Derfor er babys mikrobiom så vigtigt

af | jul 3, 2020

DEBAT

Derfor er babys mikrobiom så vigtigt

Babys mikrobiom er en vigtig ting, som vi bør have meget mere fokus på. Blandt andet fordi det er tæt knyttet til immunsystemet, mener doulaerne Louise og Anja Pedersen.

3. juli 2020 | Af Louise Pedersen og Anja Pedersen | Foto: Nathan Dumlao, Unsplash

 

Babys mikrobiom er en vigtig ting, som vi bør have meget mere fokus på. Blandt andet fordi det er tæt knyttet til immunsystemet, mener doulaerne Louise og Anja Pedersen.

Louise Pedersen og Anja Pedersen er doulaer og forfattere til bogen Nature´s Masterplan for Birth, som beskriver hvordan vi fra naturens side er skabt til at være gravide, føde og passe på vores børn på en måde, der er sikker, tryg, styrkende og kærlig. Du kan købe deres bog her.

Bakterier og andre mikroorganismer er en stor del af vores ydre verden og en endnu større del af vores indre. Menneskekroppen består af omkring 10 gange så mange bakterieceller som menneskeceller, og vi har forskellige samlinger af mikroorganismer overalt i kroppen, blandt andet i tarmsystemet, munden, lungerne og på huden. Samlet er det kendt som mikrobiomet.

Dette økosystem af mikroorganismer hjælper os med at nedbryde den mad, vi spiser, beskytter os fra skadelige mikroorganismer, og holder os sunde og raske gennem livet. Alle mennesker har et unikt mikrobiom, som er en blanding af de mikroorganismer, vi møder gennem livet. Blandt andet fra den luft, vi indånder, den mad, vi spiser, og de ting eller levende væsner, vi rører ved.

En del af dette økosystem bliver givet videre fra mor til baby under fødslen gennem en proces, der er kendt som seeding-and-feeding. Det fungerer meget lig etableringen af en skov, eftersom mikrobiomet bare er et mindre økosystem. Frøene bliver først sået, og derefter skal de have næring, så de kan vokse og blive til en frodig skov, der langsomt vil sprede sig og blive til et mere og mere komplekst økosystem.

Mavenogmig - delte mavemuskler

Under en graviditet sker der blandt de mange ændringer i kvindens krop også et skift i hendes bakterieflora, som forberedelse på den kommende fødsel. Et eksempel er, at en bakteriestamme kaldet Lactobacillus (mælkesyrebakterier) hen mod slutningen af graviditeten nærmest overtager fødselskanalen. Vi ved endnu ikke med sikkerhed, hvor meget eller hvor lidt den ufødte baby kommer i kontakt med mikroorganismer før fødslen. Indtil for nylig har den videnskabelige holdning været, at livmoderen er helt steril, men ny forskning har sat spørgsmålstegn ved dette. Nogle studier tyder på, at mikroorganismer kan blive overført fra mor til baby allerede under graviditeten. Men uanset om baby kommer i kontakt med mikroorganismer under graviditeten eller ej, så er fødslen et helt specielt tidspunkt for udviklingen af hans eller hendes mikrobiom.

Når baby bevæger sig ud i verden under fødslen og trænger ned gennem den smalle passage i fødselskanalen, bliver han eller hun fuldstændig dækket af mikroorganismer. Først fra fødselskanalen og derefter fra mors hud og endetarmsåbning, når baby er kommet ud i verden.

Disse mikroorganismer dækker hele babys krop, og nogle kommer ind i hans eller hendes mund og bliver slugt, hvorefter de bevæger sig ned i babys tarmsystem og bliver fundamentet til hans eller hendes tarmflora. Og når baby efter fødslen kommer op på mors mave og bryst, så de ligger hud-mod-hud, bliver endnu flere mikroorganismer overført fra mors hud til den nyfødte og bliver dermed også en del af hans eller hendes mikrobiom.

Efter den nyfødtes mikrobiom er blevet etableret under fødslen og den første tid lige efter, skal det have tid og næring for at vokse og sprede sig, og den næring kommer i form af modermælk. Når baby ammer, bliver der overført endnu flere mikroorganismer til hans eller hendes mikrobiom – både fra mors hud og fra hendes mælk. Faktisk kommer omkring 30% af mikroorganismerne i babys tarmflora fra modermælken. Amning er dermed en vigtig del af etableringen af et alsidigt og sundt mikrobiom hos baby. Samtidig indeholder modermælk også en speciel slags sukker kendt som Human Milk Oligosaccharides (HMOs), som baby ikke selv kan optage, men som i stedet spises af de bakterier, baby netop har fået under fødslen, hud-mod-hud og gennem amningen og giver dermed næring til nogle af de gavnlige bakteriearter i hans eller hendes mikrobiom.

Foruden de tidligere nævnte funktioner har mikrobiomet også et tæt samarbejde med immunsystemet.

De første mikroorganismer, der ankommer i babys krop, træner immunsystemet til at kende forskel på skadelige og gavnlige mikroorganismer, så det senere kan beskytte kroppen, og dermed også mikrobiomet, fra forskellige skadelige slags bakterier, svamp, og virusser.

Mikrobiomet er også selv direkte med til at beskytte baby fra skadelige mikroorganismer gennem et fænomen kendt som colonization resistance. Et alsidigt og veletableret mikrobiom vil give fremmede mikroorganismer mere konkurrence om plads og næring og gøre det svært for skadelige mikroorganismer at bosætte sig. Nogle bakteriearter kan også direkte hindre væksten af andre ikke gavnlige mikroorganismer.

Ligesom mikrobiomet er immunforsvaret underudviklet inden fødslen og skal langsomt etableres gennem de første år af babys liv. Immunsystemet udvikles og modnes sammen med mikrobiomet, og mikrobiomet spiller dermed en stor rolle i barnets sundhed og velvære gennem hele hans eller hendes liv.

Psykolog Anne Rom

I dag bliver en kvindes bakterieflora dog ofte udsat for en bred variation af antibakterielle produkter både før, under og efter fødslen. Den naturlige overførsel af mikroorganismer fra mor til baby bliver også forstyrret af interventioner som kejsersnit, mælkeerstatning og separation af mor og baby efter fødslen.

Vi mener derfor, det er vigtigt at have meget mere fokus på udviklingen af babys mikrobiom og immunforsvar. Vi mener, at vi bør stræbe efter de bedst mulige betingelser for, at de kommende generationer får så god og sund en start på livet som muligt med et naturligt mikrobiom og et immunforsvar, der er klar til at håndtere de mikroorganismer, det præsenteres for. Det kan vi gøre ved at sikre naturlige fødsler og amning, når det er muligt, og støtte mor og baby med for eksempel præbiotika, mor baby-venligt kejsersnit, hud-mod-hud med videre i de tilfælde, hvor indgreb i den naturlige graviditet, fødsel og barselsperiode bliver medicinsk nødvendige.

Dette indlæg er udtryk for Anja Pedersens og Louise Pedersens holdninger. Har du kommentarer til indholdet, er du velkommen til at skrive til marta@foedslen.dk.

DEBAT

Derfor er babys mikrobiom så vigtigt

Babys mikrobiom er en vigtig ting, som vi bør have meget mere fokus på. Blandt andet fordi det er tæt knyttet til immunsystemet, mener doulaerne Louise og Anja Pedersen.

3. juli 2020 | Af Louise Pedersen og Anja Pedersen | Foto: Nathan Dumlao, Unsplash

 

Babys mikrobiom er en vigtig ting, som vi bør have meget mere fokus på. Blandt andet fordi det er tæt knyttet til immunsystemet, mener doulaerne Louise og Anja Pedersen.

Louise Pedersen og Anja Pedersen er doulaer og forfattere til bogen Nature´s Masterplan for Birth, som beskriver hvordan vi fra naturens side er skabt til at være gravide, føde og passe på vores børn på en måde, der er sikker, tryg, styrkende og kærlig. Du kan købe deres bog her.

Bakterier og andre mikroorganismer er en stor del af vores ydre verden og en endnu større del af vores indre. Menneskekroppen består af omkring 10 gange så mange bakterieceller som menneskeceller, og vi har forskellige samlinger af mikroorganismer overalt i kroppen, blandt andet i tarmsystemet, munden, lungerne og på huden. Samlet er det kendt som mikrobiomet.

Dette økosystem af mikroorganismer hjælper os med at nedbryde den mad, vi spiser, beskytter os fra skadelige mikroorganismer, og holder os sunde og raske gennem livet. Alle mennesker har et unikt mikrobiom, som er en blanding af de mikroorganismer, vi møder gennem livet. Blandt andet fra den luft, vi indånder, den mad, vi spiser, og de ting eller levende væsner, vi rører ved.

En del af dette økosystem bliver givet videre fra mor til baby under fødslen gennem en proces, der er kendt som seeding-and-feeding. Det fungerer meget lig etableringen af en skov, eftersom mikrobiomet bare er et mindre økosystem. Frøene bliver først sået, og derefter skal de have næring, så de kan vokse og blive til en frodig skov, der langsomt vil sprede sig og blive til et mere og mere komplekst økosystem.

Under en graviditet sker der blandt de mange ændringer i kvindens krop også et skift i hendes bakterieflora, som forberedelse på den kommende fødsel. Et eksempel er, at en bakteriestamme kaldet Lactobacillus (mælkesyrebakterier) hen mod slutningen af graviditeten nærmest overtager fødselskanalen. Vi ved endnu ikke med sikkerhed, hvor meget eller hvor lidt den ufødte baby kommer i kontakt med mikroorganismer før fødslen. Indtil for nylig har den videnskabelige holdning været, at livmoderen er helt steril, men ny forskning har sat spørgsmålstegn ved dette. Nogle studier tyder på, at mikroorganismer kan blive overført fra mor til baby allerede under graviditeten. Men uanset om baby kommer i kontakt med mikroorganismer under graviditeten eller ej, så er fødslen et helt specielt tidspunkt for udviklingen af hans eller hendes mikrobiom.

Når baby bevæger sig ud i verden under fødslen og trænger ned gennem den smalle passage i fødselskanalen, bliver han eller hun fuldstændig dækket af mikroorganismer. Først fra fødselskanalen og derefter fra mors hud og endetarmsåbning, når baby er kommet ud i verden.

Disse mikroorganismer dækker hele babys krop, og nogle kommer ind i hans eller hendes mund og bliver slugt, hvorefter de bevæger sig ned i babys tarmsystem og bliver fundamentet til hans eller hendes tarmflora. Og når baby efter fødslen kommer op på mors mave og bryst, så de ligger hud-mod-hud, bliver endnu flere mikroorganismer overført fra mors hud til den nyfødte og bliver dermed også en del af hans eller hendes mikrobiom.

Efter den nyfødtes mikrobiom er blevet etableret under fødslen og den første tid lige efter, skal det have tid og næring for at vokse og sprede sig, og den næring kommer i form af modermælk. Når baby ammer, bliver der overført endnu flere mikroorganismer til hans eller hendes mikrobiom – både fra mors hud og fra hendes mælk. Faktisk kommer omkring 30% af mikroorganismerne i babys tarmflora fra modermælken. Amning er dermed en vigtig del af etableringen af et alsidigt og sundt mikrobiom hos baby. Samtidig indeholder modermælk også en speciel slags sukker kendt som Human Milk Oligosaccharides (HMOs), som baby ikke selv kan optage, men som i stedet spises af de bakterier, baby netop har fået under fødslen, hud-mod-hud og gennem amningen og giver dermed næring til nogle af de gavnlige bakteriearter i hans eller hendes mikrobiom.

Foruden de tidligere nævnte funktioner har mikrobiomet også et tæt samarbejde med immunsystemet.

De første mikroorganismer, der ankommer i babys krop, træner immunsystemet til at kende forskel på skadelige og gavnlige mikroorganismer, så det senere kan beskytte kroppen, og dermed også mikrobiomet, fra forskellige skadelige slags bakterier, svamp, og virusser.

Mikrobiomet er også selv direkte med til at beskytte baby fra skadelige mikroorganismer gennem et fænomen kendt som colonization resistance. Et alsidigt og veletableret mikrobiom vil give fremmede mikroorganismer mere konkurrence om plads og næring og gøre det svært for skadelige mikroorganismer at bosætte sig. Nogle bakteriearter kan også direkte hindre væksten af andre ikke gavnlige mikroorganismer.

Ligesom mikrobiomet er immunforsvaret underudviklet inden fødslen og skal langsomt etableres gennem de første år af babys liv. Immunsystemet udvikles og modnes sammen med mikrobiomet, og mikrobiomet spiller dermed en stor rolle i barnets sundhed og velvære gennem hele hans eller hendes liv.

I dag bliver en kvindes bakterieflora dog ofte udsat for en bred variation af antibakterielle produkter både før, under og efter fødslen. Den naturlige overførsel af mikroorganismer fra mor til baby bliver også forstyrret af interventioner som kejsersnit, mælkeerstatning og separation af mor og baby efter fødslen.

Vi mener derfor, det er vigtigt at have meget mere fokus på udviklingen af babys mikrobiom og immunforsvar. Vi mener, at vi bør stræbe efter de bedst mulige betingelser for, at de kommende generationer får så god og sund en start på livet som muligt med et naturligt mikrobiom og et immunforsvar, der er klar til at håndtere de mikroorganismer, det præsenteres for. Det kan vi gøre ved at sikre naturlige fødsler og amning, når det er muligt, og støtte mor og baby med for eksempel præbiotika, mor baby-venligt kejsersnit, hud-mod-hud med videre i de tilfælde, hvor indgreb i den naturlige graviditet, fødsel og barselsperiode bliver medicinsk nødvendige.

Psykolog Anne Rom

Dette indlæg er udtryk for Anja Pedersens og Louise Pedersens holdninger. Har du kommentarer til indholdet, er du velkommen til at skrive til marta@foedslen.dk.

LÆS OGSÅ

Sandt eller falsk? Fem myter om amning

af | mar 17, 2019

LIVET MED BØRN

Sandt eller falsk? Fem myter om amning

Myter om amning

17. april 2019 | Af Marta Gramstrup Wriedt | Foto: Pixabay.com

 

Ammer du dit barn, kan du godt regne med at få ammehjerne, og du kan bestemt ikke blive gravid. Eller hvad? I bogen 100 myter om graviditet og fødsel endevender den erfarne jordemoder Agnete Nørrelund-Madsen en del af de mange myter, der er omkring amning.


Myte 1: Amning slanker
Jordemoderens svar: Muligvis, men ikke nok, vil mange sikkert mene. Nogle kvinder bliver åbenbart sivtynde af at amme, mens andre må lide den tort, at kiloene tilsyneladende er naglet fast til trods for maratonamning. Barnet ligger konstant ved brystet og sutter og sutter og bliver tykkere og tykkere, alt imens den ammende moder alligevel fortsætter en fin kropslig rundbuestil. Hvordan i alverden kan det lade sig gøre? Mange ammende kvinder bevæger sig mindre end før graviditeten, og det er en kendt sag, at dårlig søvn fører til indtagelse af flere kalorier. Man har både flere vågne timer at spise i, og træthed medfører for mange mindre overskud til at tænke i sunde alternativer, når den søde tand galper op. Genetik spiller ind på evnen til at tabe sig, men det gør matematik også. Det er sandt, at amning slanker, men ikke, hvis man indtager flere kalorier end amning og kroppen i øvrigt kræver. Hvis man er ammende og normalvægtig, har man brug for 475 kalorier ekstra dagligt for at holde sin vægt. Får man ikke tilnærmelsesvis de kalorier dagligt over en længere periode, vil man tabe sig.

Myte 2: Øl fremmer amningen
Jordemoderens svar: Vejledningen til trætte ammekvinder med sultne børn og indsunkne bryster har i hundreder af år været, at de skal prøve at slappe af og tage en øl. Begge dele skulle angiveligt stimulere mælkeproduktionen. Man kunne være foranlediget til at tro, at det er alkoholen, der gør forskellen. Kvinden har måske fået for lidt søvn igennem længere tid og nok heller ikke drukket meget alkohol i månedsvis, og så tænker man, at en genstand vil kunne få hende til at slappe rigtig godt af, og SÅ kommer mælken i stride strømme. Det er nu dokumenteret, at øl virker produktionsfremmende på modermælk, men da det ikke er alkoholen, der gør forskellen, bør man vælge en alkoholfri øl, da barnet ikke bør indtage ammemælk med alkohol i. Man formoder, at den fremmende effekt skyldes polysaccharider fra byg.

Myte 3: Kvinders hjerner fungerer dårligere eller langsommere i ammeperioden – også kaldet ammehjerne
Jordemoderens svar: Ifølge New Scientist viser hjernescanninger, gennemført af en psykolog fra Universiteit Leiden i Holland, at kvinders hjerner forandrer sig, når de bliver mødre. Man scannede hjernerne på nybagte mødre og nybagte fædre og sammenlignede med barnløse mænds og kvinders hjerner. Hos de nybagte mødre så man tydelige forandringer i hjernebarken, hvor områder sågar skrumpede. Forunderligt nok skrumpede lige præcis de områder, der spiller en rolle, når andre menneskers følelser og intentioner skal afkodes. Disse områder lyste op, når kvinderne så billeder af deres eget barn. Dette forklarer psykologerne med, at de nybagte mødre forfiner evnen til at aflæse deres eget barns signaler og sorterer al unødvendig opmærksomhed fra. Graviditet og fødsel menes at være styrende for denne forandring, som man ikke så hos nybagte fædre.

Fakta om bogen 100 myter om graviditet og fødsel

Du kan læse flere myter om graviditet, fødsel og amning i bogen 100 myter om graviditet og fødsel af Agnete Nørrelund-Madsen. Bogen er udgivet i 2018 på FADL’s Forlag. Køb bogen her.

Myte 4: Amning giver hængebryster
Jordemoderens svar: Plastikkirurgen Brian Rinker fra Kentucky University i USA har undersøgt antagelsen om, at det er amning, der forårsager forandringer vedrørende bryster. Sammen med en gruppe kolleger interviewede han 132 kvinder, der alle havde fået lavet et brystløft. 93 % havde fået mindst ét barn, og 58 % havde ammet mindst ét barn. Resultatet af undersøgelsen viste, at der ikke var forskel på brysterne på kvinder, der havde ammet, i modsætning til kvinder, der aldrig havde ammet. Til gengæld fandt de, at der var andre årsager, der påvirkede brystformen, såsom alder, antal graviditeter og rygning. At sige, at graviditet kan give hængebryster, er mere retvisende. Og det er jeg faktisk meget glad for, for det er også min barnelærdom fra jordemoderskolen. Under graviditeten forstørres kirtlerne i brysterne, og brystvæv og hud bliver påvirket af at blive udvidet for derefter at blive mindre igen. Så nej til amning som synder. Ja til rygning og graviditet i hovedrollerne som superskurke.

Myte 5: Man kan ikke blive gravid, når man ammer
Jordemoderens svar: Denne myte lever i bedste velgående, og der er virkelig mange børn, jeg har kendskab til fra mit jordemoderarbejde, der har fået lov til at se dagens lys, fordi amning af mange betragtes som en sikker, naturlig præventionsform. Man kan altså godt blive gravid, når man ammer. Når der sker misforståelser omkring amning og prævention, er det, fordi amning influerer på kvindens ægløsning, der jo er forudsætningen for en menstruation. Når man ammer, udsættes ægløsningen i forhold til, hvis man ikke ammer. En effektiv udsættelse forudsætter blandt andet, at barnet udelukkende ammes, og at det spiser minimum seks gange i døgnet fordelt udover hele døgnet. Det er med til at mindske hormonudsvingene i kroppen og holde ægløsningen fra døren. Der skal dog ikke være meget slinger i ammevalsen til, før der fint kan snige sig en ægløsning ind. Det kan være så lidt, som at barnet pludselig sover igennem et par nætter. Der er også mange kvinder, der fuldammer mange gange over hele døgnet, og alligevel har de menstruation igen få måneder efter fødslen. Ægløsningen kommer snigende som en tyv om natten ca. 14 dage før, man får sin menstruation, og da det er under ægløsningen, man kan blive gravid, har man ikke en jordisk chance for at nå at forberede sig på, at cyklus er genoptaget. Hvis amning bruges som prævention, må man være indstillet på, at der meget vel kan komme en søster eller bror lige i slipstrømmen på det større barn.

LIVET MED BØRN

Sandt eller falsk? Fem myter om amning

Myter om amning

17. april 2019 | Af Marta Gramstrup Wriedt | Foto: Pixabay.com

 

Ammer du dit barn, kan du godt regne med at få ammehjerne, og du kan bestemt ikke blive gravid. Eller hvad? I bogen 100 myter om graviditet og fødsel endevender den erfarne jordemoder Agnete Nørrelund-Madsen en del af de mange myter, der er omkring amning.


Myte 1: Amning slanker
Jordemoderens svar: Muligvis, men ikke nok, vil mange sikkert mene. Nogle kvinder bliver åbenbart sivtynde af at amme, mens andre må lide den tort, at kiloene tilsyneladende er naglet fast til trods for maratonamning. Barnet ligger konstant ved brystet og sutter og sutter og bliver tykkere og tykkere, alt imens den ammende moder alligevel fortsætter en fin kropslig rundbuestil. Hvordan i alverden kan det lade sig gøre? Mange ammende kvinder bevæger sig mindre end før graviditeten, og det er en kendt sag, at dårlig søvn fører til indtagelse af flere kalorier. Man har både flere vågne timer at spise i, og træthed medfører for mange mindre overskud til at tænke i sunde alternativer, når den søde tand galper op. Genetik spiller ind på evnen til at tabe sig, men det gør matematik også. Det er sandt, at amning slanker, men ikke, hvis man indtager flere kalorier end amning og kroppen i øvrigt kræver. Hvis man er ammende og normalvægtig, har man brug for 475 kalorier ekstra dagligt for at holde sin vægt. Får man ikke tilnærmelsesvis de kalorier dagligt over en længere periode, vil man tabe sig.

Myte 2: Øl fremmer amningen
Jordemoderens svar: Vejledningen til trætte ammekvinder med sultne børn og indsunkne bryster har i hundreder af år været, at de skal prøve at slappe af og tage en øl. Begge dele skulle angiveligt stimulere mælkeproduktionen. Man kunne være foranlediget til at tro, at det er alkoholen, der gør forskellen. Kvinden har måske fået for lidt søvn igennem længere tid og nok heller ikke drukket meget alkohol i månedsvis, og så tænker man, at en genstand vil kunne få hende til at slappe rigtig godt af, og SÅ kommer mælken i stride strømme. Det er nu dokumenteret, at øl virker produktionsfremmende på modermælk, men da det ikke er alkoholen, der gør forskellen, bør man vælge en alkoholfri øl, da barnet ikke bør indtage ammemælk med alkohol i. Man formoder, at den fremmende effekt skyldes polysaccharider fra byg.

Myte 3: Kvinders hjerner fungerer dårligere eller langsommere i ammeperioden – også kaldet ammehjerne
Jordemoderens svar: Ifølge New Scientist viser hjernescanninger, gennemført af en psykolog fra Universiteit Leiden i Holland, at kvinders hjerner forandrer sig, når de bliver mødre. Man scannede hjernerne på nybagte mødre og nybagte fædre og sammenlignede med barnløse mænds og kvinders hjerner. Hos de nybagte mødre så man tydelige forandringer i hjernebarken, hvor områder sågar skrumpede. Forunderligt nok skrumpede lige præcis de områder, der spiller en rolle, når andre menneskers følelser og intentioner skal afkodes. Disse områder lyste op, når kvinderne så billeder af deres eget barn. Dette forklarer psykologerne med, at de nybagte mødre forfiner evnen til at aflæse deres eget barns signaler og sorterer al unødvendig opmærksomhed fra. Graviditet og fødsel menes at være styrende for denne forandring, som man ikke så hos nybagte fædre.

Fakta om bogen 100 myter om graviditet og fødsel

Du kan læse flere myter om graviditet, fødsel og amning i bogen 100 myter om graviditet og fødsel af Agnete Nørrelund-Madsen. Bogen er udgivet i 2018 på FADL’s Forlag. Køb bogen her.

Myte 4: Amning giver hængebryster
Jordemoderens svar: Plastikkirurgen Brian Rinker fra Kentucky University i USA har undersøgt antagelsen om, at det er amning, der forårsager forandringer vedrørende bryster. Sammen med en gruppe kolleger interviewede han 132 kvinder, der alle havde fået lavet et brystløft. 93 % havde fået mindst ét barn, og 58 % havde ammet mindst ét barn. Resultatet af undersøgelsen viste, at der ikke var forskel på brysterne på kvinder, der havde ammet, i modsætning til kvinder, der aldrig havde ammet. Til gengæld fandt de, at der var andre årsager, der påvirkede brystformen, såsom alder, antal graviditeter og rygning. At sige, at graviditet kan give hængebryster, er mere retvisende. Og det er jeg faktisk meget glad for, for det er også min barnelærdom fra jordemoderskolen. Under graviditeten forstørres kirtlerne i brysterne, og brystvæv og hud bliver påvirket af at blive udvidet for derefter at blive mindre igen. Så nej til amning som synder. Ja til rygning og graviditet i hovedrollerne som superskurke.

Myte 5: Man kan ikke blive gravid, når man ammer
Jordemoderens svar: Denne myte lever i bedste velgående, og der er virkelig mange børn, jeg har kendskab til fra mit jordemoderarbejde, der har fået lov til at se dagens lys, fordi amning af mange betragtes som en sikker, naturlig præventionsform. Man kan altså godt blive gravid, når man ammer. Når der sker misforståelser omkring amning og prævention, er det, fordi amning influerer på kvindens ægløsning, der jo er forudsætningen for en menstruation. Når man ammer, udsættes ægløsningen i forhold til, hvis man ikke ammer. En effektiv udsættelse forudsætter blandt andet, at barnet udelukkende ammes, og at det spiser minimum seks gange i døgnet fordelt udover hele døgnet. Det er med til at mindske hormonudsvingene i kroppen og holde ægløsningen fra døren. Der skal dog ikke være meget slinger i ammevalsen til, før der fint kan snige sig en ægløsning ind. Det kan være så lidt, som at barnet pludselig sover igennem et par nætter. Der er også mange kvinder, der fuldammer mange gange over hele døgnet, og alligevel har de menstruation igen få måneder efter fødslen. Ægløsningen kommer snigende som en tyv om natten ca. 14 dage før, man får sin menstruation, og da det er under ægløsningen, man kan blive gravid, har man ikke en jordisk chance for at nå at forberede sig på, at cyklus er genoptaget. Hvis amning bruges som prævention, må man være indstillet på, at der meget vel kan komme en søster eller bror lige i slipstrømmen på det større barn.

LÆS OGSÅ