Skab tryghed, når dit barn starter i skole

LIVET MED BØRN

Skab tryghed, når dit barn starter i skole

Står dit barn foran at skulle starte i skole, er det vigtigt at se det som en tid, hvor dit barn kan få brug for ekstra hjælp og støtte fra dig, siger Anne Rom.

7. august 2020 | Af Anne Rom | Foto: Klimkin, Pixabay 

Står dit barn foran at skulle starte i skole, er det vigtigt at se det som en tid, hvor dit barn kan få brug for ekstra hjælp og støtte fra dig.

Anne Rom er privatpraktiserende psykolog og arbejder bl.a. for at give forældre en bedre overgang til forældreskabet. Du kan læse mere her og på instagramprofilen insta.terapi_og_foraeldrestart.

For rigtig mange familier nærmer skolestart sig. Og det kan selvsagt være en stor omvæltning. Både for de børn, der har været vant til at blive passet i institution, men også for dem, der normalt har haft deres hverdag sammen med forældre og andre kendte børn.

For forældrene kan skolestart ligeledes danne grobund for spørgsmål. For eksempel om, hvordan der skabes trygge tilknytninger til de nye voksne omkring barnet, og hvordan man bedst muligt støtter barnet i at møde de anderledes rammer.

Nøgleordet er tryghed.

Forskning viser nemlig, at det er meget udfordrende for barnet at tilegne sig viden og indgå i relationer, hvis det er utrygt. Hvis barnet derimod føler sig tryg nok – hos læreren og hos én eller flere venner – er der automatisk en stor mængde modstandskraft og resiliens tilstede hos barnet i forhold til at takle udfordringer. Både de læringsmæssige og de sociale. Så at få skabt trygge relationer, især mellem barnet og dets lærere, er alfa omega. Men hvordan kan man som forælder bidrage til dette, når man ikke er tilstede?

Først og fremmest er det med til at etablere tryghed hos barnet, hvis I som forældre har et positivt mindset omkring skolen, børnene i klassen og de andre forældre. Hvis I kan være rummelige og ikke-dømmende og fremstå trygge og i ro, vil barnet også være det, og samarbejdet og relationerne har langt større muligheder for at lykkes.

Mofibo - lydbøger

At have fokus på det gode skole-hjem-samarbejde er noget af det vigtigste du kan gøre, da det øger sandsynligheden for, at læreren bedre forstår dit barns udfordringer og sårbarheder. Lærere, der ikke forstår, hvad der er på spil hos barnet, kan komme til at interagere med barnet på en ikke-opbakkende måde, der i værste fald kan sætte dybe spor i selvværdet i barnets fremtidige liv. Hvorimod tillidsvækkende lærere, der tror på barnet og bakker det op, kan være dét, som får barnets nysgerrighed til at blomstre, og fremover giver det mod på at prøve nye ting livet igennem. Et godt skole-hjem-samarbejde øger altså muligheden for en tryg tilknytning mellem barnet og læreren på flere planer, og også ved at barnet spejler din tryghed og tillid til læren.

Alle børn er naturligvis forskellige. Alle børn har særlige behov. Så at kunne give den vigtige viden, du har om dit barn, videre til læreren er endnu et afgørende punkt. Susan Hart, der er specialist i børnepsykologi og neuroaffektiv udviklingspsykologi, har netop beskrevet, hvordan inklusionen i vores folkeskoler kun kan lykkes, hvis hvert barns specielle behov og sårbarheder kan imødekommes af pædagogikken omkring det enkelte barn.

Læreren kan dog i udgangspunktet ikke have 28 forskellige dagsordener til 28 unikke børn, så det er vigtigt at understrege, at man bør prioritere, hvilken slags viden man giver videre, og på hvilken måde man gør det.

Svend Brinkmann og Elsebeth Jensen har netop i deres artikel ”Fællesskab er en udfordring for alle” (2012) beskrevet vigtigheden af, at en kollektiv tilgang med stabile rutiner og faste samarbejdspartnere over tid er en måde at inkludere og give plads til de unikke behov hos individet. Så at kunne give læreren vigtig information om vores barns unikke behov på en måde, så vi stadig tillader det kollektive rum at have sine faste rutiner, er en stor fordel i skole-hjem-samarbejdet.

De fleste lærere har en pædagogisk tilgang til gerne at ville passe på hver enkelt barns behov og sårbarheder. Så opgaven for forældrene vil som sagt være at videregive vigtig information og derefter have tiltro og tålmodighed til at opleve, at informationen bliver implementeret på den måde, der giver mening i det kollektive klasserum.

Mine råd

Hav et positivt mindset over for skolen, børnene og de andre forældre.

Hjælp med at skabe et tillidsfuldt samarbejde med skolen, hvor sårbarheder og udfordringer kan formidles, når det er nødvendigt, med gensidig respekt for de kollektive rutiner og unikke behov.

Spørg barnet om konkrete oplevelser i stedet for generelle vurderinger af dagen. Det kan give jer en uvurderlig viden om barnets trivsel og udfordringer.

Hav ro på de første 14 dage, når barnet er hjemme efter skole.

Giv plads til, at ting kan være både gode og svære i de første måneder, mens barnet vænner sig til de nye omstændigheder. Der er meget, der er ude af dine hænder, og det er ok. Hav tålmodighed og tillid til processen, lærerne og dit barns evne til at klare det.

Når dit barn starter i skole, er det selvsagt også afgørende at lytte til, hvad det fortæller, og hvordan det oplever den nye hverdag. At få viden fra barnet om dets oplevelser, kan dog være lidt en kunst i sig selv. Barnets højeste ønske er at gøre forældrene glade og afslappede. Så spørger vi vores barn, om det har været en god dag, eller om hun har fået nye venner, er barnet klogt nok til at vide, at vi håber på et positivt svar. Chancen for et ”ja” er derfor meget større end et ærligt og mere uddybende svar. At spørge ind til de store linjer for dagen (god/dårlig/spændende) bliver ofte uoverskueligt og for abstrakt at svare på.

Børn er nemlig i udgangspunktet meget konkret tænkende. Så prøv i stedet at spørge konkret ind til, hvad der er sket fx i frikvarteret eller i en specifik time. Får du hul på en snak om en konkret oplevelse, skal der nok komme kommentarer til, hvorvidt barnet synes om det eller ej, om der har været gode oplevelser eller konflikter.

Hvis du kan se, at barnet virker bekymret eller ked af det, så spørg nysgerrigt ind og vær så anerkendende omkring den følelse og beskrivelse, der kommer, som muligt. Også selvom det er svært, og du får lyst til at sige; ”det skal du ikke bekymre dig om”. I stedet kan du berolige barnet ved at fortælle om nogle konkrete ting, du eller læreren kan gøre. Det kunne være, at dit barn siger: Jeg ved ikke, hvor jeg skal sætte mig den første dag”. Så kan du vælge at svare: ”Jeg skal nok hjælpe dig med at finde en plads, måske er der endda et navneskilt, som viser, hvor du skal sidde”. At tage ansvaret for handlingerne væk fra barnet er altid et godt udgangspunkt.

Derudover kan det være en god ide at have ro derhjemme de første 14 dage. Der er nok at få styr på og forholde sig til for dit barn, både fagligt, socialt, følelses- og samarbejdsmæssigt. Så hvis I også har aktiviteter med andre efter skole, kan det blive for meget, og barnet kan trække sig eller blive kortluntet og frustreret. Husk på, at ting tager tid. Ligesom når I selv starter nyt arbejde, flytter eller da I blev forældre. Giv det 2-3 måneder, før I begynder rigtig at vurdere, om det går godt eller skidt. Indtil da er det højst sandsynligt en rutsjebanetur, hvor der er både mange gode og mange svære dage.

Mofibo - lydbøger

Hjælp også gerne med alt det praktiske med at pakke skoletaske, smøre mad, fylde penalhus og tømme tasken hver dag. At starte på gode rutiner derhjemme er et rigtigt godt udgangspunkt for barnets evner til at overskue lektier og sociale aftaler i fritiden på sigt.

Med andre ord bliver den vigtige tryghed etableret ved at støtte op i processen og lytte til, hvad dit barn fortæller. Forsikr dit barn om, at han eller hun nok skal finde venner og forstå bogstaver og matematik, hvis han eller hun bare giver det tid. At både du og lærerne er der for at hjælpe. At det netop er derfor, man går i skole: For at lære det. Man skal ikke kunne det hele på forhånd.

LIVET MED BØRN

Skab tryghed, når dit barn starter i skole

Står dit barn foran at skulle starte i skole, er det vigtigt at se det som en tid, hvor dit barn kan få brug for ekstra hjælp og støtte fra dig, siger Anne Rom.

7. august 2020 | Af Anne Rom | Foto: Klimkin, Pixabay 

 

Står dit barn foran at skulle starte i skole, er det vigtigt at se det som en tid, hvor dit barn kan få brug for ekstra hjælp og støtte fra dig.

Anne Rom er privatpraktiserende psykolog og arbejder bl.a. for at give forældre en bedre overgang til forældreskabet. Du kan læse mere her og på instagramprofilen insta.terapi_og_foraeldrestart.

For rigtig mange familier nærmer skolestart sig. Og det kan selvsagt være en stor omvæltning. Både for de børn, der har været vant til at blive passet i institution, men også for dem, der normalt har haft deres hverdag sammen med forældre og andre kendte børn.

For forældrene kan skolestart ligeledes danne grobund for spørgsmål. For eksempel om, hvordan der skabes trygge tilknytninger til de nye voksne omkring barnet, og hvordan man bedst muligt støtter barnet i at møde de anderledes rammer.

Nøgleordet er tryghed.

Forskning viser nemlig, at det er meget udfordrende for barnet at tilegne sig viden og indgå i relationer, hvis det er utrygt. Hvis barnet derimod føler sig tryg nok – hos læreren og hos én eller flere venner – er der automatisk en stor mængde modstandskraft og resiliens tilstede hos barnet i forhold til at takle udfordringer. Både de læringsmæssige og de sociale. Så at få skabt trygge relationer, især mellem barnet og dets lærere, er alfa omega. Men hvordan kan man som forælder bidrage til dette, når man ikke er tilstede?

Først og fremmest er det med til at etablere tryghed hos barnet, hvis I som forældre har et positivt mindset omkring skolen, børnene i klassen og de andre forældre. Hvis I kan være rummelige og ikke-dømmende og fremstå trygge og i ro, vil barnet også være det, og samarbejdet og relationerne har langt større muligheder for at lykkes.

At have fokus på det gode skole-hjem-samarbejde er noget af det vigtigste du kan gøre, da det øger sandsynligheden for, at læreren bedre forstår dit barns udfordringer og sårbarheder. Lærere, der ikke forstår, hvad der er på spil hos barnet, kan komme til at interagere med barnet på en ikke-opbakkende måde, der i værste fald kan sætte dybe spor i selvværdet i barnets fremtidige liv. Hvorimod tillidsvækkende lærere, der tror på barnet og bakker det op, kan være dét, som får barnets nysgerrighed til at blomstre, og fremover giver det mod på at prøve nye ting livet igennem. Et godt skole-hjem-samarbejde øger altså muligheden for en tryg tilknytning mellem barnet og læreren på flere planer, og også ved at barnet spejler din tryghed og tillid til læren.

Alle børn er naturligvis forskellige. Alle børn har særlige behov. Så at kunne give den vigtige viden, du har om dit barn, videre til læreren er endnu et afgørende punkt. Susan Hart, der er specialist i børnepsykologi og neuroaffektiv udviklingspsykologi, har netop beskrevet, hvordan inklusionen i vores folkeskoler kun kan lykkes, hvis hvert barns specielle behov og sårbarheder kan imødekommes af pædagogikken omkring det enkelte barn.

Mofibo - lydbøger

Læreren kan dog i udgangspunktet ikke have 28 forskellige dagsordener til 28 unikke børn, så det er vigtigt at understrege, at man bør prioritere, hvilken slags viden man giver videre, og på hvilken måde man gør det.

Svend Brinkmann og Elsebeth Jensen har netop i deres artikel ”Fællesskab er en udfordring for alle” (2012) beskrevet vigtigheden af, at en kollektiv tilgang med stabile rutiner og faste samarbejdspartnere over tid er en måde at inkludere og give plads til de unikke behov hos individet. Så at kunne give læreren vigtig information om vores barns unikke behov på en måde, så vi stadig tillader det kollektive rum at have sine faste rutiner, er en stor fordel i skole-hjem-samarbejdet.

De fleste lærere har en pædagogisk tilgang til gerne at ville passe på hver enkelt barns behov og sårbarheder. Så opgaven for forældrene vil som sagt være at videregive vigtig information og derefter have tiltro og tålmodighed til at opleve, at informationen bliver implementeret på den måde, der giver mening i det kollektive klasserum.

Mine råd

Hav et positivt mindset over for skolen, børnene og de andre forældre.

Hjælp med at skabe et tillidsfuldt samarbejde med skolen, hvor sårbarheder og udfordringer kan formidles, når det er nødvendigt, med gensidig respekt for de kollektive rutiner og unikke behov.

Spørg barnet om konkrete oplevelser i stedet for generelle vurderinger af dagen. Det kan give jer en uvurderlig viden om barnets trivsel og udfordringer.

Hav ro på de første 14 dage, når barnet er hjemme efter skole.

Giv plads til, at ting kan være både gode og svære i de første måneder, mens barnet vænner sig til de nye omstændigheder. Der er meget, der er ude af dine hænder, og det er ok. Hav tålmodighed og tillid til processen, lærerne og dit barns evne til at klare det.

Når dit barn starter i skole, er det selvsagt også afgørende at lytte til, hvad det fortæller, og hvordan det oplever den nye hverdag. At få viden fra barnet om dets oplevelser, kan dog være lidt en kunst i sig selv. Barnets højeste ønske er at gøre forældrene glade og afslappede. Så spørger vi vores barn, om det har været en god dag, eller om hun har fået nye venner, er barnet klogt nok til at vide, at vi håber på et positivt svar. Chancen for et ”ja” er derfor meget større end et ærligt og mere uddybende svar. At spørge ind til de store linjer for dagen (god/dårlig/spændende) bliver ofte uoverskueligt og for abstrakt at svare på.

Børn er nemlig i udgangspunktet meget konkret tænkende. Så prøv i stedet at spørge konkret ind til, hvad der er sket fx i frikvarteret eller i en specifik time. Får du hul på en snak om en konkret oplevelse, skal der nok komme kommentarer til, hvorvidt barnet synes om det eller ej, om der har været gode oplevelser eller konflikter.

Hvis du kan se, at barnet virker bekymret eller ked af det, så spørg nysgerrigt ind og vær så anerkendende omkring den følelse og beskrivelse, der kommer, som muligt. Også selvom det er svært, og du får lyst til at sige; ”det skal du ikke bekymre dig om”. I stedet kan du berolige barnet ved at fortælle om nogle konkrete ting, du eller læreren kan gøre. Det kunne være, at dit barn siger: Jeg ved ikke, hvor jeg skal sætte mig den første dag”. Så kan du vælge at svare: ”Jeg skal nok hjælpe dig med at finde en plads, måske er der endda et navneskilt, som viser, hvor du skal sidde”. At tage ansvaret for handlingerne væk fra barnet er altid et godt udgangspunkt.

Derudover kan det være en god ide at have ro derhjemme de første 14 dage. Der er nok at få styr på og forholde sig til for dit barn, både fagligt, socialt, følelses- og samarbejdsmæssigt. Så hvis I også har aktiviteter med andre efter skole, kan det blive for meget, og barnet kan trække sig eller blive kortluntet og frustreret. Husk på, at ting tager tid. Ligesom når I selv starter nyt arbejde, flytter eller da I blev forældre. Giv det 2-3 måneder, før I begynder rigtig at vurdere, om det går godt eller skidt. Indtil da er det højst sandsynligt en rutsjebanetur, hvor der er både mange gode og mange svære dage.

Hjælp også gerne med alt det praktiske med at pakke skoletaske, smøre mad, fylde penalhus og tømme tasken hver dag. At starte på gode rutiner derhjemme er et rigtigt godt udgangspunkt for barnets evner til at overskue lektier og sociale aftaler i fritiden på sigt.

Med andre ord bliver den vigtige tryghed etableret ved at støtte op i processen og lytte til, hvad dit barn fortæller. Forsikr dit barn om, at han eller hun nok skal finde venner og forstå bogstaver og matematik, hvis han eller hun bare giver det tid. At både du og lærerne er der for at hjælpe. At det netop er derfor, man går i skole: For at lære det. Man skal ikke kunne det hele på forhånd.

Mofibo - lydbøger

LÆS OGSÅ

Kære forældre: Sænk barren – dine børn kan heldigvis ikke blive fyret fra skolen

DEBAT

Kære forældre: Sænk barren – dine børn kan heldigvis ikke blive fyret fra skolen

Denne krisetid er en åben invitation til at kigge på vores kultur, os selv og vores familie og indføre nogle praksisser, som fungerer lige netop for vores familie. Og måske fungerer de endda også efter coronakrisen, så vi kommer ud på den anden side både styrket og mere samlet som familie, skriver psykolog Anne Rom.

1. april 2020 | Af Anne Rom | Foto: Privat

 

Denne krisetid er en åben invitation til at kigge på vores kultur, os selv og vores familie og indføre nogle praksisser, som fungerer for lige netop os. Og måske fungerer de endda også efter coronakrisen, så vi kommer ud på den anden side både styrket og mere samlet som familie, skriver psykolog Anne Rom.

Anne Rom er privatpraktiserende psykolog og arbejder bl.a. for at give forældre en bedre overgang til forældreskabet. Du kan følge hendes arbejde her og på instagramprofilen insta.terapi.

Med coronavirussens indtog blev vores hverdag med et ændret. Strukturerne blev kastet op i luften og landede i helt andre former og forventninger end dem, de fleste er vant til fra det hamsterhjul, der ofte kører på højtryk i landets børnefamilier. Og hvis det at have to fuldtidsjob ikke var nok, kan vi nu også udforske muligheden for at være fuldtidslærere og hjemmepassere.

Der er ikke noget at sige til, at mange føler sig pressede. Men prøver vi at fastholde normaliteten i denne unormale tid, er der fare for, vi knækker halsen. Det er at sætte ambitionsniveauet for højt.

Kulturens magt

I stedet er denne krisetid en åben invitation til at kigge på vores kultur, os selv og vores familie og indføre nogle praksisser, som fungerer for lige netop os. Og måske fungerer de endda også efter coronakrisen, så vi kommer ud på den anden side både styrket og mere samlet som familie.

Mofibo - lydbøger

Som al anden kultur er utallige normer indlejret i os som ubevidste ”regler” for, hvordan vi skal opføre os og indgå i samfundet. Der er derfor ikke noget at sige til, at vores kulturelt indlejrede ide om, at børn skal gå i skole hver dag og skal lave lektier, ligger så dybt i os som en naturlov, der for alt i verden ikke må brydes. Selv i en krisetid som denne pacer vi og institutionerne os selv og vores børn til at efterleve den.

Men hvorfor krampagtigt holde fast i en opgavestrøm, der hører en anden tid og andre rammer til?

Børn lærer af at være nysgerrige, af at opleve og undersøge, og især hvis det sker sammen med en anerkendende, rummende og mere vidende person. De bedste situationer for læring er altså, hvis det føles som en leg, hvor forudsætningen er tryghed. Om det er opgaven på Aula eller at lære at lave snobrødsdej til et bål i haven, er for så vidt underordnet i en begrænset tidsperiode som denne – i hvert fald for de mindre skolebørn.

Fælles for både de store og små er, at et læringsrum, hvor man bliver støttet og set som den, man er, i stedet for at blive presset ned i foruddefinerede læringskasser, er noget, der giver selvværd og mod på læring længe efter denne tid. Så I har nu som forældre en unik chance for at få indblik i jeres børns måde at tilegne sig viden på. Hvad de trives med, hvornår de føler sig kompetente, og hvornår de vakler. Det kan være en kæmpe gave for at støtte dem bedst muligt i den ellers så strømlinede skoleform efter krisen.

Jeres egen løsning er bedst

Så stop op et øjeblik. Se på hinanden. Og spørg så, hvad der er bedst for JERES familie. Er det at skabe en ny struktur med tydelige forventningsafstemninger om tidslige rammer? Eller er det at være mere laissez faire, hvor børnene har frihed under ansvar? Hvis I står i dilemmaet om enten at bruge tiden på arbejde eller hjælp til lektier, så er mit råd at droppe illusionen om at kunne gøre begge dele på én gang.

Du kan lave en plan, hvor du på skift kan hellige dig fuldt ud til enten arbejde eller børnene, så du har ro til at være mere nærværende i det, du gør. Dog med øje for, at enhver plan ikke går nøjagtig som planlagt, og du sikkert vil blive afbrudt i din ”arbejdstid”, selvom du har sat børnene foran tv-et, eller partneren passer.

Pointen er, at vejen til trivsel går, som den oftest gør, igennem de svære fravalg, hvor man handler ud fra ens værdier, også selvom det gør ondt. Noget må der skæres fra. Det er et vilkår i denne tid. Er du i tvivl om, hvad der er dine værdier, så prøv for eksempel at spørge dig selv, hvad du gerne vil huske denne lockdown-tid for. Hvilke minder skal I komme ud med på den anden side? Hvad vil du gerne have fået fra hånden?

Tre råd fra en mor

Line Rejmer, fuldtidsarbejdende og mor til to skolebørn og et børnehavebarn, kommer her med hendes tre bedste råd til at få hverdagen til at køre:

1) Taknemmelighed for det, vi trods alt har, og det, der fungerer, i stedet for det, vi ikke har. At fokusere på det, denne periode giver, i stedet for det, den tager. At vi lever i et velfærdssamfund, hvor der er hjælp at hente, hvis uheldet er ude. At vi har hinanden, og de måder, vi som familie fungerer sammen på.

2) Respekten for hinanden og vores forskelligheder, så vi kan give hinanden det, vi hver især har brug for – og at vi kan sige det højt, når vi har brug for den andens hensyn eller hjælp.

3) Fleksibiliteten. Jeg bliver nødt til at flytte mig lidt på alle fronter. Vi må kunne rumme hinanden og give plads, både fysisk og mentalt, for at det hele kan gå op. 

Du kan ikke nå det hele

Uanset hvilken løsning, der er den rigtige for jer, så husk på, at børn ikke kan fyres fra skolen.

Det er ok ikke at kunne nå det hele. Det er et vilkår i øjeblikket. Og du kan kun være til stede ét sted ad gangen.

Hos Ugleunger kan du købe tøj til børn og babyer fra Joha og Katvig.

Denne mulighed for intenst samvær kommer måske aldrig igen, så at bruge tiden på noget af det, du har savnet at kunne lave med din familie derhjemme, kommer du højst sandsynligt ikke til at fortryde.

Dette indlæg er udtryk for Anne Roms holdninger. Har du kommentarer til indholdet, er du velkommen til at skrive til marta@foedslen.dk.

DEBAT

Kære forældre: Sænk barren – dine børn kan heldigvis ikke blive fyret fra skolen

Denne krisetid er en åben invitation til at kigge på vores kultur, os selv og vores familie og indføre nogle praksisser, som fungerer lige netop for vores familie. Og måske fungerer de endda også efter coronakrisen, så vi kommer ud på den anden side både styrket og mere samlet som familie, skriver psykolog Anne Rom.

1. april 2020 | Af Anne Rom | Foto: Privat

 

Denne krisetid er en åben invitation til at kigge på vores kultur, os selv og vores familie og indføre nogle praksisser, som fungerer for lige netop os. Og måske fungerer de endda også efter coronakrisen, så vi kommer ud på den anden side både styrket og mere samlet som familie, skriver psykolog Anne Rom.

 

Anne Rom er privatpraktiserende psykolog og arbejder bl.a. for at give forældre en bedre overgang til forældreskabet. Du kan følge hendes arbejde her og på instagramprofilen insta.terapi./box]

 

Med coronavirussens indtog blev vores hverdag med et ændret. Strukturerne blev kastet op i luften og landede i helt andre former og forventninger end dem, de fleste er vant til fra det hamsterhjul, der ofte kører på højtryk i landets børnefamilier. Og hvis det at have to fuldtidsjob ikke var nok, kan vi nu også udforske muligheden for at være fuldtidslærere og hjemmepassere.

Der er ikke noget at sige til, at mange føler sig pressede. Men prøver vi at fastholde normaliteten i denne unormale tid, er der fare for, vi knækker halsen. Det er at sætte ambitionsniveauet for højt.

Kulturens magt

I stedet er denne krisetid en åben invitation til at kigge på vores kultur, os selv og vores familie og indføre nogle praksisser, som fungerer for lige netop os. Og måske fungerer de endda også efter coronakrisen, så vi kommer ud på den anden side både styrket og mere samlet som familie.

Mofibo - lydbøger

Som al anden kultur er utallige normer indlejret i os som ubevidste ”regler” for, hvordan vi skal opføre os og indgå i samfundet. Der er derfor ikke noget at sige til, at vores kulturelt indlejrede ide om, at børn skal gå i skole hver dag og skal lave lektier, ligger så dybt i os som en naturlov, der for alt i verden ikke må brydes. Selv i en krisetid som denne pacer vi og institutionerne os selv og vores børn til at efterleve den.

Men hvorfor krampagtigt holde fast i en opgavestrøm, der hører en anden tid og andre rammer til?

Børn lærer af at være nysgerrige, af at opleve og undersøge, og især hvis det sker sammen med en anerkendende, rummende og mere vidende person. De bedste situationer for læring er altså, hvis det føles som en leg, hvor forudsætningen er tryghed. Om det er opgaven på Aula eller at lære at lave snobrødsdej til et bål i haven, er for så vidt underordnet i en begrænset tidsperiode som denne – i hvert fald for de mindre skolebørn.

Fælles for både de store og små er, at et læringsrum, hvor man bliver støttet og set som den, man er, i stedet for at blive presset ned i foruddefinerede læringskasser, er noget, der giver selvværd og mod på læring længe efter denne tid. Så I har nu som forældre en unik chance for at få indblik i jeres børns måde at tilegne sig viden på. Hvad de trives med, hvornår de føler sig kompetente, og hvornår de vakler. Det kan være en kæmpe gave for at støtte dem bedst muligt i den ellers så strømlinede skoleform efter krisen.

Jeres egen løsning er bedst

Så stop op et øjeblik. Se på hinanden. Og spørg så, hvad der er bedst for JERES familie. Er det at skabe en ny struktur med tydelige forventningsafstemninger om tidslige rammer? Eller er det at være mere laissez faire, hvor børnene har frihed under ansvar? Hvis I står i dilemmaet om enten at bruge tiden på arbejde eller hjælp til lektier, så er mit råd at droppe illusionen om at kunne gøre begge dele på én gang.

Du kan lave en plan, hvor du på skift kan hellige dig fuldt ud til enten arbejde eller børnene, så du har ro til at være mere nærværende i det, du gør. Dog med øje for, at enhver plan ikke går nøjagtig som planlagt, og du sikkert vil blive afbrudt i din ”arbejdstid”, selvom du har sat børnene foran tv-et, eller partneren passer.

Pointen er, at vejen til trivsel går, som den oftest gør, igennem de svære fravalg, hvor man handler ud fra ens værdier, også selvom det gør ondt. Noget må der skæres fra. Det er et vilkår i denne tid. Er du i tvivl om, hvad der er dine værdier, så prøv for eksempel at spørge dig selv, hvad du gerne vil huske denne lockdown-tid for. Hvilke minder skal I komme ud med på den anden side? Hvad vil du gerne have fået fra hånden?

Tre råd fra en mor

Line Rejmer, fuldtidsarbejdende og mor til to skolebørn og et børnehavebarn, kommer her med hendes tre bedste råd til at få hverdagen til at køre:

1) Taknemmelighed for det, vi trods alt har, og det, der fungerer, i stedet for det, vi ikke har. At fokusere på det, denne periode giver, i stedet for det, den tager. At vi lever i et velfærdssamfund, hvor der er hjælp at hente, hvis uheldet er ude. At vi har hinanden, og de måder, vi som familie fungerer sammen på.

2) Respekten for hinanden og vores forskelligheder, så vi kan give hinanden det, vi hver især har brug for – og at vi kan sige det højt, når vi har brug for den andens hensyn eller hjælp.

3) Fleksibiliteten. Jeg bliver nødt til at flytte mig lidt på alle fronter. Vi må kunne rumme hinanden og give plads, både fysisk og mentalt, for at det hele kan gå op. 

Du kan ikke nå det hele

Uanset hvilken løsning, der er den rigtige for jer, så husk på, at børn ikke kan fyres fra skolen.

Det er ok ikke at kunne nå det hele. Det er et vilkår i øjeblikket. Og du kan kun være til stede ét sted ad gangen.

Denne mulighed for intenst samvær kommer måske aldrig igen, så at bruge tiden på noget af det, du har savnet at kunne lave med din familie derhjemme, kommer du højst sandsynligt ikke til at fortryde.

Hos Ugleunger kan du købe tøj til børn og babyer fra Joha og Katvig.

Dette indlæg er udtryk for Anne Roms holdninger. Har du kommentarer til indholdet, er du velkommen til at skrive til marta@foedslen.dk.

LÆS OGSÅ