Livets begyndelse trækker tråde – derfor skal vi forandre rammerne

BØRNELIV

Livets begyndelse trækker tråde – derfor skal vi forandre rammerne

Hvor vi engang var overbeviste om, at fostre og småbørn ikke kunne traumatiseres, ved vi i dag, at netop de er særligt sårbare overfor traumer. Det burde afføde et paradigmeskifte og sætte nye standarder for vores syn på barndom og omsorg, skriver Mathilde Riise-Jensen.

23. oktober 2022 | Af Mathilde Riise-Jensen | Foto: Pixabay

 

Hvor vi engang var overbeviste om, at fostre og småbørn ikke kunne traumatiseres, ved vi i dag, at netop de er særligt sårbare overfor traumer. Det burde afføde et paradigmeskifte og sætte nye standarder for vores syn på barndom og omsorg, skriver Mathilde Riise-Jensen.

Mathilde Riise-Jensen er 41 år, mor til Tjalfe på 4 år og gift med Kasper, som er komponist. Hun er uddannet lærer og spædbarnsterapeut. Familien bor i bofællesskab i en lille landsby på Fyn. Du kan følge hende på Instagramprofilen @thamilde.

“Alt usagt binder energi”
“Lad aldrig barnets smerte blive glemt”

Sådan lyder to centrale sætninger indenfor feltet spædbarnsterapi, der – i sin essens – fortæller noget om betydningen af forbundethed. Lad mig, i det lys, tage jer med på en færd ind i livets spæde faser og den menneskelige formbarhed.

Indtil for få årtier siden mente man, at et menneskes liv først rigtig begyndte ved fødslen. Man betragtede embryo, foster og det ufødte barn som fuldstændig afsondret fra omverden, afskærmet fra omgivelsernes påvirkning og som en organisme ude af stand til at ænse eller lagre noget som helst. Tilsvarende var opfattelsen af spædbørn, at de var tomme, primitive væsener med et begrænset sanseapparat og ringe orientering mod omverdenen, der tilmed ikke tog synderlig mén af hverken fysisk eller psykisk overlast – for “det kunne de alligevel ikke huske”, endsige mærke. Indtil ca. 1980 udførte man sågar rutinemæssigt operationer på spædbørn uden bedøvelse. Man mente nemlig ikke, de kunne føle smerte.

Siden er vi blevet utrolig meget klogere, og mange ting har ændret sig. Takket være en betydelig mængde solid forskning ved vi i dag, at fosterperioden og fødslen samt de første leveår, ubetinget, udgør de mest afgørende epoker i et menneskes liv. Ydre vilkår og hændelser samt indre fysiologiske og emotionelle tilstande udsprunget fra denne tid, sætter aftryk og trækker tråde langt op i vores voksne liv. Trådene væver et billede af vores særegne menneskelige udtryk; herunder personlighed, temperament, intelligens, nervesystem samt henholdsvis fysiske og psykiske dispositioner.

Tidlige belastninger giver øget sårbarhed

Forestil dig et spirende liv, der slår rødder i sin livmoder. Dette lille liv – embryoet – er et “ønskebarn”, men dets mor er konstant bekymret og ængstelig – af sind, men også på grund af gentagne aborter. Derfor tøver hun med at glæde sig og forbinde sig følelsesmæssigt med det liv, hun bærer. Som graviditeten skrider frem, får hun mange smerter, og komplikationer opstår. Selvom hun har mand og familie, hun elsker højt, føler hun sig alene med det svære, for hun vil ikke virke utaknemmelig eller skrøbelig – hun plejer jo at være en stærk kvinde. Fødslen er langvarig og udmattende, veerne går i stå, og det ender med akut kejsersnit. Mor og barn adskilles kortvarigt efter fødslen.

“Takket være en betydelig mængde solid forskning ved vi i dag, at fosterperioden og fødslen samt de første leveår, ubetinget, udgør de mest afgørende epoker i et menneskes liv.”

Mathilde Riise-Jensen

Under graviditet og fødsel pågår en kompleks proces, hvor sansninger og informationer udveksles mellem mor og barn. I det skildrede tilfælde vil embryoet/fostret/barnet blandt andet være eksponeret for store mængder stresshormoner og vil – med sit åbne og umodne nervesystem – være meget modtagelig. Hvis stresstilstanden og -påvirkningen er dyb og langvarig kaldes det toksisk stress. Den form er skadelig og kan påvirke hjernens udvikling negativt – i modsætning til kortvarige stressbelastninger, som betragtes som en del af en naturlig og sund udvikling, hvor nervesystemet erfarer, at der er en vej tilbage i tryghed. Derfor betegnes den positiv stress.

Selvom der ikke går en lige linje fra foster-stress eller tidligt traume til senere mistrivsel, vil et barn (som i eksemplet ovenfor), der har oplevet traumer i fosterperioden, under fødslen eller i tiden efter, med stor sandsynlighed træde ind i livet med en større sårbarhed og følsomhed. Det kan komme til udtryk ved fx lavere stresstærskel, øget sensitivitet overfor stimuli og forandringer, et større trygheds- og reguleringsbehov, et generelt ængsteligt og vagtsomt sind, større udsathed for at udvikle diverse psykiske lidelser mv. Modsat vil en rolig og ubekymret graviditet, en tryg fødsel og et spædbarn, der bliver set, mødt og holdt – fysisk og emotionelt – som udgangspunkt være beskyttende faktorer, der giver barnet en vis modstandskraft, som ofte vil reflekteres i dets væren i verden. Et sådant barn vil typisk møde verden med større grad af tryghed og tillid og være knapt så følsom overfor belastninger senere i livet.

Kroppen husker

Vi plejer at forbinde hukommelse med noget, der sker i hjernen. Forskning har vist, at det ikke kun er hjernen, der husker; kroppen har også en hukommelse. Eksempelvis vil et nyfødt barn, der adskilles fra sin mor i kortere eller længere tid efter fødslen – med det stress og ubehag det uundgåeligt fremkalder – lagre denne oplevelse i kroppens celler (den implicitte hukommelse). Barnet vil ganske vist ikke bevidst kunne genkalde sig denne tidlige erindring, men den kan aktiveres i bestemte situationer, som minder om det oprindelige traume, hvor adskillelse er omdrejningspunktet. Det kan eksempelvis være, når det skal starte i pasning, hvis en omsorgsperson trækker sig fysisk og/eller følelsesmæssigt eller ved søvn (som er lig med adskillelse for det lille barn). Den tidligt funderede implicitte hukommelse bliver således en slags skabelon for at være i og forstå verden.

“Forskning har vist, at det ikke kun er hjernen, der husker; kroppen har også en hukommelse. Eksempelvis vil et nyfødt barn, der adskilles fra sin mor i kortere eller længere tid efter fødslen – med det stress og ubehag det notorisk fremkalder – lagre denne oplevelse i kroppens celler (den implicitte hukommelse).”

Mathilde Riise-Jensen

Selvom denne tidlige “programmering” er kritisk og definerende, så er et vigtigt budskab også, at den er dynamisk – og derfor ikke determinerende. Hjernen er nemlig plastisk og kontinuerligt i stand til at danne nye neurale forbindelser under de rette betingelser. Sidstnævnte vender jeg tilbage til.

Tilknytning og nervesystem

Man kan ikke tale om traumer uden også at tale om tilknytning. Det modsatte af tilknytning er adskillelse og adskillelse kan, for det lille barn, betyde stagnation og tab af livskraft, men det kan også betyde døden. Der er blandt tilknytningsteoretikere konsensus om, at adskillelse og brud er notorisk kritisk for det lille barn. Den britiske børnelæge og psykoanalytiker Donald Winnicott skildrer den angsttilstand, som et forladt barn oplever, således:

“at gå i stykker,
at blive ved med at falde,
at dø og dø og dø,
at miste enhver antydning af håb om fornyet kontakt”.

Selvom det blot er et gæt og et konstrueret forsøg på at indkapsle og oversætte følelsen til et verbalt udtryk, er det – alt andet lige – et ganske kvalificeret gæt, som måske giver fornemmelsen for dybden af den angsttilstand, et forladt barn befinder sig i. Indenfor traumepsykologien plejer man at sige, at traumer opstår, når vi lades alene med ubehagelige oplevelser, der overstiger vores kapacitet, så vi fastfryses i nervesystemet. En voldsom oplevelse er altså ikke, nødvendigvis, traumatiserende i sig selv, men bliver det, når vi ikke har nogen at læne os ind i, som kan regulere os tilbage i tryghed. Den alenehed og alarmtilstand vil indprente sig i nervesystemet og den implicitte hukommelse.

Traumer i en adskillelseskultur

Hvor vi engang var overbeviste om, at fostre og småbørn ikke kunne traumatiseres, ved vi i dag, at netop de er særligt sårbare overfor traumer, idet deres nervesystem er “åbent” og umodent, og de tilmed endnu ikke kan tale og bruge sproget som “ventil”. Ud fra et menneskeligt, sundhedsmæssigt – og samfundsøkonomisk, perspektiv burde denne indsigtsmæssige landvinding afføde intet mindre end et paradigmeskifte og sætte nye standarder for vores syn på barndom og omsorg. Ikke mindst i lyset af den høje grad af psykisk mistrivsel, vi vidner i disse år. Derfor kan vi heller ikke komme udenom at skue det samfund, vi lever i, hvor tempo og adskillelse er menneskelige vilkår. Vilkår, der netop vanskeliggør vores biologiske behov for at knytte og forbinde os og stresser vores nervesystem på flere niveauer.

“Hvor vi engang var overbeviste om, at fostre og småbørn ikke kunne traumatiseres, ved vi i dag, at netop de er særligt sårbare overfor traumer, idet deres nervesystem er “åbent” og umodent, og de tilmed endnu ikke kan tale og bruge sproget som “ventil”. Ud fra et menneskeligt, sundhedsmæssigt – og samfundsøkonomisk, perspektiv burde denne indsigtsmæssige landvinding afføde intet mindre end et paradigmeskifte og sætte nye standarder for vores syn på barndom og omsorg.”

Mathilde Riise-Jensen

I vores kultur forventer vi, at en gravid kvinde (som udgangspunkt) er produktiv til det sidste, og mantraet “graviditet er ikke en sygdom” reflekteres direkte i vores svangreomsorg, sundhedssystem og arbejdsmarked. Vi hjælper børn til verden i sterile, kliniske miljøer og anbefaler at lægge den nyfødte i hospitalsvuggen – “for en sikkerheds skyld” (fremfor i favnen). Vi har tradition for at fravænne babyer brystet/flasken, inden de fylder et år, lære dem at falde i søvn selv og indkøre dem i daginstitution, inden de har lært at sige farvel og vi ses. Vi opmuntrer børn til tidlig uafhængighed og hylder det nemme og robuste barn. Vi lever adskilt mellem familier og generationer, og “landsbyen” er væk – erstattet af et (udpint) velfærdssystem.

Det er naturligvis en noget kantet og karikeret skildring – og der er selvsagt variationer og undtagelser, men tendensen er ikke desto mindre til at tage og føle på.

“Vi opmuntrer børn til tidlig uafhængighed og hylder det nemme og robuste barn. Vi lever adskilt mellem familier og generationer, og “landsbyen” er væk – erstattet af et (udpint) velfærdssystem.”

Mathilde Riise-Jensen

Vi lever altså, på mange måder, i en kultur, som nemt – uforvarende – kommer til at inducere traumer. Samtidig – og uheldigvis – giver denne kultur ringe forudsætninger for at kompensere for og hele de traumer, der er opstået, blandt andet grundet den hastighed, hvormed verden bevæger sig samt den adskillelsesnorm, der udfordrer tilknytning og forbundethed – både til andre og til én selv. Når vi så oveni har en vis kulturel habitus for at lægge låg på det svære, tage os sammen og komme videre, så opstår en negativ synergi, som vanskeliggør helingen yderligere og skaber en ond spiral. Og desværre er kombinationen af tidlige traumer og så tempo, adskillelsesorientering og ugunstige/stressende miljøer “giftig”.

Mistrivsel

Indenfor de seneste år har vi set en markant stigning i børn og unge, der har det svært i livet. Her må vi vogte os for de simple forklaringer, for mistrivslen har mange ansigter og forklaringerne herpå er ligeså brogede og sammensatte.

Vi er gode til at identificere “symptomerne”, da de hurtigt popper op i samfundets snævre kasser og rammer – ligesom vi også har et større maskineri til at håndtere denne dynamik. Vi er dog knapt så gode til at være nysgerrige på mistrivslens egentlige udspring. Det betyder, at “håndteringen” ofte har karakter af symptombehandling og tilpasningsstrategier. Som samfund formår vi nemlig hverken at se bagom barnets reaktioner og adfærd eller bagom det miljø, barnet færdes i. Og når vi ikke formår at forholde os nysgerrigt og kritisk til de givne rammer eller når ind til noget, der bare minder om roden, er der fare for at mange bliver misforstået, overset og hjulpet forkert/utilstrækkeligt – og mister yderligere fodfæste på dén konto.

Tidlige traumer misforstås

Tidlige traumer manifesterer sig gennem adfærd og kropslige symptomer. Her er det bemærkelsesværdigt, at der er et betydeligt overlap mellem indikationerne på tidlige traumer og så de gængse diagnoser som, i tiden, stilles i stigende omfang – fx ADHD, autisme og angst. Det efterlader en fare for at disse diagnoser forveksles – og måske i virkeligheden dækker over tidlige traumer. Det bunder dels i, at vores system i høj grad orienterer sig efter diagnoser, og dels i at der mangler generel viden om traumer indenfor “systemet”. Mit ydmyge gæt er, at der sker misforståelser ganske ofte.

Herunder er listet eksempler på, hvordan tidlige traumer kan udmønte sig hos henholdsvis spædbørn og større børn.

Eksempler på, hvordan tidlige traumer kan udmønte sig hos henholdsvis spædbørn og større børn.

Denne oversigt er ikke udtømmende, og alt er naturligvis relativt og bør ses i relation til barnets naturlige udvikling. Dertil kommer, at tilstedeværelsen af et eller flere “symptomer” ikke nødvendigvis er lig med at barnet er traumatiseret eller i decideret mistrivsel. Alt andet lige kalder denne viden på et markant ændret tankesæt i forhold til livets indledende faser – og et samfund, der spejler denne indsigt. For ligesom vi se bagom barnets reaktioner og adfærd, vi nødvendigvis også se bagom den kultur og de normer, rammer og strukturer, som udgør den – til tider – barske virkelighed, mange børns hverdagsliv udfolder sig i i dag, og som nemt kan gå hen og blive en belastningsfaktor hos en (i forvejen) sårbar sjæl.

Det er således forsimplet og forældet at betragte barnets piner og kvaler som en iboende svaghed, der kan fikses med de rette værktøjer, strategier, medicin eller terapi. Sammen med nysgerrigheden på hele barnet er vi nødt til – også – at zoome ud og betragte barnets sårbarheder i et strukturelt perspektiv, hvor rammer og ressourcer ikke nødvendigvis understøtter trivsel og udvikling, dvælen og forbundethed og derfor nemt bliver en belastende faktor, der medfører yderligere sårbarhed og udsathed.

“For ligesom vi se bagom barnets reaktioner og adfærd, vi nødvendigvis også se bagom den kultur og de normer, rammer og strukturer, som udgør den – til tider – barske virkelighed, mange børns hverdagsliv udfolder sig i i dag, og som nemt kan gå hen og blive en belastningsfaktor hos en (i forvejen) sårbar sjæl.”

Mathilde Riise-Jensen

Må jeg foreslå noget vildt; at twiste vores kollektive mindset og vende sårbarhed om og begynde at betragte det som – om ikke en styrke – så en værdifuld sladrehank, der fortæller os, når tempoet bliver for hurtigt, kravene bliver for store, adskillelsen for meget og for lang, pladsen bliver for trang og kasserne for snævre. Klemte børn må vi samle op, se, favne, forstå og “holde” – kærligt, pædagogisk og terapeutisk. Men vi må også forsøge at forandre. Ikke barnet. Men rammerne.

… OG være barnets stemme.

“Alt usagt binder energi”
“Lad aldrig barnets smerte blive glemt”

BØRNELIV

Livets begyndelse trækker tråde
– derfor skal vi forandre rammerne

Hvor vi engang var overbeviste om, at fostre og småbørn ikke kunne traumatiseres, ved vi i dag, at netop de er særligt sårbare overfor traumer. Det burde afføde et paradigmeskifte og sætte nye standarder for vores syn på barndom og omsorg, skriver Mathilde Riise-Jensen.

23. oktober 2022 | Af Mathilde Riise-Jensen | Foto: Pixabay

 

Hvor vi engang var overbeviste om, at fostre og småbørn ikke kunne traumatiseres, ved vi i dag, at netop de er særligt sårbare overfor traumer. Det burde afføde et paradigmeskifte og sætte nye standarder for vores syn på barndom og omsorg, skriver Mathilde Riise-Jensen.

Mathilde Riise-Jensen er 41 år, mor til Tjalfe på 4 år og gift med Kasper, som er komponist. Hun er uddannet lærer og spædbarnsterapeut. Familien bor i bofællesskab i en lille landsby på Fyn. Du kan følge hende på Instagramprofilen @thamilde.

“Alt usagt binder energi”
“Lad aldrig barnets smerte blive glemt”

Sådan lyder to centrale sætninger indenfor feltet spædbarnsterapi, der – i sin essens – fortæller noget om betydningen af forbundethed. Lad mig, i det lys, tage jer med på en færd ind i livets spæde faser og den menneskelige formbarhed.

Indtil for få årtier siden mente man, at et menneskes liv først rigtig begyndte ved fødslen. Man betragtede embryo, foster og det ufødte barn som fuldstændig afsondret fra omverden, afskærmet fra omgivelsernes påvirkning og som en organisme ude af stand til at ænse eller lagre noget som helst. Tilsvarende var opfattelsen af spædbørn, at de var tomme, primitive væsener med et begrænset sanseapparat og ringe orientering mod omverdenen, der tilmed ikke tog synderlig mén af hverken fysisk eller psykisk overlast – for “det kunne de alligevel ikke huske”, endsige mærke. Indtil ca. 1980 udførte man sågar rutinemæssigt operationer på spædbørn uden bedøvelse. Man mente nemlig ikke, de kunne føle smerte.

Siden er vi blevet utrolig meget klogere, og mange ting har ændret sig. Takket være en betydelig mængde solid forskning ved vi i dag, at fosterperioden og fødslen samt de første leveår, ubetinget, udgør de mest afgørende epoker i et menneskes liv. Ydre vilkår og hændelser samt indre fysiologiske og emotionelle tilstande udsprunget fra denne tid, sætter aftryk og trækker tråde langt op i vores voksne liv. Trådene væver et billede af vores særegne menneskelige udtryk; herunder personlighed, temperament, intelligens, nervesystem samt henholdsvis fysiske og psykiske dispositioner.

Tidlige belastninger giver øget sårbarhed

Forestil dig et spirende liv, der slår rødder i sin livmoder. Dette lille liv – embryoet – er et “ønskebarn”, men dets mor er konstant bekymret og ængstelig – af sind, men også på grund af gentagne aborter. Derfor tøver hun med at glæde sig og forbinde sig følelsesmæssigt med det liv, hun bærer. Som graviditeten skrider frem, får hun mange smerter, og komplikationer opstår. Selvom hun har mand og familie, hun elsker højt, føler hun sig alene med det svære, for hun vil ikke virke utaknemmelig eller skrøbelig – hun plejer jo at være en stærk kvinde. Fødslen er langvarig og udmattende, veerne går i stå, og det ender med akut kejsersnit. Mor og barn adskilles kortvarigt efter fødslen.

“Takket være en betydelig mængde solid forskning ved vi i dag, at fosterperioden og fødslen samt de første leveår, ubetinget, udgør de mest afgørende epoker i et menneskes liv.”

 
Mathilde Riise-Jensen

Under graviditet og fødsel pågår en kompleks proces, hvor sansninger og informationer udveksles mellem mor og barn. I det skildrede tilfælde vil embryoet/fostret/barnet blandt andet være eksponeret for store mængder stresshormoner og vil – med sit åbne og umodne nervesystem – være meget modtagelig. Hvis stresstilstanden og -påvirkningen er dyb og langvarig kaldes det toksisk stress. Den form er skadelig og kan påvirke hjernens udvikling negativt – i modsætning til kortvarige stressbelastninger, som betragtes som en del af en naturlig og sund udvikling, hvor nervesystemet erfarer, at der er en vej tilbage i tryghed. Derfor betegnes den positiv stress.

Selvom der ikke går en lige linje fra foster-stress eller tidligt traume til senere mistrivsel, vil et barn (som i eksemplet ovenfor), der har oplevet traumer i fosterperioden, under fødslen eller i tiden efter, med stor sandsynlighed træde ind i livet med en større sårbarhed og følsomhed. Det kan komme til udtryk ved fx lavere stresstærskel, øget sensitivitet overfor stimuli og forandringer, et større trygheds- og reguleringsbehov, et generelt ængsteligt og vagtsomt sind, større udsathed for at udvikle diverse psykiske lidelser mv. Modsat vil en rolig og ubekymret graviditet, en tryg fødsel og et spædbarn, der bliver set, mødt og holdt – fysisk og emotionelt – som udgangspunkt være beskyttende faktorer, der giver barnet en vis modstandskraft, som ofte vil reflekteres i dets væren i verden. Et sådant barn vil typisk møde verden med større grad af tryghed og tillid og være knapt så følsom overfor belastninger senere i livet.

Kroppen husker

Vi plejer at forbinde hukommelse med noget, der sker i hjernen. Forskning har vist, at det ikke kun er hjernen, der husker; kroppen har også en hukommelse. Eksempelvis vil et nyfødt barn, der adskilles fra sin mor i kortere eller længere tid efter fødslen – med det stress og ubehag det uundgåeligt fremkalder – lagre denne oplevelse i kroppens celler (den implicitte hukommelse). Barnet vil ganske vist ikke bevidst kunne genkalde sig denne tidlige erindring, men den kan aktiveres i bestemte situationer, som minder om det oprindelige traume, hvor adskillelse er omdrejningspunktet. Det kan eksempelvis være, når det skal starte i pasning, hvis en omsorgsperson trækker sig fysisk og/eller følelsesmæssigt eller ved søvn (som er lig med adskillelse for det lille barn). Den tidligt funderede implicitte hukommelse bliver således en slags skabelon for at være i og forstå verden.

“Forskning har vist, at det ikke kun er hjernen, der husker; kroppen har også en hukommelse. Eksempelvis vil et nyfødt barn, der adskilles fra sin mor i kortere eller længere tid efter fødslen – med det stress og ubehag det notorisk fremkalder – lagre denne oplevelse i kroppens celler (den implicitte hukommelse).”

 
Mathilde Riise-Jensen

Selvom denne tidlige “programmering” er kritisk og definerende, så er et vigtigt budskab også, at den er dynamisk – og derfor ikke determinerende. Hjernen er nemlig plastisk og kontinuerligt i stand til at danne nye neurale forbindelser under de rette betingelser. Sidstnævnte vender jeg tilbage til.

Tilknytning og nervesystem

Man kan ikke tale om traumer uden også at tale om tilknytning. Det modsatte af tilknytning er adskillelse og adskillelse kan, for det lille barn, betyde stagnation og tab af livskraft, men det kan også betyde døden. Der er blandt tilknytningsteoretikere konsensus om, at adskillelse og brud er notorisk kritisk for det lille barn. Den britiske børnelæge og psykoanalytiker Donald Winnicott skildrer den angsttilstand, som et forladt barn oplever, således:

“at gå i stykker,
at blive ved med at falde,
at dø og dø og dø,
at miste enhver antydning af håb om fornyet kontakt”.

Selvom det blot er et gæt og et konstrueret forsøg på at indkapsle og oversætte følelsen til et verbalt udtryk, er det – alt andet lige – et ganske kvalificeret gæt, som måske giver fornemmelsen for dybden af den angsttilstand, et forladt barn befinder sig i. Indenfor traumepsykologien plejer man at sige, at traumer opstår, når vi lades alene med ubehagelige oplevelser, der overstiger vores kapacitet, så vi fastfryses i nervesystemet. En voldsom oplevelse er altså ikke, nødvendigvis, traumatiserende i sig selv, men bliver det, når vi ikke har nogen at læne os ind i, som kan regulere os tilbage i tryghed. Den alenehed og alarmtilstand vil indprente sig i nervesystemet og den implicitte hukommelse.

Traumer i en adskillelseskultur

Hvor vi engang var overbeviste om, at fostre og småbørn ikke kunne traumatiseres, ved vi i dag, at netop de er særligt sårbare overfor traumer, idet deres nervesystem er “åbent” og umodent, og de tilmed endnu ikke kan tale og bruge sproget som “ventil”. Ud fra et menneskeligt, sundhedsmæssigt – og samfundsøkonomisk, perspektiv burde denne indsigtsmæssige landvinding afføde intet mindre end et paradigmeskifte og sætte nye standarder for vores syn på barndom og omsorg. Ikke mindst i lyset af den høje grad af psykisk mistrivsel, vi vidner i disse år. Derfor kan vi heller ikke komme udenom at skue det samfund, vi lever i, hvor tempo og adskillelse er menneskelige vilkår. Vilkår, der netop vanskeliggør vores biologiske behov for at knytte og forbinde os og stresser vores nervesystem på flere niveauer.

“Hvor vi engang var overbeviste om, at fostre og småbørn ikke kunne traumatiseres, ved vi i dag, at netop de er særligt sårbare overfor traumer, idet deres nervesystem er “åbent” og umodent, og de tilmed endnu ikke kan tale og bruge sproget som “ventil”. Ud fra et menneskeligt, sundhedsmæssigt – og samfundsøkonomisk, perspektiv burde denne indsigtsmæssige landvinding afføde intet mindre end et paradigmeskifte og sætte nye standarder for vores syn på barndom og omsorg.”

 
Mathilde Riise-Jensen

I vores kultur forventer vi, at en gravid kvinde (som udgangspunkt) er produktiv til det sidste, og mantraet “graviditet er ikke en sygdom” reflekteres direkte i vores svangreomsorg, sundhedssystem og arbejdsmarked. Vi hjælper børn til verden i sterile, kliniske miljøer og anbefaler at lægge den nyfødte i hospitalsvuggen – “for en sikkerheds skyld” (fremfor i favnen). Vi har tradition for at fravænne babyer brystet/flasken, inden de fylder et år, lære dem at falde i søvn selv og indkøre dem i daginstitution, inden de har lært at sige farvel og vi ses. Vi opmuntrer børn til tidlig uafhængighed og hylder det nemme og robuste barn. Vi lever adskilt mellem familier og generationer, og “landsbyen” er væk – erstattet af et (udpint) velfærdssystem.

Det er naturligvis en noget kantet og karikeret skildring – og der er selvsagt variationer og undtagelser, men tendensen er ikke desto mindre til at tage og føle på.

“Vi opmuntrer børn til tidlig uafhængighed og hylder det nemme og robuste barn. Vi lever adskilt mellem familier og generationer, og “landsbyen” er væk – erstattet af et (udpint) velfærdssystem.”

 
Mathilde Riise-Jensen

Vi lever altså, på mange måder, i en kultur, som nemt – uforvarende – kommer til at inducere traumer. Samtidig – og uheldigvis – giver denne kultur ringe forudsætninger for at kompensere for og hele de traumer, der er opstået, blandt andet grundet den hastighed, hvormed verden bevæger sig samt den adskillelsesnorm, der udfordrer tilknytning og forbundethed – både til andre og til én selv. Når vi så oveni har en vis kulturel habitus for at lægge låg på det svære, tage os sammen og komme videre, så opstår en negativ synergi, som vanskeliggør helingen yderligere og skaber en ond spiral. Og desværre er kombinationen af tidlige traumer og så tempo, adskillelsesorientering og ugunstige/stressende miljøer “giftig”.

Mistrivsel

Indenfor de seneste år har vi set en markant stigning i børn og unge, der har det svært i livet. Her må vi vogte os for de simple forklaringer, for mistrivslen har mange ansigter og forklaringerne herpå er ligeså brogede og sammensatte.

Vi er gode til at identificere “symptomerne”, da de hurtigt popper op i samfundets snævre kasser og rammer – ligesom vi også har et større maskineri til at håndtere denne dynamik. Vi er dog knapt så gode til at være nysgerrige på mistrivslens egentlige udspring. Det betyder, at “håndteringen” ofte har karakter af symptombehandling og tilpasningsstrategier. Som samfund formår vi nemlig hverken at se bagom barnets reaktioner og adfærd eller bagom det miljø, barnet færdes i. Og når vi ikke formår at forholde os nysgerrigt og kritisk til de givne rammer eller når ind til noget, der bare minder om roden, er der fare for at mange bliver misforstået, overset og hjulpet forkert/utilstrækkeligt – og mister yderligere fodfæste på dén konto.

Tidlige traumer misforstås

Tidlige traumer manifesterer sig gennem adfærd og kropslige symptomer. Her er det bemærkelsesværdigt, at der er et betydeligt overlap mellem indikationerne på tidlige traumer og så de gængse diagnoser som, i tiden, stilles i stigende omfang – fx ADHD, autisme og angst. Det efterlader en fare for at disse diagnoser forveksles – og måske i virkeligheden dækker over tidlige traumer. Det bunder dels i, at vores system i høj grad orienterer sig efter diagnoser, og dels i at der mangler generel viden om traumer indenfor “systemet”. Mit ydmyge gæt er, at der sker misforståelser ganske ofte.

Herunder er listet eksempler på, hvordan tidlige traumer kan udmønte sig hos henholdsvis spædbørn og større børn.

Eksempler på, hvordan tidlige traumer kan udmønte sig hos henholdsvis spædbørn og større børn.

Denne oversigt er ikke udtømmende, og alt er naturligvis relativt og bør ses i relation til barnets naturlige udvikling. Dertil kommer, at tilstedeværelsen af et eller flere “symptomer” ikke nødvendigvis er lig med at barnet er traumatiseret eller i decideret mistrivsel. Alt andet lige kalder denne viden på et markant ændret tankesæt i forhold til livets indledende faser – og et samfund, der spejler denne indsigt. For ligesom vi se bagom barnets reaktioner og adfærd, vi nødvendigvis også se bagom den kultur og de normer, rammer og strukturer, som udgør den – til tider – barske virkelighed, mange børns hverdagsliv udfolder sig i i dag, og som nemt kan gå hen og blive en belastningsfaktor hos en (i forvejen) sårbar sjæl.

Det er således forsimplet og forældet at betragte barnets piner og kvaler som en iboende svaghed, der kan fikses med de rette værktøjer, strategier, medicin eller terapi. Sammen med nysgerrigheden på hele barnet er vi nødt til – også – at zoome ud og betragte barnets sårbarheder i et strukturelt perspektiv, hvor rammer og ressourcer ikke nødvendigvis understøtter trivsel og udvikling, dvælen og forbundethed og derfor nemt bliver en belastende faktor, der medfører yderligere sårbarhed og udsathed.

“For ligesom vi se bagom barnets reaktioner og adfærd, vi nødvendigvis også se bagom den kultur og de normer, rammer og strukturer, som udgør den – til tider – barske virkelighed, mange børns hverdagsliv udfolder sig i i dag, og som nemt kan gå hen og blive en belastningsfaktor hos en (i forvejen) sårbar sjæl.”

 
Mathilde Riise-Jensen

Må jeg foreslå noget vildt; at twiste vores kollektive mindset og vende sårbarhed om og begynde at betragte det som – om ikke en styrke – så en værdifuld sladrehank, der fortæller os, når tempoet bliver for hurtigt, kravene bliver for store, adskillelsen for meget og for lang, pladsen bliver for trang og kasserne for snævre. Klemte børn må vi samle op, se, favne, forstå og “holde” – kærligt, pædagogisk og terapeutisk. Men vi må også forsøge at forandre. Ikke barnet. Men rammerne.

… OG være barnets stemme.

“Alt usagt binder energi”
“Lad aldrig barnets smerte blive glemt”

LÆS OGSÅ

Vi skal tale om det offentlige omsorgssvigt af børn

KVINDERNES INTERNATIONALE KAMPDAG

Vi skal tale om det offentlige omsorgssvigt af børn

I stedet for at bryste sig af at have de bedste rammer for børns udvikling og trivsel er vi med pædagogernes ringe arbejdsvilkår med til at fremme mistrivsel blandt børn og voksne, skriver Nanna Høyrup Andersen, der er tidligere pædagog og medlem af Alternativet i Halnæs Kommune i sin 8. marts-tale.

8. marts 2022 | Af Nanna Høyrup Andersen | Foto: Hiva Sharifi, Unsplash

I stedet for at bryste sig af at have de bedste rammer for børns udvikling og trivsel er vi med pædagogernes ringe arbejdsvilkår med til at fremme mistrivsel blandt børn og voksne, skriver Nanna Høyrup Andersen, der er pædagog og medlem af Alternativet i Halsnæs Kommune i sin 8. marts-tale.

Jeg hedder Nanna, og jeg er pædagog. Gennem de sidste 10 år har jeg været aktiv på børne- og familieområdet. Jeg har været aktiv både i forhold til at hæve kvaliteten af vores vuggestuer og børnehaver og i forhold til at børnefamilier kan at få hverdagslivet til at hænge bedre sammen.

Men det har ikke været nemme 10 år. Omsorgstrætheden fik mig efter syv år som vuggestuepædagog.

Jeg har altid holdt meget af mit arbejde, kollegerne, forældrene og børnene. Og det er sikkert også derfor, jeg ignorerede signalerne om, at jeg til sidst kørte på pumperne. Og det var ikke uden grund, for i starten var vi fire voksne til 12 børn det meste af dagen, men seks år senere, i 2014, kunne jeg stå alene med 10 vuggestuebørn.

De vilkår gør det umuligt at møde både børnenes og egne behov for omsorg.

Jeg havde faktisk lavet en aftale med mig selv om, at jeg ikke ville blive, hvis vilkårene blev for ringe, men så var der jo lige det der med at føle ansvar for sine kollegaer, for forældrene og for vores børn.

Så jeg knækkede.

Den dag, det skete, stod jeg i køkkenet på mit arbejde og varmede min frokost. Jeg kiggede ud af vinduet på legepladsen og mærkede pludselig mit hjerte hamre afsted. Der kom også tårer, og jeg tænkte, ”hvad pokker sker der?” Kolleger kom hen til mig, trøstede og forsøgte at forstå.

“Jeg havde faktisk lavet en aftale med mig selv om, at jeg ikke ville blive, hvis vilkårene blev for ringe, men så var der jo lige det der med at føle ansvar for sine kollegaer, for forældrene og for vores børn.”

Nanna Høyrup Andersen

Jeg skammede mig. En time forinden puttede jeg en lille ny mand, opløst af gråd, træt og udmattet efter blot fire timer i vuggestuen. Jeg var også træt, men forsøgte at berolige mig selv ved at huske på, at jeg handlede efter bedste formåen.

Ordene kæmpede om pladsen i mit hoved i forsøget på at retfærdiggøre, hvorfor han var så ked af det, og om det var ok. ”Han skal jo nok falde til – det er ok, han græder.” ”Vi er her, ser ham.” “Han må bare græde, for vi har også 11 andre børn, vi skal tage os af, give nærhed, omsorg og kærlighed.”

Men det var ikke okay! Det er ikke okay.

Min suppe kogte, alt imens en sandhed gik op for mig: Som vuggestuepædagog bød jeg de små børn en verden, jeg i bund og grund ikke kunne stå inde for, og som jeg ved, på ingen måde tjener deres udvikling i en positiv retning.

Jeg bebrejdede på det her tidspunkt ikke kun mig selv, men også mine kollegaer. For vi var alle med til at fastholde fortællingen om, at det, vi gjorde, var det rigtige.

Vi lukkede her af for en følelsesmæssig dimension af vores arbejde, som er afgørende for kvaliteten af vores praksis. Det gjorde mig fortvivlet.

“Som vuggestuepædagog bød jeg de små børn en verden, jeg i bund og grund ikke kunne stå inde for, og som jeg ved, på ingen måde tjener deres udvikling i en positiv retning.”

Nanna Høyrup Andersen

Vi voksne er rollemodeller for børnene, og vi kan gennem vores nærvær og autenticitet udgøre den trygge ramme, hvor børnenes personlige og følelsesmæssige udvikling har sit udspring, og hvorfra de trygt kan gå på opdagelse i verden. Men hvad lærer vi dem, hvis vi ikke er tro imod os selv og vores egne følelser?

Pædagogers arbejde er vigtigt. Vi er med til at præge barnets udvikling fra første dag, de sætter deres små fødder i vuggestuen. Og for 66% af alle danske børn under 2 år, er det deres virkelighed i 6 til 8 timer hver dag.

Det er et faktum, og med det følger et stort ansvar.

Man kan presse mennesker, der arbejder med mennesker, fordi de arbejder med mennesker.

Vi pædagoger investerer os selv i både kollegaer, forældre og børn. Det er en del af arbejdet at knytte stærke og tillidsfulde relationer. Og når vi mandskabsmæssigt er i knæ, graver vi dybere i os selv for at børnene ikke skal lide under det. Men til sidst er der ikke flere kræfter.

“Man kan presse mennesker, der arbejder med mennesker, fordi de arbejder med mennesker.”

Nanna Høyrup Andersen

I dag føler jeg vrede. Over udviklingen af institutioner som i stedet for at bryste sig af at have de dygtigste pædagoger og de bedste rammer for børns udvikling og trivsel, nu i stedet – på grund af vores arbejdsvilkår – er med til at fremme mistrivsel blandt børn og voksne.

Vores arbejdsmiljø er også børnenes omsorgsmiljø! Tænk lige over den.

Der stilles som aldrig før krav og forventninger til den pædagogiske praksis, samtidig med at mulighederne for at opfylde dem langsomt er blevet forringet.

Og her er det vigtigt, at dem, som det virkelig handler om; børnene, ikke drukner i en kamp, hvor der fra forskellige sider kæmpes om at erobre den pædagogiske dagsorden. Vi skal have flere, der er sammen med børnene, og færre, der mener noget om dem!

I dag mærker jeg også en enorm omsorg og medfølelse for alle mine kollegaer, som stadig er ude på gulvet sammen med børnene og deres forældre. Den omsorg mener jeg, er fraværende i de politiske beslutninger, når det gælder ALLE omsorgsfag.

For mig at se, er vi kommet alt for langt væk fra kerneopgaven, hvor især omsorg og tryg tilknytning spiller en helt afgørende rolle.

Vi SKAL være flere om de små. Vi SKAL have mere i løn og vi i SKAL have løftet pædagoguddannelsen, så den i langt højere grad favner det hele menneske, både pædagogen og barnet.

Værdien af omsorgsarbejde, både det lønnede og det ulønnede i familien, skal anerkendes alle steder, og især på det politiske niveau og blandt arbejdsmarkedets parter. Alle parter skal samarbejde, for at vi kan komme videre og et meget bedre sted hen.

“For mig at se, er vi kommet alt for langt væk fra kerneopgaven, hvor især omsorg og tryg tilknytning spiller en helt afgørende rolle.”

Nanna Høyrup Andersen

Vi er der nu, hvor der er tale om offentligt omsorgssvigt – af forældre, pædagoger og børn. Samfundskontrakten og lovgivningen overholdes ikke med de rammer, som findes i alt for mange børnehaver og vuggestuer. Og prisen for det her svigt er alt for høj. Det sætter spor for livet i både børn og voksne.

Tiden er inde til at sikre et trygt fundament for alle, og der skal investeres i at lade omsorgen komme først.

Herfra der står verden åben for vores børn.

Denne tale blev holdt på Rådhuspladsen i København den 8. marts 2022.

KVINDERNES INTERNATIONALE KAMPDAG

Vi skal tale om det offentlige omsorgssvigt af børn

I stedet for at bryste sig af at have de bedste rammer for børns udvikling og trivsel er vi med pædagogernes ringe arbejdsvilkår med til at fremme mistrivsel blandt børn og voksne, skriver Nanna Høyrup Andersen, der er tidligere pædagog og medlem af Alternativet i Halnæs Kommune i sin 8. marts-tale.

8. marts 2022 | Af Nanna Høyrup Andersen | Foto: Hiva Sharifi, Unsplash

 

I stedet for at bryste sig af at have de bedste rammer for børns udvikling og trivsel er vi med pædagogernes ringe arbejdsvilkår med til at fremme mistrivsel blandt børn og voksne, skriver Nanna Høyrup Andersen, der er pædagog og medlem af Alternativet i Halsnæs Kommune i sin 8. marts-tale.

 

Jeg hedder Nanna, og jeg er pædagog. Gennem de sidste 10 år har jeg været aktiv på børne- og familieområdet. Jeg har været aktiv både i forhold til at hæve kvaliteten af vores vuggestuer og børnehaver og i forhold til at børnefamilier kan at få hverdagslivet til at hænge bedre sammen.

Men det har ikke været nemme 10 år. Omsorgstrætheden fik mig efter syv år som vuggestuepædagog.

Jeg har altid holdt meget af mit arbejde, kollegerne, forældrene og børnene. Og det er sikkert også derfor, jeg ignorerede signalerne om, at jeg til sidst kørte på pumperne. Og det var ikke uden grund, for i starten var vi fire voksne til 12 børn det meste af dagen, men seks år senere, i 2014, kunne jeg stå alene med 10 vuggestuebørn.

De vilkår gør det umuligt at møde både børnenes og egne behov for omsorg.

Jeg havde faktisk lavet en aftale med mig selv om, at jeg ikke ville blive, hvis vilkårene blev for ringe, men så var der jo lige det der med at føle ansvar for sine kollegaer, for forældrene og for vores børn.

Så jeg knækkede.

Den dag, det skete, stod jeg i køkkenet på mit arbejde og varmede min frokost. Jeg kiggede ud af vinduet på legepladsen og mærkede pludselig mit hjerte hamre afsted. Der kom også tårer, og jeg tænkte, ”hvad pokker sker der?” Kolleger kom hen til mig, trøstede og forsøgte at forstå.

“Jeg havde faktisk lavet en aftale med mig selv om, at jeg ikke ville blive, hvis vilkårene blev for ringe, men så var der jo lige det der med at føle ansvar for sine kollegaer, for forældrene og for vores børn.”

 
Nanna Høyrup Andersen

Jeg skammede mig. En time forinden puttede jeg en lille ny mand, opløst af gråd, træt og udmattet efter blot fire timer i vuggestuen. Jeg var også træt, men forsøgte at berolige mig selv ved at huske på, at jeg handlede efter bedste formåen.

Ordene kæmpede om pladsen i mit hoved i forsøget på at retfærdiggøre, hvorfor han var så ked af det, og om det var ok. ”Han skal jo nok falde til – det er ok, han græder.” ”Vi er her, ser ham.” “Han må bare græde, for vi har også 11 andre børn, vi skal tage os af, give nærhed, omsorg og kærlighed.”

Men det var ikke okay! Det er ikke okay.

Min suppe kogte, alt imens en sandhed gik op for mig: Som vuggestuepædagog bød jeg de små børn en verden, jeg i bund og grund ikke kunne stå inde for, og som jeg ved, på ingen måde tjener deres udvikling i en positiv retning.

Jeg bebrejdede på det her tidspunkt ikke kun mig selv, men også mine kollegaer. For vi var alle med til at fastholde fortællingen om, at det, vi gjorde, var det rigtige.

Vi lukkede her af for en følelsesmæssig dimension af vores arbejde, som er afgørende for kvaliteten af vores praksis. Det gjorde mig fortvivlet.

“Som vuggestuepædagog bød jeg de små børn en verden, jeg i bund og grund ikke kunne stå inde for, og som jeg ved, på ingen måde tjener deres udvikling i en positiv retning.”

 
Nanna Høyrup Andersen

Vi voksne er rollemodeller for børnene, og vi kan gennem vores nærvær og autenticitet udgøre den trygge ramme, hvor børnenes personlige og følelsesmæssige udvikling har sit udspring, og hvorfra de trygt kan gå på opdagelse i verden. Men hvad lærer vi dem, hvis vi ikke er tro imod os selv og vores egne følelser?

Pædagogers arbejde er vigtigt. Vi er med til at præge barnets udvikling fra første dag, de sætter deres små fødder i vuggestuen. Og for 66% af alle danske børn under 2 år, er det deres virkelighed i 6 til 8 timer hver dag.

Det er et faktum, og med det følger et stort ansvar.

Man kan presse mennesker, der arbejder med mennesker, fordi de arbejder med mennesker.

Vi pædagoger investerer os selv i både kollegaer, forældre og børn. Det er en del af arbejdet at knytte stærke og tillidsfulde relationer. Og når vi mandskabsmæssigt er i knæ, graver vi dybere i os selv for at børnene ikke skal lide under det. Men til sidst er der ikke flere kræfter.

“Man kan presse mennesker, der arbejder med mennesker, fordi de arbejder med mennesker.”

 
Nanna Høyrup Andersen

I dag føler jeg vrede. Over udviklingen af institutioner som i stedet for at bryste sig af at have de dygtigste pædagoger og de bedste rammer for børns udvikling og trivsel, nu i stedet – på grund af vores arbejdsvilkår – er med til at fremme mistrivsel blandt børn og voksne.

Vores arbejdsmiljø er også børnenes omsorgsmiljø! Tænk lige over den.

Der stilles som aldrig før krav og forventninger til den pædagogiske praksis, samtidig med at mulighederne for at opfylde dem langsomt er blevet forringet.

Og her er det vigtigt, at dem, som det virkelig handler om; børnene, ikke drukner i en kamp, hvor der fra forskellige sider kæmpes om at erobre den pædagogiske dagsorden. Vi skal have flere, der er sammen med børnene, og færre, der mener noget om dem!

I dag mærker jeg også en enorm omsorg og medfølelse for alle mine kollegaer, som stadig er ude på gulvet sammen med børnene og deres forældre. Den omsorg mener jeg, er fraværende i de politiske beslutninger, når det gælder ALLE omsorgsfag.

For mig at se, er vi kommet alt for langt væk fra kerneopgaven, hvor især omsorg og tryg tilknytning spiller en helt afgørende rolle.

Vi SKAL være flere om de små. Vi SKAL have mere i løn og vi i SKAL have løftet pædagoguddannelsen, så den i langt højere grad favner det hele menneske, både pædagogen og barnet.

Værdien af omsorgsarbejde, både det lønnede og det ulønnede i familien, skal anerkendes alle steder, og især på det politiske niveau og blandt arbejdsmarkedets parter. Alle parter skal samarbejde, for at vi kan komme videre og et meget bedre sted hen.

“For mig at se, er vi kommet alt for langt væk fra kerneopgaven, hvor især omsorg og tryg tilknytning spiller en helt afgørende rolle.”

 
Nanna Høyrup Andersen

Vi er der nu, hvor der er tale om offentligt omsorgssvigt – af forældre, pædagoger og børn. Samfundskontrakten og lovgivningen overholdes ikke med de rammer, som findes i alt for mange børnehaver og vuggestuer. Og prisen for det her svigt er alt for høj. Det sætter spor for livet i både børn og voksne.

Tiden er inde til at sikre et trygt fundament for alle, og der skal investeres i at lade omsorgen komme først.

Herfra der står verden åben for vores børn.

Denne tale blev holdt på Rådhuspladsen i København den 8. marts 2022.

LÆS OGSÅ

Gratis babypakker 2022: Se dem alle her

TIPS&TRICKS

Gratis babypakker 2022: Se dem alle her

Her finder du alle gratis babypakker samlet et sted.

9. januar 2022 | Af fødslen.dk | Foto: Andrew George, Unsplash

Flere forhandlere tilbyder gratis pakker til baby og mor. På den måde får de reklameret for deres produkter, mens du som forbruger kan afprøve dem gratis. 

Som gravid og nybagt mor eller far har du mulighed for at hente en række gratis babypakker. Pakkerne indeholder prøver på for eksempel bleer, sutter og tøj. På den måde har du mulighed for at afprøve forskellige produkter gratis.

Du skal blot være opmærksom på, at du ofte skal takke ja til at modtage virksomhedens nyhedsbrev, reklame fra diverse samarbejdspartnere eller bliver en del af deres kundeklub. Jeg anbefaler derfor også, at du altid læser betingelserne, før du videregiver din mail eller adresse.

TIPS&TRICKS

Gratis babypakker 2022: Se dem alle her

Her finder du alle gratis babypakker samlet et sted.

9. januar 2022 | Af fødslen.dk | Foto: Andrew George, Unsplash
 

Flere forhandlere tilbyder gratis pakker til baby og mor. På den måde får de reklameret for deres produkter, mens du som forbruger kan afprøve dem gratis. 

 

Som gravid og nybagt mor eller far har du mulighed for at hente en række gratis babypakker. Pakkerne indeholder prøver på for eksempel bleer, sutter og tøj. På den måde har du mulighed for at afprøve forskellige produkter gratis.

Du skal blot være opmærksom på, at du ofte skal takke ja til at modtage virksomhedens nyhedsbrev, reklame fra diverse samarbejdspartnere eller bliver en del af deres kundeklub. Jeg anbefaler derfor også, at du altid læser betingelserne, før du videregiver din mail eller adresse.

Udover de mange gratis babypakker, findes der også en del virksomheder, som udbyder babypakker, hvis du betaler porto eller handler for et bestemt beløb. Det gælder for eksempel Australian BodycareSmå Mennesker og nemlig.com,

Mangler der en GRATIS babypakke på listen, er du velkommen til at skrive til marta@foedslen.dk.

Den bedste gave du kan give dig selv og dine børn er at kende din egen historie

MODERSKAB

Den bedste gave du kan give dig selv og dine børn er at kende din egen historie

Når vi får adskilt vores voksne selv fra vores indre sårede barn, giver det os mulighed for at tage os af det lille barn inde i os selv. Det giver os også en bedre forståelse for, hvordan det må føles for vores egne børn, når vi gør mod dem, som der blev gjort mod os, skriver Annalie Jørgensen og Caroline Goth.

29. november 2021 | Af Annalie Jørgensen og Caroline Goth | Foto: Privat

Når vi får adskilt vores voksne selv fra vores indre sårede barn, giver det os mulighed for at tage os af det lille barn inde i os selv. Det giver os også en bedre forståelse for, hvordan det må føles for vores egne børn, når vi gør mod dem, som der blev gjort mod os.

 

Caroline Goth er 36 år og mor. Hun er bl.a. uddannet doula, psykomotorisk terapeut med speciale i gravide med angst for at føde og intuitiv Rituel Master. Læs mere på hendes instagramprofil caroline_goth. Annalie Jørgensen er 37 år og mor til to. Hun er psykoterapeut MPF med efteruddannelser i kropsterapi, stress & traume, tilknytning og forældreskab. Du kan følge hende på annalie_joergensen, hvor hun deler ud af sin viden.

Det er ikke nogen let opgave, vores generation står overfor, når det kommer til forældreskabet. Siden vores forældre blev forældre, er der sket utrolig meget inden for forskning i udviklingspsykologi, og det nye børnesyn er langsomt ved at brede sig.

Modsat det gamle børnesyn, hvor børn blev opfattet som egoistiske, irrationelle, asociale ‘ufærdige voksne’, der skulle opdrages hårdt og indordne sig de voksne, ved vi nu, at børn er intentionelle væsener med gode hensigter, der er født sociale, kommunikativt parate, og at de skaber mening og sammenhænge allerede fra før fødslen. 

Vi ved, at skæld ud, straf og trusler er skadeligt, både for barnets selvværd og for den vigtige tilknytning mellem barnet og den voksne. Vi ved, at der ikke findes gode og dårlige følelser, men at alle barnets følelser skal rummes og have plads. Vi ved, at børn gør, som vi gør, og ikke som vi siger, og vi ved, at sand robusthed og resiliens kommer med et solidt selvværd og et nervesystem i balance.

Alligevel er det udfordrende for de fleste af os at udøve det nye børnesyn i praksis. For uanset hvor mange bøger, vi læser, og hvor kloge, vi bliver, så vil vi unægteligt falde tilbage i de gamle velkendte mønstre, vi har med os fra barndommen, i det øjeblik, vi bliver for pressede. Og i et samfund som vores, hvor de fleste småbørnsforældre må lægge størstedelen af deres timer og energi på arbejdsmarkedet, og tiden med vores børn bliver komprimeret til kvalitetstid i ulvetimerne, føler de fleste forældre sig presset langt oftere, end hvad godt er.

Særligt mødre føler sig ekstremt pressede. For selvom ligestilling har været på dagsordenen i umindelige tider efterhånden, og de fleste kvinder er kommet ud på arbejdsmarkedet siden 60’ernes oprør, så er det stadig moderen, der i de fleste familier tager sig af både det praktiske og det mentale, når det kommer til børnene. Det er hende, der ved, hvad der skal i madpakkerne, hvornår børnene sidst har været i bad, og om de er vokset ud af sidste års vinterstøvler. Det såkaldte mental load. 

“For uanset hvor mange bøger, vi læser, og hvor kloge, vi bliver, så vil vi unægteligt falde tilbage i de gamle velkendte mønstre, vi har med os fra barndommen, i det øjeblik, vi bliver for pressede.”

 
Caroline Goth & Annalie Jørgensen

Samtidig lever vi mere isolerede end nogensinde før. Den landsby, det kræver at opfostre børn, er blevet erstattet af et system, og de nære relationer, som vi kvinder har brug for for at få reguleret vores nervesystem, til at spejle os i og til at holde rum for os, så vi kan holde rum for vores børn, må vi kigge langt efter. 

Så når vi står dér i supermarkedet med en kort lunte efter en lang arbejdsdag og med trætte børn, som er mættede af indtryk og sultne efter vores fulde opmærksomhed, vil størstedelen af os gå på autopilot og reagere instinktivt ud fra de historier, som har lagret sig i vores krop gennem de oplevelser, vi tidligere har haft. 

Derfor er det helt afgørende, at vi kender vores historie. 

At kende vores egen historie handler både om at vide, hvad der faktuelt er sket og ikke sket, og i lige så høj grad om, hvordan disse oplevelser har lagret sig i vores krop og nervesystem, og derfor, ubevidst, har indflydelse på måden, vi er i verden på i dag – inklusiv måden, vi er forældre på. 

Allerede fra fosterstadiet bliver vi præget af vores omgivelser. De følelser og oplevelser, som vores mor havde, mens vi lå i hendes mave, bliver lagret i vores krop og nervesystem. Det samme gør måden, vi kom til verden på, vores placering i søskendeflokken, stemningen i vores barndomshjem, måden vi blev mødt på og talt til af vores forældre osv. Var vores mor tynget af bekymring under graviditeten, kan vi opleve at have en grundtone af utryghed. Kom vi til verden med hjælp fra en sugekop, kan vi komme til at tro, at hjælp er noget ubehageligt, eller at vi ikke kan selv. Er vi den ældste i søskendeflokken, har vi måske fået et for stort ansvar, som vi har taget med os videre i vores voksenliv. Blev vi mødt med mistillid og vrede af vores forældre, er dette måske blevet vores indre stemme og måden, vi møder os selv på. 

De mønstre, vi har med os, er ofte ‘overlevelsesstrategier’ vi har taget til os, fordi vi følte os truede. Fordi vi var børn og afhængige af de voksnes kærlighed til os for at overleve. Ved at blive bevidst om vores historie og hvordan den påvirker vores nutid, kan vi adskille fortid fra nutid, både mentalt men også kropsligt.

“De mønstre, vi har med os, er ofte ‘overlevelsesstrategier’ vi har taget til os, fordi vi følte os truede.”

 
Caroline Goth & Annalie Jørgensen

Vi kan forstå, at den grundlæggende undertone af frygt fra tiden i livmoderen ikke var vores, og at vi ikke behøver at være konstant på vagt. At den voldsomme hjælp vi fik fra sugekoppen, da vi kom til verden, ikke betyder at AL hjælp er ubehagelig, og at vi kan få nye positive erfaringer ved at turde bede om hjælp. Vi kan forstå, at det ansvar, vi følte som den ældste i søskendeflokken, ikke var vores, og at vi nu kan slippe det uden frygt for at blive ‘forladt’ af vores familie. Vi kan forstå, at den indre hårde stemme, vi har inde i os, ikke er vores egen, og at vi kan begynde at ‘tale’ til os selv på en mere kærlig måde.

Når vi får adskilt fortid fra nutid, får vi også adskilt vores voksne selv fra vores indre sårede barn. Det giver os mulighed for at tage os af det lille sårede barn inde i os selv, og samtidig kan det give os en bedre forståelse for, hvordan det må føles for vores egne børn, når vi gør mod dem, som der blev gjort mod os.

Så første skridt er at blive bevidst om vores historie – adskille fortid fra nutid – og forstå, at vi er voksne nu. Både mentalt og kropsligt. Sommetider vil det kræve hjælp fra en anden voksen, eventuelt en terapeut, som kan støtte os og holde rum for vores proces.

Andet skridt er så at blive opmærksom på de situationer, hvor vores historie bliver aktiveret, og forsøge at gøre det anderledes samtidig med, at vi får taget os kærligt og omsorgsfuldt af os selv og vores indre barn. Også her kan det være behjælpeligt med noget hjælp og støtte udefra, både i forhold til eksempler på nye hensigtsmæssige handlemønstre og i form af forskellige redskaber og værktøjer til at berolige vores nervesystem.

“Når vi får adskilt fortid fra nutid, får vi også adskilt vores voksne selv fra vores indre sårede barn.”

 
Caroline Goth & Annalie Jørgensen

I takt med at vi skaber nye erfaringer, skaber vi også nye handlemønstre og endda nye nerveforbindelser i hjernen, som med tiden gør de nye handlemønstre automatiske. Det kræver både øvelse og tid at få skabt nye handlemønstre, og det er uundgåeligt, at vi vil falde i et hav af gange og pludselig blive opmærksomme på, at vi står midt i en situation, hvor vores historie spiller os et puds. Eller måske går det først op for os, efter skaden er sket. Og her er det så vigtigt at vide, at det aldrig er for sent at tage ansvar, og det er aldrig for sent at sige undskyld. Bevidst forældreskab handler nemlig ikke om at være perfekt. For ‘perfekt’ findes ikke. Tværtimod handler det om at være et menneske. Et autentisk menneske, der har mod på at tage ansvar for sin egen historie, så den ikke går i arv til vores børn. 

“Let’s raise children who won’t have to recover from their childhoods.” – Pam Leo

MODERSKAB

Den bedste gave du kan give dig selv og dine børn er at kende din egen historie

Når vi får adskilt vores voksne selv fra vores indre sårede barn, giver det os mulighed for at tage os af det lille barn inde i os selv. Det giver os også en bedre forståelse for, hvordan det må føles for vores egne børn, når vi gør mod dem, som der blev gjort mod os, skriver Annalie Jørgensen og Caroline Goth.

29. november 2021 | Af Annalie Jørgensen og Caroline Goth | Foto: Privat

 

Når vi får adskilt vores voksne selv fra vores indre sårede barn, giver det os mulighed for at tage os af det lille barn inde i os selv. Det giver os også en bedre forståelse for, hvordan det må føles for vores egne børn, når vi gør mod dem, som der blev gjort mod os.

Caroline Goth er 36 år og mor. Hun er bl.a. uddannet doula, psykomotorisk terapeut med speciale i gravide med angst for at føde og intuitiv Rituel Master. Læs mere på hendes instagramprofil caroline_goth. Annalie Jørgensen er 37 år og mor til to. Hun er psykoterapeut MPF med efteruddannelser i kropsterapi, stress & traume, tilknytning og forældreskab. Du kan følge hende på annalie_joergensen, hvor hun deler ud af sin viden.

Det er ikke nogen let opgave, vores generation står overfor, når det kommer til forældreskabet. Siden vores forældre blev forældre, er der sket utrolig meget inden for forskning i udviklingspsykologi, og det nye børnesyn er langsomt ved at brede sig.

Modsat det gamle børnesyn, hvor børn blev opfattet som egoistiske, irrationelle, asociale ‘ufærdige voksne’, der skulle opdrages hårdt og indordne sig de voksne, ved vi nu, at børn er intentionelle væsener med gode hensigter, der er født sociale, kommunikativt parate, og at de skaber mening og sammenhænge allerede fra før fødslen. 

Vi ved, at skæld ud, straf og trusler er skadeligt, både for barnets selvværd og for den vigtige tilknytning mellem barnet og den voksne. Vi ved, at der ikke findes gode og dårlige følelser, men at alle barnets følelser skal rummes og have plads. Vi ved, at børn gør, som vi gør, og ikke som vi siger, og vi ved, at sand robusthed og resiliens kommer med et solidt selvværd og et nervesystem i balance.

Alligevel er det udfordrende for de fleste af os at udøve det nye børnesyn i praksis. For uanset hvor mange bøger, vi læser, og hvor kloge, vi bliver, så vil vi unægteligt falde tilbage i de gamle velkendte mønstre, vi har med os fra barndommen, i det øjeblik, vi bliver for pressede. Og i et samfund som vores, hvor de fleste småbørnsforældre må lægge størstedelen af deres timer og energi på arbejdsmarkedet, og tiden med vores børn bliver komprimeret til kvalitetstid i ulvetimerne, føler de fleste forældre sig presset langt oftere, end hvad godt er.

Særligt mødre føler sig ekstremt pressede. For selvom ligestilling har været på dagsordenen i umindelige tider efterhånden, og de fleste kvinder er kommet ud på arbejdsmarkedet siden 60’ernes oprør, så er det stadig moderen, der i de fleste familier tager sig af både det praktiske og det mentale, når det kommer til børnene. Det er hende, der ved, hvad der skal i madpakkerne, hvornår børnene sidst har været i bad, og om de er vokset ud af sidste års vinterstøvler. Det såkaldte mental load. 

“For uanset hvor mange bøger, vi læser, og hvor kloge, vi bliver, så vil vi unægteligt falde tilbage i de gamle velkendte mønstre, vi har med os fra barndommen, i det øjeblik, vi bliver for pressede.”

 
Caroline Goth & Annalie Jørgensen

Samtidig lever vi mere isolerede end nogensinde før. Den landsby, det kræver at opfostre børn, er blevet erstattet af et system, og de nære relationer, som vi kvinder har brug for for at få reguleret vores nervesystem, til at spejle os i og til at holde rum for os, så vi kan holde rum for vores børn, må vi kigge langt efter. 

Så når vi står dér i supermarkedet med en kort lunte efter en lang arbejdsdag og med trætte børn, som er mættede af indtryk og sultne efter vores fulde opmærksomhed, vil størstedelen af os gå på autopilot og reagere instinktivt ud fra de historier, som har lagret sig i vores krop gennem de oplevelser, vi tidligere har haft. 

Derfor er det helt afgørende, at vi kender vores historie. 

At kende vores egen historie handler både om at vide, hvad der faktuelt er sket og ikke sket, og i lige så høj grad om, hvordan disse oplevelser har lagret sig i vores krop og nervesystem, og derfor, ubevidst, har indflydelse på måden, vi er i verden på i dag – inklusiv måden, vi er forældre på. 

Allerede fra fosterstadiet bliver vi præget af vores omgivelser. De følelser og oplevelser, som vores mor havde, mens vi lå i hendes mave, bliver lagret i vores krop og nervesystem. Det samme gør måden, vi kom til verden på, vores placering i søskendeflokken, stemningen i vores barndomshjem, måden vi blev mødt på og talt til af vores forældre osv. Var vores mor tynget af bekymring under graviditeten, kan vi opleve at have en grundtone af utryghed. Kom vi til verden med hjælp fra en sugekop, kan vi komme til at tro, at hjælp er noget ubehageligt, eller at vi ikke kan selv. Er vi den ældste i søskendeflokken, har vi måske fået et for stort ansvar, som vi har taget med os videre i vores voksenliv. Blev vi mødt med mistillid og vrede af vores forældre, er dette måske blevet vores indre stemme og måden, vi møder os selv på. 

De mønstre, vi har med os, er ofte ‘overlevelsesstrategier’ vi har taget til os, fordi vi følte os truede. Fordi vi var børn og afhængige af de voksnes kærlighed til os for at overleve. Ved at blive bevidst om vores historie og hvordan den påvirker vores nutid, kan vi adskille fortid fra nutid, både mentalt men også kropsligt.

“De mønstre, vi har med os, er ofte ‘overlevelsesstrategier’ vi har taget til os, fordi vi følte os truede.”

 
Caroline Goth & Annalie Jørgensen

Vi kan forstå, at den grundlæggende undertone af frygt fra tiden i livmoderen ikke var vores, og at vi ikke behøver at være konstant på vagt. At den voldsomme hjælp vi fik fra sugekoppen, da vi kom til verden, ikke betyder at AL hjælp er ubehagelig, og at vi kan få nye positive erfaringer ved at turde bede om hjælp. Vi kan forstå, at det ansvar, vi følte som den ældste i søskendeflokken, ikke var vores, og at vi nu kan slippe det uden frygt for at blive ‘forladt’ af vores familie. Vi kan forstå, at den indre hårde stemme, vi har inde i os, ikke er vores egen, og at vi kan begynde at ‘tale’ til os selv på en mere kærlig måde.

Når vi får adskilt fortid fra nutid, får vi også adskilt vores voksne selv fra vores indre sårede barn. Det giver os mulighed for at tage os af det lille sårede barn inde i os selv, og samtidig kan det give os en bedre forståelse for, hvordan det må føles for vores egne børn, når vi gør mod dem, som der blev gjort mod os.

Så første skridt er at blive bevidst om vores historie – adskille fortid fra nutid – og forstå, at vi er voksne nu. Både mentalt og kropsligt. Sommetider vil det kræve hjælp fra en anden voksen, eventuelt en terapeut, som kan støtte os og holde rum for vores proces.

Andet skridt er så at blive opmærksom på de situationer, hvor vores historie bliver aktiveret, og forsøge at gøre det anderledes samtidig med, at vi får taget os kærligt og omsorgsfuldt af os selv og vores indre barn. Også her kan det være behjælpeligt med noget hjælp og støtte udefra, både i forhold til eksempler på nye hensigtsmæssige handlemønstre og i form af forskellige redskaber og værktøjer til at berolige vores nervesystem.

“Når vi får adskilt fortid fra nutid, får vi også adskilt vores voksne selv fra vores indre sårede barn.”

 
Caroline Goth & Annalie Jørgensen

I takt med at vi skaber nye erfaringer, skaber vi også nye handlemønstre og endda nye nerveforbindelser i hjernen, som med tiden gør de nye handlemønstre automatiske. Det kræver både øvelse og tid at få skabt nye handlemønstre, og det er uundgåeligt, at vi vil falde i et hav af gange og pludselig blive opmærksomme på, at vi står midt i en situation, hvor vores historie spiller os et puds. Eller måske går det først op for os, efter skaden er sket. Og her er det så vigtigt at vide, at det aldrig er for sent at tage ansvar, og det er aldrig for sent at sige undskyld. Bevidst forældreskab handler nemlig ikke om at være perfekt. For ‘perfekt’ findes ikke. Tværtimod handler det om at være et menneske. Et autentisk menneske, der har mod på at tage ansvar for sin egen historie, så den ikke går i arv til vores børn. 

“Let’s raise children who won’t have to recover from their childhoods.” – Pam Leo

 

Mødrecirkel-forløb

Til februar tilbyder Caroline og Annalie et mødrecirkelforløb, som vil være et nærende kvindefællesskab med fokus på forkælelse, egenomsorg samt bevidst forældreskab.

Du kan læse mere om det her – og købe til early bird-pris frem til 15. december.

 

LÆS OGSÅ

10 kærlige julegaveideer: Forkæl dig selv eller en, du holder af

TIPS&TRICKS

10 kærlige julegaveideer: Forkæl dig selv eller en du holder af

Har du endnu ikke købt julegaven til en, du har kær, kan jeg kun anbefale at støtte en af landets fantastiske iværksættere. Her har jeg samlet 10 bud på gaver, der forkæler, varmer og spreder ringe i vandet.

23. november 2021 | Af Marta Wriedt | Foto: Vidunderlig Hverdag, Mamatoto Tryk, Jozefina Skovgaard, Cafe Kaf og Julie Carl Jewelry

 

Har du endnu ikke købt julegaven til en, du har kær, kan jeg kun anbefale at støtte en af landets fantastiske iværksættere. Her har jeg samlet 10 bud på gaver, der forkæler, varmer og spreder ringe i vandet.

 

Der findes så mange dygtige og engagerede mennesker, som lever af det, de brænder for. Og det har jeg stor respekt for.

Derfor vil jeg igen i år slå et slag for 10 af dem. Og måske har de lige det, du mangler på din eventuelle ønskeliste, eller som du kan give til en, du har kær.

 

Gua Sha-behandling

På min egen ønskeliste står endnu en blomsterhealing og Gua Sha-behandling hos dygtige Mia fra Vidunderlig Hverdag. Mia formår at skabe en dejlig ro, og jeg kunne efter en behandling selv mærke en forskel på mine spændte kæbemuskler. I sin klinik i Ishøj tilbyder hun også behandling med kosmetiske akupunkturnåle og online Gua Sha-træning/rådgivning.

Gua Sha-behandling hos dygtige Mia fra Vidunderlig Hverdag.

LÆS MERE

 

Godt bagværk

Godt bagværk kan noget helt specielt. Og hos @cafe_kaf, som min bror står bag, mestrer de både det gode brød og de skønne veganske kager til fulde. Vil du give en smagsoplevelse i julegave, kan du købe gavekort i cafeen i Birkegade på Nørrebro. Og bor du omkring Svendborg, kan du smage hans brød i Bageriet på Møllergade 87 – her er det dog ikke muligt at købe gavekort, forlyder det.

Cafe Kaf laver dejligt vegansk bagværk

LÆS MERE

 

Linoleumstryk

På min egen ønskeliste står også et tryk fra dygtige Julie Rostrup fra Mamatoto Tryk. Ja, i virkeligheden stod der gerne mange, for det, hun laver, er der så meget genkendelse og kærlighed i. 

Mamatoto_tryk som Julie Rostrup står bag, laver smukke linoliumstryk.

SE MERE

 

Hold on to Your Kids – på dansk

Jeg har ventet længe på den danske udgave af Gordon Neufeld og Gabor Matés klassiker Hold on to Your Kids – Why Parents Need to Matter more than Peers (affiliate-link). Den er på min egen ønskeliste, og selvom den egentlig falder lidt udenfor kategorien iværksætter, så er bogen i hvert fald skrevet af to, der brænder for området og i den grad forstår at skabe kærlige ringe i vandet.

LÆS MERE (affiliate-link)

 

Mødrecirkel-forløb

Den helt store omfavnelse kan du give dig selv eller en anden moder i det mødrecirkel-forløb, som Annalie Jørgensen og Caroline Goth står bag. Under forløbet, hvor man mødes fysisk otte gange, vil der være fokus på forkælelse og egenomsorg, men der vil også være undervisning – fx i vores nervesystem.

LÆS MERE

 

Termoflaske

Jeg kan ret godt lide ideen om at kunne have kaffe, te eller kakao med på vores ture, og har derfor ønsket mig en termoflaske længe. I år håber jeg virkelig på at få en, og ellers må jeg selv købe – og så bliver det den plastikfri fra Klean Kanteen, som fås hos Zero Waste Shop. Her får du i øvrigt også mange andre lækre ting, og ejerne, Rasmus og Vinni, er ligeledes vældig rare, så kontakt dem endelig, hvis du har spørgsmål til produkter.

Klean Kanteen termoflaske fås hos Zero Waste Shop, Fotocredit Klean Kanteen

LÆS MERE

 

Et smykke

Skal du give et smykke i gave, vil jeg anbefale dig at kigge forbi @juliecarljewelry. I hendes webshop finder du blandt andet mine favoritter; armbånd med rådiamanter og Serendipity halskæden i guld. Normalt laver hun desuden nogle noget så fine specialfremstillede smykker, men om det er for sent at bestille dem, hvis de skal nå frem inden jul, ved jeg ikke.

Julie Carl Jewelry laver smukke smykker.

LÆS MERE

 

Fra frø til høst

Er du gravid, eller skal du give en gave til en, der er, kan jeg på det kraftigste anbefale @jozefina.skovgaards e-bog ”Fra frø til høst”. Den indeholder alt det, jeg gerne selv ville have læst, da jeg ventede mit første barn. Hendes kærlige omfavnelse kan noget helt specielt.

Fra Frø til Høst af Jozefina Skovgaard.

LÆS MERE

 

Et rum til dig

Jeg kan ikke anbefale Isa nok. Her bliver der skabt et rum til og for dig – og hvem har ikke brug for det en gang imellem? Hos Isa kan du få intuitiv healing, massage eller zoneterapi – ja eller en blanding af det hele, hvilket jeg vil anbefale. Hun har klinik i Solrød og på Amager og er uden tvivl en køretur værd. 

LÆS MERE

 

Et minde

Hos @tinyteller.dk kan du få dit foto foreviget som illustration. Måske det kunne være et alternativ til det klassiske familiebillede til bedsteforældre? Ja, eller bare en gave til dig selv? Jeg er så heldig, at hun har tegnet flere af mine fotos, og dem er jeg virkelig glad for.

Tinyteller.dk laver de fineste streger ud af dine fotos.

LÆS MERE

TIPS&TRICKS

10 kærlige julegaveideer: Forkæl dig selv eller en du holder af

Har du endnu ikke købt julegaven til en, du har kær, kan jeg kun anbefale at støtte en af landets fantastiske iværksættere. Her har jeg samlet 10 bud på gaver, der forkæler, varmer og spreder ringe i vandet.

23. november 2021 | Af Marta Wriedt | Foto: Vidunderlig Hverdag, Mamatoto Tryk, Jozefina Skovgaard, Cafe Kaf og Julie Carl Jewelry

 

Har du endnu ikke købt julegaven til en, du har kær, kan jeg kun anbefale at støtte en af landets fantastiske iværksættere. Her har jeg samlet 10 bud på gaver, der forkæler, varmer og spreder ringe i vandet.

 

Der findes så mange dygtige og engagerede mennesker, som lever af det, de brænder for. Og det har jeg stor respekt for.

Derfor vil jeg igen i år slå et slag for 10 af dem. Og måske har de lige det, du mangler på din eventuelle ønskeliste, eller som du kan give til en, du har kær.

 

Gua Sha-behandling

På min egen ønskeliste står endnu en blomsterhealing og Gua Sha-behandling hos dygtige Mia fra Vidunderlig Hverdag. Mia formår at skabe en dejlig ro, og jeg kunne efter en behandling selv mærke en forskel på mine spændte kæbemuskler. I sin klinik i Ishøj tilbyder hun også behandling med kosmetiske akupunkturnåle og online Gua Sha-træning/rådgivning.

Gua Sha-behandling hos dygtige Mia fra Vidunderlig Hverdag.

LÆS MERE

 

Godt bagværk

Godt bagværk kan noget helt specielt. Og hos @cafe_kaf, som min bror står bag, mestrer de både det gode brød og de skønne veganske kager til fulde. Vil du give en smagsoplevelse i julegave, kan du købe gavekort i cafeen i Birkegade på Nørrebro. Og bor du omkring Svendborg, kan du smage hans brød i Bageriet på Møllergade 87 – her er det dog ikke muligt at købe gavekort, forlyder det.

Cafe Kaf laver dejligt vegansk bagværk

LÆS MERE

 

Linoleumstryk

På min egen ønskeliste står også et tryk fra dygtige Julie Rostrup fra Mamatoto Tryk. Ja, i virkeligheden stod der gerne mange, for det, hun laver, er der så meget genkendelse og kærlighed i. 

Mamatoto_tryk som Julie Rostrup står bag, laver smukke linoliumstryk.

SE MERE

 

Hold on to Your Kids – på dansk

Jeg har ventet længe på den danske udgave af Gordon Neufeld og Gabor Matés klassiker Hold on to Your Kids – Why Parents Need to Matter more than Peers (affiliate-link). Den er på min egen ønskeliste, og selvom den egentlig falder lidt udenfor kategorien iværksætter, så er bogen i hvert fald skrevet af to, der brænder for området og i den grad forstår at skabe kærlige ringe i vandet.

LÆS MERE (affiliate-link)

 

Mødrecirkel-forløb

Den helt store omfavnelse kan du give dig selv eller en anden moder i det mødrecirkel-forløb, som Annalie Jørgensen og Caroline Goth står bag. Under forløbet, hvor man mødes fysisk otte gange, vil der være fokus på forkælelse og egenomsorg, men der vil også være undervisning – fx i vores nervesystem.

LÆS MERE

 

Termoflaske

Jeg kan ret godt lide ideen om at kunne have kaffe, te eller kakao med på vores ture, og har derfor ønsket mig en termoflaske længe. I år håber jeg virkelig på at få en, og ellers må jeg selv købe – og så bliver det den plastikfri fra Klean Kanteen, som fås hos Zero Waste Shop. Her får du i øvrigt også mange andre lækre ting, og ejerne, Rasmus og Vinni, er ligeledes vældig rare, så kontakt dem endelig, hvis du har spørgsmål til produkter.

Klean Kanteen termoflaske fås hos Zero Waste Shop, Fotocredit Klean Kanteen

LÆS MERE

 

Et smykke

Skal du give et smykke i gave, vil jeg anbefale dig at kigge forbi @juliecarljewelry. I hendes webshop finder du blandt andet mine favoritter; armbånd med rådiamanter og Serendipity halskæden i guld. Normalt laver hun desuden nogle noget så fine specialfremstillede smykker, men om det er for sent at bestille dem, hvis de skal nå frem inden jul, ved jeg ikke.

Julie Carl Jewelry laver smukke smykker.

LÆS MERE

 

Fra frø til høst

Er du gravid, eller skal du give en gave til en, der er, kan jeg på det kraftigste anbefale @jozefina.skovgaards e-bog ”Fra frø til høst”. Den indeholder alt det, jeg gerne selv ville have læst, da jeg ventede mit første barn. Hendes kærlige omfavnelse kan noget helt specielt.

Fra Frø til Høst af Jozefina Skovgaard.

LÆS MERE

 

Et rum til dig

Jeg kan ikke anbefale Isa nok. Her bliver der skabt et rum til og for dig – og hvem har ikke brug for det en gang imellem? Hos Isa kan du få intuitiv healing, massage eller zoneterapi – ja eller en blanding af det hele, hvilket jeg vil anbefale. Hun har klinik i Solrød og på Amager og er uden tvivl en køretur værd. 

LÆS MERE

 

Et minde

Hos @tinyteller.dk kan du få dit foto foreviget som illustration. Måske det kunne være et alternativ til det klassiske familiebillede til bedsteforældre? Ja, eller bare en gave til dig selv? Jeg er så heldig, at hun har tegnet flere af mine fotos, og dem er jeg virkelig glad for.

Tinyteller.dk laver de fineste streger ud af dine fotos.

LÆS MERE

LÆS OGSÅ

Flyverdragter, vinterjakker og sæt 2021: Mine anbefalinger til det bedste overtøj

TIPS&TRICKS

Flyverdragter, vinterjakker og sæt: Mine anbefalinger til det bedste overtøj

Mangler du det perfekte vinterovertøj som mor, kan disse bud måske hjælpe.

12. oktober 2021 | Af Marta Wriedt | Foto: Tolsing Collection, Basic Apparel, Crystal Rainbow og The Dalset

 

Der findes mange vinterjakker, flyverdragter og sæt. Men det kan være svært at finde noget, der både er varmt, lækkert og let at tumle i med børnene, siger min erfaring.

Guiden blev første gang bragt i oktober 2019, men er i denne version opdateret med blandt andet nye styles og billeder. Alle jakker, sæt og flyverdragter er specielt udvalgt af mig og nogle, jeg virkelig kan anbefale. For en god ordens skyld skal det dog nævnes, at guiden rummer sponsoreret indhold.

Efteråret har gjort sit indtog, og det er ved at være godt koldt. Som mor til to børn, der er ude i al slags vejr, stiller det krav til overtøjet.

Først og fremmest skal det være varmt, for jeg er den kuldskære type. Men det skal også være praktisk og let at lege i. Jeg vil kunne tumle, slås med sne, når den tid kommer, skubbe en cykel og kravle rundt i sandkassen, uden noget strammer. 

Jeg har ledt, i hvad der føles som en evighed, og været mange mærker og modeller igennem. Min konklusion er, at der i forhold til flyverdragter findes rigtig mange modedragter, der egner sig bedst til gåture, og endnu flere termodragter, der nok er forholdsvis billige, men til gengæld også kun – i hvert fald for mig – fungerer som overgangsdragt.

Vil du have en varm flyverdragt, jakke eller et sæt, der holder, og som du kan røre dig i, er det min erfaring, at det koster lidt. Men i mine øjne er pengene givet godt ud, hvis du går efter nogle af dem i guiden herunder. Det er i hvert fald mine favoritter og resultatet af intens søgning og virkelig mange returneringer.

Prøv dem, og vurder selv.

 

The Dalset

Flyverdragten fra The Dalset er klart et af mine bedste bud, hvis du er den aktive type – eller normalt bare føler dig “fanget” i en flyverdragt. 

En af årsagerne er formentlig, at de kun har en dragt, som de til gengæld går all in på at gøre helt perfekt. For eksempel valgte de for nogle år siden at forlænge rygstykket, så dragten blev endnu lettere at bevæge sig i. Lige i min smag. Ved flere andre dragter oplever jeg, at det netop er her, den føles for lille, når man skal bruge den til andet end blot gåture.

Folkene bag The Dalset fortæller, at snittet på dragten i år er stort set uændret, men at de har valgt at fokusere mere på bæredygtighed, når det kommer til materialet. Det betyder, at yderstoffet nu er lavet af 100% økologisk genbrugspolyester, mens thinsulate-fyldet er i “så høj grad af genbrugsmateriale, som muligt.”

Flyverdragten fra The Dalset er en af de få, jeg har prøvet, som man reelt kan røre sig i. Foto: The Dalset

Flyverdragten fra The Dalset er en af de få, jeg har prøvet, som man reelt kan røre sig i. Foto: The Dalset

Flyverdragterne fra The Dalset fås i flere forskellige farver, blandt andet sort, blå, grå og grøn, og i tre modeller – en slim, en regular og en plus.

Selv har jeg modellen, der hedder slim, og som skaber lidt figur. Selvom den således sidder til i livet, er der absolut ikke noget, der strammer eller hæmmer bevægelsesfriheden. Herhjemme har den endda bestået “giv børnene overtøj på”-testen. For det er rent faktisk muligt at sidde ned i den og hjælpe børnene i tøjet – og det er absolut ikke nogen selvfølge, når det kommer til flyverdragter, har jeg erfaret.

At flyverdragten fra The Dalset er vildt blød at have på, er kun et plus. 

Dalset flyverdragten er virkelig god, hvis du er den aktive type eller bare vil kunne bevæge dig.

Flyverdragten fra The Dalset fås i tre modeller og flere forskellige farver. Foto: The Dalset

Dragten har en skjult vind-/regnhætte i kraven, lækre håndledskraver med hul til tommelfingeren, elastisk taljejustering, støvlefang med trykknapper, to inderlommer, dobbelt ærmelomme og to jakkelommer.

Jeg har været mange dragter igennem, som jeg er endt med at sende retur. Men denne fra The Dalset er lavet til at røre sig i, og det mærkes. 

Flyverdragterne fra The Dalset kan købes på deres webshop. Du kan desuden prøve dem i Dalsets showroom i Vedbæk.

KØB HER

 

Crystal Rainbow

For at nå frem til en flyverdragt, der passede mine behov, var jeg utallige modeller igennem. Efter tre års søgen var jeg ved at give op, og jeg begyndte derfor at udvide og ligeledes kigge efter lange jakker, som reelt kunne holde kulden fra min krop. Og de lange jakker er der mange af. Men ikke mange er som New Arctic jakken fra Crystal Rainbow

Den er ikke kun super lækker. Den er også dejlig lang og varm. Pasformen er løs, og de to store lommer i siderne virkelig praktiske. Derudover har den en stor hætte og høj krave, som beskytter ekstra mod regn og sne.

Jakken er i år opdateret, men jeg har prøvet både den nye og den gamle og kan anbefale begge. Jeg har dog ikke selv afprøvet den nye i regnvejr, men ifølge Lea Folmann, der står bag Crystal Rainbow, skulle den være endnu mere vandtæt. New Arctic jakken er i øvrigt også åndbar og vindtæt, og så fås den i både sort og lysegrå/blå.

Den er uden tvivl min ubetingede favoritjakke og kan virkelig anbefales.

New Arctic jakken fra Crystal Rainbow er virkelig lækker.

New Arctic jakken fra Crystal Rainbow fås i år i to farver. Foto: Crystal Rainbow

Crystal Rainbow har produceret flere flyverdragter, men jeg har kun prøvet en af dem – nemlig deres nyeste New Snowsuit, som fås i sort og lavendel. Jeg er normalt en small, men valgte en størrelse medium. Og den imponerede virkelig. Den er dejlig blød, har hætte, lommer i hoftehøjde, hvilket jeg savner på dragten fra Dalset, og mulighed for at udvide i armhulerne, hvor nogle dragter har en tendens til at sidde lidt for meget til. Som et ekstra plus er designet virkelig lækkert.

Jeg troede faktisk ikke, det var muligt at finde en dragt helt på højde med den fra Dalset. Men New Snowsuit opfylder mine krav og er tilmed testet i snevejr, uden jeg blev gennemblødt.

New Snowsuit fra Crystal Rainbow

New Snowsuit fra Crystal Rainbow kan absolut anbefales til dig, der ønsker en flyverdragt, du kan røre dig i.

Crystal Rainbow har dog også meget andet lækkert og praktisk overtøj. Og en af mine andre favoritter fra dem er deres fantastiske sort- og brunmønstrede Tracksuit, som jeg selv bor i, indtil vinteren sætter ind, og jeg får brug for den lange jakke eller flyverdragt.

Tracksuitet er et todelt sæt med jakke og bukser, hvilket jo er et perfekt alternativ til flyverdragten. Så er der ligesom ikke noget, der strammer over ryggen, når man skal røre sig – og det tæller op i min bog.

Bukserne til tracksuitet har dobbeltlag, men ikke decideret foer. Til gengæld er de både vind- og vandtætte. Og så har de ligesom jakken lommer med lynlås. Det er virkelig rart, når der skal være plads til hundegodbidder, sten, nøgler, lommetørklæder, kort og alt det andet, mine lommer af uransaglige årsager fyldes med. Selve jakken har høj “krave” og er dejlig varm.

Tracksuitet fra Crystal Rainbow er både vindtæt, vandtæt og åndbart.

Indrømmet; selvom jeg elsker min flyverdragt, gør det todelte sæt fra Crystal Rainbow det altså noget nemmere hurtigt at løbe på toilettet. Og det er den slags praktik, der også er værd at tage med i min morverden. Foto: Crystal Rainbow

Jeg er, selvom jeg bevæger mig væk fra vintertøjet, også nødt til at nævne deres nye fantastiske Trench Coat. Den er både vind- og vandtæt og perfekt til efterårsmånederne. Selv faldt jeg med det samme for den – ikke mindst på grund af længden og hætten. Et element, jeg har savnet fra tidligere trench coats. Og herhjemme har den allerede erstattet min regnjakke.

Udover New Arctic jakkenNew SnowsuitTracksuitet og Trench Coat, som jeg selv har og virkelig kan anbefale, har Crystal Rainbow også flere andre flyverdragter. De første var deres Aviator og Bomber dragter og senere kom den virkelig fine Arctic flyverdragt til. Jeg har ikke prøvet nogen af dem, så jeg kan ikke for alvor udtale mig om dem. Crystal Rainbow har dog specialiseret sig i at designe netop det, jeg er ude efter; overtøj, som selvfølgelig gerne må se godt ud, men som endnu vigtigere også er praktisk. Derfor tør jeg godt slå et slag for disse styles også.

At deres produkter virkelig føles som god kvalitet – som noget, der reelt holder til at blive brugt – er desuden afgørende. Alt andet ville blive for dyrt for mig i længden, når jeg har to små børn, der aldrig sidder stille.

Det skal desuden nævnes, at Crystal Rainbow ifølge Lea Folmann er kemikaliefri og ikke bruger dunfyld, læder og pels fra dyr.

Du kan købe overtøjet fra Crystal Rainbow på deres webshop.

KØB HER

 

Tolsing

Sara Tolsing har produceret Tolsing-flyverdragten siden 2012, og den er blevet finpudset flere gange. For eksempel blev ærmegabet for nogle år siden udvidet en smule. Hvis du har prøvet en af de første modeller og tænkt, den sad lidt tæt netop der, så giv den en chance til. Jeg kan tydeligt mærke forskellen. I min bog giver det også plus, at jeg ikke behøver at have store trøjer under. Den er meget varm i sig selv.

Flyverdragten findes i mange forskellige farver og i tre forskellige slags materialer. Den ene type er blød og har shine i farven. Den anden er mere slidstærk i materialet og dermed også lidt mere stiv i det. De er forskellige i deres vandtæthed, men de er vandtætte fra 5000 mm og helt op til 10.000 mm vand. Til gengæld er de lige varme. Den tredje – som er ny i år – er lavet af et regnmateriale, som du kender det fra regnfrakker. 

Hos Tolsing kan du finde den perfekte flyverdragt.

Flyverdragterne fra Tolsing er virkelig flotte – og tilmed lækre at have på. Foto: Tolsing

Jeg har selv afprøvet den sorte i det slidstærke materiale. Jeg valgte en størrelse medium, selvom jeg normalt bruger small og er cirka 173 centimeter høj. Det gjorde den selvfølgelig lidt mindre kropsformet, men gav så til gengæld bedre mulighed for leg. Samtidig var den med sine uldmanchetter med hul til tommelfingeren helt perfekt til de lange ture, jeg på det tidspunkt gik med barnevognen.

Du kan købe Tolsing-flyverdragten i butikken Fünf i København og på The Tolsing Collections webshop.

KØB HER

 

Basic Apparel

Er dit budget knap så stort, kan jeg anbefale at kigge forbi Basic Apparel. Deres vision er at skabe komfortabelt tøj, man ønsker at bruge igen og igen, og som stilmæssigt ikke kun holder en sæson. Den tankegang kan jeg jo ret godt lide, og det synes jeg personligt også, de lever godt op til i forhold til deres Dagmar jakke.

Pasformen er, så vidt jeg er orienteret, ikke blevet ændret de sidste år. Eneste forskel er, at den nu fås i flere farver. I år kan du således blandt andet vælge mellem sort, hvid og brændt/orange.

Jakken er dejlig varm og virkelig blød. Den går på mig til lige ned over knæet og føles som en lækker dyne at have på. 

Det er desuden ganske smart, at lynlåsen slutter lidt over knæet, så man kan røre sig i den, og at der er knapper, man kan knappe helt ned, så den virkelig kan holde en varm, når det er nødvendigt.

Et plus er også den høje krave, så du kan pakke dig helt ind. 

Dagmar-jakken fra Basic Apparel fås i flere farver.

Dagmar jakken fra Basic Apparel er dejlig blød – som en lækker varm dyne. Foto: Basic Apparel

Ønsker du at gøre den lidt mere figurformet, kan du bruge den justerbare snor, der sidder i taljen på indersiden af jakken. Du kan også tage hætten af, og så har den – udover de nødvendige lommer i siderne – en inderlomme med velcro.

Du kan købe Dagmar jakken fra Basic Apparel på deres webshop.

KØB HER

 

Vil du selv kigge videre, kan du med fordel besøge butikker, der forhandler skiudstyr, rideudstyr eller er inden for kategorien friluftsliv mere generelt. Her er jeg stødt på flere udemærkede bud, som jeg dog endnu ikke selv har afprøvet. Prisen ligger tæt på dem, jeg har taget med i guiden her.

TIPS&TRICKS

Flyverdragter, vinterjakker og sæt 2021: Mine anbefalinger til det bedste overtøj

Mangler du det perfekte vinterovertøj som mor, kan disse bud måske hjælpe.

12. oktober 2021 | Af Marta Wriedt | Foto: Tolsing Collection, Basic Apparel, Crystal Rainbow og The Dalset

 

Der findes mange vinterjakker, flyverdragter og sæt. Men det kan være svært at finde noget, der både er varmt, lækkert og let at tumle i med børnene, siger min erfaring.

Guiden blev første gang bragt i oktober 2019, men er i denne version opdateret med blandt andet nye styles og billeder. Alle jakker, sæt og flyverdragter er specielt udvalgt af mig og nogle, jeg virkelig kan anbefale. For en god ordens skyld skal det dog nævnes, at guiden rummer sponsoreret indhold.

Efteråret har gjort sit indtog, og det er ved at være godt koldt. Som mor til to børn, der er ude i al slags vejr, stiller det krav til overtøjet.

Først og fremmest skal det være varmt, for jeg er den kuldskære type. Men det skal også være praktisk og let at lege i. Jeg vil kunne tumle, slås med sne, når den tid kommer, skubbe en cykel og kravle rundt i sandkassen, uden noget strammer. 

Jeg har ledt, i hvad der føles som en evighed, og været mange mærker og modeller igennem. Min konklusion er, at der i forhold til flyverdragter findes rigtig mange modedragter, der egner sig bedst til gåture, og endnu flere termodragter, der nok er forholdsvis billige, men til gengæld også kun – i hvert fald for mig – fungerer som overgangsdragt.

Vil du have en varm flyverdragt, jakke eller et sæt, der holder, og som du kan røre dig i, er det min erfaring, at det koster lidt. Men i mine øjne er pengene givet godt ud, hvis du går efter nogle af dem i guiden herunder. Det er i hvert fald mine favoritter og resultatet af intens søgning og virkelig mange returneringer.

Prøv dem, og vurder selv.

 

The Dalset

Flyverdragten fra The Dalset er klart et af mine bedste bud, hvis du er den aktive type – eller normalt bare føler dig “fanget” i en flyverdragt. 

En af årsagerne er formentlig, at de kun har en dragt, som de til gengæld går all in på at gøre helt perfekt. For eksempel valgte de for nogle år siden at forlænge rygstykket, så dragten blev endnu lettere at bevæge sig i. Lige i min smag. Ved flere andre dragter oplever jeg, at det netop er her, den føles for lille, når man skal bruge den til andet end blot gåture.

Folkene bag The Dalset fortæller, at snittet på dragten i år er stort set uændret, men at de har valgt at fokusere mere på bæredygtighed, når det kommer til materialet. Det betyder, at yderstoffet nu er lavet af 100% økologisk genbrugspolyester, mens thinsulate-fyldet er i “så høj grad af genbrugsmateriale, som muligt.”

Flyverdragten fra The Dalset er en af de få, jeg har prøvet, som man reelt kan røre sig i. Foto: The Dalset

Flyverdragten fra The Dalset er en af de få, jeg har prøvet, som man reelt kan røre sig i. Foto: The Dalset

Flyverdragterne fra The Dalset fås i flere forskellige farver, blandt andet sort, blå, grå og grøn, og i tre modeller – en slim, en regular og en plus.

Selv har jeg modellen, der hedder slim, og som skaber lidt figur. Selvom den således sidder til i livet, er der absolut ikke noget, der strammer eller hæmmer bevægelsesfriheden. Herhjemme har den endda bestået “giv børnene overtøj på”-testen. For det er rent faktisk muligt at sidde ned i den og hjælpe børnene i tøjet – og det er absolut ikke nogen selvfølge, når det kommer til flyverdragter, har jeg erfaret.

At flyverdragten fra The Dalset er vildt blød at have på, er kun et plus. 

Dalset flyverdragten er virkelig god, hvis du er den aktive type eller bare vil kunne bevæge dig.

Flyverdragten fra The Dalset fås i tre modeller og flere forskellige farver. Foto: The Dalset

Dragten har en skjult vind-/regnhætte i kraven, lækre håndledskraver med hul til tommelfingeren, elastisk taljejustering, støvlefang med trykknapper, to inderlommer, dobbelt ærmelomme og to jakkelommer.

Jeg har været mange dragter igennem, som jeg er endt med at sende retur. Men denne fra The Dalset er lavet til at røre sig i, og det mærkes. 

Flyverdragterne fra The Dalset kan købes på deres webshop. Du kan desuden prøve dem i Dalsets showroom i Vedbæk.

KØB HER

 

Crystal Rainbow

For at nå frem til en flyverdragt, der passede mine behov, var jeg utallige modeller igennem. Efter tre års søgen var jeg ved at give op, og jeg begyndte derfor at udvide og ligeledes kigge efter lange jakker, som reelt kunne holde kulden fra min krop. Og de lange jakker er der mange af. Men ikke mange er som New Arctic jakken fra Crystal Rainbow

Den er ikke kun super lækker. Den er også dejlig lang og varm. Pasformen er løs, og de to store lommer i siderne virkelig praktiske. Derudover har den en stor hætte og høj krave, som beskytter ekstra mod regn og sne.

Jakken er i år opdateret, men jeg har prøvet både den nye og den gamle og kan anbefale begge. Jeg har dog ikke selv afprøvet den nye i regnvejr, men ifølge Lea Folmann, der står bag Crystal Rainbow, skulle den være endnu mere vandtæt. New Arctic jakken er i øvrigt også åndbar og vindtæt, og så fås den i både sort og lysegrå/blå.

Den er uden tvivl min ubetingede favoritjakke og kan virkelig anbefales.

New Arctic jakken fra Crystal Rainbow er virkelig lækker.

New Arctic jakken fra Crystal Rainbow fås i år i to farver. Foto: Crystal Rainbow

Crystal Rainbow har produceret flere flyverdragter, men jeg har kun prøvet en af dem – nemlig deres nyeste New Snowsuit, som fås i sort og lavendel. Jeg er normalt en small, men valgte en størrelse medium. Og den imponerede virkelig. Den er dejlig blød, har hætte, lommer i hoftehøjde, hvilket jeg savner på dragten fra Dalset, og mulighed for at udvide i armhulerne, hvor nogle dragter har en tendens til at sidde lidt for meget til. Som et ekstra plus er designet virkelig lækkert.

Jeg troede faktisk ikke, det var muligt at finde en dragt helt på højde med den fra Dalset. Men New Snowsuit opfylder mine krav og er tilmed testet i snevejr, uden jeg blev gennemblødt.

New Snowsuit fra Crystal Rainbow

New Snowsuit fra Crystal Rainbow kan absolut anbefales til dig, der ønsker en flyverdragt, du kan røre dig i.

Crystal Rainbow har dog også meget andet lækkert og praktisk overtøj. Og en af mine andre favoritter fra dem er deres fantastiske sort- og brunmønstrede Tracksuit, som jeg selv bor i, indtil vinteren sætter ind, og jeg får brug for den lange jakke eller flyverdragt.

Tracksuitet er et todelt sæt med jakke og bukser, hvilket jo er et perfekt alternativ til flyverdragten. Så er der ligesom ikke noget, der strammer over ryggen, når man skal røre sig – og det tæller op i min bog.

Bukserne til tracksuitet har dobbeltlag, men ikke decideret foer. Til gengæld er de både vind- og vandtætte. Og så har de ligesom jakken lommer med lynlås. Det er virkelig rart, når der skal være plads til hundegodbidder, sten, nøgler, lommetørklæder, kort og alt det andet, mine lommer af uransaglige årsager fyldes med. Selve jakken har høj “krave” og er dejlig varm.

Tracksuitet fra Crystal Rainbow er både vindtæt, vandtæt og åndbart.

Indrømmet; selvom jeg elsker min flyverdragt, gør det todelte sæt fra Crystal Rainbow det altså noget nemmere hurtigt at løbe på toilettet. Og det er den slags praktik, der også er værd at tage med i min morverden. Foto: Crystal Rainbow

Jeg er, selvom jeg bevæger mig væk fra vintertøjet, også nødt til at nævne deres nye fantastiske Trench Coat. Den er både vind- og vandtæt og perfekt til efterårsmånederne. Selv faldt jeg med det samme for den – ikke mindst på grund af længden og hætten. Et element, jeg har savnet fra tidligere trench coats. Og herhjemme har den allerede erstattet min regnjakke.

Udover New Arctic jakkenNew SnowsuitTracksuitet og Trench Coat, som jeg selv har og virkelig kan anbefale, har Crystal Rainbow også flere andre flyverdragter. De første var deres Aviator og Bomber dragter og senere kom den virkelig fine Arctic flyverdragt til. Jeg har ikke prøvet nogen af dem, så jeg kan ikke for alvor udtale mig om dem. Crystal Rainbow har dog specialiseret sig i at designe netop det, jeg er ude efter; overtøj, som selvfølgelig gerne må se godt ud, men som endnu vigtigere også er praktisk. Derfor tør jeg godt slå et slag for disse styles også.

At deres produkter virkelig føles som god kvalitet – som noget, der reelt holder til at blive brugt – er desuden afgørende. Alt andet ville blive for dyrt for mig i længden, når jeg har to små børn, der aldrig sidder stille.

Det skal desuden nævnes, at Crystal Rainbow ifølge Lea Folmann er kemikaliefri og ikke bruger dunfyld, læder og pels fra dyr.

Du kan købe overtøjet fra Crystal Rainbow på deres webshop.

KØB HER

 

Tolsing

Sara Tolsing har produceret Tolsing-flyverdragten siden 2012, og den er blevet finpudset flere gange. For eksempel blev ærmegabet for nogle år siden udvidet en smule. Hvis du har prøvet en af de første modeller og tænkt, den sad lidt tæt netop der, så giv den en chance til. Jeg kan tydeligt mærke forskellen. I min bog giver det også plus, at jeg ikke behøver at have store trøjer under. Den er meget varm i sig selv.

Flyverdragten findes i mange forskellige farver og i tre forskellige slags materialer. Den ene type er blød og har shine i farven. Den anden er mere slidstærk i materialet og dermed også lidt mere stiv i det. De er forskellige i deres vandtæthed, men de er vandtætte fra 5000 mm og helt op til 10.000 mm vand. Til gengæld er de lige varme. Den tredje – som er ny i år – er lavet af et regnmateriale, som du kender det fra regnfrakker. 

Hos Tolsing kan du finde den perfekte flyverdragt.

Flyverdragterne fra Tolsing er virkelig flotte – og tilmed lækre at have på. Foto: Tolsing

Jeg har selv afprøvet den sorte i det slidstærke materiale. Jeg valgte en størrelse medium, selvom jeg normalt bruger small og er cirka 173 centimeter høj. Det gjorde den selvfølgelig lidt mindre kropsformet, men gav så til gengæld bedre mulighed for leg. Samtidig var den med sine uldmanchetter med hul til tommelfingeren helt perfekt til de lange ture, jeg på det tidspunkt gik med barnevognen.

Du kan købe Tolsing-flyverdragten i butikken Fünf i København og på The Tolsing Collections webshop.

KØB HER

 

Basic Apparel

Er dit budget knap så stort, kan jeg anbefale at kigge forbi Basic Apparel. Deres vision er at skabe komfortabelt tøj, man ønsker at bruge igen og igen, og som stilmæssigt ikke kun holder en sæson. Den tankegang kan jeg jo ret godt lide, og det synes jeg personligt også, de lever godt op til i forhold til deres Dagmar jakke.

Pasformen er, så vidt jeg er orienteret, ikke blevet ændret de sidste år. Eneste forskel er, at den nu fås i flere farver. I år kan du således blandt andet vælge mellem sort, hvid og brændt/orange.

Jakken er dejlig varm og virkelig blød. Den går på mig til lige ned over knæet og føles som en lækker dyne at have på. 

Det er desuden ganske smart, at lynlåsen slutter lidt over knæet, så man kan røre sig i den, og at der er knapper, man kan knappe helt ned, så den virkelig kan holde en varm, når det er nødvendigt.

Et plus er også den høje krave, så du kan pakke dig helt ind. 

Dagmar-jakken fra Basic Apparel fås i flere farver.

Dagmar jakken fra Basic Apparel er dejlig blød – som en lækker varm dyne. Foto: Basic Apparel

Ønsker du at gøre den lidt mere figurformet, kan du bruge den justerbare snor, der sidder i taljen på indersiden af jakken. Du kan også tage hætten af, og så har den – udover de nødvendige lommer i siderne – en inderlomme med velcro.

Du kan købe Dagmar jakken fra Basic Apparel på deres webshop.

KØB HER

 

Vil du selv kigge videre, kan du med fordel besøge butikker, der forhandler skiudstyr, rideudstyr eller er inden for kategorien friluftsliv mere generelt. Her er jeg stødt på flere udemærkede bud, som jeg dog endnu ikke selv har afprøvet. Prisen ligger tæt på dem, jeg har taget med i guiden her.

LÆS OGSÅ