LIVET MED BØRN

Sandt eller falsk? Fem myter om amning

17. april 2019 | Af Marta Gramstrup Wriedt | Foto: Pixabay.com

Ammer du dit barn, kan du godt regne med at få ammehjerne, og du kan bestemt ikke blive gravid. Eller hvad? I bogen 100 myter om graviditet og fødsel endevender den erfarne jordemoder Agnete Nørrelund-Madsen en del af de mange myter, der er omkring amning.

Myte 1: Amning slanker
Jordemoderens svar: Muligvis, men ikke nok, vil mange sikkert mene. Nogle kvinder bliver åbenbart sivtynde af at amme, mens andre må lide den tort, at kiloene tilsyneladende er naglet fast til trods for maratonamning. Barnet ligger konstant ved brystet og sutter og sutter og bliver tykkere og tykkere, alt imens den ammende moder alligevel fortsætter en fin kropslig rundbuestil. Hvordan i alverden kan det lade sig gøre? Mange ammende kvinder bevæger sig mindre end før graviditeten, og det er en kendt sag, at dårlig søvn fører til indtagelse af flere kalorier. Man har både flere vågne timer at spise i, og træthed medfører for mange mindre overskud til at tænke i sunde alternativer, når den søde tand galper op. Genetik spiller ind på evnen til at tabe sig, men det gør matematik også. Det er sandt, at amning slanker, men ikke, hvis man indtager flere kalorier end amning og kroppen i øvrigt kræver. Hvis man er ammende og normalvægtig, har man brug for 475 kalorier ekstra dagligt for at holde sin vægt. Får man ikke tilnærmelsesvis de kalorier dagligt over en længere periode, vil man tabe sig.

Myte 2: Øl fremmer amningen
Jordemoderens svar: Vejledningen til trætte ammekvinder med sultne børn og indsunkne bryster har i hundreder af år været, at de skal prøve at slappe af og tage en øl. Begge dele skulle angiveligt stimulere mælkeproduktionen. Man kunne være foranlediget til at tro, at det er alkoholen, der gør forskellen. Kvinden har måske fået for lidt søvn igennem længere tid og nok heller ikke drukket meget alkohol i månedsvis, og så tænker man, at en genstand vil kunne få hende til at slappe rigtig godt af, og SÅ kommer mælken i stride strømme. Det er nu dokumenteret, at øl virker produktionsfremmende på modermælk, men da det ikke er alkoholen, der gør forskellen, bør man vælge en alkoholfri øl, da barnet ikke bør indtage ammemælk med alkohol i. Man formoder, at den fremmende effekt skyldes polysaccharider fra byg.

Myte 3: Kvinders hjerner fungerer dårligere eller langsommere i ammeperioden – også kaldet ammehjerne
Jordemoderens svar: Ifølge New Scientist viser hjernescanninger, gennemført af en psykolog fra Universiteit Leiden i Holland, at kvinders hjerner forandrer sig, når de bliver mødre. Man scannede hjernerne på nybagte mødre og nybagte fædre og sammenlignede med barnløse mænds og kvinders hjerner. Hos de nybagte mødre så man tydelige forandringer i hjernebarken, hvor områder sågar skrumpede. Forunderligt nok skrumpede lige præcis de områder, der spiller en rolle, når andre menneskers følelser og intentioner skal afkodes. Disse områder lyste op, når kvinderne så billeder af deres eget barn. Dette forklarer psykologerne med, at de nybagte mødre forfiner evnen til at aflæse deres eget barns signaler og sorterer al unødvendig opmærksomhed fra. Graviditet og fødsel menes at være styrende for denne forandring, som man ikke så hos nybagte fædre.

Myte 4: Amning giver hængebryster
Jordemoderens svar: Plastikkirurgen Brian Rinker fra Kentucky University i USA har undersøgt antagelsen om, at det er amning, der forårsager forandringer vedrørende bryster. Sammen med en gruppe kolleger interviewede han 132 kvinder, der alle havde fået lavet et brystløft. 93 % havde fået mindst ét barn, og 58 % havde ammet mindst ét barn. Resultatet af undersøgelsen viste, at der ikke var forskel på brysterne på kvinder, der havde ammet, i modsætning til kvinder, der aldrig havde ammet. Til gengæld fandt de, at der var andre årsager, der påvirkede brystformen, såsom alder, antal graviditeter og rygning. At sige, at graviditet kan give hængebryster, er mere retvisende. Og det er jeg faktisk meget glad for, for det er også min barnelærdom fra jordemoderskolen. Under graviditeten forstørres kirtlerne i brysterne, og brystvæv og hud bliver påvirket af at blive udvidet for derefter at blive mindre igen. Så nej til amning som synder. Ja til rygning og graviditet i hovedrollerne som superskurke.

Myte 5: Man kan ikke blive gravid, når man ammer
Jordemoderens svar: Denne myte lever i bedste velgående, og der er virkelig mange børn, jeg har kendskab til fra mit jordemoderarbejde, der har fået lov til at se dagens lys, fordi amning af mange betragtes som en sikker, naturlig præventionsform. Man kan altså godt blive gravid, når man ammer. Når der sker misforståelser omkring amning og prævention, er det, fordi amning influerer på kvindens ægløsning, der jo er forudsætningen for en menstruation. Når man ammer, udsættes ægløsningen i forhold til, hvis man ikke ammer. En effektiv udsættelse forudsætter blandt andet, at barnet udelukkende ammes, og at det spiser minimum seks gange i døgnet fordelt udover hele døgnet. Det er med til at mindske hormonudsvingene i kroppen og holde ægløsningen fra døren. Der skal dog ikke være meget slinger i ammevalsen til, før der fint kan snige sig en ægløsning ind. Det kan være så lidt, som at barnet pludselig sover igennem et par nætter. Der er også mange kvinder, der fuldammer mange gange over hele døgnet, og alligevel har de menstruation igen få måneder efter fødslen. Ægløsningen kommer snigende som en tyv om natten ca. 14 dage før, man får sin menstruation, og da det er under ægløsningen, man kan blive gravid, har man ikke en jordisk chance for at nå at forberede sig på, at cyklus er genoptaget. Hvis amning bruges som prævention, må man være indstillet på, at der meget vel kan komme en søster eller bror lige i slipstrømmen på det større barn.

LIVET MED BØRN

Sandt eller falsk? Fem myter om amning

17. april 2019 | Af Marta Gramstrup Wriedt | Foto: Pixabay.com

Ammer du dit barn, kan du godt regne med at få ammehjerne, og du kan bestemt ikke blive gravid. Eller hvad? I bogen 100 myter om graviditet og fødsel endevender den erfarne jordemoder Agnete Nørrelund-Madsen en del af de mange myter, der er omkring amning.

Myte 1: Amning slanker
Jordemoderens svar: Muligvis, men ikke nok, vil mange sikkert mene. Nogle kvinder bliver åbenbart sivtynde af at amme, mens andre må lide den tort, at kiloene tilsyneladende er naglet fast til trods for maratonamning. Barnet ligger konstant ved brystet og sutter og sutter og bliver tykkere og tykkere, alt imens den ammende moder alligevel fortsætter en fin kropslig rundbuestil. Hvordan i alverden kan det lade sig gøre? Mange ammende kvinder bevæger sig mindre end før graviditeten, og det er en kendt sag, at dårlig søvn fører til indtagelse af flere kalorier. Man har både flere vågne timer at spise i, og træthed medfører for mange mindre overskud til at tænke i sunde alternativer, når den søde tand galper op. Genetik spiller ind på evnen til at tabe sig, men det gør matematik også. Det er sandt, at amning slanker, men ikke, hvis man indtager flere kalorier end amning og kroppen i øvrigt kræver. Hvis man er ammende og normalvægtig, har man brug for 475 kalorier ekstra dagligt for at holde sin vægt. Får man ikke tilnærmelsesvis de kalorier dagligt over en længere periode, vil man tabe sig.

Myte 2: Øl fremmer amningen
Jordemoderens svar: Vejledningen til trætte ammekvinder med sultne børn og indsunkne bryster har i hundreder af år været, at de skal prøve at slappe af og tage en øl. Begge dele skulle angiveligt stimulere mælkeproduktionen. Man kunne være foranlediget til at tro, at det er alkoholen, der gør forskellen. Kvinden har måske fået for lidt søvn igennem længere tid og nok heller ikke drukket meget alkohol i månedsvis, og så tænker man, at en genstand vil kunne få hende til at slappe rigtig godt af, og SÅ kommer mælken i stride strømme. Det er nu dokumenteret, at øl virker produktionsfremmende på modermælk, men da det ikke er alkoholen, der gør forskellen, bør man vælge en alkoholfri øl, da barnet ikke bør indtage ammemælk med alkohol i. Man formoder, at den fremmende effekt skyldes polysaccharider fra byg.

Myte 3: Kvinders hjerner fungerer dårligere eller langsommere i ammeperioden – også kaldet ammehjerne
Jordemoderens svar: Ifølge New Scientist viser hjernescanninger, gennemført af en psykolog fra Universiteit Leiden i Holland, at kvinders hjerner forandrer sig, når de bliver mødre. Man scannede hjernerne på nybagte mødre og nybagte fædre og sammenlignede med barnløse mænds og kvinders hjerner. Hos de nybagte mødre så man tydelige forandringer i hjernebarken, hvor områder sågar skrumpede. Forunderligt nok skrumpede lige præcis de områder, der spiller en rolle, når andre menneskers følelser og intentioner skal afkodes. Disse områder lyste op, når kvinderne så billeder af deres eget barn. Dette forklarer psykologerne med, at de nybagte mødre forfiner evnen til at aflæse deres eget barns signaler og sorterer al unødvendig opmærksomhed fra. Graviditet og fødsel menes at være styrende for denne forandring, som man ikke så hos nybagte fædre.

Myte 4: Amning giver hængebryster
Jordemoderens svar: Plastikkirurgen Brian Rinker fra Kentucky University i USA har undersøgt antagelsen om, at det er amning, der forårsager forandringer vedrørende bryster. Sammen med en gruppe kolleger interviewede han 132 kvinder, der alle havde fået lavet et brystløft. 93 % havde fået mindst ét barn, og 58 % havde ammet mindst ét barn. Resultatet af undersøgelsen viste, at der ikke var forskel på brysterne på kvinder, der havde ammet, i modsætning til kvinder, der aldrig havde ammet. Til gengæld fandt de, at der var andre årsager, der påvirkede brystformen, såsom alder, antal graviditeter og rygning. At sige, at graviditet kan give hængebryster, er mere retvisende. Og det er jeg faktisk meget glad for, for det er også min barnelærdom fra jordemoderskolen. Under graviditeten forstørres kirtlerne i brysterne, og brystvæv og hud bliver påvirket af at blive udvidet for derefter at blive mindre igen. Så nej til amning som synder. Ja til rygning og graviditet i hovedrollerne som superskurke.

Myte 5: Man kan ikke blive gravid, når man ammer
Jordemoderens svar: Denne myte lever i bedste velgående, og der er virkelig mange børn, jeg har kendskab til fra mit jordemoderarbejde, der har fået lov til at se dagens lys, fordi amning af mange betragtes som en sikker, naturlig præventionsform. Man kan altså godt blive gravid, når man ammer. Når der sker misforståelser omkring amning og prævention, er det, fordi amning influerer på kvindens ægløsning, der jo er forudsætningen for en menstruation. Når man ammer, udsættes ægløsningen i forhold til, hvis man ikke ammer. En effektiv udsættelse forudsætter blandt andet, at barnet udelukkende ammes, og at det spiser minimum seks gange i døgnet fordelt udover hele døgnet. Det er med til at mindske hormonudsvingene i kroppen og holde ægløsningen fra døren. Der skal dog ikke være meget slinger i ammevalsen til, før der fint kan snige sig en ægløsning ind. Det kan være så lidt, som at barnet pludselig sover igennem et par nætter. Der er også mange kvinder, der fuldammer mange gange over hele døgnet, og alligevel har de menstruation igen få måneder efter fødslen. Ægløsningen kommer snigende som en tyv om natten ca. 14 dage før, man får sin menstruation, og da det er under ægløsningen, man kan blive gravid, har man ikke en jordisk chance for at nå at forberede sig på, at cyklus er genoptaget. Hvis amning bruges som prævention, må man være indstillet på, at der meget vel kan komme en søster eller bror lige i slipstrømmen på det større barn.

LÆS OGSÅ