Jeg skal passe mine børn, som havde jeg intet job, og arbejde, som havde jeg ingen børn

BØRNELIV

Jeg skal passe mine børn, som havde jeg intet job, og arbejde, som havde jeg ingen børn


Der stilles urimelige krav til forældre, når det kommer til reglerne omkring barnets første sygedag. Og for børnene har det store konsekvenser, lyder det i flere beretninger.

1. februar 2024 | Af Marta Wriedt | Foto: Rendy Novantino, Unsplash

 

Der stilles urimelige krav til forældre, når det kommer til reglerne omkring barnets første sygedag. Og for børnene har det store konsekvenser, lyder det i flere beretninger.

Indlægget her skal ses som en støtte til den protestbevægelse, Nanna Høyrup og Hye Marcussen har igangsat mod de ringe vilkår, langt de fleste børnefamilier har i Danmark, når det kommer til barn syg. Nanna Høyrup er tidligere pædagog og forhenværende stedfortræder for Alternativet. Hye Marcussen er uddannet fra RUC og har en særlig interesse for kvinder, global ulighed, børns livsvilkår og rettigheder. Du kan følge bevægelsen under hashtagget #rettilbarnsyg og med samme hashtag dele egne historier.

Dårlig samvittighed og følelsen af ikke helt at kunne slå til – både som mor og på arbejdspladsen – går igen i mange af de beretninger, fødslen.dk har modtaget. Og en væsentlig årsag til disse følelser er den manglende ret til at være hjemme med sit barn, når det er syg.

For mens forældre i Sverige som udgangspunkt har ret til at være hjemme med et sygt barn i op til 120 dage om året, har langt de fleste forældre i Danmark kun krav på at holde barnets første sygedag. Også selvom barnet er syg i længere tid.

Det hænger ganske enkelt ikke sammen, og derfor skal vi have ændret vilkårene, så forældre kan passe deres syge børn, og børn får den ro og nærhed, de har brug for, når de ikke er raske. Fx ved at lade os inspirere af Sverige.

Herunder har vi samlet en række beretninger fra forældre og pædagoger, som understreger problemet:

 

Jeg synes, at det er SÅ ubehageligt at skulle ringe og bede om barnets første sygedag. Jeg øver mig nærmest på forhånd i, hvad jeg skal sige, og hvad jeg kan blive spurgt om. Frygter altid at blive bedt om at møde ind til en aftenvagt i stedet.
Anonym

 

Når vi ikke selv kan/må passe vores børn, når de er syge, hvem filan skal så? Og hvad er overhovedet ok og ordentligt? Mit barn var engang syg i en måned. Vi brugte vores ferie, barnets første sygedag mm. Derudover blev barnets passet af familie med skiftende arbejdstider. Barnet græd hver morgen, når et nyt familiemedlem kom for at passe. Men vi kunne ikke blive væk fra job mere, end vi allerede have været. Det var frygteligt.
Ann-Lykke

 

Jeg har nogle gange sendt mine børn af sted, hvor de egentlig ikke var helt friske endnu. Fx hvor feberen var væk, men hvor de godt kunne have brug for en ekstra dag hjemme til lige at komme sig helt. Jeg får så dårlig samvittighed over for børnene. Vi andre bliver jo ofte også hjemme, til vi er ordentligt friske, og det er bare så hårdt at tage af sted, hvis man ikke er helt ovenpå. Så jeg tør da slet ikke tænke på, hvordan det er for et barn.
Henriette

 

“Når vi ikke selv kan/må passe vores børn, når de er syge, hvem filan skal så? Og hvad er overhovedet ok og ordentligt?”

 
Ann-Lykke

 

Forleden ridsede min leder retningslinjerne omkring barnets 1. og 2. sygedag op. Det i sig selv var fint nok. Men hun afsluttede så med at skrive, at vi skulle huske, at vi får løn. Jeg synes virkelig, den kommentar var malplaceret. Ingen ønsker syge børn – og det er faktisk heller ikke en fridag at være hjemme hos et sygt barn. Samtidig synes jeg bare, at det er så dobbelt, når jeg som pædagog i vuggestuen er frustreret over, at børn bliver afleveret uden at være friske, men næsten presses ud i at gøre det samme, fordi jeg ikke føler, at jeg kan blive hjemme ved mit eget barn.
Anonym

 

Jeg er tilbagevendt efter barsel, efter jeg har fået to skønne børn og er startet i en ny stilling, i et nyt team og med en ny leder. Det er første gang, jeg er på arbejdsmarkedet, efter jeg har fået børn. Og jeg har ikke tidligere skullet tage stilling til de regler, der er omkring barn syg. Men jeg er mildest talt chokeret over, hvor lidt tid man giver forældre og børn til at komme sig over sygdom. Vi er i den situation, at vi ikke har frygtelig meget hjælp at hente fra bedsteforældre, fordi de fortsat er på arbejdsmarkedet og bor 100 km fra os. Jeg har mulighed for at få løn under barnets første sygedag. Resten må jeg tage fra min ferie, tage uden løn eller jeg må gå i minus på timer på min flexliste, som jeg senere hen må oparbejde. Det er der bare heller ikke mulighed for, da jeg vil bruge min tid på børnene og ikke på at arbejde over. Hvad gør man under et forløb med skoldkopper? Det er ikke bare overstået på en dag. Jeg oplever, vi bliver udsat for et ualmindeligt pres.
Cathrine

 

Til en sygesamtale fik jeg for nylig at vide, at man regner med, at børn i gennemsnit har 10 sygedage om året – fem til mor og fem til far. Det skal jeg lige have fortalt til min datter i vuggestuen så.
Stine

 

“Det er så dobbelt, når jeg som pædagog i vuggestuen er frustreret over, at børn bliver afleveret uden at være friske, men næsten presses ud i at gøre det samme, fordi jeg ikke føler, at jeg kan blive hjemme ved mit eget barn.”

 
Anonym

 

Jeg er ledig, og i sidste praktikforløb sagde de, at de nok gerne ville ansætte mig, men at de var nervøse for, hvor meget mine tre børn ville være syge. Så meget for at have fået børn under uddannelse, så jeg slap for at blive valgt fra pga. mulige fremtidige barsler.
Kristine

 

Vi, min kæreste, jeg og vores to børn på 2 og 6 år, har nærmest været syge på skift de sidste to måneder. Hver gang kører det samme mønster på repeat: Hvem skal tage første sygedag; hvem har mest/mindst travlt og kan lettest undværes på job. Dag to, hvor barnet stadig er for ramt til det er fair at sende ham af sted, accepterer bedsteforældrene over 70 år at passe, selvom de har nedsat immunforsvar. Dag 3 passer bedsteforældrene igen, men ender også med at blive smittet og kan nu ikke passe hverken barn 1 eller 2, som også er blevet syg. Dag fire må en af os voksne tage en hjemmearbejdsdag, som varer on off fra tidlig morgen til sen aften på grund af de mange afbrydelser, der naturligt er i løbet af dagen med et barn syg, som behøver sin mor eller far. Samtidig har vi så dårlig samvittighed overfor arbejdspladsen. Og ofte slæber jeg mig selv af sted på job med diverse forkølelser, feber mm, da jeg jo i forvejen har fravær nok. Jeg føler mig som en dårlig mor, en dårlig medarbejder og en dårlig kollega.
Ann

 

Vi holder begge barns første sygedag, og dermed er to dage klaret. Ved længere sygdom kan jeg holde en ekstra dag. Vi har desværre ikke bedsteforældre, der kan hjælpe ved sygdom, da min mor stadig arbejder på fuldtid, og min mands mor er lungesyg og derfor nemt bliver smittet af børnene. Det er helt klart et problem, da børn jo også helst vil være hos deres forældre, når de er syge – specielt mindre børn.
Louise

 

“Ofte slæber jeg mig selv af sted på job med diverse forkølelser, feber mm, da jeg jo i forvejen har fravær nok. Jeg føler mig som en dårlig mor, en dårlig medarbejder og en dårlig kollega.”

 
Ann

 

Jeg føler altid, at jeg skal tænke super taktisk i forhold til sygdom ved mine børn. Fx ved ikke fortælle på arbejdet at mit barn er syg, mens min mand er hjemme, således, at jeg kan tage barnets første sygedag dagen efter osv.
Anonym

 

Der er flere situationer, hvor jeg – når mine børn er syge – føler mig nødsaget til selv at melde mig syg, da jeg kan være syg i op til 14 dage før, der stilles yderligere spørgsmål, samt det er med løn. Jeg ved dog også, at det kommer med en pris, da der lige pludselig er en sygesamtale, hvor jeg skal stå skoleret. Og det eneste, jeg har forsøgt, er at passe på og give det nærvær, der er behov for i min lille familie. Jeg har det frygteligt over, at vi har så ringe vilkår, og at vi ikke kan være ærlige. Faktisk er jeg vred. Jeg står med en følelse af, at jeg skal passe mine børn, som hvis jeg ikke havde et arbejde, og at jeg skal arbejde, som hvis jeg ikke havde børn.
Cathrine

 

Som pædagog i en børnehave, kan jeg sige, at børn bliver sendt syge af sted i håb om bedring den dag, og at de jo i den alder kan fortælle, om de har kastet op eller fået panodil om morgenen. Nogle dage går den, og andre må vi ringe dem hjem.
Louise

 

“Jeg står med en følelse af, at jeg skal passe mine børn, som hvis jeg ikke havde et arbejde, og at jeg skal arbejde, som hvis jeg ikke havde børn.”

 
Cathrine

 

Min mand og jeg har ofte gjort det sådan, at jeg tager barnets sygedag den ene dag, og så tager han barnets sygedag den næste dag, og så lader vi være med at sige, at det reelt er barnets anden sygedag. Jeg synes, det er en fuldstændig urimelig lovgivning, så det har jeg faktisk ingen skrupler ved at gøre.
Henriette

 

Hvor er det ærgerligt, at man skal opleve det, at ens barn er syg (eller måske er ved at blive det) som enormt stressende i stedet for, at man bare kan være nærværende og give omsorg til barnet. Mine børn har heldigvis ikke været særlig meget syge, men det er altid et puslespil, der skal gå op. Jeg har en sød mor, der altid gerne vil hjælpe, men nogle gange synes jeg, at mine børn er for syge til at blive passet af mormor.
Anonym

BØRNELIV

Jeg skal passe mine børn, som havde jeg intet job, og arbejde, som havde jeg ingen børn


Der stilles urimelige krav til forældre, når det kommer til reglerne omkring barnets første sygedag. Og for børnene har det store konsekvenser, lyder det i flere beretninger.

1. februar 2024 | Af Marta Wriedt | Foto: Rendy Novantino, Unsplash

 

Der stilles urimelige krav til forældre, når det kommer til reglerne omkring barnets første sygedag. Og for børnene har det store konsekvenser, lyder det i flere beretninger.

Indlægget her skal ses som en støtte til den protestbevægelse, Nanna Høyrup og Hye Marcussen har igangsat mod de ringe vilkår, langt de fleste børnefamilier har i Danmark, når det kommer til barn syg. Nanna Høyrup er tidligere pædagog og forhenværende stedfortræder for Alternativet. Hye Marcussen er uddannet fra RUC og har en særlig interesse for kvinder, global ulighed, børns livsvilkår og rettigheder. Du kan følge bevægelsen under hashtagget #rettilbarnsyg og med samme hashtag dele egne historier.

Dårlig samvittighed og følelsen af ikke helt at kunne slå til – både som mor og på arbejdspladsen – går igen i mange af de beretninger, fødslen.dk har modtaget. Og en væsentlig årsag til disse følelser er den manglende ret til at være hjemme med sit barn, når det er syg.

For mens forældre i Sverige som udgangspunkt har ret til at være hjemme med et sygt barn i op til 120 dage om året, har langt de fleste forældre i Danmark kun krav på at holde barnets første sygedag. Også selvom barnet er syg i længere tid.

Det hænger ganske enkelt ikke sammen, og derfor skal vi have ændret vilkårene, så forældre kan passe deres syge børn, og børn får den ro og nærhed, de har brug for, når de ikke er raske. Fx ved at lade os inspirere af Sverige.

Herunder har vi samlet en række beretninger fra forældre og pædagoger, som understreger problemet:

 

Jeg synes, at det er SÅ ubehageligt at skulle ringe og bede om barnets første sygedag. Jeg øver mig nærmest på forhånd i, hvad jeg skal sige, og hvad jeg kan blive spurgt om. Frygter altid at blive bedt om at møde ind til en aftenvagt i stedet.
Anonym

 

Når vi ikke selv kan/må passe vores børn, når de er syge, hvem filan skal så? Og hvad er overhovedet ok og ordentligt? Mit barn var engang syg i en måned. Vi brugte vores ferie, barnets første sygedag mm. Derudover blev barnets passet af familie med skiftende arbejdstider. Barnet græd hver morgen, når et nyt familiemedlem kom for at passe. Men vi kunne ikke blive væk fra job mere, end vi allerede have været. Det var frygteligt.
Ann-Lykke

 

Jeg har nogle gange sendt mine børn af sted, hvor de egentlig ikke var helt friske endnu. Fx hvor feberen var væk, men hvor de godt kunne have brug for en ekstra dag hjemme til lige at komme sig helt. Jeg får så dårlig samvittighed over for børnene. Vi andre bliver jo ofte også hjemme, til vi er ordentligt friske, og det er bare så hårdt at tage af sted, hvis man ikke er helt ovenpå. Så jeg tør da slet ikke tænke på, hvordan det er for et barn.
Henriette

 

“Når vi ikke selv kan/må passe vores børn, når de er syge, hvem filan skal så? Og hvad er overhovedet ok og ordentligt?”

 
Ann-Lykke

 

Forleden ridsede min leder retningslinjerne omkring barnets 1. og 2. sygedag op. Det i sig selv var fint nok. Men hun afsluttede så med at skrive, at vi skulle huske, at vi får løn. Jeg synes virkelig, den kommentar var malplaceret. Ingen ønsker syge børn – og det er faktisk heller ikke en fridag at være hjemme hos et sygt barn. Samtidig synes jeg bare, at det er så dobbelt, når jeg som pædagog i vuggestuen er frustreret over, at børn bliver afleveret uden at være friske, men næsten presses ud i at gøre det samme, fordi jeg ikke føler, at jeg kan blive hjemme ved mit eget barn.
Anonym

 

Jeg er tilbagevendt efter barsel, efter jeg har fået to skønne børn og er startet i en ny stilling, i et nyt team og med en ny leder. Det er første gang, jeg er på arbejdsmarkedet, efter jeg har fået børn. Og jeg har ikke tidligere skullet tage stilling til de regler, der er omkring barn syg. Men jeg er mildest talt chokeret over, hvor lidt tid man giver forældre og børn til at komme sig over sygdom. Vi er i den situation, at vi ikke har frygtelig meget hjælp at hente fra bedsteforældre, fordi de fortsat er på arbejdsmarkedet og bor 100 km fra os. Jeg har mulighed for at få løn under barnets første sygedag. Resten må jeg tage fra min ferie, tage uden løn eller jeg må gå i minus på timer på min flexliste, som jeg senere hen må oparbejde. Det er der bare heller ikke mulighed for, da jeg vil bruge min tid på børnene og ikke på at arbejde over. Hvad gør man under et forløb med skoldkopper? Det er ikke bare overstået på en dag. Jeg oplever, vi bliver udsat for et ualmindeligt pres.
Cathrine

 

Til en sygesamtale fik jeg for nylig at vide, at man regner med, at børn i gennemsnit har 10 sygedage om året – fem til mor og fem til far. Det skal jeg lige have fortalt til min datter i vuggestuen så.
Stine

 

“Det er så dobbelt, når jeg som pædagog i vuggestuen er frustreret over, at børn bliver afleveret uden at være friske, men næsten presses ud i at gøre det samme, fordi jeg ikke føler, at jeg kan blive hjemme ved mit eget barn.”

 
Anonym

 

Jeg er ledig, og i sidste praktikforløb sagde de, at de nok gerne ville ansætte mig, men at de var nervøse for, hvor meget mine tre børn ville være syge. Så meget for at have fået børn under uddannelse, så jeg slap for at blive valgt fra pga. mulige fremtidige barsler.
Kristine

 

Vi, min kæreste, jeg og vores to børn på 2 og 6 år, har nærmest været syge på skift de sidste to måneder. Hver gang kører det samme mønster på repeat: Hvem skal tage første sygedag; hvem har mest/mindst travlt og kan lettest undværes på job. Dag to, hvor barnet stadig er for ramt til det er fair at sende ham af sted, accepterer bedsteforældrene over 70 år at passe, selvom de har nedsat immunforsvar. Dag 3 passer bedsteforældrene igen, men ender også med at blive smittet og kan nu ikke passe hverken barn 1 eller 2, som også er blevet syg. Dag fire må en af os voksne tage en hjemmearbejdsdag, som varer on off fra tidlig morgen til sen aften på grund af de mange afbrydelser, der naturligt er i løbet af dagen med et barn syg, som behøver sin mor eller far. Samtidig har vi så dårlig samvittighed overfor arbejdspladsen. Og ofte slæber jeg mig selv af sted på job med diverse forkølelser, feber mm, da jeg jo i forvejen har fravær nok. Jeg føler mig som en dårlig mor, en dårlig medarbejder og en dårlig kollega.
Ann

 

Vi holder begge barns første sygedag, og dermed er to dage klaret. Ved længere sygdom kan jeg holde en ekstra dag. Vi har desværre ikke bedsteforældre, der kan hjælpe ved sygdom, da min mor stadig arbejder på fuldtid, og min mands mor er lungesyg og derfor nemt bliver smittet af børnene. Det er helt klart et problem, da børn jo også helst vil være hos deres forældre, når de er syge – specielt mindre børn.
Louise

 

“Ofte slæber jeg mig selv af sted på job med diverse forkølelser, feber mm, da jeg jo i forvejen har fravær nok. Jeg føler mig som en dårlig mor, en dårlig medarbejder og en dårlig kollega.”

 
Ann

 

Jeg føler altid, at jeg skal tænke super taktisk i forhold til sygdom ved mine børn. Fx ved ikke fortælle på arbejdet at mit barn er syg, mens min mand er hjemme, således, at jeg kan tage barnets første sygedag dagen efter osv.
Anonym

 

Der er flere situationer, hvor jeg – når mine børn er syge – føler mig nødsaget til selv at melde mig syg, da jeg kan være syg i op til 14 dage før, der stilles yderligere spørgsmål, samt det er med løn. Jeg ved dog også, at det kommer med en pris, da der lige pludselig er en sygesamtale, hvor jeg skal stå skoleret. Og det eneste, jeg har forsøgt, er at passe på og give det nærvær, der er behov for i min lille familie. Jeg har det frygteligt over, at vi har så ringe vilkår, og at vi ikke kan være ærlige. Faktisk er jeg vred. Jeg står med en følelse af, at jeg skal passe mine børn, som hvis jeg ikke havde et arbejde, og at jeg skal arbejde, som hvis jeg ikke havde børn.
Cathrine

 

Som pædagog i en børnehave, kan jeg sige, at børn bliver sendt syge af sted i håb om bedring den dag, og at de jo i den alder kan fortælle, om de har kastet op eller fået panodil om morgenen. Nogle dage går den, og andre må vi ringe dem hjem.
Louise

 

“Jeg står med en følelse af, at jeg skal passe mine børn, som hvis jeg ikke havde et arbejde, og at jeg skal arbejde, som hvis jeg ikke havde børn.”

 
Cathrine

 

Min mand og jeg har ofte gjort det sådan, at jeg tager barnets sygedag den ene dag, og så tager han barnets sygedag den næste dag, og så lader vi være med at sige, at det reelt er barnets anden sygedag. Jeg synes, det er en fuldstændig urimelig lovgivning, så det har jeg faktisk ingen skrupler ved at gøre.
Henriette

 

Hvor er det ærgerligt, at man skal opleve det, at ens barn er syg (eller måske er ved at blive det) som enormt stressende i stedet for, at man bare kan være nærværende og give omsorg til barnet. Mine børn har heldigvis ikke været særlig meget syge, men det er altid et puslespil, der skal gå op. Jeg har en sød mor, der altid gerne vil hjælpe, men nogle gange synes jeg, at mine børn er for syge til at blive passet af mormor.
Anonym

LÆS OGSÅ

Fortvivlede forældre om barnets første sygedag: Det hænger jo slet ikke sammen

BØRNELIV

Fortvivlede forældre om barnets første sygedag: Det hænger jo slet ikke sammen

I Danmark har vi ringe mulighed for at tage os af vores syge børn. I Sverige ser det anderledes ud. Foto: Pixabay

18. oktober 2023 | Af Marta Wriedt | Foto: Rachel Bostwick, Pixabay

 

Rigtig mange forældre har kun ret til barnets første sygedag, men det er slet ikke nok, lyder det. Og ofte får det konsekvenser for barnet, der sendes i institution, selvom det ikke er raskt.

Indlægget her skal ses som en støtte til den protestbevægelse, Nanna Høyrup og Hye Marcussen har igangsat mod de ringe vilkår, langt de fleste børnefamilier har i Danmark, når det kommer til barn syg. Nanna Høyrup er tidligere pædagog og forhenværende stedfortræder for Alternativet. Hye Marcussen er uddannet fra RUC og har en særlig interesse for kvinder, global ulighed, børns livsvilkår og rettigheder. Du kan følge bevægelsen under hashtagget #rettilbarnsyg og med samme hashtag dele egne historier.

Mens forældre i Sverige som udgangspunkt har ret til at være hjemme med et sygt barn i op til 120 dage om året, ser det noget anderledes ud i Danmark. Her har langt de fleste forældre kun krav på at holde barns første sygedag, også selvom barnet er syg i længere tid.

Da langt fra alle har familie og venner, der kan træde til og passe, betyder det, at der for mange familiers vedkommende ofte skal tænkes kreativt for at få enderne til at hænge sammen – af og til på bekostning af børnene.

Derfor skal vi også have ændret vilkårene, så forældre kan passe deres syge børn, og børn får den ro og nærhed, de har brug for, når de ikke er raske. Fx ved at lade os inspirere af Sverige.

Herunder har vi samlet en række beretninger fra forældre og pædagoger, som understreger problemet:

 

“Jeg har stået på begge sider på samme tid. Mine tvillinger skulle starte i vuggestue, samtidig med jeg som pædagogstuderende skulle starte i halvt års lønnet praktik. Hver gang mine tvillinger, enten på samme tid eller på skift, blev syge, skulle jeg ind på kontoret og forsvare det over for min daværende leder. Hver gang vi havde sygdom, og det var der masser af i opstarten og så oven i købet i vinterperioden, stod jeg i et dilemma. Lige meget, hvad jeg gjorde, var enten arbejdspladsen eller vuggestuen utilfreds. Systemet giver ikke plads til at drage omsorg for sit syge barn.”
Fatma

 

“Da min ældste var omkring 1 år og nystartet i dagpleje, fik vi selvfølgelig alle de forventelige sygedage. Men oveni det udviklede han også hurtigt en masse mellemørebetændelser. Det resulterede i, at jeg ofte var nødt til at ringe og sige, at jeg selv var blevet smittet af, hvad end han havde. Det ledte jo så også hurtigt til sygefraværssamtaler med en frygtelig ubehagelig chef, der forventede at få en forklaring på, hvorfor mit barn ikke bare kunne passes af hans bedsteforældre. Og da beskeden var, at de jo var i job, fik jeg besked på at få fat i en reservebedste. Det var så startskuddet til, at jeg fik en meget lang stress-sygemelding og faktisk aldrig vendte tilbage til den arbejdsplads.”
Therese

 

“Jeg er kommunal dagplejer, og jeg kan ikke tælle på mine fingre, hvor mange gange børn i min flok er blev sendt syge afsted i dagpleje. Jeg oplevede, at det ofte var de samme børn, der blev sendt syge afsted. Hvis de blev ringet hjem pga. sygdom – og det skal lige siges, at der skal utrolig meget til, før vi må ringe børn hjem – har jeg af nogle forældre fået skæld ud, fordi jeg ringede dem hjem. Min erfaring fra jobbet er, at nogen forældre er svære at nå ind til i forhold til, at deres børn skal være hjemme ved sygdom. Om det skyldes pres fra arbejdsmarkedet/arbejdsgiver, eller om det skyldes den generelle tendens (jeg ser), hvor børn skal presses til at agere voksne og bare “power through,” ligesom vi voksne gør, når vi er syge, er svært at sige. I forhold til mit eget barn er det ingen hemmelighed, at jeg har meldt mig syg mange gange på mit arbejde, hvis hun har været syg i en længere periode. Vi kan simpelthen ikke få kabalen til at gå op ellers! Vi har ingen bedsteforældre eller andet netværk, der kan hjælpe os. De to omsorgsdage, man får pr. barn, får hurtigt ben at gå på. Det er jo absurd at tro, at to dage gør en forskel for børnefamilier. I foråret fik mine børn skoldkopper – de var syge i 2,5 uge. Det hang kun sammen for os, fordi jeg stadig var på barsel på det tidspunkt. Jeg ved ærlig talt ikke, hvad vi skulle have gjort, hvis vi begge havde været på arbejde der. Under corona var der ekstra regler for, hvornår børn måtte komme i daginstitution. De skulle fx være feberfri i to døgn, før de måtte komme afsted igen. Jeg havde så meget fravær både pga. egen sygdom og mit barns sygdom, at jeg blev indkaldt til sygsamtale på mit arbejde. Det var så ubehageligt! Så sad man bænket til stolen og skulle redegøre for ens fravær, mens ens leder var meget uforstående for, hvorfor man ikke havde et andet sted at sende sine børn hen ved sygdom. Udover at vi ikke har mulighed for pasning andre steder, har jeg da heller ikke lyst til, at mit barn skal passes ude ved sygdom. Hun har brug for mig eller hendes far! Jeg synes ofte, det er den ældre generation af forældre, der synes, vi piver og ikke kan forstå, hvorfor det ikke hænger sammen. Men de havde jo helt andre forudsætninger for at få det til at hænge sammen.”
Anonym

 

“Systemet giver ikke plads til at drage omsorg for sit syge barn.”

 
Fatma
 

 

“Jeg har lige været til sygefraværssamtale, fordi jeg har haft 37 sygedage det sidste år. Jeg kunne ikke fortælle dem, at de blev brugt på, at mit barn var syg, og at en barnets første sygedag ikke var nok. Jeg har et handicappet barn, der ofte bliver syg, og selvom både far og jeg tager hver vores første sygedag, er det slet ikke nok. For hvilket barn er hver gang kun syg i to dage? Vi har ingen forældre, der kan passe, og ingen kan passe ham på grund af hans diagnose, så vi er nødsaget til selv at melde os syge eller tage fri uden løn.”
Karina

 

“Da jeg var i praktik i en vuggestue, oplevede jeg engang, at et barn blev afleveret med et tykt halstørklæde på. Det var lidt underligt, da det var sommer, og da jeg tog tørklædet af barnet, opdagede jeg, at det havde en kæmpestor byld på halsen! Det så meget voldsomt ud. Vi prøvede med det samme at få ringet forældrene op, men vi kunne ikke få kontakt til dem. Efter nogle timer fik vi fat på noget andet familie, som boede for langt væk til at kunne komme og hente. I stedet ville de forsøge at få fat på forældrene. Det kunne de åbenbart godt, for kort efter vores snak ringede moderen til os, undskyldte og sagde, hun ville hente barnet om nogle timer. Det var tydeligt, at det var en meget presset mor, og hun kunne nærmest ikke se os i øjnene, da hun kom og hentede sit barn. Det er dog langt fra eneste oplevelse, jeg har haft i forbindelse med mit arbejde. Det er nemlig ganske normalt, at man modtager børn, der ikke er helt på toppen – især i efteråret. Jeg sad så sent som i går med en ven, som også er pædagog, og talte om, at nu er det “børnepanodil-sæson” (sæsonen, hvor børn bliver afleveret med en panodil i måsen, og som så får feber i løbet af formiddagen, når pillen ikke virker mere). Og jeg forstår det godt! Jeg har selv sendt tvivlsomme børn afsted eller løjet over for min arbejdsplads og sagt, at jeg selv var syg, hvis jeg kunne se, at mit barn fejlede noget, der ikke bare lige ville være overstået på en enkelt dag. For det hænger jo slet ikke sammen! Hvis dit barn er syg med fx feber, tager det jo gerne 2-3 dage, før feberen er væk, og så er der liiiige den regel med, at børn skal være feberfrie i 24 timer, inden de må komme i institution igen. Jeg er alene med tre børn, og hvordan i alverden skal det nogensinde gå op? Men afleverer man et sygt barn, risikerer man at smitte de andre børn på stuen eller pædagogerne, og det er jo også noget rigtigt møg.”
Anne

 

“Som arbejdsløs har man slet ikke ret til at have barn sygt. Heller ikke første sygedag. Så efter anbefaling fra min A-kasse (off the record) har jeg selv meldt mig syg, når min datter ikke kunne komme afsted på dage, hvor jeg havde en aftale med Jobcenteret.”
Anonym

 

“Jeg har selv sendt tvivlsomme børn afsted eller løjet over for min arbejdsplads og sagt, at jeg selv var syg, hvis jeg kunne se, at mit barn fejlede noget, der ikke bare lige ville være overstået på en enkelt dag. For det hænger jo slet ikke sammen! Hvis dit barn er syg med fx feber, tager det jo gerne 2-3 dage, før feberen er væk.”

 
Anne
 

 

“På min gamle arbejdsplads bedte min chef mig om at finde pasning til mit barn efter to dages sygdom, hvor min familie havde passet. Da mit barn fortsat var syg, meddelte jeg, at jeg ikke havde mulighed for mere pasning, og at jeg derfor ikke kunne komme, før mit barn var rask igen. Min chef meldte tilbage, at jeg skulle finde en løsning og møde op på arbejde den efterfølgende dag. Da jeg sagde, jeg ikke kunne, fordi mit barn jo var syg, gentog hun, at jeg jo nok vil finde en løsning. Dagen efter ringede jeg og meldte mig syg.”
Kit

 

”Jeg er mor til to og pædagog. Som mor har jeg oplevet, at mit barn har haft virkelig mange sygedage – særligt i vuggestuen. Jeg oplevede virkeligt mange syge børn på stuen. Børn med snot i næsen, røde øjne og voldsomt meget gråd. Det var i det hele taget ikke særlig rart at skulle aflevere i forår-, efterår- eller vintermånederne. Det oplevedes som en ond spiral. Som pædagog (og mor) oplevede jeg et særdeles stort pres for at skulle være på arbejde, hvorfor det var svært at lade mit barn blive hjemme, til det var HELT rask. Jeg har da også været til flere fraværssamtaler, og mere end en gang er jeg blevet skudt i skoene, at jeg har brugt børnenes sygedage som påskud for egne sygedage. Hvilket der slet ikke var hold i. Jeg har sågar oplevet at blive nægtet barnets anden sygedag og fået besked på at møde – og om nødvendigt tage mit febersyge og hostende barn med. Jeg har ikke oplevet nogen hjælp fra fagforening eller kollegaer, og det var meget stressende. Generelt oplever jeg et samfund, der ikke lader os forældre blive hjemme ved vores børn, til de er raske, og derved bliver andre børn syge – og det samme gør deres pædagoger. Det er noget skidt.”
Lisa

 

“Sygedage er det eneste, jeg tænker på i mine influenzavaccine-overvejelser om min datter efter brev fra Statens Serumsinstitut. Derfor gjorde jeg det ikke. Fordi jeg synes, det er forkert at tænke sådan. At det handler om effektive dage snarere end hendes helbred.“
Annette

 

“Generelt oplever jeg et samfund, der ikke lader os forældre blive hjemme ved vores børn, til de er raske, og derved bliver andre børn syge – og det samme gør deres pædagoger. Det er noget skidt.”

 
Lisa

 

”Jeg er pædagog i en vuggestue og mor til et 4-årigt børnehavebarn. Jeg føler mig lidt i begge lejre, men summa summarum er, at der i samfundets øjne ikke er plads til syge børn. Jeg har på min arbejdsplads ret til, men ikke krav på (det påpeger ledelsen tydeligt) barns første og anden sygedag. Første dag skal bruges på at finde anden pasning. På min arbejdsplads modtager jeg (ikke ofte, men det sker) sløje børn, hvor forældrene er magtesløse, fordi de ikke har flere løsninger at trække på for at kunne blive hjemme med barnet. Derudover er det heller ikke uset, at et barn bliver afleveret efter sygdom og virker lidt mat, og at vi ved middagstid, når panodilens virkning letter, må ringe barnet hjem. En enkelt gang har jeg måttet sende min søn slatten afsted, og det nev i hjertet. Jeg blev ringet op efter en time – han var helt mat og ked af det og skulle bare have sin mor. Det værste er, at det føltes mere legalt, at de ringede, for så var min arbejdsplads i hvert fald ikke i tvivl om, at den var gal. Jeg har også meldt mig selv syg, fordi mit barn var syg, og jeg var bange for at få afslag på at holde barns sygedag. Det tragikomiske for mig er, at vi melder ud til forældrene på mit arbejde, at vi ikke tager imod syge børn, og så er det et problem (og nærmest overraskende), hvis mit eget barn er syg. Børn er sjældent syge i kun to dage, og jeg er overbevist om, at en ændring i hele denne absurde måde at anskue det på, ville lette forældrenes skuldre og give børnene ro til at komme til hægterne i trygge arme og samtidig sikre de mest optimale vilkår for udvikling og trivsel – både for børnene og for familierne.”
Sofie

 

“Min kæreste og jeg arbejder på samme arbejdsplads. Vi kan derfor ikke tage barnets første og anden sygedag begge to, som hvis vi var på hver vores arbejdsplads (ved godt, det heller ikke er lovligt). Vores leder er ret træls, så hvis vi ved, at vores barns sygdom varer mere end to dage, sygemelder vi os selv. Vil vil ikke aflevere et sygt barn – så vi har en del fravær.”
Anonym

 

“Vi kaldte det klokken 13-feber i vuggestuen, hvor jeg arbejdede, fordi det tit var der, de kom op fra lur, og panodilen ikke virkede mere.”
Stine

 

“Det tragikomiske for mig er, at vi melder ud til forældrene på mit arbejde, at vi ikke tager imod syge børn, og så er det et problem (og nærmest overraskende), hvis mit eget barn er syg.”

 
Sofie

 

”Jeg gik ned med flaget blandt andet på grund af barn syg. Jeg forsøgte at følge med på et arbejdsmarked, der kun har arbejde i tankerne, og så væltede utilstrækkeligheden ind over mig. Jeg var ikke tilstrækkelig på arbejdet og heller ikke tilstrækkelig som mor. Overenskomsten siger ret til barns første sygedag til at finde anden pasning – men hvor finder man den pasning i 2023? Alle bedsteforældre arbejder. Corona hjalp ikke, da det var no go at sende børn, der ikke var 100% raske, af sted – og det hænger ved, hvilket er fornuftigt. Det hænger bare ikke sammen med virkeligheden.”
Cille

 

“Da jeg som ung, nyuddannet pædagog startede på mit første job i en vuggestue i en privilegeret kommune, glædede jeg mig. Jeg nåede dog ikke at være ansat mere end en måneds tid, før jeg mødte mit første panodilbarn. Et barn, der bliver afleveret om morgenen og synes at være friskt og glad, men som gradvist hen ad formiddagen pludselig bliver febril og træt. Forældrene havde givet barnet panodil inden aflevering i vuggestuen. Mine kollegaer måtte forklare mig, at de ofte oplevede det hos forældre, som ikke havde mulighed for at tage barn-syg. På denne måde blev barnet først ringet hjem omkring frokost, og forældrene fik på denne måde stadigvæk arbejdet. Dette er almindeligt forekommende i de danske vuggestuer, og det anses åbenbart som mere velset på arbejdspladsen at blive ringet hjem, fremfor at tage fri med sit barn. Jeg har idag valgt at gå en anden vej karrieremæssigt.”
Cecilie

 

”Da min ældste datter gik i vuggestue, tog min mand og jeg ofte begge to barns sygedage, som vi havde ret til på hver vores arbejde. På den måde kunne hun blive hjemme fire dage i træk, hvis det var nødvendigt. Dette er selvfølgelig imod reglerne, og vi sagde da heller ikke noget om det på arbejdspladsen, men der var sjældent andre muligheder end at bryde reglerne på en eller anden måde. Når et (lille) barn er sygt, er det min oplevelse, at det helst vil have en af forældrene, og det havde vi som forældre det også bedst med. Vi blev ofte rost af personalet i vuggestuen for at holde vores barn hjemme, indtil hun var helt rask, hvilket de ikke altid oplevede hos andre familier. Det er i min optik langt ude, at det, der burde være helt almindeligt og en selvfølge – at blive hjemme til man er helt rask, er noget, man skal have ros for. Nu bliver både vores ældste og lillesøster hjemmepasset, så vi slipper for at diskutere, hvem der skal blive hjemme og evt. være nødsaget til at bryde reglerne.”
Lykke

 

“Jeg gik ned med flaget blandt andet på grund af barn syg. Jeg forsøgte at følge med på et arbejdsmarked, der kun har arbejde i tankerne, og så væltede utilstrækkeligheden ind over mig. Jeg var ikke tilstrækkelig på arbejdet og heller ikke tilstrækkelig som mor.”

 
Cille
 
 
“Jeg er alene med min søn (nu 4 år), som har været meget syg. Jeg har i tre år levet med en konstant dårlig samvittighed over, at jeg ikke kan være der for ham, når han er syg. At jeg har afleveret ham i børnehave, selvom jeg hørte al hosten og så klatøjede børn. At jeg har måttet aflevere ham for hurtigt efter sygdom, eller inden han blev “for syg” til at komme afsted. At have arbejdet hjemmefra når jeg burde have været mor 100 procent. At have taget på arbejde når jeg selv var syg,  så jeg ikke skuffer FOR meget på jobbet. Og alt sammen imens kun et minimum af mit fokus egentligt er på mit arbejde. For alt, jeg har brug for, er at få lov at være mor 100 procent for mit barn, som har brug for mig.”
Anonym
 

 

“Jeg har som vuggestuepædagog oplevet mange børn blive afleveret halvsløje, dopede på panodil og “hov var hun ikke helt rask endnu, efter i ringede hende hjem med opkastsyge i går?”. 

Cecilie

 

“Jeg er alenemor og tager barnets første sygedag, og derefter melder jeg mig selv syg. Jeg nægter at sende mit barn sygt afsted. Jeg er dog heldig med at have et barn, som i en alder af 4 år kun har været syg cirka fem gange (fraset lidt snot). Og jeg er heldig med, at jeg så godt som aldrig er syg selv. For var jeg det, var jeg uden tvivl blevet hevet ind til samtale. Men jeg kan holde mig under radaren.”
Anonym

“Jeg har som vuggestuepædagog oplevet mange børn blive afleveret halvsløje, dopede på panodil.”

 
Cecilie
 

“Igennem to år som dagplejer oplevede jeg jævnligt udfordringer i forbindelse med sygdom. Sløje børn, der blev afleveret af pressede forældre. Der var ligesom en forståelse af, at med mindre der var tydelig feber eller diarre, så skulle hjulene jo køre rundt og forældrene på job. Det var ikke barnets behov for hvile og restitution, der satte udgangspunktet – og paradoksalt nok er jeg sikker på, at netop den tilgang holder liv i utallige smittekæder og på den lange bane skaber endnu mere sygdom, fravær og mistrivsel.”
Anonym

BØRNELIV

Fortvivlede forældre om barnets første sygedag: Det hænger jo slet ikke sammen

I Danmark har vi ringe mulighed for at tage os af vores syge børn. I Sverige ser det anderledes ud. Foto: Pixabay

18. oktober 2023 | Af Marta Wriedt | Foto: Rachel Bostwick, Pixabay

 

Rigtig mange forældre har kun ret til barnets første sygedag, men det er slet ikke nok, lyder det. Og ofte får det konsekvenser for barnet, der sendes i institution, selvom det ikke er raskt.

Indlægget her skal ses som en støtte til den protestbevægelse, Nanna Høyrup og Hye Marcussen har igangsat mod de ringe vilkår, langt de fleste børnefamilier har i Danmark, når det kommer til barn syg. Nanna Høyrup er tidligere pædagog og forhenværende stedfortræder for Alternativet. Hye Marcussen er uddannet fra RUC og har en særlig interesse for kvinder, global ulighed, børns livsvilkår og rettigheder. Du kan følge bevægelsen under hashtagget #rettilbarnsyg og med samme hashtag dele egne historier.

Mens forældre i Sverige som udgangspunkt har ret til at være hjemme med et sygt barn i op til 120 dage om året, ser det noget anderledes ud i Danmark. Her har langt de fleste forældre kun krav på at holde barns første sygedag, også selvom barnet er syg i længere tid.

Da langt fra alle har familie og venner, der kan træde til og passe, betyder det, at der for mange familiers vedkommende ofte skal tænkes kreativt for at få enderne til at hænge sammen – af og til på bekostning af børnene.

Derfor skal vi også have ændret vilkårene, så forældre kan passe deres syge børn, og børn får den ro og nærhed, de har brug for, når de ikke er raske. Fx ved at lade os inspirere af Sverige.

Herunder har vi samlet en række beretninger fra forældre og pædagoger, som understreger problemet:

 

“Jeg har stået på begge sider på samme tid. Mine tvillinger skulle starte i vuggestue, samtidig med jeg som pædagogstuderende skulle starte i halvt års lønnet praktik. Hver gang mine tvillinger, enten på samme tid eller på skift, blev syge, skulle jeg ind på kontoret og forsvare det over for min daværende leder. Hver gang vi havde sygdom, og det var der masser af i opstarten og så oven i købet i vinterperioden, stod jeg i et dilemma. Lige meget, hvad jeg gjorde, var enten arbejdspladsen eller vuggestuen utilfreds. Systemet giver ikke plads til at drage omsorg for sit syge barn.”
Fatma

 

“Da min ældste var omkring 1 år og nystartet i dagpleje, fik vi selvfølgelig alle de forventelige sygedage. Men oveni det udviklede han også hurtigt en masse mellemørebetændelser. Det resulterede i, at jeg ofte var nødt til at ringe og sige, at jeg selv var blevet smittet af, hvad end han havde. Det ledte jo så også hurtigt til sygefraværssamtaler med en frygtelig ubehagelig chef, der forventede at få en forklaring på, hvorfor mit barn ikke bare kunne passes af hans bedsteforældre. Og da beskeden var, at de jo var i job, fik jeg besked på at få fat i en reservebedste. Det var så startskuddet til, at jeg fik en meget lang stress-sygemelding og faktisk aldrig vendte tilbage til den arbejdsplads.”
Therese

 

“Jeg er kommunal dagplejer, og jeg kan ikke tælle på mine fingre, hvor mange gange børn i min flok er blev sendt syge afsted i dagpleje. Jeg oplevede, at det ofte var de samme børn, der blev sendt syge afsted. Hvis de blev ringet hjem pga. sygdom – og det skal lige siges, at der skal utrolig meget til, før vi må ringe børn hjem – har jeg af nogle forældre fået skæld ud, fordi jeg ringede dem hjem. Min erfaring fra jobbet er, at nogen forældre er svære at nå ind til i forhold til, at deres børn skal være hjemme ved sygdom. Om det skyldes pres fra arbejdsmarkedet/arbejdsgiver, eller om det skyldes den generelle tendens (jeg ser), hvor børn skal presses til at agere voksne og bare “power through,” ligesom vi voksne gør, når vi er syge, er svært at sige. I forhold til mit eget barn er det ingen hemmelighed, at jeg har meldt mig syg mange gange på mit arbejde, hvis hun har været syg i en længere periode. Vi kan simpelthen ikke få kabalen til at gå op ellers! Vi har ingen bedsteforældre eller andet netværk, der kan hjælpe os. De to omsorgsdage, man får pr. barn, får hurtigt ben at gå på. Det er jo absurd at tro, at to dage gør en forskel for børnefamilier. I foråret fik mine børn skoldkopper – de var syge i 2,5 uge. Det hang kun sammen for os, fordi jeg stadig var på barsel på det tidspunkt. Jeg ved ærlig talt ikke, hvad vi skulle have gjort, hvis vi begge havde været på arbejde der. Under corona var der ekstra regler for, hvornår børn måtte komme i daginstitution. De skulle fx være feberfri i to døgn, før de måtte komme afsted igen. Jeg havde så meget fravær både pga. egen sygdom og mit barns sygdom, at jeg blev indkaldt til sygsamtale på mit arbejde. Det var så ubehageligt! Så sad man bænket til stolen og skulle redegøre for ens fravær, mens ens leder var meget uforstående for, hvorfor man ikke havde et andet sted at sende sine børn hen ved sygdom. Udover at vi ikke har mulighed for pasning andre steder, har jeg da heller ikke lyst til, at mit barn skal passes ude ved sygdom. Hun har brug for mig eller hendes far! Jeg synes ofte, det er den ældre generation af forældre, der synes, vi piver og ikke kan forstå, hvorfor det ikke hænger sammen. Men de havde jo helt andre forudsætninger for at få det til at hænge sammen.”
Anonym

 

“Systemet giver ikke plads til at drage omsorg for sit syge barn.”

 
Fatma
 

 

“Jeg har lige været til sygefraværssamtale, fordi jeg har haft 37 sygedage det sidste år. Jeg kunne ikke fortælle dem, at de blev brugt på, at mit barn var syg, og at en barnets første sygedag ikke var nok. Jeg har et handicappet barn, der ofte bliver syg, og selvom både far og jeg tager hver vores første sygedag, er det slet ikke nok. For hvilket barn er hver gang kun syg i to dage? Vi har ingen forældre, der kan passe, og ingen kan passe ham på grund af hans diagnose, så vi er nødsaget til selv at melde os syge eller tage fri uden løn.”
Karina

 

“Da jeg var i praktik i en vuggestue, oplevede jeg engang, at et barn blev afleveret med et tykt halstørklæde på. Det var lidt underligt, da det var sommer, og da jeg tog tørklædet af barnet, opdagede jeg, at det havde en kæmpestor byld på halsen! Det så meget voldsomt ud. Vi prøvede med det samme at få ringet forældrene op, men vi kunne ikke få kontakt til dem. Efter nogle timer fik vi fat på noget andet familie, som boede for langt væk til at kunne komme og hente. I stedet ville de forsøge at få fat på forældrene. Det kunne de åbenbart godt, for kort efter vores snak ringede moderen til os, undskyldte og sagde, hun ville hente barnet om nogle timer. Det var tydeligt, at det var en meget presset mor, og hun kunne nærmest ikke se os i øjnene, da hun kom og hentede sit barn. Det er dog langt fra eneste oplevelse, jeg har haft i forbindelse med mit arbejde. Det er nemlig ganske normalt, at man modtager børn, der ikke er helt på toppen – især i efteråret. Jeg sad så sent som i går med en ven, som også er pædagog, og talte om, at nu er det “børnepanodil-sæson” (sæsonen, hvor børn bliver afleveret med en panodil i måsen, og som så får feber i løbet af formiddagen, når pillen ikke virker mere). Og jeg forstår det godt! Jeg har selv sendt tvivlsomme børn afsted eller løjet over for min arbejdsplads og sagt, at jeg selv var syg, hvis jeg kunne se, at mit barn fejlede noget, der ikke bare lige ville være overstået på en enkelt dag. For det hænger jo slet ikke sammen! Hvis dit barn er syg med fx feber, tager det jo gerne 2-3 dage, før feberen er væk, og så er der liiiige den regel med, at børn skal være feberfrie i 24 timer, inden de må komme i institution igen. Jeg er alene med tre børn, og hvordan i alverden skal det nogensinde gå op? Men afleverer man et sygt barn, risikerer man at smitte de andre børn på stuen eller pædagogerne, og det er jo også noget rigtigt møg.”
Anne

 

“Som arbejdsløs har man slet ikke ret til at have barn sygt. Heller ikke første sygedag. Så efter anbefaling fra min A-kasse (off the record) har jeg selv meldt mig syg, når min datter ikke kunne komme afsted på dage, hvor jeg havde en aftale med Jobcenteret.”
Anonym

 

“Jeg har selv sendt tvivlsomme børn afsted eller løjet over for min arbejdsplads og sagt, at jeg selv var syg, hvis jeg kunne se, at mit barn fejlede noget, der ikke bare lige ville være overstået på en enkelt dag. For det hænger jo slet ikke sammen! Hvis dit barn er syg med fx feber, tager det jo gerne 2-3 dage, før feberen er væk.”

 
Anne
 

 

“På min gamle arbejdsplads bedte min chef mig om at finde pasning til mit barn efter to dages sygdom, hvor min familie havde passet. Da mit barn fortsat var syg, meddelte jeg, at jeg ikke havde mulighed for mere pasning, og at jeg derfor ikke kunne komme, før mit barn var rask igen. Min chef meldte tilbage, at jeg skulle finde en løsning og møde op på arbejde den efterfølgende dag. Da jeg sagde, jeg ikke kunne, fordi mit barn jo var syg, gentog hun, at jeg jo nok vil finde en løsning. Dagen efter ringede jeg og meldte mig syg.”
Kit

 

”Jeg er mor til to og pædagog. Som mor har jeg oplevet, at mit barn har haft virkelig mange sygedage – særligt i vuggestuen. Jeg oplevede virkeligt mange syge børn på stuen. Børn med snot i næsen, røde øjne og voldsomt meget gråd. Det var i det hele taget ikke særlig rart at skulle aflevere i forår-, efterår- eller vintermånederne. Det oplevedes som en ond spiral. Som pædagog (og mor) oplevede jeg et særdeles stort pres for at skulle være på arbejde, hvorfor det var svært at lade mit barn blive hjemme, til det var HELT rask. Jeg har da også været til flere fraværssamtaler, og mere end en gang er jeg blevet skudt i skoene, at jeg har brugt børnenes sygedage som påskud for egne sygedage. Hvilket der slet ikke var hold i. Jeg har sågar oplevet at blive nægtet barnets anden sygedag og fået besked på at møde – og om nødvendigt tage mit febersyge og hostende barn med. Jeg har ikke oplevet nogen hjælp fra fagforening eller kollegaer, og det var meget stressende. Generelt oplever jeg et samfund, der ikke lader os forældre blive hjemme ved vores børn, til de er raske, og derved bliver andre børn syge – og det samme gør deres pædagoger. Det er noget skidt.”
Lisa

 

“Sygedage er det eneste, jeg tænker på i mine influenzavaccine-overvejelser om min datter efter brev fra Statens Serumsinstitut. Derfor gjorde jeg det ikke. Fordi jeg synes, det er forkert at tænke sådan. At det handler om effektive dage snarere end hendes helbred.“
Annette

 

“Generelt oplever jeg et samfund, der ikke lader os forældre blive hjemme ved vores børn, til de er raske, og derved bliver andre børn syge – og det samme gør deres pædagoger. Det er noget skidt.”

 
Lisa

 

”Jeg er pædagog i en vuggestue og mor til et 4-årigt børnehavebarn. Jeg føler mig lidt i begge lejre, men summa summarum er, at der i samfundets øjne ikke er plads til syge børn. Jeg har på min arbejdsplads ret til, men ikke krav på (det påpeger ledelsen tydeligt) barns første og anden sygedag. Første dag skal bruges på at finde anden pasning. På min arbejdsplads modtager jeg (ikke ofte, men det sker) sløje børn, hvor forældrene er magtesløse, fordi de ikke har flere løsninger at trække på for at kunne blive hjemme med barnet. Derudover er det heller ikke uset, at et barn bliver afleveret efter sygdom og virker lidt mat, og at vi ved middagstid, når panodilens virkning letter, må ringe barnet hjem. En enkelt gang har jeg måttet sende min søn slatten afsted, og det nev i hjertet. Jeg blev ringet op efter en time – han var helt mat og ked af det og skulle bare have sin mor. Det værste er, at det føltes mere legalt, at de ringede, for så var min arbejdsplads i hvert fald ikke i tvivl om, at den var gal. Jeg har også meldt mig selv syg, fordi mit barn var syg, og jeg var bange for at få afslag på at holde barns sygedag. Det tragikomiske for mig er, at vi melder ud til forældrene på mit arbejde, at vi ikke tager imod syge børn, og så er det et problem (og nærmest overraskende), hvis mit eget barn er syg. Børn er sjældent syge i kun to dage, og jeg er overbevist om, at en ændring i hele denne absurde måde at anskue det på, ville lette forældrenes skuldre og give børnene ro til at komme til hægterne i trygge arme og samtidig sikre de mest optimale vilkår for udvikling og trivsel – både for børnene og for familierne.”
Sofie

 

“Min kæreste og jeg arbejder på samme arbejdsplads. Vi kan derfor ikke tage barnets første og anden sygedag begge to, som hvis vi var på hver vores arbejdsplads (ved godt, det heller ikke er lovligt). Vores leder er ret træls, så hvis vi ved, at vores barns sygdom varer mere end to dage, sygemelder vi os selv. Vil vil ikke aflevere et sygt barn – så vi har en del fravær.”
Anonym

 

“Vi kaldte det klokken 13-feber i vuggestuen, hvor jeg arbejdede, fordi det tit var der, de kom op fra lur, og panodilen ikke virkede mere.”
Stine

 

“Det tragikomiske for mig er, at vi melder ud til forældrene på mit arbejde, at vi ikke tager imod syge børn, og så er det et problem (og nærmest overraskende), hvis mit eget barn er syg.”

 
Sofie

 

”Jeg gik ned med flaget blandt andet på grund af barn syg. Jeg forsøgte at følge med på et arbejdsmarked, der kun har arbejde i tankerne, og så væltede utilstrækkeligheden ind over mig. Jeg var ikke tilstrækkelig på arbejdet og heller ikke tilstrækkelig som mor. Overenskomsten siger ret til barns første sygedag til at finde anden pasning – men hvor finder man den pasning i 2023? Alle bedsteforældre arbejder. Corona hjalp ikke, da det var no go at sende børn, der ikke var 100% raske, af sted – og det hænger ved, hvilket er fornuftigt. Det hænger bare ikke sammen med virkeligheden.”
Cille

 

“Da jeg som ung, nyuddannet pædagog startede på mit første job i en vuggestue i en privilegeret kommune, glædede jeg mig. Jeg nåede dog ikke at være ansat mere end en måneds tid, før jeg mødte mit første panodilbarn. Et barn, der bliver afleveret om morgenen og synes at være friskt og glad, men som gradvist hen ad formiddagen pludselig bliver febril og træt. Forældrene havde givet barnet panodil inden aflevering i vuggestuen. Mine kollegaer måtte forklare mig, at de ofte oplevede det hos forældre, som ikke havde mulighed for at tage barn-syg. På denne måde blev barnet først ringet hjem omkring frokost, og forældrene fik på denne måde stadigvæk arbejdet. Dette er almindeligt forekommende i de danske vuggestuer, og det anses åbenbart som mere velset på arbejdspladsen at blive ringet hjem, fremfor at tage fri med sit barn. Jeg har idag valgt at gå en anden vej karrieremæssigt.”
Cecilie

 

”Da min ældste datter gik i vuggestue, tog min mand og jeg ofte begge to barns sygedage, som vi havde ret til på hver vores arbejde. På den måde kunne hun blive hjemme fire dage i træk, hvis det var nødvendigt. Dette er selvfølgelig imod reglerne, og vi sagde da heller ikke noget om det på arbejdspladsen, men der var sjældent andre muligheder end at bryde reglerne på en eller anden måde. Når et (lille) barn er sygt, er det min oplevelse, at det helst vil have en af forældrene, og det havde vi som forældre det også bedst med. Vi blev ofte rost af personalet i vuggestuen for at holde vores barn hjemme, indtil hun var helt rask, hvilket de ikke altid oplevede hos andre familier. Det er i min optik langt ude, at det, der burde være helt almindeligt og en selvfølge – at blive hjemme til man er helt rask, er noget, man skal have ros for. Nu bliver både vores ældste og lillesøster hjemmepasset, så vi slipper for at diskutere, hvem der skal blive hjemme og evt. være nødsaget til at bryde reglerne.”
Lykke

 

“Jeg gik ned med flaget blandt andet på grund af barn syg. Jeg forsøgte at følge med på et arbejdsmarked, der kun har arbejde i tankerne, og så væltede utilstrækkeligheden ind over mig. Jeg var ikke tilstrækkelig på arbejdet og heller ikke tilstrækkelig som mor.”

 
Cille
 
 
“Jeg er alene med min søn (nu 4 år), som har været meget syg. Jeg har i tre år levet med en konstant dårlig samvittighed over, at jeg ikke kan være der for ham, når han er syg. At jeg har afleveret ham i børnehave, selvom jeg hørte al hosten og så klatøjede børn. At jeg har måttet aflevere ham for hurtigt efter sygdom, eller inden han blev “for syg” til at komme afsted. At have arbejdet hjemmefra når jeg burde have været mor 100 procent. At have taget på arbejde når jeg selv var syg,  så jeg ikke skuffer FOR meget på jobbet. Og alt sammen imens kun et minimum af mit fokus egentligt er på mit arbejde. For alt, jeg har brug for, er at få lov at være mor 100 procent for mit barn, som har brug for mig.”
Anonym
 

 

“Jeg har som vuggestuepædagog oplevet mange børn blive afleveret halvsløje, dopede på panodil og “hov var hun ikke helt rask endnu, efter i ringede hende hjem med opkastsyge i går?”. 

Cecilie

 

“Jeg er alenemor og tager barnets første sygedag, og derefter melder jeg mig selv syg. Jeg nægter at sende mit barn sygt afsted. Jeg er dog heldig med at have et barn, som i en alder af 4 år kun har været syg cirka fem gange (fraset lidt snot). Og jeg er heldig med, at jeg så godt som aldrig er syg selv. For var jeg det, var jeg uden tvivl blevet hevet ind til samtale. Men jeg kan holde mig under radaren.”
Anonym

 

“Jeg har som vuggestuepædagog oplevet mange børn blive afleveret halvsløje, dopede på panodil.”

 
Cecilie
 
 

“Igennem to år som dagplejer oplevede jeg jævnligt udfordringer i forbindelse med sygdom. Sløje børn, der blev afleveret af pressede forældre. Der var ligesom en forståelse af, at med mindre der var tydelig feber eller diarre, så skulle hjulene jo køre rundt og forældrene på job. Det var ikke barnets behov for hvile og restitution, der satte udgangspunktet – og paradoksalt nok er jeg sikker på, at netop den tilgang holder liv i utallige smittekæder og på den lange bane skaber endnu mere sygdom, fravær og mistrivsel.”
Anonym

LÆS OGSÅ