DEBAT
Husk at sige fra: Der er ikke noget, du skal som gravid
2. september 2019 | Af Julie G. Buchard | Foto: Privat
Når der sidder en læge eller anden autoritet foran os, så har vi en tendens til at glemme os selv. Vores overbevisning. Vores egen mavefornemmelse, skriver Julie G. Buchard.
Ordet skal burde tages ud af alle lægelige sammenhænge. Også for dig, der er gravid. For der er ikke noget, du eller jeg skal. Men det fornemmer jeg, at rigtig mange glemmer. Eller ikke er klar over.
Når der sidder en læge eller anden autoritet foran os, så har vi en tendens til at glemme os selv. Vores overbevisning. Vores egen mavefornemmelse.
Om få uger skal jeg føde mit første barn. Og jeg har i den forbindelse været jævnligt i kontakt med læge og jordemoder. Med sundhedssystemet. Og jeg har samtidig kunnet følge andre kvinders rejse i deres graviditet. Og en ting går igen – ordet skal og usikkerheden herom.
Jeg oplever, at vi tror, de tilbud og de ting der snakkes om hos lægen og jordemoderen, er ting, vi skal. At vi skal føde på sygehus. At vi skal behandle vores blærebetændelse med pencillin. At vi skal møde op til alle undersøgelser og konsultationer både under og efter graviditeten. At vi skal …
Men kære du, du som lever livet i og med en krop. Du bestemmer fuldstændig og uden undtagelser over din krop. Der er ikke noget, du skal i sundhedsvæsnet. Vi lever i et land med et sundhedsvæsen med mange fine tilbud. Men det er tilbud. Der er ikke noget, du skal. Du må til hver en tid takke nej tak til et behandlingstilbud.
Du må takke nej tak til at tage medicin. Du må gerne stille krav og ytre ønsker til din læge (og jordemoder), når det kommer til din krop. Din krop, dit skal og dit valg.
Så kære skønne du med en krop. Næste gang, du er hos lægen og går derfra med følelsen af, at der er noget, du ikke har lyst til, så husk, det er din krop, og der ikke er noget, du skal. Du må til hver en tid sige nej tak! Din krop, dit skal og dit valg.
Dette indlæg er udtryk for Julie G. Buchards. Har du kommentarer til indholdet, er du velkommen til at skrive til marta@foedslen.dk.