723 psykologer til Gyldendal: Træk omstridt søvnbog tilbage

af | aug 7, 2019

723 psykologer til Gyldendal: Træk omstridt søvnbog tilbage

7. august 2019
  
Tekst: Camilla Juhl Dorland, Heidi Kempel Hansen, Diana Kløvedal og Christine Posselt, alle er cand.psych.
Foto: Emrah Özaras, Pixabay

Dette er et uddrag af det åbne brev til Gyldendal, som 723 psykologer har skrevet under på. 

Denne henvendelse er et åbent brev. Afsender er en gruppe psykologer, som er bekymrede over, at I vil fortsætte salget af bogen ”Godnat og sov godt”. Bogen opfordrer til at bruge en form for søvntræning, hvor forældre skal ignorere deres babys eller lille barns gråd i bestemte tidsintervaller, når barnet skal sove. Det er ifølge bogen bandlyst at amme eller vugge den grædende baby eller nusse eller holde om sit ulykkelige barn om aftenen og om natten. Bogen opfordrer med andre ord til, at forældre skal undlade at trøste deres barn, når det græder.

Da I afviste at fjerne bogen fra jeres sortiment, henviste I til, at I har været i kontakt med forskere i både Danmark og udlandet, og ud fra deres udtalelser ikke finder grund til at trække bogen tilbage. Vi er nysgerrige på, hvilke forskere I har spurgt, og hvilke studier, I har lagt vægt på.

Vi vil gøre opmærksom på, at forskning på området generelt er af lav kvalitet, og at der kan være økonomiske interesser for nogle forskere i at anbefale søvntræningsbøger. Vi vil opfordre jer til at søge viden hos nogle af de forskere, som har påpeget, at der kan være risikofaktorer forbundet med søvntræning, for eksempel Pamela Douglas (læge og ph.d.), James McKenna (ph.d. i biologisk antropologi) og Sarah Blunden (ph.d. i psykologi). For en kritisk gennemgang af forskning på området henviser vi til Tracy Cassels (ph.d. i psykologi).

Babyer og småbørn er meget afhængige af trøst og omsorg fra deres forældre, og det kan få negative konsekvenser for deres udvikling, hvis de ikke bliver trøstet og beroliget, når de er kede af det. Børn, der ikke er blevet mødt med tilstrækkelig omsorg, når de var kede af det, kan blandt andet få sværere ved at håndtere deres følelser. Manglende trøst og omsorg kan derudover skade tilknytningen imellem barnet og forældrene. Tilknytning vil sige et følelsesmæssigt bånd imellem børn og deres forældre, og dette bånd kan være af god eller mindre god kvalitet. Hvis barnet bliver mødt med trøst og omsorg, når det har brug for det, og føler sig tryg i relationen til sine forældre, er der tale om en sikker tilknytning. Hvis barnet derimod oplever perioder, hvor der ikke tages hånd om dets følelser og behov, kan der dannes en tilknytning af lav kvalitet, hvilket kaldes en usikker tilknytning. Hvis forældre i en periode undlader at trøste deres grædende barn, er der dermed risiko for at der dannes en usikker tilknytning.

I bogen beskrives barnets gråd som en form for manipulation. Hvis barnet græder så voldsomt, at det kaster op, ses dette endda også som en måde at få forældrenes opmærksomhed på, og forældrene opfordres til blot at skifte sengetøj og derefter lade barnet græde videre.

Vi vil gerne understrege, at gråd ikke er en form for manipulation, og at babyer og småbørn slet ikke er i stand til at manipulere og heller ikke at kaste op med vilje. Gråd er det lille barns måde at kommunikere på. Barnet kan derved kommunikere et behov, hvilket kan være både fysisk og følelsesmæssigt.

Gråden betyder med andre ord, at barnet har brug for sine forældre, og forældrene vil instinktivt reagere på barnets gråd og opfylde dets behov.

Hvis barnets gråd ignoreres tilstrækkeligt længe, vil barnet med tiden stoppe med at græde. Dette bliver af nogle tolket som, at barnet har lært at berolige sig selv. Man ved dog fra forskningen, at babyer og småbørn slet ikke er i stand til at berolige sig selv. Barnet er blot blevet stille, fordi det har lært, at dets gråd ignoreres. Barnet kan med andre ord stadig være ked af det, bange og ensom, men det er stoppet med at give udtryk for sine følelser.

Du kan læse hele brevet med kildehenvisninger her og se facebooksiden her. Har du kommentarer til indholdet, er du velkommen til at skrive til marta@foedslen.dk.

7. august 2019
  
Tekst: Camilla Juhl Dorland, Heidi Kempel Hansen, Diana Kløvedal og Christine Posselt, alle er cand.psych.
Foto: Emrah Özaras, Pixabay
  

Dette er et uddrag af det åbne brev til Gyldendal, som 723 psykologer har skrevet under på. 

Denne henvendelse er et åbent brev. Afsender er en gruppe psykologer, som er bekymrede over, at I vil fortsætte salget af bogen ”Godnat og sov godt”. Bogen opfordrer til at bruge en form for søvntræning, hvor forældre skal ignorere deres babys eller lille barns gråd i bestemte tidsintervaller, når barnet skal sove. Det er ifølge bogen bandlyst at amme eller vugge den grædende baby eller nusse eller holde om sit ulykkelige barn om aftenen og om natten. Bogen opfordrer med andre ord til, at forældre skal undlade at trøste deres barn, når det græder.

Da I afviste at fjerne bogen fra jeres sortiment, henviste I til, at I har været i kontakt med forskere i både Danmark og udlandet, og ud fra deres udtalelser ikke finder grund til at trække bogen tilbage. Vi er nysgerrige på, hvilke forskere I har spurgt, og hvilke studier, I har lagt vægt på.

Vi vil gøre opmærksom på, at forskning på området generelt er af lav kvalitet, og at der kan være økonomiske interesser for nogle forskere i at anbefale søvntræningsbøger. Vi vil opfordre jer til at søge viden hos nogle af de forskere, som har påpeget, at der kan være risikofaktorer forbundet med søvntræning, for eksempel Pamela Douglas (læge og ph.d.), James McKenna (ph.d. i biologisk antropologi) og Sarah Blunden (ph.d. i psykologi). For en kritisk gennemgang af forskning på området henviser vi til Tracy Cassels (ph.d. i psykologi).

Babyer og småbørn er meget afhængige af trøst og omsorg fra deres forældre, og det kan få negative konsekvenser for deres udvikling, hvis de ikke bliver trøstet og beroliget, når de er kede af det. Børn, der ikke er blevet mødt med tilstrækkelig omsorg, når de var kede af det, kan blandt andet få sværere ved at håndtere deres følelser. Manglende trøst og omsorg kan derudover skade tilknytningen imellem barnet og forældrene. Tilknytning vil sige et følelsesmæssigt bånd imellem børn og deres forældre, og dette bånd kan være af god eller mindre god kvalitet. Hvis barnet bliver mødt med trøst og omsorg, når det har brug for det, og føler sig tryg i relationen til sine forældre, er der tale om en sikker tilknytning. Hvis barnet derimod oplever perioder, hvor der ikke tages hånd om dets følelser og behov, kan der dannes en tilknytning af lav kvalitet, hvilket kaldes en usikker tilknytning. Hvis forældre i en periode undlader at trøste deres grædende barn, er der dermed risiko for at der dannes en usikker tilknytning.

I bogen beskrives barnets gråd som en form for manipulation. Hvis barnet græder så voldsomt, at det kaster op, ses dette endda også som en måde at få forældrenes opmærksomhed på, og forældrene opfordres til blot at skifte sengetøj og derefter lade barnet græde videre.

Vi vil gerne understrege, at gråd ikke er en form for manipulation, og at babyer og småbørn slet ikke er i stand til at manipulere og heller ikke at kaste op med vilje. Gråd er det lille barns måde at kommunikere på. Barnet kan derved kommunikere et behov, hvilket kan være både fysisk og følelsesmæssigt.

Gråden betyder med andre ord, at barnet har brug for sine forældre, og forældrene vil instinktivt reagere på barnets gråd og opfylde dets behov.

Hvis barnets gråd ignoreres tilstrækkeligt længe, vil barnet med tiden stoppe med at græde. Dette bliver af nogle tolket som, at barnet har lært at berolige sig selv. Man ved dog fra forskningen, at babyer og småbørn slet ikke er i stand til at berolige sig selv. Barnet er blot blevet stille, fordi det har lært, at dets gråd ignoreres. Barnet kan med andre ord stadig være ked af det, bange og ensom, men det er stoppet med at give udtryk for sine følelser.

Du kan læse hele brevet med kildehenvisninger her og se facebooksiden her. Har du kommentarer til indholdet, er du velkommen til at skrive til marta@foedslen.dk.

Kære gravide kvinde: Slip kontrollen og lad din krop styre

af | aug 5, 2019

Kære gravide kvinde: Slip kontrollen og lad din krop styre

5. august 2019
 
Tekst: Julie G. Buchard er prof.bach i ernæring og sundhed, behandler i akupunktur, EFT samt cupping og står bag virksomheden  Den hele krop.
Foto: Privat
  

Stoler du på din krop? Når den bare gør det, den er skabt til. Uden at du har kontrollen.

I dag er kontrol en helt almindelig del af de flestes dagligdag. Helt uden, at vi tænker over det. Mulighederne for at have kontrol i alle situationer er enorme. Så enorme, at vi nogle gange glemmer at slippe kontrollen og bare være med. Være med det, der er. Og stole på naturens gang. I dette tilfælde naturens gang, når det kommer til graviditet og fødsel. For lige præcis en graviditet og fødsel har stor gavn af, at vi kvinder kontrolleret lukker ned for vores behov for konstant kontrol og i stedet glider ind i rollen som gravid og fødende med tillid til kroppens gøren.

Flere og flere oplever komplicerede graviditetsforløb, negative tankemønstre omkring det at være gravid og føde samt svære fødsler. Det giver ikke kun nogle lange måneder med en stor mave og et opslidende fødselsforløb. Det kan også give nogle negative efterreaktioner, hvor kvinden ikke har følt sig i kontrol undervejs, har skabt afstand til sin egne krop og tænker tilbage på tiden som noget, der skulle overstås. Men tænk, hvis de følelser og tanker kunne være anderledes.

Det kan de heldigvis. Kære kvinde, din krop er bygget til at skabe en baby og ikke mindst til at bringe dette lille nye liv til verdenen. For nogle vil det være et provokerende statement. For du har jo netop oplevet, hvordan din krop slet ikke samarbejdede med dig. Hverken under graviditeten eller fødslen. Men prøv så lige at tænke tilbage. Havde du tillid til, at det, du oplevede i din graviditet og under din fødsel, var helt, som det skulle være? Var du i ro og afspænding, når du havde ligamentsmerter, ikke kunne det, du plejede, måtte hvile dig lidt mere end normalt, eller hvad der ellers mødte dig under din graviditet? Var du i ro og afspænding omkring dine plukveer, dine veer i alle faserne og din evne til at føde? Havde du tiltro til, at alt var, ligesom det skulle være, og du blot skulle gå med det, der kom? De fleste, der har en negativ historie med sig, vil nok, helt ærligt, kunne sige nej til nogle af de overstående spørgsmål. For det er nemlig nærmest umuligt at være i ro og afspænding i så vild en oplevelse, hvis man samtidig ønsker fuld kontrol og forståelse for situationen. Hvis ens hovedenergi bestemmer vejen. Faktisk er dit hoved den største stopklods for det kropslige arbejde.

Vi lever i en verden, hvor det er vores hoved, der får os frem i livet. Det er vores hoved, der gør, at vi klarer os godt i skolen, får os en uddannelse og senere et godt job. Vi bliver anerkendt og rost for vores fremdrift og gøren. Vi bruger vores hoved til at tænke og træffe beslutninger. Derfor kan det også for de fleste kræve lidt øvelse at lade kroppen beslutte. At give kroppen den tillid, at den også har en masse power til at træffe de rigtige beslutninger. Men i en situation, hvor din krop skal skabe et lille menneske og bringe dette til verden, så må vi overlade arbejdet til vores krop. For vores hoved kan og skal ikke forstå. Det skal for en gangs skyld holde lidt fri og give plads til kroppen. Give plads til en kvindes power.

Men hvordan skaber man så en positiv tilgang til noget, vi dybest set synes, er noget, der bare skal overstås? Der er mange måder at skabe tillid til sin krop på. Undervejs i min egen graviditet og i mit arbejde med gravide kvinder arbejder jeg med at skabe tiltro til egne evner og ikke mindst kendskab til kroppens sprog og signaler. Det gør jeg blandt andet ved:

Yoga og åndedrætsøvelser. Her kommer den gravide helt lavpraktisk i kontakt med egen krop, mærker kroppens bevægelser og lærer, hvordan hun kan gå ind i sig selv ved hjælp af åndedrættet. På den måde kan omverdenen blive lukket ude, og hun kan være i og med sin krop.

Visualisering af den ønskede fødsel. En af grundende til, at kontrol kan være en stopklods under en fødsel, er, at en fødsel ikke kan kontrolleres. Og man kan derfor heller ikke på forhånd kende sit fødselsforløb. Men ligesom placebo kan have en positiv effekt på ens følelser eller fysiske velbefindende, kan dens modpart, nocebo, have en negativ effekt. Ved at have en negativ forventning eller tænke negativt omkring graviditeten og fødslen kan der skabes en reel fysisk smerte. Og denne fysiske smerte kan være endnu en stopklods for en positiv fødselsoplevelse. Det kan derfor være en kæmpe gave at gå ind i fødslen med et positivt mindset og med følelsen af, at alt er, lige som det skal være, og med et åbent sind til at det er helt ok, hvis det bliver anderledes end forestillet.

Kropsbehandlinger løbende gennem graviditeten. Med fokus på åndedræt, positiv kropskontakt og hjælp til eventuelle ubehageligheder i kroppen (bækken, blærebetændelse, ødemer og så videre). Moderen og barnet er fra første sekund forbundet, og er det helt frem til barnet er to år. Barnet mærker altså alt det, mor psykisk og fysisk mærker og føler. Det samme gælder under fødslen. De hormoner og signaler, positive som negative, moren mærker, påvirker barnet. Derfor kan det være en fordel at få hjælp til eventuelle ubehageligheder, hjælp til at være i kroppen på trods af ubehagelighederne og en forståelse af, at kroppen blot gør dens arbejde, så godt som den kan. Måske er det blot os selv og vores hoved, der modarbejder?

Dette skriv skal ikke forstås som en formaning om, at man er en dårlig gravid, fødende eller mor, fordi man lader hovedet bestemme frem for kroppen. Men blot en invitation til at tænke anderledes. En graviditet og et kommende morskab er en kæmpe ændring i livet. Måske en af de største. Fysisk og følelsesmæssigt. Og dermed er det også en mulighed for at tilegne sig ny læring og værdier. For graviditeten og fødslen er kun de første ud af mange udfordringer. En graviditet er en kæmpe invitation til at mærke din krop og lære din krops sprog at kende. Til at give slip på hovedenergien og lære din kropsenergi at kende.

Omformuler den formel, du kender: At du skal knokle, være på, give, udføre. Og tillad dig selv at læne dig tilbage, tage imod, hvile og give slip.

Din krop skal skabe et lille menneske og bringe dette lille nye, unikke væsen til verden. Det kræver sin kvinde. Og du er den kvinde. Med alt det, du har og er. Mere behøver du ikke.

Du kan følge Julie G. Buchards virksomhed Den hele krop på Facebook og Instagram.

Dette indlæg er udtryk for Julie G. Buchards holdninger. Har du kommentarer til indholdet, er du velkommen til at skrive til marta@foedslen.dk.

5. august 2019
 
Tekst: Julie G. Buchard er prof.bach i ernæring og sundhed, behandler i akupunktur, EFT samt cupping og står bag virksomheden  Den hele krop.
Foto: Privat
 

Stoler du på din krop? Når den bare gør det, den er skabt til. Uden at du har kontrollen.

I dag er kontrol en helt almindelig del af de flestes dagligdag. Helt uden, at vi tænker over det. Mulighederne for at have kontrol i alle situationer er enorme. Så enorme, at vi nogle gange glemmer at slippe kontrollen og bare være med. Være med det, der er. Og stole på naturens gang. I dette tilfælde naturens gang, når det kommer til graviditet og fødsel. For lige præcis en graviditet og fødsel har stor gavn af, at vi kvinder kontrolleret lukker ned for vores behov for konstant kontrol og i stedet glider ind i rollen som gravid og fødende med tillid til kroppens gøren.

Flere og flere oplever komplicerede graviditetsforløb, negative tankemønstre omkring det at være gravid og føde samt svære fødsler. Det giver ikke kun nogle lange måneder med en stor mave og et opslidende fødselsforløb. Det kan også give nogle negative efterreaktioner, hvor kvinden ikke har følt sig i kontrol undervejs, har skabt afstand til sin egne krop og tænker tilbage på tiden som noget, der skulle overstås. Men tænk, hvis de følelser og tanker kunne være anderledes.

Det kan de heldigvis. Kære kvinde, din krop er bygget til at skabe en baby og ikke mindst til at bringe dette lille nye liv til verdenen. For nogle vil det være et provokerende statement. For du har jo netop oplevet, hvordan din krop slet ikke samarbejdede med dig. Hverken under graviditeten eller fødslen. Men prøv så lige at tænke tilbage. Havde du tillid til, at det, du oplevede i din graviditet og under din fødsel, var helt, som det skulle være? Var du i ro og afspænding, når du havde ligamentsmerter, ikke kunne det, du plejede, måtte hvile dig lidt mere end normalt, eller hvad der ellers mødte dig under din graviditet? Var du i ro og afspænding omkring dine plukveer, dine veer i alle faserne og din evne til at føde? Havde du tiltro til, at alt var, ligesom det skulle være, og du blot skulle gå med det, der kom? De fleste, der har en negativ historie med sig, vil nok, helt ærligt, kunne sige nej til nogle af de overstående spørgsmål. For det er nemlig nærmest umuligt at være i ro og afspænding i så vild en oplevelse, hvis man samtidig ønsker fuld kontrol og forståelse for situationen. Hvis ens hovedenergi bestemmer vejen. Faktisk er dit hoved den største stopklods for det kropslige arbejde.

Vi lever i en verden, hvor det er vores hoved, der får os frem i livet. Det er vores hoved, der gør, at vi klarer os godt i skolen, får os en uddannelse og senere et godt job. Vi bliver anerkendt og rost for vores fremdrift og gøren. Vi bruger vores hoved til at tænke og træffe beslutninger. Derfor kan det også for de fleste kræve lidt øvelse at lade kroppen beslutte. At give kroppen den tillid, at den også har en masse power til at træffe de rigtige beslutninger. Men i en situation, hvor din krop skal skabe et lille menneske og bringe dette til verden, så må vi overlade arbejdet til vores krop. For vores hoved kan og skal ikke forstå. Det skal for en gangs skyld holde lidt fri og give plads til kroppen. Give plads til en kvindes power.

Men hvordan skaber man så en positiv tilgang til noget, vi dybest set synes, er noget, der bare skal overstås? Der er mange måder at skabe tillid til sin krop på. Undervejs i min egen graviditet og i mit arbejde med gravide kvinder arbejder jeg med at skabe tiltro til egne evner og ikke mindst kendskab til kroppens sprog og signaler. Det gør jeg blandt andet ved:

Yoga og åndedrætsøvelser. Her kommer den gravide helt lavpraktisk i kontakt med egen krop, mærker kroppens bevægelser og lærer, hvordan hun kan gå ind i sig selv ved hjælp af åndedrættet. På den måde kan omverdenen blive lukket ude, og hun kan være i og med sin krop.

Visualisering af den ønskede fødsel. En af grundende til, at kontrol kan være en stopklods under en fødsel, er, at en fødsel ikke kan kontrolleres. Og man kan derfor heller ikke på forhånd kende sit fødselsforløb. Men ligesom placebo kan have en positiv effekt på ens følelser eller fysiske velbefindende, kan dens modpart, nocebo, have en negativ effekt. Ved at have en negativ forventning eller tænke negativt omkring graviditeten og fødslen kan der skabes en reel fysisk smerte. Og denne fysiske smerte kan være endnu en stopklods for en positiv fødselsoplevelse. Det kan derfor være en kæmpe gave at gå ind i fødslen med et positivt mindset og med følelsen af, at alt er, lige som det skal være, og med et åbent sind til at det er helt ok, hvis det bliver anderledes end forestillet.

Kropsbehandlinger løbende gennem graviditeten. Med fokus på åndedræt, positiv kropskontakt og hjælp til eventuelle ubehageligheder i kroppen (bækken, blærebetændelse, ødemer og så videre). Moderen og barnet er fra første sekund forbundet, og er det helt frem til barnet er to år. Barnet mærker altså alt det, mor psykisk og fysisk mærker og føler. Det samme gælder under fødslen. De hormoner og signaler, positive som negative, moren mærker, påvirker barnet. Derfor kan det være en fordel at få hjælp til eventuelle ubehageligheder, hjælp til at være i kroppen på trods af ubehagelighederne og en forståelse af, at kroppen blot gør dens arbejde, så godt som den kan. Måske er det blot os selv og vores hoved, der modarbejder?

Dette skriv skal ikke forstås som en formaning om, at man er en dårlig gravid, fødende eller mor, fordi man lader hovedet bestemme frem for kroppen. Men blot en invitation til at tænke anderledes. En graviditet og et kommende morskab er en kæmpe ændring i livet. Måske en af de største. Fysisk og følelsesmæssigt. Og dermed er det også en mulighed for at tilegne sig ny læring og værdier. For graviditeten og fødslen er kun de første ud af mange udfordringer. En graviditet er en kæmpe invitation til at mærke din krop og lære din krops sprog at kende. Til at give slip på hovedenergien og lære din kropsenergi at kende.

Omformuler den formel, du kender: At du skal knokle, være på, give, udføre. Og tillad dig selv at læne dig tilbage, tage imod, hvile og give slip.

Din krop skal skabe et lille menneske og bringe dette lille nye, unikke væsen til verden. Det kræver sin kvinde. Og du er den kvinde. Med alt det, du har og er. Mere behøver du ikke.

Du kan følge Julie G. Buchards virksomhed Den hele krop på Facebook og Instagram.

Dette indlæg er udtryk for Julie G. Buchards holdninger. Har du kommentarer til indholdet, er du velkommen til at skrive til marta@foedslen.dk.

Childism: Diskrimination af vores børn er dagligdag

af | jul 17, 2019

BØRNELIV

Childism: Diskrimination af vores børn er dagligdag

17. juli 2019 | Af Mie Wedsgaard Storm | Foto: Simon Rae via Unsplash
Mie Wedsgaard Storm, cand.mag. i Anvendt Filosofi, stifter af Kulturkritisk Forum og pt. hjemmegående med sine to børn.
 

For nylig bragte Dagbladet Information en serie billeder af børn, der græder. Ikke gråd, som opstår, som gråd nu engang opstår i livet, mens vi er børn. Men gråd, der bevidst blev fremprovokeret af barnets forældre, med det formål at fotografere gråden. Børnene blev oveni købet klædt af, inden billederne blev taget. For ligesom at tilføje et ekstra pift af underdanighed og ydmygelse – eller hvad ved jeg.

Billederne skulle angiveligt være kunst. Jeg synes nu, det bør være klart for enhver, at billedserien er fuldstændig uacceptabel diskriminerende adfærd overfor børn, der ikke er i en position til at sige fra. Det er jeg heldigvis ikke alene om at mene.

Men billedserien er desværre symptom på det meget forråede og diskriminerende børnesyn, der hersker i Danmark – ikke kun i fortænkt pseudo-kunst, men også i vores dagligdag. Jeg tror, vi alle er skyldige i at praktisere det i én eller anden grad – inklusiv mig selv, desværre.

For vi kan spørge os selv, om billedserien ville være i orden, hvis den var sket for en anden minoritetsgruppe i samfundet. Og det bør vi også: Ville vi bryde os om at se billeder af afklædte og grædende ældre, demente, handicappede, flygtninge, homoseksuelle, udviklingshæmmede eller lignende? Ville vi ikke stjerne helt af over at se en afklædt gammel dame græde på et fotografi, hvis vi vidste, at hendes omsorgspersoner bevidst havde fået hende til at græde, så de kunne dokumentere det med et billede og sende det ud til hele verden uden hendes samtykke?

Selvfølgelig ville vi det!

Hvorfor er det så i orden at gøre det mod børn? I’ll tell you why: fordi der hersker en holdning om, at børn ikke er ligeså meget værd som alle os andre. Voksne, forstås.

Diskrimination mod vores børn er dagligdag for de fleste af os. Og ja – også hos mig. Men jeg øver mig hver dag på at løsrive mig fra mine indøvede holdninger og blive bedre til at behandle mine børn som ligeværdige individer. Vi ér nemlig ligeværdige – selvom vi ikke er ligestillede.

“Der hersker en holdning om, at børn ikke er ligeså meget værd som alle os andre. Voksne, forstås.”

 
Mie Wedsgaard Storm

Lad os prøve at overføre den tænkning på andre områder, der involverer børn. Områder fra vores hverdag. For én ting er et karikeret, opsat og enkeltstående tilfælde fra medierne. Men prøv at tænk din dagligdag igennem, og indsæt i stedet et voksent menneske i situationen, i stedet for dit barn.

Ville du for eksempel på daglig basis forlade din gamle mor et sted, hun ikke havde lyst til at være, hvis hun græd, rakte ud efter dig og bad om at komme med dig? Eller ville du tage hendes signaler alvorligt, værne om jeres relation og hendes tillid til dig og tage hende med dig igen?

Ville du sige til din mand, at han skal tage en trøje på, selvom han siger, han ikke fryser, fordi du selv vurderer, at der er koldt? Eller ville du vise ham tillid og stole på, at han selv kan mærke sin krop?

Ville du tvinge din søster til at spise op af dét, der er på hendes tallerken? Eller ville du blande dig uden om og stole på, at hun selv kan mærke, hvornår hun er mæt?

Ville du bede din kollega om at sige dét, du mener, er passende i en given situation, som fx “undskyld”, “ja tak” eller “tak for mad”, eller ville du lade hende være hendes egen person og stole på, at hun er i stand til at tilpasse sig sociale situationer, som det giver mening for hende?

Ville du tale om din veninde hen over hovedet på hende, og måske endda lave en joke på hendes bekostning, mens hun hører alt, hvad der bliver sagt om hende – og ikke til hende? Eller ville du værne om hendes selvværd og integritet og tale respektfuldt og kærligt om hende, så hun var sikker på, at du respekterer hende?

Ville du tvinge din bror til at sove på et bestemt tidspunkt og på en bestemt måde, selvom han gav tydeligt udtryk for, at han ikke havde lyst? Ville du efterlade ham alene, selvom han græd og gerne ville være sammen med dig, i stedet for at ligge alene i en seng?

Ville du nægte din kone at spise, når hun siger, at hun er sulten, fordi du mener, at hun bør spise, når du har planlagt, at hun skal?

Ville du råbe af din veninde, hvis hun ikke gjorde, “som du sagde”?

Ville du invitere til fest, men undlade en bestemt minoritetsgruppe, fordi du synes, de er for besværlige – eksempelvis en svoger i rullestol, en gravid kvinde eller en forvirret ældre kvinde?

Sidder du og tænker, at det da er forældres opgave at opdrage deres børn? Jeg mener, det er forældres opgave at guide deres børn. Fx når de slår, bøvser ved bordet, råber af andre, ikke vil have sele på i bilen etc.

Det kan være vanskeligt at rumme barnets egen vilje og perspektiv, fordi vi samtidigt skal rumme vores egne følelser og de normer omkring adfærd, der er nedarvet til os gennem egen ‘opdragelse’.

Hver dag erkender jeg flere og flere områder, hvorpå jeg diskriminerer mine børn. I nogle tilfælde værre end andre. Men under alle omstændigheder gennemtrumfer jeg min vilje på bekostning af mine børn i situationer, hvor det ikke er i orden – og i øvrigt heller ikke er vigtigt.

“Det kan være vanskeligt at rumme barnets egen vilje og perspektiv, fordi vi samtidigt skal rumme vores egne følelser og de normer omkring adfærd, der er nedarvet til os gennem egen ‘opdragelse’.”

 
Mie Wedsgaard Storm

Et dagligdagseksempel: Min søn sover i en t-shirt om natten. En morgen ville han gerne beholde nattens t-shirt på, fordi han syntes, den var sej. Jeg insisterede på, at han skulle have en ny t-shirt på, selvom den ikke var beskidt, og jeg lige havde skiftet den aftenen forinden. Men sådan gør man, så det skulle han. Jeg mærkede irritationen stige indeni mig, indtil jeg hørte ham sige: “Det er min t-shirt, du skal ikke bestemme, hvad jeg skal have på!”.

Næ – det havde han jo ret i. Og hvad er egentlig vigtigst i sådan en situation: Min idé om nattøj vs. dagtøj eller min søns integritet og tillid til mig?

Dette indlæg blev første gang bragt af Mie Wedsgaard Storm på Kulturkritisk Forums hjemmeside. Husk, du både kan følge Kulturkritisk Forum på Facebook og Instagram. Har du kommentarer til indholdet, er du velkommen til at skrive til marta@foedslen.dk.

BØRNELIV

Childism: Diskrimination af vores børn er dagligdag

17. juli 2019 | Af Mie Wedsgaard Storm | Foto: Simon Rae via Unsplash
Mie Wedsgaard Storm, cand.mag. i Anvendt Filosofi, stifter af Kulturkritisk Forum og pt. hjemmegående med sine to børn.
 

For nylig bragte Dagbladet Information en serie billeder af børn, der græder. Ikke gråd, som opstår, som gråd nu engang opstår i livet, mens vi er børn. Men gråd, der bevidst blev fremprovokeret af barnets forældre, med det formål at fotografere gråden. Børnene blev oveni købet klædt af, inden billederne blev taget. For ligesom at tilføje et ekstra pift af underdanighed og ydmygelse – eller hvad ved jeg.

Billederne skulle angiveligt være kunst. Jeg synes nu, det bør være klart for enhver, at billedserien er fuldstændig uacceptabel diskriminerende adfærd overfor børn, der ikke er i en position til at sige fra. Det er jeg heldigvis ikke alene om at mene.

Men billedserien er desværre symptom på det meget forråede og diskriminerende børnesyn, der hersker i Danmark – ikke kun i fortænkt pseudo-kunst, men også i vores dagligdag. Jeg tror, vi alle er skyldige i at praktisere det i én eller anden grad – inklusiv mig selv, desværre.

For vi kan spørge os selv, om billedserien ville være i orden, hvis den var sket for en anden minoritetsgruppe i samfundet. Og det bør vi også: Ville vi bryde os om at se billeder af afklædte og grædende ældre, demente, handicappede, flygtninge, homoseksuelle, udviklingshæmmede eller lignende? Ville vi ikke stjerne helt af over at se en afklædt gammel dame græde på et fotografi, hvis vi vidste, at hendes omsorgspersoner bevidst havde fået hende til at græde, så de kunne dokumentere det med et billede og sende det ud til hele verden uden hendes samtykke?

Selvfølgelig ville vi det!

Hvorfor er det så i orden at gøre det mod børn? I’ll tell you why: fordi der hersker en holdning om, at børn ikke er ligeså meget værd som alle os andre. Voksne, forstås.

Diskrimination mod vores børn er dagligdag for de fleste af os. Og ja – også hos mig. Men jeg øver mig hver dag på at løsrive mig fra mine indøvede holdninger og blive bedre til at behandle mine børn som ligeværdige individer. Vi ér nemlig ligeværdige – selvom vi ikke er ligestillede.

“Der hersker en holdning om, at børn ikke er ligeså meget værd som alle os andre. Voksne, forstås.”

 
Mie Wedsgaard Storm

Lad os prøve at overføre den tænkning på andre områder, der involverer børn. Områder fra vores hverdag. For én ting er et karikeret, opsat og enkeltstående tilfælde fra medierne. Men prøv at tænk din dagligdag igennem, og indsæt i stedet et voksent menneske i situationen, i stedet for dit barn.

Ville du for eksempel på daglig basis forlade din gamle mor et sted, hun ikke havde lyst til at være, hvis hun græd, rakte ud efter dig og bad om at komme med dig? Eller ville du tage hendes signaler alvorligt, værne om jeres relation og hendes tillid til dig og tage hende med dig igen?

Ville du sige til din mand, at han skal tage en trøje på, selvom han siger, han ikke fryser, fordi du selv vurderer, at der er koldt? Eller ville du vise ham tillid og stole på, at han selv kan mærke sin krop?

Ville du tvinge din søster til at spise op af dét, der er på hendes tallerken? Eller ville du blande dig uden om og stole på, at hun selv kan mærke, hvornår hun er mæt?

Ville du bede din kollega om at sige dét, du mener, er passende i en given situation, som fx “undskyld”, “ja tak” eller “tak for mad”, eller ville du lade hende være hendes egen person og stole på, at hun er i stand til at tilpasse sig sociale situationer, som det giver mening for hende?

Ville du tale om din veninde hen over hovedet på hende, og måske endda lave en joke på hendes bekostning, mens hun hører alt, hvad der bliver sagt om hende – og ikke til hende? Eller ville du værne om hendes selvværd og integritet og tale respektfuldt og kærligt om hende, så hun var sikker på, at du respekterer hende?

Ville du tvinge din bror til at sove på et bestemt tidspunkt og på en bestemt måde, selvom han gav tydeligt udtryk for, at han ikke havde lyst? Ville du efterlade ham alene, selvom han græd og gerne ville være sammen med dig, i stedet for at ligge alene i en seng?

Ville du nægte din kone at spise, når hun siger, at hun er sulten, fordi du mener, at hun bør spise, når du har planlagt, at hun skal?

Ville du råbe af din veninde, hvis hun ikke gjorde, “som du sagde”?

Ville du invitere til fest, men undlade en bestemt minoritetsgruppe, fordi du synes, de er for besværlige – eksempelvis en svoger i rullestol, en gravid kvinde eller en forvirret ældre kvinde?

Sidder du og tænker, at det da er forældres opgave at opdrage deres børn? Jeg mener, det er forældres opgave at guide deres børn. Fx når de slår, bøvser ved bordet, råber af andre, ikke vil have sele på i bilen etc.

Det kan være vanskeligt at rumme barnets egen vilje og perspektiv, fordi vi samtidigt skal rumme vores egne følelser og de normer omkring adfærd, der er nedarvet til os gennem egen ‘opdragelse’.

Hver dag erkender jeg flere og flere områder, hvorpå jeg diskriminerer mine børn. I nogle tilfælde værre end andre. Men under alle omstændigheder gennemtrumfer jeg min vilje på bekostning af mine børn i situationer, hvor det ikke er i orden – og i øvrigt heller ikke er vigtigt.

“Det kan være vanskeligt at rumme barnets egen vilje og perspektiv, fordi vi samtidigt skal rumme vores egne følelser og de normer omkring adfærd, der er nedarvet til os gennem egen ‘opdragelse’.”

 
Mie Wedsgaard Storm

Et dagligdagseksempel: Min søn sover i en t-shirt om natten. En morgen ville han gerne beholde nattens t-shirt på, fordi han syntes, den var sej. Jeg insisterede på, at han skulle have en ny t-shirt på, selvom den ikke var beskidt, og jeg lige havde skiftet den aftenen forinden. Men sådan gør man, så det skulle han. Jeg mærkede irritationen stige indeni mig, indtil jeg hørte ham sige: “Det er min t-shirt, du skal ikke bestemme, hvad jeg skal have på!”.

Næ – det havde han jo ret i. Og hvad er egentlig vigtigst i sådan en situation: Min idé om nattøj vs. dagtøj eller min søns integritet og tillid til mig?

Dette indlæg blev første gang bragt af Mie Wedsgaard Storm på Kulturkritisk Forums hjemmeside. Husk, du både kan følge Kulturkritisk Forum på Facebook og Instagram. Har du kommentarer til indholdet, er du velkommen til at skrive til marta@foedslen.dk.

LÆS OGSÅ

Vil du lære at ”tale” med din baby? Her er 10 nyttige babytegn

af | jul 9, 2019

TIPS&TRICKS

Vil du lære at ”tale” med din baby? Her er 10 nyttige babytegn

9. juli 2019 | Af Marta Wriedt | Foto: Privat

Vil du i gang med babytegn, kan du gøre brug af denne guide fra Anne Line Sørensen. Hun står bag virksomheden Tegn til Baby.

Babytegn kan være en rigtig god måde, hvorpå du kan kommunikere med dit lille barn, som endnu ikke har udviklet sit sprog. Babytegn giver nemlig dit lille barn mulighed for at udtrykke sig og føle sig forstået.

Det fortæller Anne Line Sørensen, der står bag virksomheden Tegn til Baby og underviser i netop babytegn.

Her giver hun dig 10 gode begyndertegn. Vælg de 3-5 tegn, der passer bedst til dig og din babys hverdag.

TIPS&TRICKS

Vil du lære at ”tale” med din baby? Her er 10 nyttige babytegn

9. juli 2019 | Af Marta Wriedt | Foto: Privat

Vil du i gang med babytegn, kan du gøre brug af denne guide fra Anne Line Sørensen. Hun står bag virksomheden Tegn til Baby.

 

Babytegn kan være en rigtig god måde, hvorpå du kan kommunikere med dit lille barn, som endnu ikke har udviklet sit sprog. Babytegn giver nemlig dit lille barn mulighed for at udtrykke sig og føle sig forstået.

Det fortæller Anne Line Sørensen, der står bag virksomheden Tegn til Baby og underviser i netop babytegn.

Her giver hun dig 10 gode begyndertegn. Vælg de 3-5 tegn, der passer bedst til dig og din babys hverdag.

    

Sådan kommer du i gang med babytegn

 

Ønsker du for alvor at gøre brug af babytegn, kan det være en god ide at deltage i for eksempel en af Tegn til Babys workshop eller deres e-learning. Her kommer Anne Line Sørensen dog med tre råd, du kan starte op på:

1. Du kan starte med tegn, fra baby er 0 måneder. Jeg anbefaler, at første fokus er på dig – at du lærer at lave tegnene og husker at bruge dem i situationen. Det er nemlig den første udfordring, jeg oplever, folk har.

2. Start med at vælge tegn for det, du gør ofte med din baby. Det hjælper dig allerbedst i gang og gør udvidelsen af dit tegn-repertoire lettere senere.

3. I starten har det ikke betydning, om din baby kigger på dig, når du laver tegn. Det er dig, der skal lære at anvende tegnene før din baby.

Se mere på Tegn til Baby

    

Sådan kommer du i gang med babytegn

 

Ønsker du for alvor at gøre brug af babytegn, kan det være en god ide at deltage i for eksempel en af Tegn til Babys workshop eller deres e-learning. Her kommer Anne Line Sørensen dog med tre råd, du kan starte op på:

1. Du kan starte med tegn, fra baby er 0 måneder. Jeg anbefaler, at første fokus er på dig – at du lærer at lave tegnene og husker at bruge dem i situationen. Det er nemlig den første udfordring, jeg oplever, folk har.

2. Start med at vælge tegn for det, du gør ofte med din baby. Det hjælper dig allerbedst i gang og gør udvidelsen af dit tegn-repertoire lettere senere.

3. I starten har det ikke betydning, om din baby kigger på dig, når du laver tegn. Det er dig, der skal lære at anvende tegnene før din baby.

Se mere på Tegn til Baby

LÆS OGSÅ

Anne Line underviser i babytegn: Forældre bliver forundrede over, hvor meget deres babyer har på hjerte

af | jun 18, 2019

Anne Line underviser i babytegn: Forældre bliver forundrede over, hvor meget deres babyer har på hjerte

18. juni 2019
   

Når du – eller andre tætte relationer omkring din baby – bruger babytegn, bliver det lettere at forstå og interagere med baby, så snart han eller hun er klar til det, fortæller Anne Line Sørensen, der står bag virksomheden Tegn til Baby.

 
Tekst: Marta Gramstrup Wriedt
Foto: Privat

Du har måske hørt om det; babytegn, babytegnsprog, baby signs eller tegn til baby, som det også kaldes. Alle benævnelser dækker over det samme. Nemlig en let ikke-verbal gestikulation, som udføres med hænderne, og som gør det muligt at kommunikere med din baby, før han eller hun udvikler sit talesprog.

Og det kan være en rigtig god ide at bruge, fortæller Anne Line Sørensen, der er mor til tre og står bag virksomheden Tegn til Baby.

– Når du – eller andre tætte relationer omkring din baby – bruger babytegn, bliver det lettere at forstå og interagere med baby, så snart han eller hun er klar til det. Ved at bruge babytegn behøver du altså ikke vente med dette, til talesproget er udviklet, siger hun og fortsætter:

– Du skaber en tryg tilknytning til dit barn i de første leveår blandt andet ved at reagere på dets behov og ønsker. Tegn er et af de fantastiske redskaber, du kan bruge til netop at skabe større indsigt og forståelse for dit lille barn.

Selv opdagede Anne Line Sørensen babytegn, da hun havde fået sin yngste datter, Freja, og hun begyndte at bruge tegnene med hende.

Anne Line Sørensen fortæller om flere oplevelser, hvor tegnene har gjort noget godt i kommunikationen mellem dem, men også pædagogerne i vuggestuen.

Blandt andet fortæller hun, hvordan Freja, da hun var 12-13 måneder, ofte lavede tegnet for ”far” og ”arbejde”, når klokken blev 16-17, hvor han normalt kom hjem.

– Det opfattede jeg som om, min datter måske på dette tidspunkt følte et savn eller tænkte på sin far. Derfor begyndte jeg at lave tegnet for ”savn”, fortæller hun og fortsætter:

– En dag er der en af pædagogerne i vuggestuen, som fortæller mig, at hun kan se, at Freja prøver at fortælle hende noget. Hun viser det tegn, Freja laver, og jeg spørger, om hun næste gang vil spørge, om Freja ”savner” eller tænker på mor eller far. Det viste sig, at Freja derefter rent faktisk kunne fortælle pædagogen, når hun tænkte på/eller savnede mor og far, fordi jeg havde lært hende dette tegn.

Det var da også overraskelsen over, hvor meget datteren kunne fortælle, og glæden hos hende ved at føle sig forstået, der fik Anne Line Sørensen til at starte Tegn til Baby med det formål at udbrede og undervise i tegnene.

– Jeg synes, det vigtigste er at skabe kendskab til, hvor meget vores små babyer kan, og hvor langt de er i deres mentale udvikling. Men også hvor stor en forskel forældrenes forståelse for deres lille barn gør for udviklingen af et velbalanceret og stærkt individ, siger hun.

Et spørgsmål, Anne Line Sørensen ofte får, er, om babytegn er med til at forsinke barnets sprog. Og det afviser hun, er tilfældet. Tværtimod er det med til at fremme talens udvikling, fortæller hun.

– Der er oprettet et forskningsinstitut, finansieret af National Institute of Health, hvor man har testet småbørns sproglige udvikling med og uden anvendelse af tegn. Udover at vise, at anvendelse af tegn fremmer talens udvikling, viste det sig, at tegn også er med til at skabe en bedre kognitiv udvikling, mindre frustration og mindre stress hos mor. Fælles for de mødre og fædre, der deltog, var også, at de var forundrede og overraskede over, hvor meget deres små babyer havde på hjertet, og hvor meget de forstod. Præcis det samme som jeg oplever, siger Anne Line Sørensen.

Sådan kommer du i gang med babytegn

Ønsker du for alvor at gøre brug af babytegn, kan det være en god ide at deltage i en workshop. Her kommer Anne Line Sørensen dog med tre råd, du kan starte op på:

1. Du kan starte med tegn, fra baby er 0 måneder. Jeg anbefaler, at første fokus er på dig – at du lærer at lave tegnene og husker at bruge dem i situationen. Det er nemlig den første udfordring, jeg oplever, folk har.

2. Start med at vælge tegn for det, du gør ofte med din baby. Det hjælper dig allerbedst i gang og gør udvidelsen af dit tegn-repertoire lettere senere.

3. I starten har det ikke betydning, om din baby kigger på dig, når du laver tegn. Det er dig, der skal lære at anvende tegnene før din baby.

Se mere på Tegn til Baby

18. juni 2019
  

Når du – eller andre tætte relationer omkring din baby – bruger babytegn, bliver det lettere at forstå og interagere med baby, så snart han eller hun er klar til det, fortæller Anne Line Sørensen, der står bag virksomheden Tegn til Baby.

 
Tekst: Marta Gramstrup Wriedt
Foto: Privat

Du har måske hørt om det; babytegn, babytegnsprog, baby signs eller tegn til baby, som det også kaldes. Alle benævnelser dækker over det samme. Nemlig en let ikke-verbal gestikulation, som udføres med hænderne, og som gør det muligt at kommunikere med din baby, før han eller hun udvikler sit talesprog.

Og det kan være en rigtig god ide at bruge, fortæller Anne Line Sørensen, der er mor til tre og står bag virksomheden Tegn til Baby.

– Når du – eller andre tætte relationer omkring din baby – bruger babytegn, bliver det lettere at forstå og interagere med baby, så snart han eller hun er klar til det. Ved at bruge babytegn behøver du altså ikke vente med dette, til talesproget er udviklet, siger hun og fortsætter:

– Du skaber en tryg tilknytning til dit barn i de første leveår blandt andet ved at reagere på dets behov og ønsker. Tegn er et af de fantastiske redskaber, du kan bruge til netop at skabe større indsigt og forståelse for dit lille barn.

Selv opdagede Anne Line Sørensen babytegn, da hun havde fået sin yngste datter, Freja, og hun begyndte at bruge tegnene med hende.

Anne Line Sørensen fortæller om flere oplevelser, hvor tegnene har gjort noget godt i kommunikationen mellem dem, men også pædagogerne i vuggestuen.

Blandt andet fortæller hun, hvordan Freja, da hun var 12-13 måneder, ofte lavede tegnet for ”far” og ”arbejde”, når klokken blev 16-17, hvor han normalt kom hjem.

– Det opfattede jeg som om, min datter måske på dette tidspunkt følte et savn eller tænkte på sin far. Derfor begyndte jeg at lave tegnet for ”savn”, fortæller hun og fortsætter:

– En dag er der en af pædagogerne i vuggestuen, som fortæller mig, at hun kan se, at Freja prøver at fortælle hende noget. Hun viser det tegn, Freja laver, og jeg spørger, om hun næste gang vil spørge, om Freja ”savner” eller tænker på mor eller far. Det viste sig, at Freja derefter rent faktisk kunne fortælle pædagogen, når hun tænkte på/eller savnede mor og far, fordi jeg havde lært hende dette tegn.

Det var da også overraskelsen over, hvor meget datteren kunne fortælle, og glæden hos hende ved at føle sig forstået, der fik Anne Line Sørensen til at starte Tegn til Baby med det formål at udbrede og undervise i tegnene.

– Jeg synes, det vigtigste er at skabe kendskab til, hvor meget vores små babyer kan, og hvor langt de er i deres mentale udvikling. Men også hvor stor en forskel forældrenes forståelse for deres lille barn gør for udviklingen af et velbalanceret og stærkt individ, siger hun.

Et spørgsmål, Anne Line Sørensen ofte får, er, om babytegn er med til at forsinke barnets sprog. Og det afviser hun, er tilfældet. Tværtimod er det med til at fremme talens udvikling, fortæller hun.

– Der er oprettet et forskningsinstitut, finansieret af National Institute of Health, hvor man har testet småbørns sproglige udvikling med og uden anvendelse af tegn. Udover at vise, at anvendelse af tegn fremmer talens udvikling, viste det sig, at tegn også er med til at skabe en bedre kognitiv udvikling, mindre frustration og mindre stress hos mor. Fælles for de mødre og fædre, der deltog, var også, at de var forundrede og overraskede over, hvor meget deres små babyer havde på hjertet, og hvor meget de forstod. Præcis det samme som jeg oplever, siger Anne Line Sørensen.

Sådan kommer du i gang med babytegn

Ønsker du for alvor at gøre brug af babytegn, kan det være en god ide at deltage i en workshop. Her kommer Anne Line Sørensen dog med tre råd, du kan starte op på:

1. Du kan starte med tegn, fra baby er 0 måneder. Jeg anbefaler, at første fokus er på dig – at du lærer at lave tegnene og husker at bruge dem i situationen. Det er nemlig den første udfordring, jeg oplever, folk har.

2. Start med at vælge tegn for det, du gør ofte med din baby. Det hjælper dig allerbedst i gang og gør udvidelsen af dit tegn-repertoire lettere senere.

3. I starten har det ikke betydning, om din baby kigger på dig, når du laver tegn. Det er dig, der skal lære at anvende tegnene før din baby.

Se mere på Tegn til Baby