spørg så, hvad der er bedst for JERES familie. Er det at skabe en ny struktur med tydelige forventningsafstemninger om tidslige rammer? Eller er det at være mere laissez faire, hvor børnene har frihed under ansvar? Hvis I står i dilemmaet om enten at bruge tiden på arbejde eller hjælp til lektier, så er mit råd at droppe illusionen om at kunne gøre begge dele på én gang.

Du kan lave en plan, hvor du på skift kan hellige dig fuldt ud til enten arbejde eller børnene, så du har ro til at være mere nærværende i det, du gør. Dog med øje for, at enhver plan ikke går nøjagtig som planlagt, og du sikkert vil blive afbrudt i din ”arbejdstid”, selvom du har sat børnene foran tv-et, eller partneren passer.

Pointen er, at vejen til trivsel går, som den oftest gør, igennem de svære fravalg, hvor man handler ud fra ens værdier, også selvom det gør ondt. Noget må der skæres fra. Det er et vilkår i denne tid. Er du i tvivl om, hvad der er dine værdier, så prøv for eksempel at spørge dig selv, hvad du gerne vil huske denne lockdown-tid for. Hvilke minder skal I komme ud med på den anden side? Hvad vil du gerne have fået fra hånden?

Tre råd fra en mor

Line Rejmer, fuldtidsarbejdende og mor til to skolebørn og et børnehavebarn, kommer her med hendes tre bedste råd til at få hverdagen til at køre:

1) Taknemmelighed for det, vi trods alt har, og det, der fungerer, i stedet for det, vi ikke har. At fokusere på det, denne periode giver, i stedet for det, den tager. At vi lever i et velfærdssamfund, hvor der er hjælp at hente, hvis uheldet er ude. At vi har hinanden, og de måder, vi som familie fungerer sammen på.

2) Respekten for hinanden og vores forskelligheder, så vi kan give hinanden det, vi hver især har brug for – og at vi kan sige det højt, når vi har brug for den andens hensyn eller hjælp.

3) Fleksibiliteten. Jeg bliver nødt til at flytte mig lidt på alle fronter. Vi må kunne rumme hinanden og give plads, både fysisk og mentalt, for at det hele kan gå op. 

Du kan ikke nå det hele

Uanset hvilken løsning, der er den rigtige for jer, så husk på, at børn ikke kan fyres fra skolen.

Det er ok ikke at kunne nå det hele. Det er et vilkår i øjeblikket. Og du kan kun være til stede ét sted ad gangen.

Hos Ugleunger kan du købe tøj til børn og babyer fra Joha og Katvig.

Denne mulighed for intenst samvær kommer måske aldrig igen, så at bruge tiden på noget af det, du har savnet at kunne lave med din familie derhjemme, kommer du højst sandsynligt ikke til at fortryde.

Dette indlæg er udtryk for Anne Roms holdninger. Har du kommentarer til indholdet, er du velkommen til at skrive til marta@foedslen.dk.

DEBAT

Kære forældre: Sænk barren – dine børn kan heldigvis ikke blive fyret fra skolen

Denne krisetid er en åben invitation til at kigge på vores kultur, os selv og vores familie og indføre nogle praksisser, som fungerer lige netop for vores familie. Og måske fungerer de endda også efter coronakrisen, så vi kommer ud på den anden side både styrket og mere samlet som familie, skriver psykolog Anne Rom.

1. april 2020 | Af Anne Rom | Foto: Privat

 

Denne krisetid er en åben invitation til at kigge på vores kultur, os selv og vores familie og indføre nogle praksisser, som fungerer for lige netop os. Og måske fungerer de endda også efter coronakrisen, så vi kommer ud på den anden side både styrket og mere samlet som familie, skriver psykolog Anne Rom.

 

Anne Rom er privatpraktiserende psykolog og arbejder bl.a. for at give forældre en bedre overgang til forældreskabet. Du kan følge hendes arbejde her og på instagramprofilen insta.terapi./box]

 

Med coronavirussens indtog blev vores hverdag med et ændret. Strukturerne blev kastet op i luften og landede i helt andre former og forventninger end dem, de fleste er vant til fra det hamsterhjul, der ofte kører på højtryk i landets børnefamilier. Og hvis det at have to fuldtidsjob ikke var nok, kan vi nu også udforske muligheden for at være fuldtidslærere og hjemmepassere.

Der er ikke noget at sige til, at mange føler sig pressede. Men prøver vi at fastholde normaliteten i denne unormale tid, er der fare for, vi knækker halsen. Det er at sætte ambitionsniveauet for højt.

Kulturens magt

I stedet er denne krisetid en åben invitation til at kigge på vores kultur, os selv og vores familie og indføre nogle praksisser, som fungerer for lige netop os. Og måske fungerer de endda også efter coronakrisen, så vi kommer ud på den anden side både styrket og mere samlet som familie.

Mofibo - lydbøger

Som al anden kultur er utallige normer indlejret i os som ubevidste ”regler” for, hvordan vi skal opføre os og indgå i samfundet. Der er derfor ikke noget at sige til, at vores kulturelt indlejrede ide om, at børn skal gå i skole hver dag og skal lave lektier, ligger så dybt i os som en naturlov, der for alt i verden ikke må brydes. Selv i en krisetid som denne pacer vi og institutionerne os selv og vores børn til at efterleve den.

Men hvorfor krampagtigt holde fast i en opgavestrøm, der hører en anden tid og andre rammer til?

Børn lærer af at være nysgerrige, af at opleve og undersøge, og især hvis det sker sammen med en anerkendende, rummende og mere vidende person. De bedste situationer for læring er altså, hvis det føles som en leg, hvor forudsætningen er tryghed. Om det er opgaven på Aula eller at lære at lave snobrødsdej til et bål i haven, er for så vidt underordnet i en begrænset tidsperiode som denne – i hvert fald for de mindre skolebørn.

Fælles for både de store og små er, at et læringsrum, hvor man bliver støttet og set som den, man er, i stedet for at blive presset ned i foruddefinerede læringskasser, er noget, der giver selvværd og mod på læring længe efter denne tid. Så I har nu som forældre en unik chance for at få indblik i jeres børns måde at tilegne sig viden på. Hvad de trives med, hvornår de føler sig kompetente, og hvornår de vakler. Det kan være en kæmpe gave for at støtte dem bedst muligt i den ellers så strømlinede skoleform efter krisen.

Jeres egen løsning er bedst

Så stop op et øjeblik. Se på hinanden. Og spørg så, hvad der er bedst for JERES familie. Er det at skabe en ny struktur med tydelige forventningsafstemninger om tidslige rammer? Eller er det at være mere laissez faire, hvor børnene har frihed under ansvar? Hvis I står i dilemmaet om enten at bruge tiden på arbejde eller hjælp til lektier, så er mit råd at droppe illusionen om at kunne gøre begge dele på én gang.

Du kan lave en plan, hvor du på skift kan hellige dig fuldt ud til enten arbejde eller børnene, så du har ro til at være mere nærværende i det, du gør. Dog med øje for, at enhver plan ikke går nøjagtig som planlagt, og du sikkert vil blive afbrudt i din ”arbejdstid”, selvom du har sat børnene foran tv-et, eller partneren passer.

Pointen er, at vejen til trivsel går, som den oftest gør, igennem de svære fravalg, hvor man handler ud fra ens værdier, også selvom det gør ondt. Noget må der skæres fra. Det er et vilkår i denne tid. Er du i tvivl om, hvad der er dine værdier, så prøv for eksempel at spørge dig selv, hvad du gerne vil huske denne lockdown-tid for. Hvilke minder skal I komme ud med på den anden side? Hvad vil du gerne have fået fra hånden?

Tre råd fra en mor

Line Rejmer, fuldtidsarbejdende og mor til to skolebørn og et børnehavebarn, kommer her med hendes tre bedste råd til at få hverdagen til at køre:

1) Taknemmelighed for det, vi trods alt har, og det, der fungerer, i stedet for det, vi ikke har. At fokusere på det, denne periode giver, i stedet for det, den tager. At vi lever i et velfærdssamfund, hvor der er hjælp at hente, hvis uheldet er ude. At vi har hinanden, og de måder, vi som familie fungerer sammen på.

2) Respekten for hinanden og vores forskelligheder, så vi kan give hinanden det, vi hver især har brug for – og at vi kan sige det højt, når vi har brug for den andens hensyn eller hjælp.

3) Fleksibiliteten. Jeg bliver nødt til at flytte mig lidt på alle fronter. Vi må kunne rumme hinanden og give plads, både fysisk og mentalt, for at det hele kan gå op. 

Du kan ikke nå det hele

Uanset hvilken løsning, der er den rigtige for jer, så husk på, at børn ikke kan fyres fra skolen.

Det er ok ikke at kunne nå det hele. Det er et vilkår i øjeblikket. Og du kan kun være til stede ét sted ad gangen.

Denne mulighed for intenst samvær kommer måske aldrig igen, så at bruge tiden på noget af det, du har savnet at kunne lave med din familie derhjemme, kommer du højst sandsynligt ikke til at fortryde.

Hos Ugleunger kan du købe tøj til børn og babyer fra Joha og Katvig.

Dette indlæg er udtryk for Anne Roms holdninger. Har du kommentarer til indholdet, er du velkommen til at skrive til marta@foedslen.dk.

LÆS OGSÅ

Enkelte vil begynde at tænke over, hvorfor de har så travlt med at komme ud ad døren

af | mar 26, 2020

LIVET MED BØRN

“Enkelte vil begynde at tænke over, hvorfor de har så travlt med at komme ud ad døren”

Finn Janning tror, flere vil tage nogle af de erkendelser, de gør sig under coronakrisen, med videre.

26. marts 2020 | Af Marta Gramstrup Wriedt | Foto: Privat

Forfatter og ph.d. i praktisk filosofi Finn Janning tror og håber, flere vil tage de erkendelser, de gør sig sammen med familien under coronakrisen, med videre.

”Travlhed er ikke et udslag af handlekraft eller vigtighed, men snarere et vidnesbyrd om, at den forjagede person ikke ved, hvor han eller hun er på vej hen i livet.”

Sådan skrev Finn Janning, der er forfatter og ph.d. i praktisk filosofi, tidligere på ugen i et debatindlæg i Information. Heri pointerede han også, at ”hastværk er tæt forbundet med generel uopmærksomhed”.

Men hvordan mener Finn Janning, det ses i forhold til familielivet, var jeg nødt til at spørge. Her er han ikke i tvivl:

– Mange familier kører efter et ret stramt skema; skole, arbejde, fritids- og sportsaktiviteter, legeaftaler mv. Det betyder, at der kan være en tendens til at kigge mere på uret end på ens børn eller partner. Det handler mere om at nå frem i tide, end at være til stede. Dette er en triviel pointe, men ikke desto mindre glemmer mange at efterleve den, selvom det er klart, at den største gave, vi kan give vores børn – og andre – er vores opmærksomhed, siger han til fødslen.dk.

Står hastværket på i længere tid, bliver det ifølge Finn Janning en nærmest ubevidst måde at leve på, som nemt kan blive en belastning. Desværre oplever mange først problemerne for sent, når det hele falder sammen, mener han.

– Alle mennesker udsender signaler – bevidste og ubevidste – om, hvordan de har det. De fleste voksne kan mere reflekteret dele deres følelser og tanker, men for børn kommer disse sindsstemninger gerne til udtryk i spontane kropsudbryd og humørudsving. Hvorfor er der dage, hvor min søn på ni år er ligeglad med, om hans hår sidder, og andre dage, hvor det er altafgørende? Hvad skyldes det, at min datter på syv år en morgen finder alle hendes kjoler umulige? Listen kan udvides i det uendelige. I sådanne situationer kan det for mange forældre være svært at give sig tid og lytte, fordi de har et arbejde, en karriere eller lignende, som skal overholdes. Og selvom jeg har forståelse for det – ens professionelle ansvar og forpligtelse – har jeg det kun til en vis grad. Hastværk var ifølge Kierkegaard et valg. Det drejer sig om prioritering; hvilken måde at leve på er ønskelig. Hvad er vigtigt i mit liv?

Hos Ugleunger kan du købe tøj til børn og babyer fra Joha og Katvig.

– Jeg tror – selvom få selvfølgelig vil indrømme det – at børnene lidt for ofte kommer i anden række i forhold til arbejde og karriere. Lige nu ændres dette styrkeforhold. Det håber jeg, siger Finn Janning.

Selv er han bosat i Spanien, hvor man på grund af corona-situationen kan blive straffet med bøde, hvis man uden grund bevæger sig ud. Han følger også situationen i Danmark.

Han tror og håber på, at tiden hjemme, også selvom den er mere eller mindre tvungen – kan give mange en ”frigørende klarhed om vores eget liv”, som han formulerer det i Information. Netop fordi tiden i hjemmet er en oplagt mulighed for at revurdere ens liv.

– Det kan være frigørende at give slip på noget, som ikke længere giver mening. Frihed er at være bundet af nogle meningsfulde og kærlige bånd. De fleste har sikkert oplevet, at de kan føle sig mere frie, når de er sammen med familie eller nære venner. Det er som om, at paraderne kommer ned. Eller skuldrene sænkes, siger Finn Janning og tilføjer:

– I starten, når en familie er hjemme sammen, vil de unægtelig gennemgå forskellige erkendelsesfaser. Det kan være alt lige fra en umiddelbar spænding, fordi det er nyt og anderledes, til småproblemer, der dukker op, eller nervøsitet og sorg på grund af alt det, som sker i forbindelse med coronavirussen. Der kan opstå kedsomhed og irritation over de indgreb, som – i Spanien – et udgangsforbud medfører. Men midt i det hele opstår der også tanker og samtaler med børnene om, hvorfor vi er hjemme. Det handler ikke bare om vores liv, men om de andres. På den måde er familien sammen om noget, der rækker udover familien. Det vil sige, at nogle meningsfulde forbindelseslinjer trækkes, som igen kan få en til at tænke over ens liv.

Men hvordan kan vi så tage det med os videre som familie?

– Der kan være ting, som vi bagefter vil savne. Det kunne være ikke at skulle skynde sig om morgenen. Enkelte vil begynde at tænke over, hvorfor de har så travlt med at komme ud ad døren. Hvor ønsker jeg at opnå? Til hvilken pris? Hvad er vigtigere end mine børn?

Emmibaby - køb babyudstyr

– Selvom jeg tror, at en vis disciplin kan hjælpe med at organisere dagene, er det vigtigt ikke at gøre opholdet i hjemmet til en træningslejr for frømænd. Tingene finder gradvist sit eget leje, sin rytme. I stedet for at kæmpe med at lave alle de lektier, som skolen sender, kan forældre lære børnene noget endnu mere fundamentalt; nemlig værdien af visse værdier. Jeg tror, at enkelte familier måske vil blive bedre til at give deres børn fred og ro til at lave ingenting, siger Finn Janning.

Statsminister Mette Frederiksen har på et pressemøde udtalt, at det bliver et andet samfund, vi en dag vender tilbage til. Tænker du, at vi rent samfundsmæssigt tager nogle af de her erkendelser, vi gør os i denne tid, med videre og ændrer noget strukturelt?

– Jeg kan ikke lade være med at tænke den islandske forfatter Halldór Laxness, der i en af sine romaner skriver, at forældre har mere brug for deres børn end omvendt. Det er en fantastisk tanke, som jeg er enig i. Hvis vi voksne er åbne og modtagelige, kan vores børn lære os meget – både om verden og om os selv. De kan ligefrem gøre vores liv mindre absurd. For børn er ingen spørgsmål forbudte, siger Finn Janning og slutter:

– Det kan være fristende at tænke på, om flere vil arbejde på deltid eller prøve kræfter med hjemmeskole bagefter. Eller helt aflive sådanne drømmerier. Det er svært at spå om på nuværende tidspunkt.

LIVET MED BØRN

“Enkelte vil begynde at tænke over, hvorfor de har så travlt med at komme ud ad døren”

Finn Janning tror, flere vil tage nogle af de erkendelser, de gør sig under coronakrisen, med videre.

26. marts 2020 | Af Marta Gramstrup Wriedt | Foto: Privat

 

Forfatter og ph.d. i praktisk filosofi Finn Janning tror og håber, flere vil tage de erkendelser, de gør sig sammen med familien under coronakrisen, med videre.

 

”Travlhed er ikke et udslag af handlekraft eller vigtighed, men snarere et vidnesbyrd om, at den forjagede person ikke ved, hvor han eller hun er på vej hen i livet.”

Sådan skrev Finn Janning, der er forfatter og ph.d. i praktisk filosofi, tidligere på ugen i et debatindlæg i Information. Heri pointerede han også, at ”hastværk er tæt forbundet med generel uopmærksomhed”.

Men hvordan mener Finn Janning, det ses i forhold til familielivet, var jeg nødt til at spørge. Her er han ikke i tvivl:

– Mange familier kører efter et ret stramt skema; skole, arbejde, fritids- og sportsaktiviteter, legeaftaler mv. Det betyder, at der kan være en tendens til at kigge mere på uret end på ens børn eller partner. Det handler mere om at nå frem i tide, end at være til stede. Dette er en triviel pointe, men ikke desto mindre glemmer mange at efterleve den, selvom det er klart, at den største gave, vi kan give vores børn – og andre – er vores opmærksomhed, siger han til fødslen.dk.

Står hastværket på i længere tid, bliver det ifølge Finn Janning en nærmest ubevidst måde at leve på, som nemt kan blive en belastning. Desværre oplever mange først problemerne for sent, når det hele falder sammen, mener han.

– Alle mennesker udsender signaler – bevidste og ubevidste – om, hvordan de har det. De fleste voksne kan mere reflekteret dele deres følelser og tanker, men for børn kommer disse sindsstemninger gerne til udtryk i spontane kropsudbryd og humørudsving. Hvorfor er der dage, hvor min søn på ni år er ligeglad med, om hans hår sidder, og andre dage, hvor det er altafgørende? Hvad skyldes det, at min datter på syv år en morgen finder alle hendes kjoler umulige? Listen kan udvides i det uendelige. I sådanne situationer kan det for mange forældre være svært at give sig tid og lytte, fordi de har et arbejde, en karriere eller lignende, som skal overholdes. Og selvom jeg har forståelse for det – ens professionelle ansvar og forpligtelse – har jeg det kun til en vis grad. Hastværk var ifølge Kierkegaard et valg. Det drejer sig om prioritering; hvilken måde at leve på er ønskelig. Hvad er vigtigt i mit liv?

Hos Ugleunger kan du købe tøj til børn og babyer fra Joha og Katvig.

– Jeg tror – selvom få selvfølgelig vil indrømme det – at børnene lidt for ofte kommer i anden række i forhold til arbejde og karriere. Lige nu ændres dette styrkeforhold. Det håber jeg, siger Finn Janning.

Selv er han bosat i Spanien, hvor man på grund af corona-situationen kan blive straffet med bøde, hvis man uden grund bevæger sig ud. Han følger også situationen i Danmark.

Han tror og håber på, at tiden hjemme, også selvom den er mere eller mindre tvungen – kan give mange en ”frigørende klarhed om vores eget liv”, som han formulerer det i Information. Netop fordi tiden i hjemmet er en oplagt mulighed for at revurdere ens liv.

– Det kan være frigørende at give slip på noget, som ikke længere giver mening. Frihed er at være bundet af nogle meningsfulde og kærlige bånd. De fleste har sikkert oplevet, at de kan føle sig mere frie, når de er sammen med familie eller nære venner. Det er som om, at paraderne kommer ned. Eller skuldrene sænkes, siger Finn Janning og tilføjer:

– I starten, når en familie er hjemme sammen, vil de unægtelig gennemgå forskellige erkendelsesfaser. Det kan være alt lige fra en umiddelbar spænding, fordi det er nyt og anderledes, til småproblemer, der dukker op, eller nervøsitet og sorg på grund af alt det, som sker i forbindelse med coronavirussen. Der kan opstå kedsomhed og irritation over de indgreb, som – i Spanien – et udgangsforbud medfører. Men midt i det hele opstår der også tanker og samtaler med børnene om, hvorfor vi er hjemme. Det handler ikke bare om vores liv, men om de andres. På den måde er familien sammen om noget, der rækker udover familien. Det vil sige, at nogle meningsfulde forbindelseslinjer trækkes, som igen kan få en til at tænke over ens liv.

Men hvordan kan vi så tage det med os videre som familie?

– Der kan være ting, som vi bagefter vil savne. Det kunne være ikke at skulle skynde sig om morgenen. Enkelte vil begynde at tænke over, hvorfor de har så travlt med at komme ud ad døren. Hvor ønsker jeg at opnå? Til hvilken pris? Hvad er vigtigere end mine børn?

– Selvom jeg tror, at en vis disciplin kan hjælpe med at organisere dagene, er det vigtigt ikke at gøre opholdet i hjemmet til en træningslejr for frømænd. Tingene finder gradvist sit eget leje, sin rytme. I stedet for at kæmpe med at lave alle de lektier, som skolen sender, kan forældre lære børnene noget endnu mere fundamentalt; nemlig værdien af visse værdier. Jeg tror, at enkelte familier måske vil blive bedre til at give deres børn fred og ro til at lave ingenting, siger Finn Janning.

Statsminister Mette Frederiksen har på et pressemøde udtalt, at det bliver et andet samfund, vi en dag vender tilbage til. Tænker du, at vi rent samfundsmæssigt tager nogle af de her erkendelser, vi gør os i denne tid, med videre og ændrer noget strukturelt?

– Jeg kan ikke lade være med at tænke den islandske forfatter Halldór Laxness, der i en af sine romaner skriver, at forældre har mere brug for deres børn end omvendt. Det er en fantastisk tanke, som jeg er enig i. Hvis vi voksne er åbne og modtagelige, kan vores børn lære os meget – både om verden og om os selv. De kan ligefrem gøre vores liv mindre absurd. For børn er ingen spørgsmål forbudte, siger Finn Janning og slutter:

– Det kan være fristende at tænke på, om flere vil arbejde på deltid eller prøve kræfter med hjemmeskole bagefter. Eller helt aflive sådanne drømmerier. Det er svært at spå om på nuværende tidspunkt.

Emmibaby

LÆS OGSÅ