Den favn, der favner dig, skaber dig også 

af | sep 26, 2023

BØRNELIV

Den favn, der favner dig, skaber dig også 

Vi kan ikke skære på det nære, uden det har betydning for den relationelle kunnen livet igennem. Og derfor er de hænder, der favner, helt essentielle, skriver Suzanne Lisborg.

26. september 2023 | Af Suzanne Lisborg | Foto: Bethany Beck, Unsplash

Vi kan ikke skære på det nære, uden det har betydning for den relationelle kunnen livet igennem. Og derfor er de hænder, der favner, helt essentielle, skriver Suzanne Lisborg. 

Suzanne Lisborg har erfaring indenfor pædagogisk ledelse, paragraf 54-støtte og har pt. et socialpædagogisk deltidsjob indenfor autismeområdet. Hun har været i mesterlære ved Jens Arentzen og samarbejder nu med Lotte Arnsbjerg vedr. bæredygtighed.

Børn skal ses, og børn skal lyttes til. De har brug for at blive spejlet og mødt. Derfor fejler vi også som samfund, når vi nedprioriterer omsorgen samt hænderne til at gribe og favne i institutionslivet såvel som i familiepolitikken generelt.

Vi mennesker fødes nemlig som sociale væsner. Vi bliver til i relationen, og det lille spædbarns tilknytning har afgørende betydning for dets relationelle kompetencer senere i livet. Derfor har vi også et ansvar for at skabe sunde relationer omkring vores børn. Men det kræver – med den høje grad af udlicitering af omsorg, vi som samfund har valgt at godtage, en politisk prioritering og flere/mere nærværende voksne.

Spædbarnet, hvis hænder rækker ud, og hvis øjne søger et roligt blik, skal mødes, så det oplever, at den verden, der er uden for det selv, rummer det med alt, det er og kommer med. Det skaber tillid og tryghed til verden.

“Vi bliver til i relationen, og det lille spædbarns tilknytning har afgørende betydning for dets relationelle kompetencer senere i livet. Derfor har vi også et ansvar for at skabe sunde relationer omkring vores børn.”

 
Suzanne Lisborg

Spejlingen ved pludren og responsen mellem spædbarn og den anden part gør, at det lille spædbarn “finder sig selv”. Og når behov og følelser ses og opfyldes, skabes der gradvist et godt fundament i barnets selvopfattelse; “jeg er fin og betydningsfuld”.

Man kan på den måde også sige, at vi bliver vores netværk på godt og ondt. Vores primære omsorgsgivere har med andre ord afgørende betydning for, hvorledes vi ser os selv, hvordan vi lærer at håndtere konflikter og er i verden på. 

Et barn, som ikke ses eller lyttes til – og ej heller spejles i sine kvaliteter vil bringe dette med sig ind i voksenlivet, hvor det kan opleves ved lavt selvværd og ved at vedkommende bruger meget energi på at finde fejl ved sig selv og egne handlinger.

Der er en risiko for, at han eller hun bliver en slags kamæleon, som tilpasser sig situationer og andre menneskers forventninger. En pleaser, som har brug for at føle sig behøvet af nogen og tilsidesætter egne behov for at tilgodese andres, fordi vedkommende heller ikke kan mærke eller udtrykke egne indre drømme, lyster og behov.

En voksen, som fra barnsben ikke har oplevet de sunde relationer – som ikke er blevet mødt – kan komme til at over socialisere, kan have svært ved at sige nej, kan tænde på adrenalinen, kan have svært ved at finde ro og kan føle sig ensom, selvom vedkommende er omgivet af mange mennesker.

“Et barn, som ikke ses eller lyttes til – og ej heller spejles i sine kvaliteter vil bringe dette med sig ind i voksenlivet, hvor det kan opleves ved lavt selvværd og ved at vedkommende bruger meget energi på at finde fejl ved sig selv og egne handlinger.”

 
Suzanne Lisborg

Ofte vil han eller hun således også drages af relationer, som tærer og stjæler energi, fordi han eller hun genkender mønstret fra tidligere i livet.

Går vi omvendt ud i verden med en sund kerne af selvværd (jeg kender mit eget værd for den jeg er – jeg kan sætte grænser – jeg har en grundlæggende tillid til min omverden mv.), vil det præge den måde, vi er sammen med andre på. Men på en mere balanceret måde.

For når vi ved, hvem vi selv er, er det også lettere med åbent sind at lade andre være dem, de er uanset race, rang og seksuelle præferencer. Vi vil være i stand til at mærke, hvilke relationer der giver energi og dybde, og vi vil kunne sætte grænser, sige nej og veksle mellem sociale konstellationer og alenetid.

Det vil derfor også være den ballast, vi i højere grad giver videre, og vores relationer vil være kendetegnet ved, at de beriger os og bringer energi i det voksne liv.

Selvfølgelig kan barnet, der ikke har haft en sund tilknytning til sin far, mor eller andre nære voksne, også blive et helstøbt menneske i forhold til det relationelle. Det kan fx være i mødet med en betydningsfuld voksen, at helingen af en dysfunktionel følelsesmæssig opvækst tidligt i livet udvikles positivt.

Men det er helt og aldeles misforstået, når vi tror, vi kan skære på det nære, uden at det har konsekvenser. Det er af helt afgørende betydning for det lille barn her og nu, men også for den voksne, det en dag bliver.

BØRNELIV

Den favn, der favner dig, skaber dig også 

Vi kan ikke skære på det nære, uden det har betydning for den relationelle kunnen livet igennem. Og derfor er de hænder, der favner, helt essentielle, skriver Suzanne Lisborg.

26. september 2023 | Af Suzanne Lisborg | Foto: Bethany Beck, Unsplash

Vi kan ikke skære på det nære, uden det har betydning for den relationelle kunnen livet igennem. Og derfor er de hænder, der favner, helt essentielle, skriver Suzanne Lisborg. 

Suzanne Lisborg har erfaring indenfor pædagogisk ledelse, paragraf 54-støtte og har pt. et socialpædagogisk deltidsjob indenfor autismeområdet. Hun har været i mesterlære ved Jens Arentzen og samarbejder nu med Lotte Arnsbjerg vedr. bæredygtighed.

 

Børn skal ses, og børn skal lyttes til. De har brug for at blive spejlet og mødt. Derfor fejler vi også som samfund, når vi nedprioriterer omsorgen samt hænderne til at gribe og favne i institutionslivet såvel som i familiepolitikken generelt.

Vi mennesker fødes nemlig som sociale væsner. Vi bliver til i relationen, og det lille spædbarns tilknytning har afgørende betydning for dets relationelle kompetencer senere i livet. Derfor har vi også et ansvar for at skabe sunde relationer omkring vores børn. Men det kræver – med den høje grad af udlicitering af omsorg, vi som samfund har valgt at godtage, en politisk prioritering og flere/mere nærværende voksne.

Spædbarnet, hvis hænder rækker ud, og hvis øjne søger et roligt blik, skal mødes, så det oplever, at den verden, der er uden for det selv, rummer det med alt, det er og kommer med. Det skaber tillid og tryghed til verden.

“Vi bliver til i relationen, og det lille spædbarns tilknytning har afgørende betydning for dets relationelle kompetencer senere i livet. Derfor har vi også et ansvar for at skabe sunde relationer omkring vores børn.”

 
Suzanne Lisborg

Spejlingen ved pludren og responsen mellem spædbarn og den anden part gør, at det lille spædbarn “finder sig selv”. Og når behov og følelser ses og opfyldes, skabes der gradvist et godt fundament i barnets selvopfattelse; “jeg er fin og betydningsfuld”.

Man kan på den måde også sige, at vi bliver vores netværk på godt og ondt. Vores primære omsorgsgivere har med andre ord afgørende betydning for, hvorledes vi ser os selv, hvordan vi lærer at håndtere konflikter og er i verden på. 

Et barn, som ikke ses eller lyttes til – og ej heller spejles i sine kvaliteter vil bringe dette med sig ind i voksenlivet, hvor det kan opleves ved lavt selvværd og ved at vedkommende bruger meget energi på at finde fejl ved sig selv og egne handlinger.

Der er en risiko for, at han eller hun bliver en slags kamæleon, som tilpasser sig situationer og andre menneskers forventninger. En pleaser, som har brug for at føle sig behøvet af nogen og tilsidesætter egne behov for at tilgodese andres, fordi vedkommende heller ikke kan mærke eller udtrykke egne indre drømme, lyster og behov.

En voksen, som fra barnsben ikke har oplevet de sunde relationer – som ikke er blevet mødt – kan komme til at over socialisere, kan have svært ved at sige nej, kan tænde på adrenalinen, kan have svært ved at finde ro og kan føle sig ensom, selvom vedkommende er omgivet af mange mennesker.

“Et barn, som ikke ses eller lyttes til – og ej heller spejles i sine kvaliteter vil bringe dette med sig ind i voksenlivet, hvor det kan opleves ved lavt selvværd og ved at vedkommende bruger meget energi på at finde fejl ved sig selv og egne handlinger.”

 
Suzanne Lisborg

Ofte vil han eller hun således også drages af relationer, som tærer og stjæler energi, fordi han eller hun genkender mønstret fra tidligere i livet.

Går vi omvendt ud i verden med en sund kerne af selvværd (jeg kender mit eget værd for den jeg er – jeg kan sætte grænser – jeg har en grundlæggende tillid til min omverden mv.), vil det præge den måde, vi er sammen med andre på. Men på en mere balanceret måde.

For når vi ved, hvem vi selv er, er det også lettere med åbent sind at lade andre være dem, de er uanset race, rang og seksuelle præferencer. Vi vil være i stand til at mærke, hvilke relationer der giver energi og dybde, og vi vil kunne sætte grænser, sige nej og veksle mellem sociale konstellationer og alenetid.

Det vil derfor også være den ballast, vi i højere grad giver videre, og vores relationer vil være kendetegnet ved, at de beriger os og bringer energi i det voksne liv.

Selvfølgelig kan barnet, der ikke har haft en sund tilknytning til sin far, mor eller andre nære voksne, også blive et helstøbt menneske i forhold til det relationelle. Det kan fx være i mødet med en betydningsfuld voksen, at helingen af en dysfunktionel følelsesmæssig opvækst tidligt i livet udvikles positivt.

Men det er helt og aldeles misforstået, når vi tror, vi kan skære på det nære, uden at det har konsekvenser. Det er af helt afgørende betydning for det lille barn her og nu, men også for den voksne, det en dag bliver.

LÆS OGSÅ

Vores tænder råber ad os, når vi opfører os uhensigtsmæssigt  

af | aug 15, 2023

HEALING

Vores tænder råber ad os, når vi opfører os uhensigtsmæssigt  

Har du nogensinde tænkt over, hvorfor du får huller, hvor du gør. Og hvorfor de kommer, selvom du børster dine tænder grundigt? Det begyndte tidligere tandlæge Dorte Bredgaard at gøre. I dag mener hun, at vores tænder er et spejlbillede af vores indre.

15. august 2023 | Af Dorte Bredgaard | Modelfoto: Freestocks/Unsplash 

 

Har du nogensinde tænkt over, hvorfor du får huller, hvor du gør. Og hvorfor de kommer, selvom du børster dine tænder grundigt? Det begyndte tidligere tandlæge Dorte Bredgaard at gøre. I dag mener hun, at vores tænder er et spejlbillede af vores indre. 

Dorte Bredgaard er uddannet tandlæge og har kortlagt tændernes tilknytning til livsområderne. Hun er ligeledes forfatter til bl.a. bogen Tale er guld. Du kan læse mere om hende her  og downloade hendes kort over tændernes tilknytning til livsområderne her.

Ifølge videnskaben er det fysiske og det psykiske adskilt.

Det er en 300 år gammel overbevisning, som – efter min overbevisning – skulle have været smidt på porten for længst.

Det fysiske og det psykiske kan ikke adskilles! Alle følelser mærkes i kroppen, men hvis vi ikke anerkender det, tror vi, at alle årsager skal søges uden for os selv. Vi ser ikke samspillet, og vi fralægger os ansvaret.

Vi ”rammes” af sygdom, vi bliver ”angrebet” af bakterier og sygdomme er ”uretfærdige”.

Når vi i stedet forstår vores egen rolle og ser, at sygdom er noget, vi selv skaber ud fra en ubalance og en uhensigtsmæssig adfærd, får vi en helt anden styrke og empowerment. Og på samme måde er det med vores tænder. De er koblet op på en højere bevidsthed, og de råber ad os, når vi opfører os uhensigtsmæssigt over for os selv.

“Det fysiske og det psykiske kan ikke adskilles! Alle følelser mærkes i kroppen, men hvis vi ikke anerkender det, tror vi, at alle årsager skal søges uden for os selv.”

 
Dorte Bredgaard

De hvisker, taler og råber, og symptomerne er deres sprog. Alt, hvad vi bemærker, er symptomer, og det gælder noget så simpelt som mad, der kiler sig ind mellem to tænder eller tandkødet, der bløder. Hver gang vi mærker et symptom, kan vi med fordel stoppe op og gå på opdagelse i, hvad tænderne fortæller.

Det er min erfaring efter mange år som tandlæge.

Huller, der ikke gav mening

Jeg blev uddannet i 1985 og elskede mit arbejde. Jeg var meget optaget af at hjælpe mine patienter, men alligevel begyndte der hurtigt at snige sig en frustration ind. Når jeg kiggede på mine patienters tænder med videnskabens briller, undrede det mig nemlig, at nogle kun havde haft huller i den ene side eller havde haft flest huller i undermunden, mens overmunden var gået fri eller omvendt. Jeg kunne også se eksempler på, at alle tænderne var perfekte – undtagen alle seksårstænderne, som både var udborede og måske endda rodbehandlede. Nogle patienter fik mange huller, selvom de ikke spiste meget sukker, mens andre var rigtig glade for søde sager uden at få huller.

Intet af det gav rigtig mening for mig.

Da jeg havde været tandlæge i 10 år, fik jeg pludselig selv to nye huller, og jeg vidste, at jeg hverken havde ændret tandbørste- eller sukkervaner, som ellers er den forklaring, videnskaben hælder til i sådanne situationer. Jeg vidste også, at nu var jeg nødt til at finde en forklaring – både på mine huller og på de observationer, jeg allerede havde undret mig over.

Det var lidt af en opgave, jeg havde påtaget mig, og det tog en hel del år, før jeg havde fået en ny forståelse. Til gengæld kom forståelsen fra et andet sted end videnskaben – nemlig fra min indre visdom. Jeg sagde farvel til indoktrineringen og begyndte at stole på mine egne sanser.

Tænderne spejler vort indre

I dag siger jeg, at det er vores normaltilstand at have sunde tænder – uanset hvad vi spiser og uanset vores mundhygiejne. Når vi slipper en uhensigtsmæssig adfærd, vender tænderne tilbage til deres normaltilstand, og det er en helt anden måde at se det på, end historien om ”Karius og Baktus”.

Der er en basisfølelse bag enhver tandsygdom. Fx handler karies om at føle sig utilstrækkelig eller at indtage ’martyrrollen’, og tænder, der knækker, handler om at gøre sig selv mindre.

En af inspirationskilderne til at se anderledes på vores tænder kom fra en håndlæser, jeg engang så i fjernsynet. Håndlæseren forbandt fingrene med livsområder, og jeg tænkte, at måske gjaldt det samme for tænderne. Derfor gik jeg på opdagelse, og hurtigt var jeg overbevist om, at der var en sammenhæng. Alle tænder repræsenterer et livsområde.

Dorte Bredgaards oversigtskort over tændernes tilknytning til livsområder.

Nu ser jeg det sådan, at vores krop ændrer sig med alderen og tilpasser sig den nye energi, vi skal have adgang til. Puberteten fx. Derfor giver det mening for mig, at de forskellige tænder vokser frem i takt med vores udvikling. De første to mælketænder kommer frem, der hvor vi begynder at bevæge os fremad – først ved at kravle, senere ved at gå og løbe. Når vi skal begynde at forme ordene i munden og tale, får vi hjælp at de to øverste fortænder, og når vi i toårsalderen får hjørnetænderne, får vi adgang til viljestyrken. Denne nye energi skal selvfølgelig afprøves, og det er det, vi kender som ’trodsalderen’.

Når seksårstanden bryder frem, tager vi så småt hul på en ’voksen energi’, og disse tænder handler om at være hjælper, om at gøre nytte og at blive parat til skolegang og senere arbejdslivet. Disse tænder er de absolut mest udborede af alle tænderne, og det er de – efter min mening – fordi hjælperrollen og arbejdslivet er så megasvært at afbalancere. Arbejdet (lønnen) har fået for stor magt over os og udfordrer vores livskvalitet. Alt for mange mennesker er ulykkelige i deres job, men er bange for at give slip på det, eller tror ikke på, de fortjener det arbejde, hvor de er allerbedst og hvor arbejdet føles ukompliceret.

For eksempel havde jeg en klient, der havde haft tandpine et par dage. En morgen vågnede hun uden tandpine og var glad, men da hun begyndte at gøre sig klar til at gå på arbejde, vendte tandpinen tilbage. Hun ringede til tandlægen og fik en tid samme dag, ringede til arbejdet og sagde, at hun ikke kom i dag, og så forsvandt tandpinen! Hun var udmærket klar over, at jobbet ikke længere nærede hende, men var bange for at give slip på det, for hvad skulle hun ellers? Tanden kom med en kraftig opfordring til at handle på det, jo før des bedre.

Handl på det, tænderne siger

På den måde kan man også sige, at det er symptombehandling, når vi går til tandlæge og får lavet kroner, rodbehandling og huller. Når behandling ikke gør os klogere på os selv, er det at sløre symptomerne og ikke at forløse årsagen.

Det betyder ikke, at jeg er imod symptombehandling, for det kan undertiden være en trædesten, som løfter os til et niveau, hvor vi kan handle i større overensstemmelse med vores integritet. Det, jeg er imod, er, at symptombehandling anses for at være behandlingen!

Når vi adskiller det fysiske og det psykiske og tror, at sygdom kommer udefra – udløst af noget fysisk – anser jeg det for at fastholde os i hjælpeløshed, og det er jo sådan, vi har levet i alt for mange år.

Når vi i stedet bringer bevidstheden ind, starter healingen. Udfordringen er, at det ofte er svært og en stor udfordring at skabe forandring.

Det kan godt være, vi bliver opmærksomme på, at fx vores parforhold ikke er godt for os, men vi skal også være parate til at vælge det fra, og det er ikke altid, vi er det, selv om vores tænder synes, vi er. Jeg er ikke i tvivl om, at vi kan øve os i at lytte til kroppen og blive bedre og bedre til at tage mere nærende beslutninger.

“Når vi i stedet bringer bevidstheden ind, starter healingen. Udfordringen er, at det ofte er svært og en stor udfordring at skabe forandring.”

 
Dorte Bredgaard

Tandsygdomme handler primært om den energi (ordene), der ikke kommer ud af munden. Der, hvor vi bider i os, i stedet for at bide fra os. Det handler om at melde sine følelser og behov klart ud, og med klart mener jeg uden ironi, sarkasme og sidebensbemærkninger.

Tag ansvar for, hvad du føler, og hvilke behov du har, og kan de ikke opfyldes, gælder det om at få en vinkel på tingene, som ikke er skadelig for dig.

HEALING

Vores tænder råber ad os, når vi opfører os uhensigtsmæssigt  

Har du nogensinde tænkt over, hvorfor du får huller, hvor du gør. Og hvorfor de kommer, selvom du børster dine tænder grundigt? Det begyndte tidligere tandlæge Dorte Bredgaard at gøre. I dag mener hun, at vores tænder er et spejlbillede af vores indre.

15. august 2023 | Af Dorte Bredgaard | Modelfoto: Freestocks/Unsplash 

 

Har du nogensinde tænkt over, hvorfor du får huller, hvor du gør. Og hvorfor de kommer, selvom du børster dine tænder grundigt? Det begyndte tidligere tandlæge Dorte Bredgaard at gøre. I dag mener hun, at vores tænder er et spejlbillede af vores indre. 

Dorte Bredgaard er uddannet tandlæge og har kortlagt tændernes tilknytning til livsområderne. Hun er ligeledes forfatter til bl.a. bogen Tale er guld. Du kan læse mere om hende her  og downloade hendes kort over tændernes tilknytning til livsområderne her.

Ifølge videnskaben er det fysiske og det psykiske adskilt.

Det er en 300 år gammel overbevisning, som – efter min overbevisning – skulle have været smidt på porten for længst.

Det fysiske og det psykiske kan ikke adskilles! Alle følelser mærkes i kroppen, men hvis vi ikke anerkender det, tror vi, at alle årsager skal søges uden for os selv. Vi ser ikke samspillet, og vi fralægger os ansvaret.

Vi ”rammes” af sygdom, vi bliver ”angrebet” af bakterier og sygdomme er ”uretfærdige”.

Når vi i stedet forstår vores egen rolle og ser, at sygdom er noget, vi selv skaber ud fra en ubalance og en uhensigtsmæssig adfærd, får vi en helt anden styrke og empowerment. Og på samme måde er det med vores tænder. De er koblet op på en højere bevidsthed, og de råber ad os, når vi opfører os uhensigtsmæssigt over for os selv.

“Det fysiske og det psykiske kan ikke adskilles! Alle følelser mærkes i kroppen, men hvis vi ikke anerkender det, tror vi, at alle årsager skal søges uden for os selv.”

 
Dorte Bredgaard

De hvisker, taler og råber, og symptomerne er deres sprog. Alt, hvad vi bemærker, er symptomer, og det gælder noget så simpelt som mad, der kiler sig ind mellem to tænder eller tandkødet, der bløder. Hver gang vi mærker et symptom, kan vi med fordel stoppe op og gå på opdagelse i, hvad tænderne fortæller.

Det er min erfaring efter mange år som tandlæge.

Huller, der ikke gav mening

Jeg blev uddannet i 1985 og elskede mit arbejde. Jeg var meget optaget af at hjælpe mine patienter, men alligevel begyndte der hurtigt at snige sig en frustration ind. Når jeg kiggede på mine patienters tænder med videnskabens briller, undrede det mig nemlig, at nogle kun havde haft huller i den ene side eller havde haft flest huller i undermunden, mens overmunden var gået fri eller omvendt. Jeg kunne også se eksempler på, at alle tænderne var perfekte – undtagen alle seksårstænderne, som både var udborede og måske endda rodbehandlede. Nogle patienter fik mange huller, selvom de ikke spiste meget sukker, mens andre var rigtig glade for søde sager uden at få huller.

Intet af det gav rigtig mening for mig.

Da jeg havde været tandlæge i 10 år, fik jeg pludselig selv to nye huller, og jeg vidste, at jeg hverken havde ændret tandbørste- eller sukkervaner, som ellers er den forklaring, videnskaben hælder til i sådanne situationer. Jeg vidste også, at nu var jeg nødt til at finde en forklaring – både på mine huller og på de observationer, jeg allerede havde undret mig over.

Det var lidt af en opgave, jeg havde påtaget mig, og det tog en hel del år, før jeg havde fået en ny forståelse. Til gengæld kom forståelsen fra et andet sted end videnskaben – nemlig fra min indre visdom. Jeg sagde farvel til indoktrineringen og begyndte at stole på mine egne sanser.

Tænderne spejler vort indre

I dag siger jeg, at det er vores normaltilstand at have sunde tænder – uanset hvad vi spiser og uanset vores mundhygiejne. Når vi slipper en uhensigtsmæssig adfærd, vender tænderne tilbage til deres normaltilstand, og det er en helt anden måde at se det på, end historien om ”Karius og Baktus”.

Der er en basisfølelse bag enhver tandsygdom. Fx handler karies om at føle sig utilstrækkelig eller at indtage ’martyrrollen’, og tænder, der knækker, handler om at gøre sig selv mindre.

En af inspirationskilderne til at se anderledes på vores tænder kom fra en håndlæser, jeg engang så i fjernsynet. Håndlæseren forbandt fingrene med livsområder, og jeg tænkte, at måske gjaldt det samme for tænderne. Derfor gik jeg på opdagelse, og hurtigt var jeg overbevist om, at der var en sammenhæng. Alle tænder repræsenterer et livsområde.

Dorte Bredgaards oversigtskort over tændernes tilknytning til livsområder.

Nu ser jeg det sådan, at vores krop ændrer sig med alderen og tilpasser sig den nye energi, vi skal have adgang til. Puberteten fx. Derfor giver det mening for mig, at de forskellige tænder vokser frem i takt med vores udvikling. De første to mælketænder kommer frem, der hvor vi begynder at bevæge os fremad – først ved at kravle, senere ved at gå og løbe. Når vi skal begynde at forme ordene i munden og tale, får vi hjælp at de to øverste fortænder, og når vi i toårsalderen får hjørnetænderne, får vi adgang til viljestyrken. Denne nye energi skal selvfølgelig afprøves, og det er det, vi kender som ’trodsalderen’.

Når seksårstanden bryder frem, tager vi så småt hul på en ’voksen energi’, og disse tænder handler om at være hjælper, om at gøre nytte og at blive parat til skolegang og senere arbejdslivet. Disse tænder er de absolut mest udborede af alle tænderne, og det er de – efter min mening – fordi hjælperrollen og arbejdslivet er så megasvært at afbalancere. Arbejdet (lønnen) har fået for stor magt over os og udfordrer vores livskvalitet. Alt for mange mennesker er ulykkelige i deres job, men er bange for at give slip på det, eller tror ikke på, de fortjener det arbejde, hvor de er allerbedst og hvor arbejdet føles ukompliceret.

For eksempel havde jeg en klient, der havde haft tandpine et par dage. En morgen vågnede hun uden tandpine og var glad, men da hun begyndte at gøre sig klar til at gå på arbejde, vendte tandpinen tilbage. Hun ringede til tandlægen og fik en tid samme dag, ringede til arbejdet og sagde, at hun ikke kom i dag, og så forsvandt tandpinen! Hun var udmærket klar over, at jobbet ikke længere nærede hende, men var bange for at give slip på det, for hvad skulle hun ellers? Tanden kom med en kraftig opfordring til at handle på det, jo før des bedre.

Handl på det, tænderne siger

På den måde kan man også sige, at det er symptombehandling, når vi går til tandlæge og får lavet kroner, rodbehandling og huller. Når behandling ikke gør os klogere på os selv, er det at sløre symptomerne og ikke at forløse årsagen.

Det betyder ikke, at jeg er imod symptombehandling, for det kan undertiden være en trædesten, som løfter os til et niveau, hvor vi kan handle i større overensstemmelse med vores integritet. Det, jeg er imod, er, at symptombehandling anses for at være behandlingen!

Når vi adskiller det fysiske og det psykiske og tror, at sygdom kommer udefra – udløst af noget fysisk – anser jeg det for at fastholde os i hjælpeløshed, og det er jo sådan, vi har levet i alt for mange år.

Når vi i stedet bringer bevidstheden ind, starter healingen. Udfordringen er, at det ofte er svært og en stor udfordring at skabe forandring.

Det kan godt være, vi bliver opmærksomme på, at fx vores parforhold ikke er godt for os, men vi skal også være parate til at vælge det fra, og det er ikke altid, vi er det, selv om vores tænder synes, vi er. Jeg er ikke i tvivl om, at vi kan øve os i at lytte til kroppen og blive bedre og bedre til at tage mere nærende beslutninger.

“Når vi i stedet bringer bevidstheden ind, starter healingen. Udfordringen er, at det ofte er svært og en stor udfordring at skabe forandring.”

 
Dorte Bredgaard

Tandsygdomme handler primært om den energi (ordene), der ikke kommer ud af munden. Der, hvor vi bider i os, i stedet for at bide fra os. Det handler om at melde sine følelser og behov klart ud, og med klart mener jeg uden ironi, sarkasme og sidebensbemærkninger.

Tag ansvar for, hvad du føler, og hvilke behov du har, og kan de ikke opfyldes, gælder det om at få en vinkel på tingene, som ikke er skadelig for dig.

LÆS OGSÅ

Guide til det perfekte vintertøj: Her er de bedste flyverdragter og jakker

af | jul 18, 2023

TIPS&TRICKS

Guide til det perfekte vintertøj: Her er de bedste flyverdragter og jakker

Her er de bedste flyverdragter og vinterjakker til damer - på fødslen.dk.

18. november 2023 | Af Marta Wriedt | Foto: Crystal Rainbow og The Dalset

Udbuddet af flyverdragter og vinterjakker er stort. Men at finde noget, der både er varmt, lækkert og let at røre sig i, kan være svært. I denne guide har jeg samlet nogle gode bud.

Guiden blev første gang bragt i 2019, men er i denne version opdateret med blandt andet nye billeder og ændringer på dragter. Alt er specielt udvalgt af mig og noget, jeg virkelig kan anbefale. For en god ordens skyld skal det dog nævnes, at guiden rummer sponsoreret indhold.

Efteråret har efterhånden gjort sit indtog, og det er ved at være godt koldt. Som mor til to børn, der er ude i al slags vejr, stiller det krav til overtøjet.

Først og fremmest skal det være varmt, for jeg er den kuldskære type. Men det skal også være praktisk og let at røre sig i. Jeg vil kunne sidde på hug og hjælpe børnene, jeg vil kunne tumle, slås med sne, når den tid kommer, og kravle rundt i sandkassen, uden noget strammer.

Jeg har ledt, i hvad der føles som en evighed, og været mange mærker og modeller igennem. Min konklusion er, at der i forhold til flyverdragter findes rigtig mange modedragter, der egner sig bedst til gåture, og endnu flere termodragter, der nok er forholdsvis billige, men til gengæld også kun – i hvert fald for mig – fungerer som overgangsdragt.

Vil du have en varm flyverdragt, jakke eller sæt, der holder, og som du kan røre dig i, er det min erfaring, at det koster lidt. Men i mine øjne er pengene givet godt ud, hvis du går efter nogle af dem i guiden herunder. Det er i hvert fald mine favoritter og resultatet af intens søgning og virkelig mange returneringer.

Prøv dem, og vurder selv.

 

The Dalset

Flyverdragten fra The Dalset er klart et af mine bedste bud, hvis du er den aktive type – eller normalt bare føler dig “fanget” i en flyverdragt.

En af årsagerne er formentlig, at de kun har en dragt, som de til gengæld går all in på at gøre helt perfekt. For eksempel valgte de for nogle år siden at forlænge rygstykket, så dragten blev endnu lettere at bevæge sig i. Lige i min smag. Ved flere andre dragter oplever jeg, at det netop er her, den føles for lille, når man skal bruge den til andet end blot gåture.

For nogle år siden valgte The Dalset også at fokusere mere på bæredygtighed, når det kommer til materialet. Således fortalte Malene Dalset dengang, at yderstoffet nu er lavet af 100% økologisk genbrugspolyester, mens thinsulate-fyldet er i “så høj grad af genbrugsmateriale, som muligt.”

Flyverdragten fra Dalset kan man røre sig i.

Flyverdragten fra The Dalset er en af de få, jeg har prøvet, som man reelt kan røre sig i. Foto: The Dalset

Flyverdragterne fra The Dalset fås i sort, blå, grå og grøn, og i tre modeller – en slim, en regular og en plus.

Selv har jeg modellen, der hedder slim, og som skaber lidt figur. Selvom den således sidder til i livet, er der absolut ikke noget, der strammer eller hæmmer bevægelsesfriheden. Herhjemme har den endda bestået “giv børnene overtøj på”-testen. For det er rent faktisk muligt at sidde ned i den og hjælpe børnene i tøjet – og det er absolut ikke nogen selvfølge, når det kommer til flyverdragter, har jeg erfaret.

At flyverdragten fra The Dalset er vildt blød at have på, er kun et plus.

Flyverdragten fra Dalset er en af mine favoritter.

Flyverdragten fra The Dalset fås i fire forskellige farver. Foto: The Dalset

Dragten har en skjult vind-/regnhætte i kraven, lækre håndledskraver med hul til tommelfingeren, elastisk taljejustering, støvlefang med trykknapper, to inderlommer, dobbelt ærmelomme og to jakkelommer.

Jeg har været mange dragter igennem, som jeg er endt med at sende retur. Men denne fra The Dalset er lavet til at røre sig i, og det mærkes.

Flyverdragterne fra The Dalset kan købes på deres webshop. Du kan desuden prøve dem i Dalsets showroom i Vedbæk.

KØB HER

 

Crystal Rainbow

For at nå frem til en flyverdragt, der passede mine behov, var jeg utallige modeller igennem. Efter tre års søgen var jeg ved at give op, og jeg begyndte derfor at udvide og ligeledes kigge efter lange jakker, som reelt kunne holde kulden fra min krop. Og de lange jakker er der mange af. Men ikke mange er som Arctic jakken fra Crystal Rainbow. Det er uden tvivl den bedste jakke, jeg har haft.

Ikke kun er den super lækker. Den er også dejlig lang og varm. Pasformen er løs, og de to store lommer i siderne virkelig praktiske, ligesom inderlommen til kort og mobil også er det. Derudover har den en stor hætte og høj krave, som beskytter ekstra mod regn og sne.

Arctic jakken, der er sort med orange for, er i øvrigt også åndbar og vindtæt.

Den er uden tvivl min ubetingede favoritjakke og kan virkelig anbefales.

Arctic jakken fra Crystal Rainbow er virkelig lækker.

Arctic jakken fra Crystal Rainbow er min ubetingede favoritjakke. Foto: Crystal Rainbow

Er du til kortere jakker, skal du prøve Crystal Rainbows nye Oversize Puffer Jacket, som fås i sort og med printet floating dreams. Denne jakke er noget af det blødeste og varmeste, jeg har prøvet, og med et par overtræksbukser klarer den fint en kold vinter.

Og ikke nok med det. Virkelig praktisk er det nemlig også, at ærmerne let kan fjernes, så den kan bruges som vest på de knapt så kolde dage. At sæsonen for den på den måde forlænges, er jeg ret stor fan af.

Oversize Puffer Jacket er fremstillet af genanvendeligt polyester og er både vandafvisende, åndbar og vandtæt. Selv bor jeg allerede i den.

Oversize Puffer Jacket kan laves om til en vest. Foto: Crystal Rainbow

Crystal Rainbow har også produceret flere flyverdragter, opdagede jeg senere. Jeg har dog kun prøvet to af dem.

En af dem er den virkelig fine Arctic flyverdragt. Den er god at røre sig i og særligt god, hvis du normalt har svært ved at finde noget, der er langt nok i overkroppen. Af samme grund vil jeg også anbefale at tage den størrelse, du normalt bruger.

Den anden dragt, jeg har prøvet og er virkelig glad for, er deres New Snowsuit, som fås i sort og lavendel. Jeg er normalt en small, men valgte en størrelse medium. Og den imponerede virkelig. Den er dejlig blød, har hætte, lommer i hoftehøjde, hvilket jeg savner på dragten fra Dalset, og mulighed for at udvide i armhulerne, hvor nogle dragter har en tendens til at sidde lidt for meget til. Som et ekstra plus er designet virkelig lækkert.

Jeg troede faktisk ikke, det var muligt at finde en dragt helt på højde med den fra Dalset. Men New Snowsuit opfylder mine krav og er tilmed testet i snevejr, uden jeg blev gennemblødt. Den kan virkelig også anbefales.

Flyverdragten fra Crystal Rainbow er helt perfekt.

New Snowsuit fra Crystal Rainbow kan absolut anbefales til dig, der ønsker en flyverdragt, du kan røre dig i. Foto: Crystal Rainbow

Crystal Rainbow har dog også meget andet lækkert og praktisk overtøj. Og en af mine andre favoritter fra dem er deres sort- og brunmønstrede Tracksuit, som jeg selv bor i, indtil vinteren sætter ind, og jeg får brug for den lange jakke eller flyverdragt.

Tracksuitet er et todelt sæt med jakke og bukser, hvilket jo er et perfekt alternativ til flyverdragten. Så er der ligesom ikke noget, der strammer over ryggen, når man skal røre sig – og det tæller op i min bog.

Bukserne til tracksuitet har dobbeltlag, men ikke decideret for. Til gengæld er de både vind- og vandtætte. Og så har de ligesom jakken lommer med lynlås. Det er virkelig rart, når der skal være plads til hundegodbidder, sten, nøgler, lommetørklæder, kort og alt det andet, mine lommer af uransaglige årsager fyldes med. Selve jakken har høj “krave” og er dejlig varm.

Jeg er, selvom jeg bevæger mig væk fra vintertøjet, også nødt til at nævne deres fantastiske Trench Coat. Den er både vind- og vandtæt og perfekt til efterårsmånederne (ja og forår- og sommermånederne for den sags skyld). Selv faldt jeg med det samme for den – ikke mindst på grund af længden og hætten. Et element, jeg har savnet fra tidligere trench coats. Og herhjemme har den allerede erstattet min regnjakke.

Tracksuitet fra Crystal Rainbow er både vindtæt, vandtæt og åndbart.

Tracksuitet fra Crystal Rainbow er både vindtæt, vandtæt og åndbart. Trench Coaten har herhjemme erstattet min regnfrakke. Foto: Crystal Rainbow

Udover Arctic jakken, New Snowsuit, Tracksuitet, Oversize Puffer Jacket og Trench Coat, som jeg selv har og virkelig kan anbefale, har Crystal Rainbow også meget andet overtøj og flere andre flyverdragter – fx deres Aviator og Bomber dragter, som jeg dog ikke selv har prøvet og derfor ikke for alvor kan udtale mig om. Crystal Rainbow har dog specialiseret sig i at designe netop det, jeg er ude efter; overtøj, som selvfølgelig gerne må se godt ud, men som endnu vigtigere også er praktisk. Derfor tør jeg godt slå et slag for disse styles også.

At deres produkter virkelig føles som god kvalitet – som noget, der reelt holder til at blive brugt – er desuden afgørende. Alt andet ville blive for dyrt for mig i længden, når jeg har to små børn, der aldrig sidder stille.

Det skal desuden nævnes, at Crystal Rainbow ifølge Lea Folmann, der står bag mærket, er kemikaliefri og ikke bruger dunfyld, læder og pels fra dyr.

Du kan købe overtøjet fra Crystal Rainbow på deres webshop.

KØB HER

 

Basic Apparel

Er dit budget knap så stort, kan jeg alternativt anbefale at kigge forbi Basic Apparel. Deres vision er at skabe komfortabelt tøj, man ønsker at bruge igen og igen, og som stilmæssigt ikke kun holder en sæson. Den tankegang kan jeg jo ret godt lide, og det synes jeg personligt også, de lever godt op til i forhold til deres Dagmar jakke.

Pasformen er, så vidt jeg er orienteret, ikke blevet ændret de sidste år. Eneste forskel er, at den nu fås i flere farver og længder. Selv ville jeg vælge Dagmar Jacket, der går til knæene, eller Dagmar Long Coat, der går lidt længere ned.

Dagmar jakken fra Basic Apparel er dejlig blød – som en lækker varm dyne. Foto: Basic Apparel

Dagmar jakken fra Basic Apparel er dejlig blød – som en lækker varm dyne. Foto: Basic Apparel

Jakken er dejlig varm og virkelig blød, og føles som en lækker dyne at have på. Det er desuden ganske smart, at lynlåsen slutter lidt over knæet, så man kan røre sig i den, og at der er knapper, man kan knappe helt ned, så den virkelig kan holde en varm, når det er nødvendigt.

Et plus er også den høje krave, så du kan pakke dig helt ind.

Du kan købe Dagmar jakken fra Basic Apparel på deres webshop.

KØB HER

 

Tolsing

Sara Tolsing har produceret Tolsing-flyverdragten siden 2012, og den er blevet finpudset flere gange. Jeg er stor fan af de nyere modeller og kan kun anbefale disse. Dog skal du være hurtig, hvis du vil have fingrene i en af dem. Sara har nemlig valgt at holde en pause med at producere den.

Sidste år kunne du få dragten i fem forskellige farver og i to forskellige slags materialer. Den ene type er blød og har shine i farven. Den anden er mere slidstærk i materialet og dermed også lidt mere stiv i det. De er forskellige i deres vandtæthed, men de er vandtætte fra 5000 mm og helt op til 10.000 mm vand.

Jeg har selv afprøvet den sorte i det slidstærke materiale. Jeg valgte en størrelse medium, selvom jeg normalt bruger small og er cirka 173 centimeter høj. Det gjorde den selvfølgelig lidt mindre kropsformet, men gav så til gengæld bedre mulighed for leg.

Sådan så flyverdragterne fra Tolsing ud sidste år - måske du kan være heldig at finde en på udsalg. Foto: Tolsing

Sådan så flyverdragterne fra Tolsing ud sidste år – måske du i år kan være heldig at finde en på udsalg. Foto: Tolsing

Indtil dragterne er udsolgt, kan du købe dem i butikken Fünf i København og på The Tolsing Collections webshop.

KØB HER

 

Uldundertøj

Jeg har igen i år også lyst til at slå et slag for et mærke, som producerer noget af det lækreste uldundertøj, og som – efter eget udsagn – er uden skadelig kemi og tungmetaller. Nemlig DILLING. Vi brugte deres uld til vores børn, da de var helt små, og først for nylig gik det op for mig, at de også producerer til voksne. For eksempel er deres leggings og bluser i merinould helt perfekte til at have indenunder flyverdragten. Men de har også både trusser, undertrøjer og meget andet.

Dilling producerer ikke kun lækkert uldundertøj til børn, men også til kvinder. Foto: Dilling

DILLING producerer ikke kun uldundertøj til børn, men også til kvinder. Foto: Dilling

Du kan købe det lækre uld fra DILLING på deres webshop.

KØB HER

 

Vil du selv kigge videre efter flyverdragter, kan du med fordel besøge butikker, der forhandler skiudstyr, rideudstyr eller er inden for kategorien friluftsliv mere generelt. Her er jeg stødt på flere udmærkede bud, som jeg dog endnu ikke selv har afprøvet. Prisen ligger tæt på dem, jeg har taget med i guiden her.

TIPS&TRICKS

Guide til det perfekte vintertøj: Her er de bedste flyverdragter og jakker

Her er de bedste flyverdragter og vinterjakker til damer - på fødslen.dk.

18. november 2023 | Af Marta Wriedt | Foto: Crystal Rainbow og The Dalset

 

Udbuddet af flyverdragter og vinterjakker er stort. Men at finde noget, der både er varmt, lækkert og let at røre sig i, kan være svært. I denne guide har jeg samlet nogle gode bud.

Guiden blev første gang bragt i 2019, men er i denne version opdateret med blandt andet nye billeder og ændringer på dragter. Alt er specielt udvalgt af mig og noget, jeg virkelig kan anbefale. For en god ordens skyld skal det dog nævnes, at guiden rummer sponsoreret indhold.

Efteråret har efterhånden gjort sit indtog, og det er ved at være godt koldt. Som mor til to børn, der er ude i al slags vejr, stiller det krav til overtøjet.

Først og fremmest skal det være varmt, for jeg er den kuldskære type. Men det skal også være praktisk og let at røre sig i. Jeg vil kunne sidde på hug og hjælpe børnene, jeg vil kunne tumle, slås med sne, når den tid kommer, og kravle rundt i sandkassen, uden noget strammer.

Jeg har ledt, i hvad der føles som en evighed, og været mange mærker og modeller igennem. Min konklusion er, at der i forhold til flyverdragter findes rigtig mange modedragter, der egner sig bedst til gåture, og endnu flere termodragter, der nok er forholdsvis billige, men til gengæld også kun – i hvert fald for mig – fungerer som overgangsdragt.

Vil du have en varm flyverdragt, jakke eller sæt, der holder, og som du kan røre dig i, er det min erfaring, at det koster lidt. Men i mine øjne er pengene givet godt ud, hvis du går efter nogle af dem i guiden herunder. Det er i hvert fald mine favoritter og resultatet af intens søgning og virkelig mange returneringer.

Prøv dem, og vurder selv.

 

The Dalset

Flyverdragten fra The Dalset er klart et af mine bedste bud, hvis du er den aktive type – eller normalt bare føler dig “fanget” i en flyverdragt.

En af årsagerne er formentlig, at de kun har en dragt, som de til gengæld går all in på at gøre helt perfekt. For eksempel valgte de for nogle år siden at forlænge rygstykket, så dragten blev endnu lettere at bevæge sig i. Lige i min smag. Ved flere andre dragter oplever jeg, at det netop er her, den føles for lille, når man skal bruge den til andet end blot gåture.

For nogle år siden valgte The Dalset også at fokusere mere på bæredygtighed, når det kommer til materialet. Således fortalte Malene Dalset dengang, at yderstoffet nu er lavet af 100% økologisk genbrugspolyester, mens thinsulate-fyldet er i “så høj grad af genbrugsmateriale, som muligt.”

Flyverdragten fra Dalset kan man røre sig i.

Flyverdragten fra The Dalset er en af de få, jeg har prøvet, som man reelt kan røre sig i. Foto: The Dalset

Flyverdragterne fra The Dalset fås i sort, blå, grå og grøn, og i tre modeller – en slim, en regular og en plus.

Selv har jeg modellen, der hedder slim, og som skaber lidt figur. Selvom den således sidder til i livet, er der absolut ikke noget, der strammer eller hæmmer bevægelsesfriheden. Herhjemme har den endda bestået “giv børnene overtøj på”-testen. For det er rent faktisk muligt at sidde ned i den og hjælpe børnene i tøjet – og det er absolut ikke nogen selvfølge, når det kommer til flyverdragter, har jeg erfaret.

At flyverdragten fra The Dalset er vildt blød at have på, er kun et plus.

Flyverdragten fra Dalset er en af mine favoritter.

Flyverdragten fra The Dalset fås i fire forskellige farver. Foto: The Dalset

Dragten har en skjult vind-/regnhætte i kraven, lækre håndledskraver med hul til tommelfingeren, elastisk taljejustering, støvlefang med trykknapper, to inderlommer, dobbelt ærmelomme og to jakkelommer.

Jeg har været mange dragter igennem, som jeg er endt med at sende retur. Men denne fra The Dalset er lavet til at røre sig i, og det mærkes.

Flyverdragterne fra The Dalset kan købes på deres webshop. Du kan desuden prøve dem i Dalsets showroom i Vedbæk.

KØB HER

 

Crystal Rainbow

For at nå frem til en flyverdragt, der passede mine behov, var jeg utallige modeller igennem. Efter tre års søgen var jeg ved at give op, og jeg begyndte derfor at udvide og ligeledes kigge efter lange jakker, som reelt kunne holde kulden fra min krop. Og de lange jakker er der mange af. Men ikke mange er som Arctic jakken fra Crystal Rainbow. Det er uden tvivl den bedste jakke, jeg har haft.

Ikke kun er den super lækker. Den er også dejlig lang og varm. Pasformen er løs, og de to store lommer i siderne virkelig praktiske, ligesom inderlommen til kort og mobil også er det. Derudover har den en stor hætte og høj krave, som beskytter ekstra mod regn og sne.

 Arctic jakken, der er sort med orange for, er i øvrigt også åndbar og vindtæt.

Den er uden tvivl min ubetingede favoritjakke og kan virkelig anbefales.

Arctic jakken fra Crystal Rainbow er virkelig lækker.

Arctic jakken fra Crystal Rainbow er min ubetingede favoritjakke. Foto: Crystal Rainbow

Er du til kortere jakker, skal du prøve Crystal Rainbows nye Oversize Puffer Jacket, som fås i sort og med printet floating dreams. Denne jakke er noget af det blødeste og varmeste, jeg har prøvet, og med et par overtræksbukser klarer den fint en kold vinter. 

Og ikke nok med det. Virkelig praktisk er det nemlig også, at ærmerne let kan fjernes, så den kan bruges som vest på de knapt så kolde dage. At sæsonen for den på den måde forlænges, er jeg ret stor fan af.

Oversize Puffer Jacket er fremstillet af genanvendeligt polyester og er både vandafvisende, åndbar og vandtæt. Selv bor jeg allerede i den.

Oversize Puffer Jacket kan laves om til en vest. Foto: Crystal Rainbow

Crystal Rainbow har også produceret flere flyverdragter, opdagede jeg senere. Jeg har dog kun prøvet to af dem.

En af dem er den virkelig fine Arctic flyverdragt. Den er god at røre sig i og særligt god, hvis du normalt har svært ved at finde noget, der er langt nok i overkroppen. Af samme grund vil jeg også anbefale at tage den størrelse, du normalt bruger.

Den anden dragt, jeg har prøvet og er virkelig glad for, er deres New Snowsuit, som fås i sort og lavendel. Jeg er normalt en small, men valgte en størrelse medium. Og den imponerede virkelig. Den er dejlig blød, har hætte, lommer i hoftehøjde, hvilket jeg savner på dragten fra Dalset, og mulighed for at udvide i armhulerne, hvor nogle dragter har en tendens til at sidde lidt for meget til. Som et ekstra plus er designet virkelig lækkert.

Jeg troede faktisk ikke, det var muligt at finde en dragt helt på højde med den fra Dalset. Men New Snowsuit opfylder mine krav og er tilmed testet i snevejr, uden jeg blev gennemblødt. Den kan virkelig også anbefales.

Flyverdragten fra Crystal Rainbow er helt perfekt.

New Snowsuit fra Crystal Rainbow kan absolut anbefales til dig, der ønsker en flyverdragt, du kan røre dig i. Foto: Crystal Rainbow

Crystal Rainbow har dog også meget andet lækkert og praktisk overtøj. Og en af mine andre favoritter fra dem er deres sort- og brunmønstrede Tracksuit, som jeg selv bor i, indtil vinteren sætter ind, og jeg får brug for den lange jakke eller flyverdragt.

Tracksuitet er et todelt sæt med jakke og bukser, hvilket jo er et perfekt alternativ til flyverdragten. Så er der ligesom ikke noget, der strammer over ryggen, når man skal røre sig – og det tæller op i min bog.

Bukserne til tracksuitet har dobbeltlag, men ikke decideret for. Til gengæld er de både vind- og vandtætte. Og så har de ligesom jakken lommer med lynlås. Det er virkelig rart, når der skal være plads til hundegodbidder, sten, nøgler, lommetørklæder, kort og alt det andet, mine lommer af uransaglige årsager fyldes med. Selve jakken har høj “krave” og er dejlig varm.

Jeg er, selvom jeg bevæger mig væk fra vintertøjet, også nødt til at nævne deres fantastiske Trench Coat. Den er både vind- og vandtæt og perfekt til efterårsmånederne (ja og forår- og sommermånederne for den sags skyld). Selv faldt jeg med det samme for den – ikke mindst på grund af længden og hætten. Et element, jeg har savnet fra tidligere trench coats. Og herhjemme har den allerede erstattet min regnjakke.

Tracksuitet fra Crystal Rainbow er både vindtæt, vandtæt og åndbart.

Tracksuitet fra Crystal Rainbow er både vindtæt, vandtæt og åndbart. Trench Coaten har herhjemme erstattet min regnfrakke. Foto: Crystal Rainbow

Udover Arctic jakken, New Snowsuit, Tracksuitet, Oversize Puffer Jacket og Trench Coat, som jeg selv har og virkelig kan anbefale, har Crystal Rainbow også meget andet overtøj og flere andre flyverdragter – fx deres Aviator og Bomber dragter, som jeg dog ikke selv har prøvet og derfor ikke for alvor kan udtale mig om. Crystal Rainbow har dog specialiseret sig i at designe netop det, jeg er ude efter; overtøj, som selvfølgelig gerne må se godt ud, men som endnu vigtigere også er praktisk. Derfor tør jeg godt slå et slag for disse styles også.

At deres produkter virkelig føles som god kvalitet – som noget, der reelt holder til at blive brugt – er desuden afgørende. Alt andet ville blive for dyrt for mig i længden, når jeg har to små børn, der aldrig sidder stille.

Det skal desuden nævnes, at Crystal Rainbow ifølge Lea Folmann, der står bag mærket, er kemikaliefri og ikke bruger dunfyld, læder og pels fra dyr.

Du kan købe overtøjet fra Crystal Rainbow på deres webshop.

KØB HER

 

Basic Apparel

Er dit budget knap så stort, kan jeg alternativt anbefale at kigge forbi Basic Apparel. Deres vision er at skabe komfortabelt tøj, man ønsker at bruge igen og igen, og som stilmæssigt ikke kun holder en sæson. Den tankegang kan jeg jo ret godt lide, og det synes jeg personligt også, de lever godt op til i forhold til deres Dagmar jakke.

Pasformen er, så vidt jeg er orienteret, ikke blevet ændret de sidste år. Eneste forskel er, at den nu fås i flere farver og længder. Selv ville jeg vælge Dagmar Jacket, der går til knæene, eller Dagmar Long Coat, der går lidt længere ned.

Dagmar jakken fra Basic Apparel er dejlig blød – som en lækker varm dyne. Foto: Basic Apparel

Dagmar jakken fra Basic Apparel er dejlig blød – som en lækker varm dyne. Foto: Basic Apparel

Jakken er dejlig varm og virkelig blød, og føles som en lækker dyne at have på. Det er desuden ganske smart, at lynlåsen slutter lidt over knæet, så man kan røre sig i den, og at der er knapper, man kan knappe helt ned, så den virkelig kan holde en varm, når det er nødvendigt.

Et plus er også den høje krave, så du kan pakke dig helt ind.

Du kan købe Dagmar jakken fra Basic Apparel på deres webshop.

KØB HER

 

Tolsing

Sara Tolsing har produceret Tolsing-flyverdragten siden 2012, og den er blevet finpudset flere gange. Jeg er stor fan af de nyere modeller og kan kun anbefale disse. Dog skal du være hurtig, hvis du vil have fingrene i en af dem. Sara har nemlig valgt at holde en pause med at producere den. 

Sidste år kunne du få dragten i fem forskellige farver og i to forskellige slags materialer. Den ene type er blød og har shine i farven. Den anden er mere slidstærk i materialet og dermed også lidt mere stiv i det. De er forskellige i deres vandtæthed, men de er vandtætte fra 5000 mm og helt op til 10.000 mm vand. 

Jeg har selv afprøvet den sorte i det slidstærke materiale. Jeg valgte en størrelse medium, selvom jeg normalt bruger small og er cirka 173 centimeter høj. Det gjorde den selvfølgelig lidt mindre kropsformet, men gav så til gengæld bedre mulighed for leg. 

Sådan så flyverdragterne fra Tolsing ud sidste år - måske du kan være heldig at finde en på udsalg. Foto: Tolsing

Sådan så flyverdragterne fra Tolsing ud sidste år – måske du i år kan være heldig at finde en på udsalg. Foto: Tolsing

Indtil dragterne er udsolgt, kan du købe dem i butikken Fünf i København og på The Tolsing Collections webshop.

KØB HER

 

Uldundertøj

Jeg har igen i år også lyst til at slå et slag for et mærke, som producerer noget af det lækreste uldundertøj, og som – efter eget udsagn – er uden skadelig kemi og tungmetaller. Nemlig DILLING. Vi brugte deres uld til vores børn, da de var helt små, og først for nylig gik det op for mig, at de også producerer til voksne. For eksempel er deres leggings og bluser i merinould helt perfekte til at have indenunder flyverdragten. Men de har også både trusser, undertrøjer og meget andet.

Dilling producerer ikke kun lækkert uldundertøj til børn, men også til kvinder. Foto: Dilling

DILLING producerer ikke kun uldundertøj til børn, men også til kvinder. Foto: Dilling

Du kan købe det lækre uld fra DILLING på deres webshop.

KØB HER

 

Vil du selv kigge videre efter flyverdragter, kan du med fordel besøge butikker, der forhandler skiudstyr, rideudstyr eller er inden for kategorien friluftsliv mere generelt. Her er jeg stødt på flere udmærkede bud, som jeg dog endnu ikke selv har afprøvet. Prisen ligger tæt på dem, jeg har taget med i guiden her.

LÆS OGSÅ

Adskillelseskulturen er kun et symptom – vores børnesyn er samfundets egentlige problem

af | apr 18, 2023

BØRNELIV

Adskillelseskulturen er kun et symptom – vores børnesyn er samfundets egentlige problem 

Den uhensigtsmæssige tilgang til børn rækker langt ud over adskillelseskulturen. Og ønsker vi forandring, må vi se på den måde, hvorpå vi ser og taler om børn, skriver Hye Marcussen.

18. april 2023 | Af Hye Marcussen | Foto: Privat

Den uhensigtsmæssige tilgang til børn rækker langt ud over adskillelseskulturen. Og ønsker vi forandring, må vi gøre noget ved den måde, hvorpå vi ser og taler om børn. 

Hye Marcussen er 37 år, uddannet på RUC med særlig interesse for kvinder og global ulighed. Pt. er hun mest optaget af børns livsvilkår og rettigheder. Du kan følge hende på Instagram her.

For et par år siden var jeg mere end noget andet optaget af kampen mod den såkaldte adskillelseskultur: den kulturelle, ja nærmest rituelle, praksis, der skiller små børn fra deres primære omsorgsgiver(e).  

Jeg var af den overbevisning, at efter de første tre år, hvis tilknytningen var værnet om, så var man ”home free.” Børnene kunne fint gå i børnehave og skole, fordi de havde fået opbygget den nødvendige kerne af selvværd. Den grundidé tror jeg stadig på, men jeg har indset, at det ikke er så simpelt endda. Den uhensigtsmæssige tilgang til børn rækker nemlig langt ud over vuggestuefænomenet. Den gennemsyrer strukturelt, diskursivt og kulturelt i et overvældende omfang vores samfund. Måden, hvorpå vi forstår og taler om børn, tror jeg, er et usynligt benspænd for den forandring, vi ønsker. 

Ufærdige mennesker

Børn er gennem generationer blevet set som ufærdige mennesker, der skulle ”tæmmes,” så de kunne blive ”rigtige” mennesker, altså voksne. Børn var forældrenes (primært patriarkens) ejendom og blev grundlæggende set som modtagere. Af voksnes opdragelse, visdom, straf, vold, kærlighed og nåde. 

 Selvom meget har ændret sig, lever vi stadig i dag med stærke levn fra dét børnesyn.  

“Måden, hvorpå vi forstår og taler om børn, tror jeg, er et usynligt benspænd for den forandring, vi ønsker.”

 
Hye Marcussen

Jeg selv var et stort barn, da revselsesretten med nød og næppe blev ophævet i Danmark i 1997. Der var næsten ligeså mange partier, der stemte imod som for ophævelsen. I dag, kun et par årtier senere, synes de fleste, at tanken om at slå børn er uhørt. 

Jeg tror, at vi i fremtiden vil synes, måden vi ser og behandler børn på i dag, er uhørt. 

For selvom der er konsensus om, at børn har rettigheder, griner de fleste, hvis man siger, de burde have stemmeret. Det er stadig langt fra vores tankegang, at børn skulle have medbestemmelse i forhold til samfundet og ikke mindst indretningen af deres eget liv. Dette vidner om, hvor dybt kulturelt indlejret synet på barnet, som værende ude af stand til at bidrage til samfundet med brugbare perspektiver og erfaringer, stadig er.

Barnets ret

Vi taler ofte om, at børnene er vores vigtigste aktiv. At de er fremtidige skatteydere, og at samfundet ikke kan være sin behandling af dem bekendt. Men frem for at tale om, at det er synd for børn, at de mistrives og behandles dårligt i systemet, vil jeg hellere flytte fokus over på rettigheder.  

“Jeg tror, at vi i fremtiden vil synes, måden vi ser og behandler børn på i dag, er uhørt.”

 
Hye Marcussen

Vi taler ikke om, at sexisme er synd for kvinder. Eller at racisme er synd for BIPOC* (*black, indigenous & people of color). Vi bør tilsvarende med børn fokusere på, hvad de har ret til, og hvorfor de har en enestående dårlig position i forhold til at gøre krav på deres rettigheder. 

Hvad hvis det var barnets ret, at samfundet på alle tænkelige måder værnede om dets tilknytning og værdighed lige fra undfangelse over fødsel til spædbarnstid, barndom og ungdom? 

Hvad hvis det blev set som værende i modstrid med et barns ret at blive efterladt i omgivelser og blandt mennesker, det ikke selv havde valgt? 

Hvad hvis det blev set som en krænkelse af et barns integritet at blive sendt i institution på Panodil, fordi forældrene ikke har ret til sygedage, indtil barnet er ordentligt raskt? 

Hvad hvis børn havde ret til en hverdag, de selv havde indflydelse på? 

Hvad hvis børn havde ret til altid at blive talt til og om med samme respekt som voksne? 

Sådan kunne jeg fortsætte. Sikkert til manges undren. Og vi er nødt til at spørge os selv, hvorfor denne forståelse af børns rettigheder virker så overvældende, kontroversiel og nærmest grinagtig? 

Her bliver begrebet childism relevant. 

“Hvad hvis det var barnets ret, at samfundet på alle tænkelige måder værnede om dets tilknytning og værdighed lige fra undfangelse over fødsel til spædbarnstid, barndom og ungdom?”

 
Hye Marcussen

Childism er en aktivistisk bevægelse samt et nyere forskningsfelt med den banebrydende anskuelse, at børn – som vi forstår dem i dag – er en social konstruktion, der ses som voksnes grundlæggende underordnede.  

Vi bør i stedet begynde at se børn som ligeværdige subjekter, hvis grundlæggende rettigheder ikke afviger fra voksnes. Vi bør begynde at behandle børn som fuldgyldige bidragsydere til samfundet og til livet.

Sprogets magt

Den udbredte framing af børn som en samfundsmæssig underskudsforretning samt en stopklods for løntrin og karriere er pragteksempler på den omtalte konstruktion af børn. Vores sprogbrug og forståelse – og dermed behandling – af børn hænger uløseligt sammen. 

Undertrykkelse bærer generelt præg af, at majoritetens umyndiggørende adfærd over for en minoritet over tid er blevet en kulturel selvfølgelighed, ingen stiller spørgsmålstegn ved. Dette hæmmer udviklingen af et sprog for de krænkelser, der faktisk foregår. Og når vi ikke har et sprog for dem, er det sværere at begribe – og bevise – at de findes. 

“Vi bør i stedet begynde at se børn som ligeværdige subjekter, hvis grundlæggende rettigheder ikke afviger fra voksnes. Vi bør begynde at behandle børn som fuldgyldige bidragsydere til samfundet og til livet.”

 
Hye Marcussen

Undertrykkelsen af børn har stort set intet sprog og foregår med den største selvfølgelighed, blandt andet fordi den undertrykte hverken har mulighed for at sige fra på en måde, vi lytter til, eller har nogen former for sanktionsmuligheder.

Børns rettigheder krænkes

En essentiel del af feminismen handler for mig om at respektere ethvert menneskes ret til sin krop, sind, tanker og oplevelser. Den ukrænkelige ret til ikke at blive defineret udefra af normer og af dem, der har magt. At ethvert menneskes egne oplevelser er lige så meget værd og har lige så meget berettigelse som majoritetens og magthavernes. At enhver har ret til medbestemmelse i sit liv. 

Disse rettigheder kæmper enhver minoritet for. Undtagen børn, der ikke har mulighed for at kæmpe. 

Lige fra hverdagsplan til det institutionelle og strukturelle plan krænkes disse rettigheder, når det kommer til børn. På hverdagsplanet er det almindeligt, at voksne fastholder barnets krop, negligerer og lukker ned for barnets følelser, laver sjov på barnets bekostning, definerer det, skælder det ud, truer og bestikker det. Alt sammen på et socialt accepteret ”hygge”-niveau som vi kalder ”opdragelse”. Vi har ydermere skabt en konsensus om, at børn – som en af de eneste grupper af borgere i samfundet – ikke bestemmer, hvad de laver, og hvem de er sammen med, til hverdag. 

“Undertrykkelsen af børn har stort set intet sprog og foregår med den største selvfølgelighed, blandt andet fordi den undertrykte hverken har mulighed for at sige fra på en måde, vi lytter til, eller har nogen former for sanktionsmuligheder.”

 
Hye Marcussen

På institutionelt og strukturelt plan er listen af krænkelser uoverskuelig, men den tidligere omtalte samfundsdiskurs om børn taler sit eget tydelige sprog sammen med det faktum, at alt, hvad der vedrører små menneskers fødsel, spædbarns- og senere børneliv, er et område, der politisk og økonomisk er underprioriteret og underbetalt som intet andet i dette samfund.

Adskillelseskultur og normeringer er symptomer

Jeg mener i tråd med childism-anskuelser, at vores manglende vedtagelse af FN’s Børnekonvention, syltning af minimumsnormeringer, adskillelseskultur samt de mange mikroaggressioner i form af ovennævnte hverdagskrænkelser er et symptom på noget dybereliggende.  

Derfor er mit fokus blevet mindre på enkeltsagerne og mere på det strukturelle. Og derfor har jeg en ambivalens i forhold til enkeltsagerne. Jeg kan slet ikke være uenig i kravet om minimumsnormeringer, og samtidig er jeg bange for, at netop enkeltsagerne hindrer en mere grundlæggende samtale om vores framing af børn. 

For hvis vi først vedkendte os som samfund, at børn er ligeværdige rettighedshavere i bogstavelig, praktisk og principiel forstand, så ville det blive umuligt at opretholde det nuværende system (både hvad angår institution, skole og dagligdags praksis). 

Derfor vil jeg slå et slag for den radikale ide, at samfundets børnesyn og grundlæggende usynliggjorte undertrykkelse af børn er roden til problemet. Og at adskillelseskultur, institutionalisering, skolesystem, fødeområdet og alle de områder, hvor børn krænkes på daglig basis, blot er symptomer.

BØRNELIV

Adskillelseskulturen er kun et symptom – vores børnesyn er samfundets egentlige problem 

Den uhensigtsmæssige tilgang til børn rækker langt ud over adskillelseskulturen. Og ønsker vi forandring, må vi se på den måde, hvorpå vi ser og taler om børn, skriver Hye Marcussen.

18. april 2023 | Af Hye Marcussen | Foto: Privat

 

Den uhensigtsmæssige tilgang til børn rækker langt ud over adskillelseskulturen. Og ønsker vi forandring, må vi gøre noget ved den måde, hvorpå vi ser og taler om børn. 

Hye Marcussen er 37 år, uddannet på RUC med særlig interesse for kvinder og global ulighed. Pt. er hun mest optaget af børns livsvilkår og rettigheder. Du kan følge hende på Instagram her.

For et par år siden var jeg mere end noget andet optaget af kampen mod den såkaldte adskillelseskultur: den kulturelle, ja nærmest rituelle, praksis, der skiller små børn fra deres primære omsorgsgiver(e).  

Jeg var af den overbevisning, at efter de første tre år, hvis tilknytningen var værnet om, så var man ”home free.” Børnene kunne fint gå i børnehave og skole, fordi de havde fået opbygget den nødvendige kerne af selvværd. Den grundidé tror jeg stadig på, men jeg har indset, at det ikke er så simpelt endda. Den uhensigtsmæssige tilgang til børn rækker nemlig langt ud over vuggestuefænomenet. Den gennemsyrer strukturelt, diskursivt og kulturelt i et overvældende omfang vores samfund. Måden, hvorpå vi forstår og taler om børn, tror jeg, er et usynligt benspænd for den forandring, vi ønsker. 

Ufærdige mennesker

Børn er gennem generationer blevet set som ufærdige mennesker, der skulle ”tæmmes,” så de kunne blive ”rigtige” mennesker, altså voksne. Børn var forældrenes (primært patriarkens) ejendom og blev grundlæggende set som modtagere. Af voksnes opdragelse, visdom, straf, vold, kærlighed og nåde. 

 Selvom meget har ændret sig, lever vi stadig i dag med stærke levn fra dét børnesyn.  

“Måden, hvorpå vi forstår og taler om børn, tror jeg, er et usynligt benspænd for den forandring, vi ønsker.”

 
Hye Marcussen

Jeg selv var et stort barn, da revselsesretten med nød og næppe blev ophævet i Danmark i 1997. Der var næsten ligeså mange partier, der stemte imod som for ophævelsen. I dag, kun et par årtier senere, synes de fleste, at tanken om at slå børn er uhørt. 

Jeg tror, at vi i fremtiden vil synes, måden vi ser og behandler børn på i dag, er uhørt. 

For selvom der er konsensus om, at børn har rettigheder, griner de fleste, hvis man siger, de burde have stemmeret. Det er stadig langt fra vores tankegang, at børn skulle have medbestemmelse i forhold til samfundet og ikke mindst indretningen af deres eget liv. Dette vidner om, hvor dybt kulturelt indlejret synet på barnet, som værende ude af stand til at bidrage til samfundet med brugbare perspektiver og erfaringer, stadig er.

Barnets ret

Vi taler ofte om, at børnene er vores vigtigste aktiv. At de er fremtidige skatteydere, og at samfundet ikke kan være sin behandling af dem bekendt. Men frem for at tale om, at det er synd for børn, at de mistrives og behandles dårligt i systemet, vil jeg hellere flytte fokus over på rettigheder.  

“Jeg tror, at vi i fremtiden vil synes, måden vi ser og behandler børn på i dag, er uhørt.”

 
Hye Marcussen

Vi taler ikke om, at sexisme er synd for kvinder. Eller at racisme er synd for BIPOC* (*black, indigenous & people of color). Vi bør tilsvarende med børn fokusere på, hvad de har ret til, og hvorfor de har en enestående dårlig position i forhold til at gøre krav på deres rettigheder. 

Hvad hvis det var barnets ret, at samfundet på alle tænkelige måder værnede om dets tilknytning og værdighed lige fra undfangelse over fødsel til spædbarnstid, barndom og ungdom? 

Hvad hvis det blev set som værende i modstrid med et barns ret at blive efterladt i omgivelser og blandt mennesker, det ikke selv havde valgt? 

Hvad hvis det blev set som en krænkelse af et barns integritet at blive sendt i institution på Panodil, fordi forældrene ikke har ret til sygedage, indtil barnet er ordentligt raskt? 

Hvad hvis børn havde ret til en hverdag, de selv havde indflydelse på? 

Hvad hvis børn havde ret til altid at blive talt til og om med samme respekt som voksne? 

Sådan kunne jeg fortsætte. Sikkert til manges undren. Og vi er nødt til at spørge os selv, hvorfor denne forståelse af børns rettigheder virker så overvældende, kontroversiel og nærmest grinagtig? 

Her bliver begrebet childism relevant. 

“Hvad hvis det var barnets ret, at samfundet på alle tænkelige måder værnede om dets tilknytning og værdighed lige fra undfangelse over fødsel til spædbarnstid, barndom og ungdom?”

 
Hye Marcussen

Childism er en aktivistisk bevægelse samt et nyere forskningsfelt med den banebrydende anskuelse, at børn – som vi forstår dem i dag – er en social konstruktion, der ses som voksnes grundlæggende underordnede.  

Vi bør i stedet begynde at se børn som ligeværdige subjekter, hvis grundlæggende rettigheder ikke afviger fra voksnes. Vi bør begynde at behandle børn som fuldgyldige bidragsydere til samfundet og til livet.

Sprogets magt

Den udbredte framing af børn som en samfundsmæssig underskudsforretning samt en stopklods for løntrin og karriere er pragteksempler på den omtalte konstruktion af børn. Vores sprogbrug og forståelse – og dermed behandling – af børn hænger uløseligt sammen. 

Undertrykkelse bærer generelt præg af, at majoritetens umyndiggørende adfærd over for en minoritet over tid er blevet en kulturel selvfølgelighed, ingen stiller spørgsmålstegn ved. Dette hæmmer udviklingen af et sprog for de krænkelser, der faktisk foregår. Og når vi ikke har et sprog for dem, er det sværere at begribe – og bevise – at de findes. 

“Vi bør i stedet begynde at se børn som ligeværdige subjekter, hvis grundlæggende rettigheder ikke afviger fra voksnes. Vi bør begynde at behandle børn som fuldgyldige bidragsydere til samfundet og til livet.”

 
Hye Marcussen

Undertrykkelsen af børn har stort set intet sprog og foregår med den største selvfølgelighed, blandt andet fordi den undertrykte hverken har mulighed for at sige fra på en måde, vi lytter til, eller har nogen former for sanktionsmuligheder.

Børns rettigheder krænkes

En essentiel del af feminismen handler for mig om at respektere ethvert menneskes ret til sin krop, sind, tanker og oplevelser. Den ukrænkelige ret til ikke at blive defineret udefra af normer og af dem, der har magt. At ethvert menneskes egne oplevelser er lige så meget værd og har lige så meget berettigelse som majoritetens og magthavernes. At enhver har ret til medbestemmelse i sit liv. 

Disse rettigheder kæmper enhver minoritet for. Undtagen børn, der ikke har mulighed for at kæmpe. 

Lige fra hverdagsplan til det institutionelle og strukturelle plan krænkes disse rettigheder, når det kommer til børn. På hverdagsplanet er det almindeligt, at voksne fastholder barnets krop, negligerer og lukker ned for barnets følelser, laver sjov på barnets bekostning, definerer det, skælder det ud, truer og bestikker det. Alt sammen på et socialt accepteret ”hygge”-niveau som vi kalder ”opdragelse”. Vi har ydermere skabt en konsensus om, at børn – som en af de eneste grupper af borgere i samfundet – ikke bestemmer, hvad de laver, og hvem de er sammen med, til hverdag. 

“Undertrykkelsen af børn har stort set intet sprog og foregår med den største selvfølgelighed, blandt andet fordi den undertrykte hverken har mulighed for at sige fra på en måde, vi lytter til, eller har nogen former for sanktionsmuligheder.”

 
Hye Marcussen

På institutionelt og strukturelt plan er listen af krænkelser uoverskuelig, men den tidligere omtalte samfundsdiskurs om børn taler sit eget tydelige sprog sammen med det faktum, at alt, hvad der vedrører små menneskers fødsel, spædbarns- og senere børneliv, er et område, der politisk og økonomisk er underprioriteret og underbetalt som intet andet i dette samfund.

Adskillelseskultur og normeringer er symptomer

Jeg mener i tråd med childism-anskuelser, at vores manglende vedtagelse af FN’s Børnekonvention, syltning af minimumsnormeringer, adskillelseskultur samt de mange mikroaggressioner i form af ovennævnte hverdagskrænkelser er et symptom på noget dybereliggende.  

Derfor er mit fokus blevet mindre på enkeltsagerne og mere på det strukturelle. Og derfor har jeg en ambivalens i forhold til enkeltsagerne. Jeg kan slet ikke være uenig i kravet om minimumsnormeringer, og samtidig er jeg bange for, at netop enkeltsagerne hindrer en mere grundlæggende samtale om vores framing af børn. 

For hvis vi først vedkendte os som samfund, at børn er ligeværdige rettighedshavere i bogstavelig, praktisk og principiel forstand, så ville det blive umuligt at opretholde det nuværende system (både hvad angår institution, skole og dagligdags praksis). 

Derfor vil jeg slå et slag for den radikale ide, at samfundets børnesyn og grundlæggende usynliggjorte undertrykkelse af børn er roden til problemet. Og at adskillelseskultur, institutionalisering, skolesystem, fødeområdet og alle de områder, hvor børn krænkes på daglig basis, blot er symptomer.

LÆS OGSÅ

Hvis vi som frie mennesker vil have magten tilbage, må vi tage tiden tilbage først

af | apr 12, 2023

ANMELDELSE

Hvis vi som frie mennesker vil have magten tilbage, må vi tage tiden tilbage først

Anmeldelse af Ærø Manifestet af Maj My Humaidan.

12. april 2023 | Af Marta Wriedt | Foto: Gyldendal

Ærø Manifestet er en kritisk bog om de normer, vi som samfund ubevidst godtager, og en kærlig påmindelse om at huske at stoppe op og reflektere over de valg, vi træffer i det liv, vi lever.

ANMELDELSE AF ÆRØ MANIFESTET I sin nye bog, Ærø Manifestet, taler Maj My Humaidan til det dybeste i mennesket. Som den lille dreng i kejserens nye klæder italesætter hun det, vi i en fortravlet hverdag med ulvetime og kvalitetstid, lader os lulle ind i og derfor ikke ser – eller snarere; tillader os at mærke.

Hun stikker til og udfordrer de normer, vi som samfund godtager, når vi afleverer vores helt små børn i institutioner, hvor aflastningen ikke foregår i kærlighed, men udelukkende er en økonomisk udveksling; ”pædagogernes tid for mine penge, og min tid til arbejdsmarkedet,” som Maj selv formulerer det.Når vi – efter at være blevet forældre – halser videre, som om intet var hændt, og blot ser børnene som en tilføjelse. Som nogle, der skal ”tilpasse sig alt det, der kom før dem.”Eller når vi måske nok mærker, at vi er ved at knække halsen, men i stedet for at stoppe op, skæver til naboen, der synes at klare det hele uden problemer, og derfor fortsætter med lukkede øjne og de samme bedøvende fortællinger.Ærø Manifestet er kritisk, men ikke fordømmende eller missionerende.Omdrejningspunktet er Majs egne erfaringer og familiens rejse til et mere bevidst liv.En rejse, hvor smerten over at moderskabet i dag er et enten ensomt eller adskilt foretagende, formuleres på en måde, der mærkes i de sår, jeg selv bærer. Og hvor den sorgfulde erkendelse af at hjælpen og alternativet ikke ligger lige for, fordi den så nødvendige landsby udgøres af institutionelle rammer med fremmede voksne, hvor forældre ikke er velkomne, vækker genklang.I Ærø Manifestet følger vi familien, der udover Maj består af gemalen, Kristian, og børnene Storm, Ilja, Live og Juno til Ærø, hvor de bryder ud af hamsterhjulet og tager børnene ud af deres institutioner og skole. Hvilket dog ikke sker uden en – igen meget genkendelig – splittelse og sårbarhed. For som Maj skriver; “det er svært at leve et naturligt liv i en ikke ret naturlig kultur.””Vi har opdaget, at det er svært at være sammen på fuld tid i et samfund, der ikke er indrettet til det. Hvis jeg tager vare på mine børn, tager jeg ikke vare på mig selv, hvis jeg tager vare på mig selv, tager jeg ikke vare på mine børn, det er en ond spiral, og hvor ender den?” spørger Maj således.Ærø Manifestet handler også om, hvor svært det er at bryde ud af illusionen om rigtigt og forkert. Om at man er nødt til at sætte sig selv fri, før man kan gøre det samme med sine børn. Om at ære sig selv og om at vriste sig fri af den følelse af tyngde og ansvar, generationer af kvinder har båret, før vi kom hertil.

“Hvis jeg tager vare på mine børn, tager jeg ikke vare på mig selv, hvis jeg tager vare på mig selv, tager jeg ikke vare på mine børn, det er en ond spiral, og hvor ender den?”

 
Maj My Humaidan

Når jeg læser Ærø Manifestet, læser jeg også en bog om parforhold. Om den indædte vrede. Om det fine, der sker, når vi lærer at sætte ord på vores ønsker og behov, om tillid og det at stå bag hinanden. ”Sammen kan vi alt, hvis vi skiftes til at holde balancen,” som Maj så poetisk skriver.Jeg læser ligeledes en fortælling om, at udvikling og ændringer tager tid, og at vi må tage os selv den tid. Ærø Manifestet er fuld af håb og er for mig en kærlig påmindelse om, at vi gerne må skifte retning – og at det kan være helt nødvendigt, når vi lever et bevidst liv.Maj og familien lader da også deres hjerte føre dem til Vejle og tilbage til Ærø igen, og fra et liv med hjemmeskole til et liv med alle fire børn i skole. Men denne gang med en anden bevidsthed og andre erfaringer, som Maj skriver:“Mine børn ved, at livet kan leves på mange måder, de forstår i deres celler betydningen af frie valg, af fordele og ulemper, og de er stadig de mest besværlige elever i deres klasselokaler, hvilket ikke kun er en god ting, men bestemt heller ikke det modsatte. Oplevelser bliver først til erfaringer, når vi har taget os tid til at reflektere over dem, og jeg har lært at se min historie som netop en samling erfaringer, der alle har deres berettigelse, uanset hvor smertefulde eller klodsede, uplanlagte eller overvældende de har været. Det er sådan, vi bliver klogere end dem, vi står på skuldrene af.”Ærø Manifestet er uden tvivl en bog, der kan og skal læses flere gange. Maj er en formidabel formidler, hun stiller spørgsmål og skriver, så det mærkes og inspirerer til refleksion og handling. Hun er en ild, hvis skær kaster lys over nogle af de ting, der skal ændres, hvis vi skal kunne leve et liv med åbne øjne.

“Oplevelser bliver først til erfaringer, når vi har taget os tid til at reflektere over dem, og jeg har lært at se min historie som netop en samling erfaringer, der alle har deres berettigelse, uanset hvor smertefulde eller klodsede, uplanlagte eller overvældende de har været.”

 
Maj My Humaidan

Mit håb er derfor, at rigtig mange vil tage sig tid til den og derefter mærke efter, hvad den sætter i gang indeni.For, som Maj selv formulerer det: “Hvis vi som frie mennesker vil have magten tilbage, må vi tage tiden tilbage først.”

Og:

”Tænk, hvis vi forstod, at det, vi hele tiden halser efter, alt sammen findes indeni og lige omkring os allerede, og at intet af det, vi måler succes på i vores kultur, kan komme med os videre, når vi en dag skal herfra.”

ANMELDELSE

Hvis vi som frie mennesker vil have magten tilbage, må vi tage tiden tilbage først

Anmeldelse af Ærø Manifestet af Maj My Humaidan.

12. april 2023 | Af Marta Gramstrup Wriedt | Foto: Gyldendal

 

Ærø Manifestet er en kritisk bog om de normer, vi som samfund ubevidst godtager, og en kærlig påmindelse om at huske at stoppe op og reflektere over de valg, vi træffer i det liv, vi lever.

 

ANMELDELSE AF ÆRØ MANIFESTET I sin nye bog, Ærø Manifestet, taler Maj My Humaidan til det dybeste i mennesket. Som den lille dreng i kejserens nye klæder italesætter hun det, vi i en fortravlet hverdag med ulvetime og kvalitetstid, lader os lulle ind i og derfor ikke ser – eller snarere; tillader os at mærke.

Hun stikker til og udfordrer de normer, vi som samfund godtager, når vi afleverer vores helt små børn i institutioner, hvor aflastningen ikke foregår i kærlighed, men udelukkende er en økonomisk udveksling; ”pædagogernes tid for mine penge, og min tid til arbejdsmarkedet,” som Maj selv formulerer det.Når vi – efter at være blevet forældre – halser videre, som om intet var hændt, og blot ser børnene som en tilføjelse. Som nogle, der skal ”tilpasse sig alt det, der kom før dem.”Eller når vi måske nok mærker, at vi er ved at knække halsen, men i stedet for at stoppe op, skæver til naboen, der synes at klare det hele uden problemer, og derfor fortsætter med lukkede øjne og de samme bedøvende fortællinger.Ærø Manifestet er kritisk, men ikke fordømmende eller missionerende.Omdrejningspunktet er Majs egne erfaringer og familiens rejse til et mere bevidst liv.En rejse, hvor smerten over at moderskabet i dag er et enten ensomt eller adskilt foretagende, formuleres på en måde, der mærkes i de sår, jeg selv bærer. Og hvor den sorgfulde erkendelse af at hjælpen og alternativet ikke ligger lige for, fordi den så nødvendige landsby udgøres af institutionelle rammer med fremmede voksne, hvor forældre ikke er velkomne, vækker genklang.I Ærø Manifestet følger vi familien, der udover Maj består af gemalen, Kristian, og børnene Storm, Ilja, Live og Juno til Ærø, hvor de bryder ud af hamsterhjulet og tager børnene ud af deres institutioner og skole. Hvilket dog ikke sker uden en – igen meget genkendelig – splittelse og sårbarhed. For som Maj skriver; “det er svært at leve et naturligt liv i en ikke ret naturlig kultur.””Vi har opdaget, at det er svært at være sammen på fuld tid i et samfund, der ikke er indrettet til det. Hvis jeg tager vare på mine børn, tager jeg ikke vare på mig selv, hvis jeg tager vare på mig selv, tager jeg ikke vare på mine børn, det er en ond spiral, og hvor ender den?” spørger Maj således.Ærø Manifestet handler også om, hvor svært det er at bryde ud af illusionen om rigtigt og forkert. Om at man er nødt til at sætte sig selv fri, før man kan gøre det samme med sine børn. Om at ære sig selv og om at vriste sig fri af den følelse af tyngde og ansvar, generationer af kvinder har båret, før vi kom hertil.

“Hvis jeg tager vare på mine børn, tager jeg ikke vare på mig selv, hvis jeg tager vare på mig selv, tager jeg ikke vare på mine børn, det er en ond spiral, og hvor ender den?”

 
Maj My Humaidan

Når jeg læser Ærø Manifestet, læser jeg også en bog om parforhold. Om den indædte vrede. Om det fine, der sker, når vi lærer at sætte ord på vores ønsker og behov, om tillid og det at stå bag hinanden. ”Sammen kan vi alt, hvis vi skiftes til at holde balancen,” som Maj så poetisk skriver.Jeg læser ligeledes en fortælling om, at udvikling og ændringer tager tid, og at vi må tage os selv den tid. Ærø Manifestet er fuld af håb og er for mig en kærlig påmindelse om, at vi gerne må skifte retning – og at det kan være helt nødvendigt, når vi lever et bevidst liv.Maj og familien lader da også deres hjerte føre dem til Vejle og tilbage til Ærø igen, og fra et liv med hjemmeskole til et liv med alle fire børn i skole. Men denne gang med en anden bevidsthed og andre erfaringer, som Maj skriver:“Mine børn ved, at livet kan leves på mange måder, de forstår i deres celler betydningen af frie valg, af fordele og ulemper, og de er stadig de mest besværlige elever i deres klasselokaler, hvilket ikke kun er en god ting, men bestemt heller ikke det modsatte. Oplevelser bliver først til erfaringer, når vi har taget os tid til at reflektere over dem, og jeg har lært at se min historie som netop en samling erfaringer, der alle har deres berettigelse, uanset hvor smertefulde eller klodsede, uplanlagte eller overvældende de har været. Det er sådan, vi bliver klogere end dem, vi står på skuldrene af.”Ærø Manifestet er uden tvivl en bog, der kan og skal læses flere gange. Maj er en formidabel formidler, hun stiller spørgsmål og skriver, så det mærkes og inspirerer til refleksion og handling. Hun er en ild, hvis skær kaster lys over nogle af de ting, der skal ændres, hvis vi skal kunne leve et liv med åbne øjne.

“Oplevelser bliver først til erfaringer, når vi har taget os tid til at reflektere over dem, og jeg har lært at se min historie som netop en samling erfaringer, der alle har deres berettigelse, uanset hvor smertefulde eller klodsede, uplanlagte eller overvældende de har været.”

 
Maj My Humaidan

Mit håb er derfor, at rigtig mange vil tage sig tid til den og derefter mærke efter, hvad den sætter i gang indeni.For, som Maj selv formulerer det: “Hvis vi som frie mennesker vil have magten tilbage, må vi tage tiden tilbage først.”

Og:

”Tænk, hvis vi forstod, at det, vi hele tiden halser efter, alt sammen findes indeni og lige omkring os allerede, og at intet af det, vi måler succes på i vores kultur, kan komme med os videre, når vi en dag skal herfra.”

 

Ærø Manifestet er skrevet af journalist Maj My Humaidan og udgivet på forlaget Gyldendal 14/4 2023.
Du kan købe bogen her (affiliate link).

Anmeldelse af Ærø Manifestet af Maj My Humaidan. 

 

LÆS OGSÅ