Derfor er babys mikrobiom så vigtigt

GRAVIDITET

Derfor er babys mikrobiom så vigtigt

 Babys mikrobiom er en vigtig ting, som vi bør have meget mere fokus på. Blandt andet fordi det er tæt knyttet til immunsystemet, mener doulaerne Louise og Anja Pedersen.

3. juli 2020 | Af Louise Pedersen og Anja Pedersen | Foto: Nathan Dumlao, Unsplash

 

Babys mikrobiom er en vigtig ting, som vi bør have meget mere fokus på. Blandt andet fordi det er tæt knyttet til immunsystemet, mener doulaerne Louise og Anja Pedersen.

Louise Pedersen og Anja Pedersen er doulaer og forfattere til bogen Nature´s Masterplan for Birth, som beskriver hvordan vi fra naturens side er skabt til at være gravide, føde og passe på vores børn på en måde, der er sikker, tryg, styrkende og kærlig. Du kan købe deres bog her.

Bakterier og andre mikroorganismer er en stor del af vores ydre verden og en endnu større del af vores indre. Menneskekroppen består af omkring 10 gange så mange bakterieceller som menneskeceller, og vi har forskellige samlinger af mikroorganismer overalt i kroppen, blandt andet i tarmsystemet, munden, lungerne og på huden. Samlet er det kendt som mikrobiomet.

Dette økosystem af mikroorganismer hjælper os med at nedbryde den mad, vi spiser, beskytter os fra skadelige mikroorganismer, og holder os sunde og raske gennem livet. Alle mennesker har et unikt mikrobiom, som er en blanding af de mikroorganismer, vi møder gennem livet. Blandt andet fra den luft, vi indånder, den mad, vi spiser, og de ting eller levende væsner, vi rører ved.

En del af dette økosystem bliver givet videre fra mor til baby under fødslen gennem en proces, der er kendt som seeding-and-feeding. Det fungerer meget lig etableringen af en skov, eftersom mikrobiomet bare er et mindre økosystem. Frøene bliver først sået, og derefter skal de have næring, så de kan vokse og blive til en frodig skov, der langsomt vil sprede sig og blive til et mere og mere komplekst økosystem.

Under en graviditet sker der blandt de mange ændringer i kvindens krop også et skift i hendes bakterieflora, som forberedelse på den kommende fødsel. Et eksempel er, at en bakteriestamme kaldet Lactobacillus (mælkesyrebakterier) hen mod slutningen af graviditeten nærmest overtager fødselskanalen. Vi ved endnu ikke med sikkerhed, hvor meget eller hvor lidt den ufødte baby kommer i kontakt med mikroorganismer før fødslen. Indtil for nylig har den videnskabelige holdning været, at livmoderen er helt steril, men ny forskning har sat spørgsmålstegn ved dette. Nogle studier tyder på, at mikroorganismer kan blive overført fra mor til baby allerede under graviditeten. Men uanset om baby kommer i kontakt med mikroorganismer under graviditeten eller ej, så er fødslen et helt specielt tidspunkt for udviklingen af hans eller hendes mikrobiom.

Når baby bevæger sig ud i verden under fødslen og trænger ned gennem den smalle passage i fødselskanalen, bliver han eller hun fuldstændig dækket af mikroorganismer. Først fra fødselskanalen og derefter fra mors hud og endetarmsåbning, når baby er kommet ud i verden.

Disse mikroorganismer dækker hele babys krop, og nogle kommer ind i hans eller hendes mund og bliver slugt, hvorefter de bevæger sig ned i babys tarmsystem og bliver fundamentet til hans eller hendes tarmflora. Og når baby efter fødslen kommer op på mors mave og bryst, så de ligger hud-mod-hud, bliver endnu flere mikroorganismer overført fra mors hud til den nyfødte og bliver dermed også en del af hans eller hendes mikrobiom.

Efter den nyfødtes mikrobiom er blevet etableret under fødslen og den første tid lige efter, skal det have tid og næring for at vokse og sprede sig, og den næring kommer i form af modermælk. Når baby ammer, bliver der overført endnu flere mikroorganismer til hans eller hendes mikrobiom – både fra mors hud og fra hendes mælk. Faktisk kommer omkring 30% af mikroorganismerne i babys tarmflora fra modermælken. Amning er dermed en vigtig del af etableringen af et alsidigt og sundt mikrobiom hos baby. Samtidig indeholder modermælk også en speciel slags sukker kendt som Human Milk Oligosaccharides (HMOs), som baby ikke selv kan optage, men som i stedet spises af de bakterier, baby netop har fået under fødslen, hud-mod-hud og gennem amningen og giver dermed næring til nogle af de gavnlige bakteriearter i hans eller hendes mikrobiom.

Foruden de tidligere nævnte funktioner har mikrobiomet også et tæt samarbejde med immunsystemet.

De første mikroorganismer, der ankommer i babys krop, træner immunsystemet til at kende forskel på skadelige og gavnlige mikroorganismer, så det senere kan beskytte kroppen, og dermed også mikrobiomet, fra forskellige skadelige slags bakterier, svamp, og virusser.

Mikrobiomet er også selv direkte med til at beskytte baby fra skadelige mikroorganismer gennem et fænomen kendt som colonization resistance. Et alsidigt og veletableret mikrobiom vil give fremmede mikroorganismer mere konkurrence om plads og næring og gøre det svært for skadelige mikroorganismer at bosætte sig. Nogle bakteriearter kan også direkte hindre væksten af andre ikke gavnlige mikroorganismer.

Ligesom mikrobiomet er immunforsvaret underudviklet inden fødslen og skal langsomt etableres gennem de første år af babys liv. Immunsystemet udvikles og modnes sammen med mikrobiomet, og mikrobiomet spiller dermed en stor rolle i barnets sundhed og velvære gennem hele hans eller hendes liv.

I dag bliver en kvindes bakterieflora dog ofte udsat for en bred variation af antibakterielle produkter både før, under og efter fødslen. Den naturlige overførsel af mikroorganismer fra mor til baby bliver også forstyrret af interventioner som kejsersnit, mælkeerstatning og separation af mor og baby efter fødslen.

Vi mener derfor, det er vigtigt at have meget mere fokus på udviklingen af babys mikrobiom og immunforsvar. Vi mener, at vi bør stræbe efter de bedst mulige betingelser for, at de kommende generationer får så god og sund en start på livet som muligt med et naturligt mikrobiom og et immunforsvar, der er klar til at håndtere de mikroorganismer, det præsenteres for. Det kan vi gøre ved at sikre naturlige fødsler og amning, når det er muligt, og støtte mor og baby med for eksempel præbiotika, mor baby-venligt kejsersnit, hud-mod-hud med videre i de tilfælde, hvor indgreb i den naturlige graviditet, fødsel og barselsperiode bliver medicinsk nødvendige.

Dette indlæg er udtryk for Anja Pedersens og Louise Pedersens holdninger. Har du kommentarer til indholdet, er du velkommen til at skrive til marta@foedslen.dk.

GRAVIDITET

Derfor er babys mikrobiom så vigtigt

 Babys mikrobiom er en vigtig ting, som vi bør have meget mere fokus på. Blandt andet fordi det er tæt knyttet til immunsystemet, mener doulaerne Louise og Anja Pedersen.

3. juli 2020 | Af Louise Pedersen og Anja Pedersen | Foto: Nathan Dumlao, Unsplash

 

Babys mikrobiom er en vigtig ting, som vi bør have meget mere fokus på. Blandt andet fordi det er tæt knyttet til immunsystemet, mener doulaerne Louise og Anja Pedersen.

Louise Pedersen og Anja Pedersen er doulaer og forfattere til bogen Nature´s Masterplan for Birth, som beskriver hvordan vi fra naturens side er skabt til at være gravide, føde og passe på vores børn på en måde, der er sikker, tryg, styrkende og kærlig. Du kan købe deres bog her.

Bakterier og andre mikroorganismer er en stor del af vores ydre verden og en endnu større del af vores indre. Menneskekroppen består af omkring 10 gange så mange bakterieceller som menneskeceller, og vi har forskellige samlinger af mikroorganismer overalt i kroppen, blandt andet i tarmsystemet, munden, lungerne og på huden. Samlet er det kendt som mikrobiomet.

Dette økosystem af mikroorganismer hjælper os med at nedbryde den mad, vi spiser, beskytter os fra skadelige mikroorganismer, og holder os sunde og raske gennem livet. Alle mennesker har et unikt mikrobiom, som er en blanding af de mikroorganismer, vi møder gennem livet. Blandt andet fra den luft, vi indånder, den mad, vi spiser, og de ting eller levende væsner, vi rører ved.

En del af dette økosystem bliver givet videre fra mor til baby under fødslen gennem en proces, der er kendt som seeding-and-feeding. Det fungerer meget lig etableringen af en skov, eftersom mikrobiomet bare er et mindre økosystem. Frøene bliver først sået, og derefter skal de have næring, så de kan vokse og blive til en frodig skov, der langsomt vil sprede sig og blive til et mere og mere komplekst økosystem.

Under en graviditet sker der blandt de mange ændringer i kvindens krop også et skift i hendes bakterieflora, som forberedelse på den kommende fødsel. Et eksempel er, at en bakteriestamme kaldet Lactobacillus (mælkesyrebakterier) hen mod slutningen af graviditeten nærmest overtager fødselskanalen. Vi ved endnu ikke med sikkerhed, hvor meget eller hvor lidt den ufødte baby kommer i kontakt med mikroorganismer før fødslen. Indtil for nylig har den videnskabelige holdning været, at livmoderen er helt steril, men ny forskning har sat spørgsmålstegn ved dette. Nogle studier tyder på, at mikroorganismer kan blive overført fra mor til baby allerede under graviditeten. Men uanset om baby kommer i kontakt med mikroorganismer under graviditeten eller ej, så er fødslen et helt specielt tidspunkt for udviklingen af hans eller hendes mikrobiom.

Når baby bevæger sig ud i verden under fødslen og trænger ned gennem den smalle passage i fødselskanalen, bliver han eller hun fuldstændig dækket af mikroorganismer. Først fra fødselskanalen og derefter fra mors hud og endetarmsåbning, når baby er kommet ud i verden.

Disse mikroorganismer dækker hele babys krop, og nogle kommer ind i hans eller hendes mund og bliver slugt, hvorefter de bevæger sig ned i babys tarmsystem og bliver fundamentet til hans eller hendes tarmflora. Og når baby efter fødslen kommer op på mors mave og bryst, så de ligger hud-mod-hud, bliver endnu flere mikroorganismer overført fra mors hud til den nyfødte og bliver dermed også en del af hans eller hendes mikrobiom.

Efter den nyfødtes mikrobiom er blevet etableret under fødslen og den første tid lige efter, skal det have tid og næring for at vokse og sprede sig, og den næring kommer i form af modermælk. Når baby ammer, bliver der overført endnu flere mikroorganismer til hans eller hendes mikrobiom – både fra mors hud og fra hendes mælk. Faktisk kommer omkring 30% af mikroorganismerne i babys tarmflora fra modermælken. Amning er dermed en vigtig del af etableringen af et alsidigt og sundt mikrobiom hos baby. Samtidig indeholder modermælk også en speciel slags sukker kendt som Human Milk Oligosaccharides (HMOs), som baby ikke selv kan optage, men som i stedet spises af de bakterier, baby netop har fået under fødslen, hud-mod-hud og gennem amningen og giver dermed næring til nogle af de gavnlige bakteriearter i hans eller hendes mikrobiom.

Foruden de tidligere nævnte funktioner har mikrobiomet også et tæt samarbejde med immunsystemet.

De første mikroorganismer, der ankommer i babys krop, træner immunsystemet til at kende forskel på skadelige og gavnlige mikroorganismer, så det senere kan beskytte kroppen, og dermed også mikrobiomet, fra forskellige skadelige slags bakterier, svamp, og virusser.

Mikrobiomet er også selv direkte med til at beskytte baby fra skadelige mikroorganismer gennem et fænomen kendt som colonization resistance. Et alsidigt og veletableret mikrobiom vil give fremmede mikroorganismer mere konkurrence om plads og næring og gøre det svært for skadelige mikroorganismer at bosætte sig. Nogle bakteriearter kan også direkte hindre væksten af andre ikke gavnlige mikroorganismer.

Ligesom mikrobiomet er immunforsvaret underudviklet inden fødslen og skal langsomt etableres gennem de første år af babys liv. Immunsystemet udvikles og modnes sammen med mikrobiomet, og mikrobiomet spiller dermed en stor rolle i barnets sundhed og velvære gennem hele hans eller hendes liv.

I dag bliver en kvindes bakterieflora dog ofte udsat for en bred variation af antibakterielle produkter både før, under og efter fødslen. Den naturlige overførsel af mikroorganismer fra mor til baby bliver også forstyrret af interventioner som kejsersnit, mælkeerstatning og separation af mor og baby efter fødslen.

Vi mener derfor, det er vigtigt at have meget mere fokus på udviklingen af babys mikrobiom og immunforsvar. Vi mener, at vi bør stræbe efter de bedst mulige betingelser for, at de kommende generationer får så god og sund en start på livet som muligt med et naturligt mikrobiom og et immunforsvar, der er klar til at håndtere de mikroorganismer, det præsenteres for. Det kan vi gøre ved at sikre naturlige fødsler og amning, når det er muligt, og støtte mor og baby med for eksempel præbiotika, mor baby-venligt kejsersnit, hud-mod-hud med videre i de tilfælde, hvor indgreb i den naturlige graviditet, fødsel og barselsperiode bliver medicinsk nødvendige.

Dette indlæg er udtryk for Anja Pedersens og Louise Pedersens holdninger. Har du kommentarer til indholdet, er du velkommen til at skrive til marta@foedslen.dk.

Min rejse ud af systemet og ind i min egen kerne

GRAVIDITET

Min rejse ud af systemet og ind i min egen kerne

Når man bliver gravid, ligger der en færdig skabelon klar. Et system, man træder ind i. Den skabelon har Anna Friberg prøvet at følge. Men for hvis skyld, spørger hun i dette indlæg, hvor hun deler sine egne følelser og tanker om at have valgt offentlige tilbud fra i anden graviditet. 

17. maj 2020 | Af Anna Friberg | Foto: Privat

 

Når man bliver gravid, ligger der en færdig skabelon klar. Et system, man træder ind i. Den skabelon har Anna Friberg prøvet at følge. Men for hvis skyld, spørger hun i dette indlæg, hvor hun deler sine egne følelser og tanker om at have valgt offentlige tilbud fra i anden graviditet.

Anna Friberg er 30 år og snart mor til to. Hun er uddannet doula og sygeplejerske og arbejder med graviditet, fødsel og efterfødsel. Du kan følge hende på instagramkontoen @moderfoedsel eller læse mere på Moderfoedsel.dk.

Januar 2016.

Rimelig sikker på, at jeg er gravid. Forbereder lige min mand på, at jeg tager en test på et tidspunkt. Hvordan i alverden finder man ellers ud af det?

Okay. To streger. Dog ikke så tydelig. Hvad betyder det så? Lidt gravid? Tager lige 5 mere. Hmm. Må hellere lige booke en tid til en scanning for at være sikker. Sidder i venteværelset og føler, jeg har tømmermænd. Der er sikkert ikke noget derinde.

Lille bitte hjerte.

Nå. Ind og google, hvornår man tager til læge. Bestiller en tid. Får oprettet en vandrejournal. Godt, styr på det. Så er jeg inde i systemet. Hvad siger skabelonen nu? Blodprøve og nakkefoldsscanning. Tjek.

”Tømmermændene” forsvinder igen, og scanningen nærmer sig. Tankerne og bekymringerne begynder at køre rundt. Lever den stadig? Er der noget helt galt? Den har helt sikkert Downs Syndrom. Hvad skal jeg egentlig med det resultat? Kan ikke vente med at få svar på, hvad der sker derinde. Hvad scanningen fortæller mig.

Normalt barn. Lever stadig. Pyha.

Næste scanning. Den store misdannelsesscanning. SÅ meget, der skal undersøges. SÅ meget, der kan være galt. Ud af alt det, der kan tjekkes, må der jo være et eller andet galt.

Okay. Jeg er stadig gravid, OG der var ikke noget i vejen. Godt jeg fik det bekræftet.

Nå, næste aftale. Lægekonsultation. Jeg har det godt. Jeg har ikke blærebetændelse. Mærker liv. Hvorfor er jeg her? Er det ikke lidt spild af tid at komme? Alt godt. Nå. Det havde jeg ikke behøvet.

Og så til jordemoder (i uge 31, fordi de havde glemt mig). Det må være anderledes. Spændende, hvad vi skal tale om.

”Tis på pinden. Udfyld spørgeskemaet” Ryger du? Ved du godt, hvordan du får kalk, når du ikke drikker komælk? Jeg måler lige dit normale blodtryk, mærker på din mave og lytter hjertelyd. Ses.

Var det det? Det mindede rimelig meget om mine lægebesøg. Må hellere lige booke en tid til sådan et i øvrigt.

Tjek. Spild af tid igen.

Næste jordemoderbesøg. Ny jordemoder. Samme rutine. Jeg har det stadig fantastisk. Føler også, min baby har det perfekt. ”Hmm. Din mave er lidt lille. Du må hellere lige blive scannet. Jeg er ikke bekymret. Det er bare for en sikkerheds skyld.” Jamen okay. Jeg er heller ikke bekymret. Overhovedet. Men lad mig da igen få bekræftet, hvad jeg godt ved. ”Det er ikke en lille baby det der! Faktisk lidt over gennemsnittet.” Surprise surprise.

Nu nærmer fødslen sig godt nok. Jeg begynder at mærke og tænke mange tanker. Gid jeg kunne tale med en jordemoder om det. Hun har jo bare ikke rigtig tid. Og så sidder hun og skriver alt ned i sin lille journal, som bliver gemt til evig tid. Jeg dropper det bare.

Sidste jordemoderkonsultation. Ny jordemoder. Samme skabelon. Får dog spurgt, hvornår jeg skal fylde fødekarret og ringe efter en jordemoder.

Klip til 2019, hvor jeg mærker en ny babysjæl, der vil ned til os. Jeg begynder at tænke over, hvordan den graviditet skal være. Hvad har jeg lyst til? Hvad har jeg egentlig brug for? Laver naturen fejl? Gider jeg overhovedet at have en jordemoder med til fødslen?

Hvad er det egentlig for et sindssygt mærkeligt system, man kommer ind i? Hvorfor skal andre fortælle mig, hvad der sker i min krop? Hvordan jeg har det? Det virker faktisk VIRKELIG underligt. Og hvad skal jeg bruge scanningsresultater til? Hvad viser de overhovedet? Sandheden? Der kan altid være noget galt, med alle, uanset hvor meget, og hvad man tjekker for. Går jeg og frygter det normalt? Hvorfor skal jeg frygte det nu?

Det er som om, man bliver ført ind i adskillelsen. Adskillelsen fra sig selv, sin krop, sit barn.

”Du behøver ikke at vente og mærke, om du er gravid. Det kan en test fortælle dig.”

”Du behøver ikke at lytte til din mavefornemmelse eller din krop. Den her scanner, og det her apparat, skal nok vise det.”

”Det er fint nok, du forbereder dig på fødslen, men jordemoderen skal nok fortælle dig, hvordan du skal føde.”

”Der skal nok komme en sundhedsplejerske, når du har født og fortælle dig, hvordan det går med dit barn. Bare rolig.”

”Så, nu kalder arbejdet igen. Vuggestuen skal nok tage sig af dit barn. Det skal jo lære en masse og blive socialt.”

Hvad er det for en omvendt verden??

Nej tak.

Jeg kan selv mærke, hvad der sker i mig. Jeg er forbundet til min baby, allerede før den er i min krop. Jeg har fuldkommen tillid til min egen indre kerne. Jeg har ikke brug for at sidde og få at vide af en anden person eller af en maskine, hvordan jeg eller mit barn har det. Min krop ved bedst, hvordan den føder. Mit barn ved bedst, hvad det har brug for. Jeg vælger at lytte til det.

Det er mit ansvar. Jeg vil ikke give det væk. Jeg vil ikke give noget af det væk.

Lige om lidt skal jeg føde igen. Når som helst. Det har været en vidunderlig graviditet. Aldrig har jeg været så in tune med mig selv. Mit barn. En kæmpe ro. Ingen frygt. Jeg har valgt at leve i tillid. Tryghed. Kun os to. Og en fantastisk, respektfuld, vis kvinde, som også er jordemoder, jeg selv har valgt, jeg kan gøre brug af under og efter fødslen.

Det her er min graviditet. Min fødsel. Min efterfødsel.

GRAVIDITET

Min rejse ud af systemet og ind i min egen kerne

Når man bliver gravid, ligger der en færdig skabelon klar. Et system, man træder ind i. Den skabelon har Anna Friberg prøvet at følge. Men for hvis skyld, spørger hun i dette indlæg, hvor hun deler sine egne følelser og tanker om at have valgt offentlige tilbud fra i anden graviditet. 

17. maj 2020 | Af Anna Friberg | Foto: Privat

 

Når man bliver gravid, ligger der en færdig skabelon klar. Et system, man træder ind i. Den skabelon har Anna Friberg prøvet at følge. Men for hvis skyld, spørger hun i dette indlæg, hvor hun deler sine egne følelser og tanker om at have valgt offentlige tilbud fra i anden graviditet.

Anna Friberg er 30 år og snart mor til to. Hun er uddannet doula og sygeplejerske og arbejder med graviditet, fødsel og efterfødsel. Du kan følge hende på instagramkontoen @moderfoedsel eller læse mere på Moderfoedsel.dk.

Januar 2016.

Rimelig sikker på, at jeg er gravid. Forbereder lige min mand på, at jeg tager en test på et tidspunkt. Hvordan i alverden finder man ellers ud af det?

Okay. To streger. Dog ikke så tydelig. Hvad betyder det så? Lidt gravid? Tager lige 5 mere. Hmm. Må hellere lige booke en tid til en scanning for at være sikker. Sidder i venteværelset og føler, jeg har tømmermænd. Der er sikkert ikke noget derinde.

Lille bitte hjerte.

Nå. Ind og google, hvornår man tager til læge. Bestiller en tid. Får oprettet en vandrejournal. Godt, styr på det. Så er jeg inde i systemet. Hvad siger skabelonen nu? Blodprøve og nakkefoldsscanning. Tjek.

”Tømmermændene” forsvinder igen, og scanningen nærmer sig. Tankerne og bekymringerne begynder at køre rundt. Lever den stadig? Er der noget helt galt? Den har helt sikkert Downs Syndrom. Hvad skal jeg egentlig med det resultat? Kan ikke vente med at få svar på, hvad der sker derinde. Hvad scanningen fortæller mig.

Normalt barn. Lever stadig. Pyha.

Næste scanning. Den store misdannelsesscanning. SÅ meget, der skal undersøges. SÅ meget, der kan være galt. Ud af alt det, der kan tjekkes, må der jo være et eller andet galt.

Okay. Jeg er stadig gravid, OG der var ikke noget i vejen. Godt jeg fik det bekræftet.

Nå, næste aftale. Lægekonsultation. Jeg har det godt. Jeg har ikke blærebetændelse. Mærker liv. Hvorfor er jeg her? Er det ikke lidt spild af tid at komme? Alt godt. Nå. Det havde jeg ikke behøvet.

Og så til jordemoder (i uge 31, fordi de havde glemt mig). Det må være anderledes. Spændende, hvad vi skal tale om.

”Tis på pinden. Udfyld spørgeskemaet” Ryger du? Ved du godt, hvordan du får kalk, når du ikke drikker komælk? Jeg måler lige dit normale blodtryk, mærker på din mave og lytter hjertelyd. Ses.

Var det det? Det mindede rimelig meget om mine lægebesøg. Må hellere lige booke en tid til sådan et i øvrigt.

Tjek. Spild af tid igen.

Næste jordemoderbesøg. Ny jordemoder. Samme rutine. Jeg har det stadig fantastisk. Føler også, min baby har det perfekt. ”Hmm. Din mave er lidt lille. Du må hellere lige blive scannet. Jeg er ikke bekymret. Det er bare for en sikkerheds skyld.” Jamen okay. Jeg er heller ikke bekymret. Overhovedet. Men lad mig da igen få bekræftet, hvad jeg godt ved. ”Det er ikke en lille baby det der! Faktisk lidt over gennemsnittet.” Surprise surprise.

Nu nærmer fødslen sig godt nok. Jeg begynder at mærke og tænke mange tanker. Gid jeg kunne tale med en jordemoder om det. Hun har jo bare ikke rigtig tid. Og så sidder hun og skriver alt ned i sin lille journal, som bliver gemt til evig tid. Jeg dropper det bare.

Sidste jordemoderkonsultation. Ny jordemoder. Samme skabelon. Får dog spurgt, hvornår jeg skal fylde fødekarret og ringe efter en jordemoder.

Klip til 2019, hvor jeg mærker en ny babysjæl, der vil ned til os. Jeg begynder at tænke over, hvordan den graviditet skal være. Hvad har jeg lyst til? Hvad har jeg egentlig brug for? Laver naturen fejl? Gider jeg overhovedet at have en jordemoder med til fødslen?

Hvad er det egentlig for et sindssygt mærkeligt system, man kommer ind i? Hvorfor skal andre fortælle mig, hvad der sker i min krop? Hvordan jeg har det? Det virker faktisk VIRKELIG underligt. Og hvad skal jeg bruge scanningsresultater til? Hvad viser de overhovedet? Sandheden? Der kan altid være noget galt, med alle, uanset hvor meget, og hvad man tjekker for. Går jeg og frygter det normalt? Hvorfor skal jeg frygte det nu?

Det er som om, man bliver ført ind i adskillelsen. Adskillelsen fra sig selv, sin krop, sit barn.

”Du behøver ikke at vente og mærke, om du er gravid. Det kan en test fortælle dig.”

”Du behøver ikke at lytte til din mavefornemmelse eller din krop. Den her scanner, og det her apparat, skal nok vise det.”

”Det er fint nok, du forbereder dig på fødslen, men jordemoderen skal nok fortælle dig, hvordan du skal føde.”

”Der skal nok komme en sundhedsplejerske, når du har født og fortælle dig, hvordan det går med dit barn. Bare rolig.”

”Så, nu kalder arbejdet igen. Vuggestuen skal nok tage sig af dit barn. Det skal jo lære en masse og blive socialt.”

Hvad er det for en omvendt verden??

Nej tak.

Jeg kan selv mærke, hvad der sker i mig. Jeg er forbundet til min baby, allerede før den er i min krop. Jeg har fuldkommen tillid til min egen indre kerne. Jeg har ikke brug for at sidde og få at vide af en anden person eller af en maskine, hvordan jeg eller mit barn har det. Min krop ved bedst, hvordan den føder. Mit barn ved bedst, hvad det har brug for. Jeg vælger at lytte til det.

Det er mit ansvar. Jeg vil ikke give det væk. Jeg vil ikke give noget af det væk.

Lige om lidt skal jeg føde igen. Når som helst. Det har været en vidunderlig graviditet. Aldrig har jeg været så in tune med mig selv. Mit barn. En kæmpe ro. Ingen frygt. Jeg har valgt at leve i tillid. Tryghed. Kun os to. Og en fantastisk, respektfuld, vis kvinde, som også er jordemoder, jeg selv har valgt, jeg kan gøre brug af under og efter fødslen.

Det her er min graviditet. Min fødsel. Min efterfødsel.

LÆS OGSÅ

Se drømme under graviditeten som noget, du bør forholde dig til

GRAVIDITET

Se drømme under graviditeten som noget, du bør forholde dig til

Michael Rohde har skrevet bogen Når gravide drømmer.16. marts 2020 | Af Michael Rohde | Foto: Glen Hodson, Unsplash

Jo mere, den gravide forholder sig til det, der ubevidst rumsterer i hendes indre, jo mere afklaret og rolig vil hun være, når hun går ind i fødslen, mener forsker i drømme Michael Rohde.

Michael Rohde er forsker i drømme og ubevidst intelligens. Han er også forfatter til bogen Når gravide drømmer – forstå dine drømme og find ro i graviditeten, som netop er udkommet. Den kan købes her.

Det er et fænomen, som langt de fleste gravide kan tale med om. Især som graviditeten skrider frem.

Fænomenet vokser typisk i intensitet, efterhånden som fødslen nærmer sig. Og en del gravide reagerer med nervøsitet.

Hvad taler jeg om? Jo, den gravide kvindes drømme – natlige drømme.

Ikke fordi den gravide drømmer mere, end hun plejer at gøre. Vi drømmer alle cirka to timer hver nat. Forskellen er, at hun pludselig kan huske sine drømme.

Det er der flere grunde til.

En graviditet er – også selvom det ikke er den første – et indre udviklingsprojekt af rang. Derfor kan drømmene under en graviditet også være mere intense, end de plejer at være.

For eksempel viser forskningen, at især under tredje trimester oplever den gravide at have nærmest en eksplosion i antallet af mareridt relateret til graviditeten.

“En graviditet er – også selvom det ikke er den første – et indre udviklingsprojekt af rang. Derfor kan drømmene under en graviditet også være mere intense, end de plejer at være.”

Michael Rohde

En anden årsag til, at mange gravide pludselig kan huske deres drømme, er, at de ganske enkelt vågner flere gange om natten, fordi de skal tisse – og på den måde hyppigere vågner, mens de drømmer.

En del gravide vil for første gang siden barndommen – hvor vi typisk er gode til at huske vores drømme – opdage, at de drømmer.

Drømmene under en graviditet kan selvfølgelig sagtens være positive og håbefulde, men ofte handler de om ubevidst angst i forhold til det, der snart skal ske. Og også i vågen tilstand kan de som nævnt give anledning til bekymringer.

Typiske drømmetemaer hos den gravide kan være drømme om at glemme baby eller ikke give baby nok mad. Drømme om at føde en forvokset baby, der allerede, når det kommer til verden, kan gå og tale. Drømme om at hendes partner er hende utro eller vil forlade hende. Drømme om, at baby kommer til skade (nogle gange at hun selv forsøger at slå sit barn ihjel). Drømme om ekskærester. Drømme om at føde en kattekilling eller en hundehvalp – eller måske et monster! Drømme om abort. Drømme om den gravides egen mor (den gravide drømmer op til fem gange oftere om sin egen mor, end hun normalt gør).

Listen er lang, og i stedet for at sparke drømmene til hjørne, fordi ”det jo bare er drømme”, eller ”fordi det jo bare er hormonerne, der raser”, så giver det overordentlig god mening at forholde sig til og prøve at forstå disse drømme. De siger nemlig noget meget præcist om, hvordan den gravide lige nu har det med sin graviditet.

Min klare anbefaling er derfor at se drømmene som beskeder fra det ubevidste. Beskeder om noget, den gravide bør forholde sig til for at finde større ro i graviditeten. Og for at forberede sig bedre på tiden efter fødslen. For drømmene sætter billede på noget, hun i sit indre oplever som værende meget vigtigt, og som hun altså ikke har forholdt sig til i vågenlivet endnu.

Bag drømmene kan der gemme sig store tanker såsom:

Bliver jeg en god mor (måske givet mit eget forhold til min mor, som kan være mere eller mindre udfordret)? Vil mit barn elske mig? Vil jeg elske det? Hvordan bliver tilværelsen som forældre (hvad nu med kærligheden – også for anden- eller tredjegangsfødende)? Ja, hvordan skal det hele gå?!

“Min klare anbefaling er derfor at se drømmene som beskeder fra det ubevidste. Beskeder om noget, den gravide bør forholde sig til for at finde større ro i graviditeten.”

Michael Rohde

Jo mere, den gravide forholder sig til det, der ubevidst rumsterer i hendes indre, jo mere afklaret og rolig vil hun være, når hun går ind i fødslen. Og det er denne afklaring, der ganske enkelt kan gøre, at hendes livmoder slapper mere af under fødslen. Hun holder ikke ubevidst igen, og kan derfor – er min påstand, i øvrigt understøttet af forskning – føde på kortere tid, end hvis hun ubevidst var fyldt op af en masse uafklarede følelser i forhold til graviditeten og det kommende moderskab.

Min helt store drøm er, at den gravide, når hun opdager den ekstremt store værdi af at forholde sig til sine drømme (hvis hun ikke allerede har fået øje på det), vil give dette videre til det barn, der lige nu ligger i hendes mave.

Vores natlige drømme er nemlig på mange måder et fantastisk værktøj at have med sig i sit liv. Drømmene er gode til hele tiden at gøre os opmærksomme på vigtige ting, vi måske ellers ikke tænker så meget over. For eksempel om vi lever det for os mest autentiske og rigtige liv. Eller om vi også ender med at have, hvad der er den største fortrydelse på dødslejet hos os mennesker; en følelse af ikke at have haft modet til at leve vores liv i overensstemmelse med, hvem vi er.

Lytter vi til vores drømme, kan de hjælpe os, så vi ikke lever et liv, der kun handler om at leve op til andres forventninger til os

GRAVIDITET

Se drømme under graviditeten som noget, du bør forholde dig til

Michael Rohde har skrevet bogen Når gravide drømmer.16. marts 2020 | Af Michael Rohde | Foto: Glen Hodson, Unsplash

Jo mere, den gravide forholder sig til det, der ubevidst rumsterer i hendes indre, jo mere afklaret og rolig vil hun være, når hun går ind i fødslen, mener forsker i drømme Michael Rohde.

Michael Rohde er forsker i drømme og ubevidst intelligens. Han er også forfatter til bogen Når gravide drømmer – forstå dine drømme og find ro i graviditeten, som netop er udkommet. Den kan købes her.

Det er et fænomen, som langt de fleste gravide kan tale med om. Især som graviditeten skrider frem.

Fænomenet vokser typisk i intensitet, efterhånden som fødslen nærmer sig. Og en del gravide reagerer med nervøsitet.

Hvad taler jeg om? Jo, den gravide kvindes drømme – natlige drømme.

Ikke fordi den gravide drømmer mere, end hun plejer at gøre. Vi drømmer alle cirka to timer hver nat. Forskellen er, at hun pludselig kan huske sine drømme.

Det er der flere grunde til.

En graviditet er – også selvom det ikke er den første – et indre udviklingsprojekt af rang. Derfor kan drømmene under en graviditet også være mere intense, end de plejer at være.

For eksempel viser forskningen, at især under tredje trimester oplever den gravide at have nærmest en eksplosion i antallet af mareridt relateret til graviditeten.

“En graviditet er – også selvom det ikke er den første – et indre udviklingsprojekt af rang. Derfor kan drømmene under en graviditet også være mere intense, end de plejer at være.”

 
Michael Rohde

En anden årsag til, at mange gravide pludselig kan huske deres drømme, er, at de ganske enkelt vågner flere gange om natten, fordi de skal tisse – og på den måde hyppigere vågner, mens de drømmer.

En del gravide vil for første gang siden barndommen – hvor vi typisk er gode til at huske vores drømme – opdage, at de drømmer.

Drømmene under en graviditet kan selvfølgelig sagtens være positive og håbefulde, men ofte handler de om ubevidst angst i forhold til det, der snart skal ske. Og også i vågen tilstand kan de som nævnt give anledning til bekymringer.

Typiske drømmetemaer hos den gravide kan være drømme om at glemme baby eller ikke give baby nok mad. Drømme om at føde en forvokset baby, der allerede, når det kommer til verden, kan gå og tale. Drømme om at hendes partner er hende utro eller vil forlade hende. Drømme om, at baby kommer til skade (nogle gange at hun selv forsøger at slå sit barn ihjel). Drømme om ekskærester. Drømme om at føde en kattekilling eller en hundehvalp – eller måske et monster! Drømme om abort. Drømme om den gravides egen mor (den gravide drømmer op til fem gange oftere om sin egen mor, end hun normalt gør).

Listen er lang, og i stedet for at sparke drømmene til hjørne, fordi ”det jo bare er drømme”, eller ”fordi det jo bare er hormonerne, der raser”, så giver det overordentlig god mening at forholde sig til og prøve at forstå disse drømme. De siger nemlig noget meget præcist om, hvordan den gravide lige nu har det med sin graviditet.

Min klare anbefaling er derfor at se drømmene som beskeder fra det ubevidste. Beskeder om noget, den gravide bør forholde sig til for at finde større ro i graviditeten. Og for at forberede sig bedre på tiden efter fødslen. For drømmene sætter billede på noget, hun i sit indre oplever som værende meget vigtigt, og som hun altså ikke har forholdt sig til i vågenlivet endnu.

Bag drømmene kan der gemme sig store tanker såsom:

Bliver jeg en god mor (måske givet mit eget forhold til min mor, som kan være mere eller mindre udfordret)? Vil mit barn elske mig? Vil jeg elske det? Hvordan bliver tilværelsen som forældre (hvad nu med kærligheden – også for anden- eller tredjegangsfødende)? Ja, hvordan skal det hele gå?!

“Min klare anbefaling er derfor at se drømmene som beskeder fra det ubevidste. Beskeder om noget, den gravide bør forholde sig til for at finde større ro i graviditeten.”

 
Michael Rohde

Jo mere, den gravide forholder sig til det, der ubevidst rumsterer i hendes indre, jo mere afklaret og rolig vil hun være, når hun går ind i fødslen. Og det er denne afklaring, der ganske enkelt kan gøre, at hendes livmoder slapper mere af under fødslen. Hun holder ikke ubevidst igen, og kan derfor – er min påstand, i øvrigt understøttet af forskning – føde på kortere tid, end hvis hun ubevidst var fyldt op af en masse uafklarede følelser i forhold til graviditeten og det kommende moderskab.

Min helt store drøm er, at den gravide, når hun opdager den ekstremt store værdi af at forholde sig til sine drømme (hvis hun ikke allerede har fået øje på det), vil give dette videre til det barn, der lige nu ligger i hendes mave.

Vores natlige drømme er nemlig på mange måder et fantastisk værktøj at have med sig i sit liv. Drømmene er gode til hele tiden at gøre os opmærksomme på vigtige ting, vi måske ellers ikke tænker så meget over. For eksempel om vi lever det for os mest autentiske og rigtige liv. Eller om vi også ender med at have, hvad der er den største fortrydelse på dødslejet hos os mennesker; en følelse af ikke at have haft modet til at leve vores liv i overensstemmelse med, hvem vi er.

Lytter vi til vores drømme, kan de hjælpe os, så vi ikke lever et liv, der kun handler om at leve op til andres forventninger til os

LÆS OGSÅ

Fem myter om graviditet

GRAVIDITET

Fem myter om graviditet

myter om graviditet

17. marts 2019 | Af Marta Gramstrup Wriedt | Foto: Pixabay.com

 

Det bringer uheld at få barnevognen med hjem, inden dit barn er født. Og ønsker du en dreng, skal du stå på alle fire under samleje. Jordemoder Agnete Nørrelund-Madsen endevender 100 af de mest almindelige i bogen 100 myter om graviditet og fødsel.

 

Myte 1: Gravide har mere kvalme, hvis de venter en pige, end hvis de venter en dreng
Jordemoderens svar: Forskere ved University of Washington har udarbejdet et forsøg, hvor de sammenlignede omkring 2.000 kvinder, der var meget plaget af morgenkvalme, med 10.000 kvinder, som ikke led af det. Resultatet var, at de 2.000 kvinder forholdsmæssigt fødte langt flest piger, og jo mere kvalme, de havde, des større var sandsynligheden for, at de fødte en pige. Man kunne tilmed påvise højere hormonniveau hos de kvinder, der ventede piger. Denne store undersøgelse dokumenterer, at pigefostre giver mest kvalme i graviditetens første tre måneder, så det tætteste, vi kan komme på afklaring af myten, er, at den er sand.

Myte 2: Hvis kvinden står på alle fire under samleje, stiger sandsynligheden for at få en dreng
Jordemoderens svar: Myten tager sit afsæt i, at da drengesædceller svømmer hurtigst, så må de da komme først til ægget, hvis de bliver afleveret lige uden for indgangen til livmoderhalsen, som angiveligt er tilfældet i denne position. Men faktum er, at nogle centimeters forskel på afleveringssted åbenbart ikke gør noget i denne henseende. Processen er lidt mere kompleks, så der er ikke garanti for, at de hurtige kommer først, selvom de endog måtte synes at have et forspring.

Myte 3: Det varsler ulykke at få barnevognen hjem, før barnet er født
Jordemoderens svar: Denne myte er nærmest graviditetsmyternes Rolls Royce eller Grand Old Lady. Den er gammel, den er kendt af de fleste mennesker, og den er omgærdet af ærefrygt. Og den er, i modsætning til mange af de andre myter beskrevet i denne bog, svær at forsøge at forklare ud fra logik (om logikken så passer, er en helt anden sag). Det er vanskeligt at lave en lige linje mellem barnevogn i skur og et barn, der dør – som er det, man frygter ved at få barnevognen hjem allerede i graviditeten. Myten er ikke sand. Men den er interessant alligevel. For det er en velkendt sag, at mange vordende forældre måske nok køber barnevognen i løbet af graviditeten, men de tager den ikke med hjem. Enten bliver den opbevaret hos forældre eller andre med god plads, eller også forbliver den i butikken til afhentning efter fødslen. Det er babybutikkerne helt vant til og indforståede med. Der bliver ikke engang trukket på smilebåndet af det.

 

Fakta om bogen 100 myter om graviditet og fødsel

Du kan læse flere myter om graviditet, fødsel og amning i bogen 100 myter om graviditet og fødsel af Agnete Nørrelund-Madsen. Bogen er udgivet i 2018 på FADL’s Forlag. Køb bogen her.

 

Myte 4: Fødderne vokser permanent under en graviditet
Jordemoderens svar: Kvinder har længe vidst, at graviditet får fødderne til at vokse. Men for ikke at blive skudt i skoene, at det bare er en påstand, der skal retfærdiggøre erhvervelse af helt ny skogarderobe efter endt graviditet, er vi så heldige, at forskere ved University of Iowa besluttede at sætte sagen under lup. De målte fødderne på 49 gravide kvinder og sammenlignede med målinger på de samme kvinder fem måneder efter fødslen. Det viste sig, at i 60-70 % af tilfældene blev svangen lavere og fødderne længere. Fødderne bliver så at sige fladet ud. Man mener, at det skyldes den øgede tyngde på grund af vægtøgningen under graviditeten sammenholdt med graviditets-hormonerne, der gør ledbånd mere eftergivelige, så knoglerne kan brede sig mere. Fødderne voksede mellem to og ti millimeter i længden. Og eftersom væksten er permanent, kan det altså blive nødvendigt at købe nye sko.

Myte 5: Man kan forebygge strækmærker med creme
Jordemoderens svar: Strækmærker – under graviditet kendt som striae gravidarum – er skader, der opstår i kroppens underhud som oftest på grund af hurtig ændring af kropsvolumen. Strækmærkerne kan opstå ved hurtigt øget muskelmasse som ved bodybuilding eller ved hurtigt vægttab. De sidder oftest på lår, baller, lænd, mave, bryster og overarme, og de opstår, fordi de elastiske fibre i huden overstrækkes. Da disse fibre aldrig genvinder deres elasticitet, er strækmærker ikke et forbigående fænomen, men mærker man har for altid. De fleste graviditetsgener forsvinder igen, men strækmærker er altså kommet for at blive, og da mange opfatter dem som kosmetisk skæmmende, bliver der til stadighed brugt tid, kræfter, knaster, spalteplads og reklametid på at udvikle og agitere for produkter, der efter sigende enten skulle kunne forebygge eller fjerne strækmærker. Talrige cremer og olier bryster sig af sådanne egenskaber, men faktum er, at der ikke er undersøgelser, der viser effekt af disse behandlinger. Myten er falsk. Det bedste, man kan gøre for at undgå strækmærker, er at undgå overvægt generelt og for stor vægtøgning under svangerskab.

GRAVIDITET

Fem myter om graviditet

myter om graviditet

17. marts 2019 | Af Marta Gramstrup Wriedt | Foto: Pixabay.com

 

Det bringer uheld at få barnevognen med hjem, inden dit barn er født. Og ønsker du en dreng, skal du stå på alle fire under samleje. Jordemoder Agnete Nørrelund-Madsen endevender 100 af de mest almindelige i bogen 100 myter om graviditet og fødsel.

 

Myte 1: Gravide har mere kvalme, hvis de venter en pige, end hvis de venter en dreng
Jordemoderens svar: Forskere ved University of Washington har udarbejdet et forsøg, hvor de sammenlignede omkring 2.000 kvinder, der var meget plaget af morgenkvalme, med 10.000 kvinder, som ikke led af det. Resultatet var, at de 2.000 kvinder forholdsmæssigt fødte langt flest piger, og jo mere kvalme, de havde, des større var sandsynligheden for, at de fødte en pige. Man kunne tilmed påvise højere hormonniveau hos de kvinder, der ventede piger. Denne store undersøgelse dokumenterer, at pigefostre giver mest kvalme i graviditetens første tre måneder, så det tætteste, vi kan komme på afklaring af myten, er, at den er sand.

 

 

Myte 2: Hvis kvinden står på alle fire under samleje, stiger sandsynligheden for at få en dreng
Jordemoderens svar: Myten tager sit afsæt i, at da drengesædceller svømmer hurtigst, så må de da komme først til ægget, hvis de bliver afleveret lige uden for indgangen til livmoderhalsen, som angiveligt er tilfældet i denne position. Men faktum er, at nogle centimeters forskel på afleveringssted åbenbart ikke gør noget i denne henseende. Processen er lidt mere kompleks, så der er ikke garanti for, at de hurtige kommer først, selvom de endog måtte synes at have et forspring.

 

Myte 3: Det varsler ulykke at få barnevognen hjem, før barnet er født
Jordemoderens svar: Denne myte er nærmest graviditetsmyternes Rolls Royce eller Grand Old Lady. Den er gammel, den er kendt af de fleste mennesker, og den er omgærdet af ærefrygt. Og den er, i modsætning til mange af de andre myter beskrevet i denne bog, svær at forsøge at forklare ud fra logik (om logikken så passer, er en helt anden sag). Det er vanskeligt at lave en lige linje mellem barnevogn i skur og et barn, der dør – som er det, man frygter ved at få barnevognen hjem allerede i graviditeten. Myten er ikke sand. Men den er interessant alligevel. For det er en velkendt sag, at mange vordende forældre måske nok køber barnevognen i løbet af graviditeten, men de tager den ikke med hjem. Enten bliver den opbevaret hos forældre eller andre med god plads, eller også forbliver den i butikken til afhentning efter fødslen. Det er babybutikkerne helt vant til og indforståede med. Der bliver ikke engang trukket på smilebåndet af det.

Fakta om bogen 100 myter om graviditet og fødsel

Du kan læse flere myter om graviditet, fødsel og amning i bogen 100 myter om graviditet og fødsel af Agnete Nørrelund-Madsen. Bogen er udgivet i 2018 på FADL’s Forlag. Køb bogen her.

Myte 4: Fødderne vokser permanent under en graviditet
Jordemoderens svar: Kvinder har længe vidst, at graviditet får fødderne til at vokse. Men for ikke at blive skudt i skoene, at det bare er en påstand, der skal retfærdiggøre erhvervelse af helt ny skogarderobe efter endt graviditet, er vi så heldige, at forskere ved University of Iowa besluttede at sætte sagen under lup. De målte fødderne på 49 gravide kvinder og sammenlignede med målinger på de samme kvinder fem måneder efter fødslen. Det viste sig, at i 60-70 % af tilfældene blev svangen lavere og fødderne længere. Fødderne bliver så at sige fladet ud. Man mener, at det skyldes den øgede tyngde på grund af vægtøgningen under graviditeten sammenholdt med graviditets-hormonerne, der gør ledbånd mere eftergivelige, så knoglerne kan brede sig mere. Fødderne voksede mellem to og ti millimeter i længden. Og eftersom væksten er permanent, kan det altså blive nødvendigt at købe nye sko.

 

 

Myte 5: Man kan forebygge strækmærker med creme
Jordemoderens svar: Strækmærker – under graviditet kendt som striae gravidarum – er skader, der opstår i kroppens underhud som oftest på grund af hurtig ændring af kropsvolumen. Strækmærkerne kan opstå ved hurtigt øget muskelmasse som ved bodybuilding eller ved hurtigt vægttab. De sidder oftest på lår, baller, lænd, mave, bryster og overarme, og de opstår, fordi de elastiske fibre i huden overstrækkes. Da disse fibre aldrig genvinder deres elasticitet, er strækmærker ikke et forbigående fænomen, men mærker man har for altid. De fleste graviditetsgener forsvinder igen, men strækmærker er altså kommet for at blive, og da mange opfatter dem som kosmetisk skæmmende, bliver der til stadighed brugt tid, kræfter, knaster, spalteplads og reklametid på at udvikle og agitere for produkter, der efter sigende enten skulle kunne forebygge eller fjerne strækmærker. Talrige cremer og olier bryster sig af sådanne egenskaber, men faktum er, at der ikke er undersøgelser, der viser effekt af disse behandlinger. Myten er falsk. Det bedste, man kan gøre for at undgå strækmærker, er at undgå overvægt generelt og for stor vægtøgning under svangerskab.

LÆS OGSÅ