Børn er aldrig “kræsne” med vilje

LIVET MED BØRN

Børn er aldrig “kræsne” med vilje

Børn er ikke kræsne med vilje.

2. december 2019 | Af Charlotte Seeger | Foto: Monika Rams/Unsplash

Når vores børn ikke vil smage på maden, sidde stille ved bordet eller spise det, der serveres, er det fordi, de har brug for hjælp til, hvordan de griber situationen an. For der er mange årsager til, at vores børn er udfordrede omkring måltiderne.

Charlotte Seeger er specialist i børns spisevaner. Du kan læse mere på charlotteseeger.dk og babybite.dk samt følge hende på instagram

“Spis nu din broccoli.”

“Sid nu stille på den stol.”

“Du får ikke lov til at rejse dig, før du har spist MINDST 2 bidder mere.”

De sætninger kender rigtig mange forældre til. Og de har det med at komme ud af munden, selv om vi ved, at det måske ikke rigtig gavner at sige dem.

For noget af det, der kan frustrere og bekymre os forældre allermest, er, når vores børn ikke spiser. Eller rettere: Når de ikke spiser, som vi ønsker, at de skal spise.

Når vores børn er “kræsne”, småtspisende eller meget selektive med maden, så går vores alarmberedskab (helt naturligt) hurtigt i gang.

For vi bruger vores fornuftstyrede del af hjernen, der fortæller os, at vores børn skal spise sundt og varieret for at vokse og blive stærke. Det har vi jo lært. Derfor skrider vi til handling. Vi tager styringen over maden og måltiderne. Over, hvor meget vi synes, at vores børn skal spise. Og vi gør det af ren kærlighed til vores børn. For at hjælpe dem. For at beskytte dem.

Men det er ofte her, tingene begynder at kollidere. For når vi tager kontrollen over vores børns måltider, så begynder de på en modreaktion. Jo mere vi presser på og siger, hvad og hvor meget de skal spise. Jo mindre spiser de. Jo færre ting gider de smage. De ender med at tage maden som gidsel.

Hvorfor spiser de ikke bare?

Det ville jo være rart, vis vores børn bare satte sig ned og spiste deres mad. Uden bøvl.

Det er der bestemt også nogle børn, der gør. For nogle børn er det intet problem at smage på ny mad, sidde stille ved bordet og så videre. Fuldstændig ligesom der er nogle børn, der har et godt sovehjerte, og altid har sovet igennem. Eller som er hurtige til at udvikle sproget. Eller som er motorisk virkelig stærke og cykler derud af.

Der er ingen facitliste. Alle vores børn er forskellige, og der er intet rigtigt eller forkert.

Sådan er det også, når det gælder maden og måltiderne.

Det er en yderst kompleks proces at lære at spise. Derfor er det også helt normalt, at der for nogle børn kan være bump på vejen, som gør, at de har brug for at blive guidet og hjulpet mere på vej end andre.

Der er mange ting, der spiller ind, når vores børn er “kræsne” eller selektivt spisende.

Det kan blandt andet være styret af:

  • Læring af ny smag
  • Sensoriske udfordringer
  • Personlighed
  • Temperament
  • Ængstelighed
  • Sensitivitet
  • Opdragelse
  • Mad-traumer
Byggeklodser

Hvis man har et barn, som er udfordret omkring maden og/eller måltiderne, er man nødt til at finde ud af, hvad er årsagen er. Ellers er det svært at hjælpe med de rigtige værktøjer.

Man kan tænke lidt på årsagerne som byggeklodser.

Man kan sammensætte byggeklodserne på kryds og tværs, og det er forskelligt, hvor mange og hvilke byggeklodser, man skal arbejde med for at løse problemet med maden.

Det kommer helt an på ens barn.

For ét barn handler det måske udelukkende om at vænne sig til ny smag (der er der flere teknikker til, hvordan man gør).

For et andet barn kan det handle om en øget sensitivitet omkring følesansen i mundregionen (så skal dette trænes forsigtigt).

For et tredje barn handler det måske både om forventninger/kontrol fra forældrenes side, og at barnet har haft en dårlig oplevelse omkring en bestemt madepisode, der har givet ængstelighed.

For et fjerde barn handler det måske om, at følelserne efter et skænderi med en god ven i børnehaven.

Som sagt kan årsagerne være mange.

Derfor er der ikke nogen børn, som bare er “kræsne”. Og de er heller ikke “kræsne” med vilje. De ønsker ligeså meget en hyggelig stund omkring bordet, som mor og far gør.

Så når vores børn er urolige, ikke vil smage, ikke vil med til bords og så videre, så har de brug for, at mor eller far hjælper dem lidt ekstra på vej.

 

Tre gode tips til glade måltider:
  • Sæt jer aldrig til bords, hvis stemningen er dårlig. Vent til alle er glade, før I sætter jer.
  • Slip kontrollen over dit barns mad. Jo mere kontrol – jo mere vil dit barn gå i den modsatte retning.
  • Sæt 10 minutter af inden aftensmaden, som du tilbringer med dit barn. På den måde kan du bygge bro til dit barns verden og få et glad barn med til bords.

LIVET MED BØRN

Børn er aldrig “kræsne” med vilje

Børn er ikke kræsne med vilje.

2. december 2019 | Af Charlotte Seeger | Foto: Monika Rams/Unsplash

Når vores børn ikke vil smage på maden, sidde stille ved bordet eller spise det, der serveres, er det fordi, de har brug for hjælp til, hvordan de griber situationen an. For der er mange årsager til, at vores børn er udfordrede omkring måltiderne.

Charlotte Seeger er specialist i børns spisevaner. Du kan læse mere på charlotteseeger.dk og babybite.dk samt følge hende på instagram

“Spis nu din broccoli.”

“Sid nu stille på den stol.”

“Du får ikke lov til at rejse dig, før du har spist MINDST 2 bidder mere.”

De sætninger kender rigtig mange forældre til. Og de har det med at komme ud af munden, selv om vi ved, at det måske ikke rigtig gavner at sige dem.

For noget af det, der kan frustrere og bekymre os forældre allermest, er, når vores børn ikke spiser. Eller rettere: Når de ikke spiser, som vi ønsker, at de skal spise.

Når vores børn er “kræsne”, småtspisende eller meget selektive med maden, så går vores alarmberedskab (helt naturligt) hurtigt i gang.

For vi bruger vores fornuftstyrede del af hjernen, der fortæller os, at vores børn skal spise sundt og varieret for at vokse og blive stærke. Det har vi jo lært. Derfor skrider vi til handling. Vi tager styringen over maden og måltiderne. Over, hvor meget vi synes, at vores børn skal spise. Og vi gør det af ren kærlighed til vores børn. For at hjælpe dem. For at beskytte dem.

Men det er ofte her, tingene begynder at kollidere. For når vi tager kontrollen over vores børns måltider, så begynder de på en modreaktion. Jo mere vi presser på og siger, hvad og hvor meget de skal spise. Jo mindre spiser de. Jo færre ting gider de smage. De ender med at tage maden som gidsel.

Hvorfor spiser de ikke bare?

Det ville jo være rart, vis vores børn bare satte sig ned og spiste deres mad. Uden bøvl.

Det er der bestemt også nogle børn, der gør. For nogle børn er det intet problem at smage på ny mad, sidde stille ved bordet og så videre. Fuldstændig ligesom der er nogle børn, der har et godt sovehjerte, og altid har sovet igennem. Eller som er hurtige til at udvikle sproget. Eller som er motorisk virkelig stærke og cykler derud af.

Der er ingen facitliste. Alle vores børn er forskellige, og der er intet rigtigt eller forkert.

Sådan er det også, når det gælder maden og måltiderne.

Det er en yderst kompleks proces at lære at spise. Derfor er det også helt normalt, at der for nogle børn kan være bump på vejen, som gør, at de har brug for at blive guidet og hjulpet mere på vej end andre.

Der er mange ting, der spiller ind, når vores børn er “kræsne” eller selektivt spisende.

Det kan blandt andet være styret af:

  • Læring af ny smag
  • Sensoriske udfordringer
  • Personlighed
  • Temperament
  • Ængstelighed
  • Sensitivitet
  • Opdragelse
  • Mad-traumer
Byggeklodser

Hvis man har et barn, som er udfordret omkring maden og/eller måltiderne, er man nødt til at finde ud af, hvad er årsagen er. Ellers er det svært at hjælpe med de rigtige værktøjer.

Man kan tænke lidt på årsagerne som byggeklodser.

Man kan sammensætte byggeklodserne på kryds og tværs, og det er forskelligt, hvor mange og hvilke byggeklodser, man skal arbejde med for at løse problemet med maden.

Det kommer helt an på ens barn.

For ét barn handler det måske udelukkende om at vænne sig til ny smag (der er der flere teknikker til, hvordan man gør).

For et andet barn kan det handle om en øget sensitivitet omkring følesansen i mundregionen (så skal dette trænes forsigtigt).

For et tredje barn handler det måske både om forventninger/kontrol fra forældrenes side, og at barnet har haft en dårlig oplevelse omkring en bestemt madepisode, der har givet ængstelighed.

For et fjerde barn handler det måske om, at følelserne efter et skænderi med en god ven i børnehaven.

Som sagt kan årsagerne være mange.

Derfor er der ikke nogen børn, som bare er “kræsne”. Og de er heller ikke “kræsne” med vilje. De ønsker ligeså meget en hyggelig stund omkring bordet, som mor og far gør.

Så når vores børn er urolige, ikke vil smage, ikke vil med til bords og så videre, så har de brug for, at mor eller far hjælper dem lidt ekstra på vej. 

 

Tre gode tips til glade måltider:
  • Sæt jer aldrig til bords, hvis stemningen er dårlig. Vent til alle er glade, før I sætter jer.
  • Slip kontrollen over dit barns mad. Jo mere kontrol – jo mere vil dit barn gå i den modsatte retning.
  • Sæt 10 minutter af inden aftensmaden, som du tilbringer med dit barn. På den måde kan du bygge bro til dit barns verden og få et glad barn med til bords.

LÆS OGSÅ