Vores tænder råber ad os, når vi opfører os uhensigtsmæssigt  

HEALING

Vores tænder råber ad os, når vi opfører os uhensigtsmæssigt  

Har du nogensinde tænkt over, hvorfor du får huller, hvor du gør. Og hvorfor de kommer, selvom du børster dine tænder grundigt? Det begyndte tidligere tandlæge Dorte Bredgaard at gøre. I dag mener hun, at vores tænder er et spejlbillede af vores indre.

15. august 2023 | Af Dorte Bredgaard | Modelfoto: Freestocks/Unsplash 

 

Har du nogensinde tænkt over, hvorfor du får huller, hvor du gør. Og hvorfor de kommer, selvom du børster dine tænder grundigt? Det begyndte tidligere tandlæge Dorte Bredgaard at gøre. I dag mener hun, at vores tænder er et spejlbillede af vores indre. 

Dorte Bredgaard er uddannet tandlæge og har kortlagt tændernes tilknytning til livsområderne. Hun er ligeledes forfatter til bl.a. bogen Tale er guld. Du kan læse mere om hende her  og downloade hendes kort over tændernes tilknytning til livsområderne her.

Ifølge videnskaben er det fysiske og det psykiske adskilt.

Det er en 300 år gammel overbevisning, som – efter min overbevisning – skulle have været smidt på porten for længst.

Det fysiske og det psykiske kan ikke adskilles! Alle følelser mærkes i kroppen, men hvis vi ikke anerkender det, tror vi, at alle årsager skal søges uden for os selv. Vi ser ikke samspillet, og vi fralægger os ansvaret.

Vi ”rammes” af sygdom, vi bliver ”angrebet” af bakterier og sygdomme er ”uretfærdige”.

Når vi i stedet forstår vores egen rolle og ser, at sygdom er noget, vi selv skaber ud fra en ubalance og en uhensigtsmæssig adfærd, får vi en helt anden styrke og empowerment. Og på samme måde er det med vores tænder. De er koblet op på en højere bevidsthed, og de råber ad os, når vi opfører os uhensigtsmæssigt over for os selv.

“Det fysiske og det psykiske kan ikke adskilles! Alle følelser mærkes i kroppen, men hvis vi ikke anerkender det, tror vi, at alle årsager skal søges uden for os selv.”

 
Dorte Bredgaard

De hvisker, taler og råber, og symptomerne er deres sprog. Alt, hvad vi bemærker, er symptomer, og det gælder noget så simpelt som mad, der kiler sig ind mellem to tænder eller tandkødet, der bløder. Hver gang vi mærker et symptom, kan vi med fordel stoppe op og gå på opdagelse i, hvad tænderne fortæller.

Det er min erfaring efter mange år som tandlæge.

Huller, der ikke gav mening

Jeg blev uddannet i 1985 og elskede mit arbejde. Jeg var meget optaget af at hjælpe mine patienter, men alligevel begyndte der hurtigt at snige sig en frustration ind. Når jeg kiggede på mine patienters tænder med videnskabens briller, undrede det mig nemlig, at nogle kun havde haft huller i den ene side eller havde haft flest huller i undermunden, mens overmunden var gået fri eller omvendt. Jeg kunne også se eksempler på, at alle tænderne var perfekte – undtagen alle seksårstænderne, som både var udborede og måske endda rodbehandlede. Nogle patienter fik mange huller, selvom de ikke spiste meget sukker, mens andre var rigtig glade for søde sager uden at få huller.

Intet af det gav rigtig mening for mig.

Da jeg havde været tandlæge i 10 år, fik jeg pludselig selv to nye huller, og jeg vidste, at jeg hverken havde ændret tandbørste- eller sukkervaner, som ellers er den forklaring, videnskaben hælder til i sådanne situationer. Jeg vidste også, at nu var jeg nødt til at finde en forklaring – både på mine huller og på de observationer, jeg allerede havde undret mig over.

Det var lidt af en opgave, jeg havde påtaget mig, og det tog en hel del år, før jeg havde fået en ny forståelse. Til gengæld kom forståelsen fra et andet sted end videnskaben – nemlig fra min indre visdom. Jeg sagde farvel til indoktrineringen og begyndte at stole på mine egne sanser.

Tænderne spejler vort indre

I dag siger jeg, at det er vores normaltilstand at have sunde tænder – uanset hvad vi spiser og uanset vores mundhygiejne. Når vi slipper en uhensigtsmæssig adfærd, vender tænderne tilbage til deres normaltilstand, og det er en helt anden måde at se det på, end historien om ”Karius og Baktus”.

Der er en basisfølelse bag enhver tandsygdom. Fx handler karies om at føle sig utilstrækkelig eller at indtage ’martyrrollen’, og tænder, der knækker, handler om at gøre sig selv mindre.

En af inspirationskilderne til at se anderledes på vores tænder kom fra en håndlæser, jeg engang så i fjernsynet. Håndlæseren forbandt fingrene med livsområder, og jeg tænkte, at måske gjaldt det samme for tænderne. Derfor gik jeg på opdagelse, og hurtigt var jeg overbevist om, at der var en sammenhæng. Alle tænder repræsenterer et livsområde.

Dorte Bredgaards oversigtskort over tændernes tilknytning til livsområder.

Nu ser jeg det sådan, at vores krop ændrer sig med alderen og tilpasser sig den nye energi, vi skal have adgang til. Puberteten fx. Derfor giver det mening for mig, at de forskellige tænder vokser frem i takt med vores udvikling. De første to mælketænder kommer frem, der hvor vi begynder at bevæge os fremad – først ved at kravle, senere ved at gå og løbe. Når vi skal begynde at forme ordene i munden og tale, får vi hjælp at de to øverste fortænder, og når vi i toårsalderen får hjørnetænderne, får vi adgang til viljestyrken. Denne nye energi skal selvfølgelig afprøves, og det er det, vi kender som ’trodsalderen’.

Når seksårstanden bryder frem, tager vi så småt hul på en ’voksen energi’, og disse tænder handler om at være hjælper, om at gøre nytte og at blive parat til skolegang og senere arbejdslivet. Disse tænder er de absolut mest udborede af alle tænderne, og det er de – efter min mening – fordi hjælperrollen og arbejdslivet er så megasvært at afbalancere. Arbejdet (lønnen) har fået for stor magt over os og udfordrer vores livskvalitet. Alt for mange mennesker er ulykkelige i deres job, men er bange for at give slip på det, eller tror ikke på, de fortjener det arbejde, hvor de er allerbedst og hvor arbejdet føles ukompliceret.

For eksempel havde jeg en klient, der havde haft tandpine et par dage. En morgen vågnede hun uden tandpine og var glad, men da hun begyndte at gøre sig klar til at gå på arbejde, vendte tandpinen tilbage. Hun ringede til tandlægen og fik en tid samme dag, ringede til arbejdet og sagde, at hun ikke kom i dag, og så forsvandt tandpinen! Hun var udmærket klar over, at jobbet ikke længere nærede hende, men var bange for at give slip på det, for hvad skulle hun ellers? Tanden kom med en kraftig opfordring til at handle på det, jo før des bedre.

Handl på det, tænderne siger

På den måde kan man også sige, at det er symptombehandling, når vi går til tandlæge og får lavet kroner, rodbehandling og huller. Når behandling ikke gør os klogere på os selv, er det at sløre symptomerne og ikke at forløse årsagen.

Det betyder ikke, at jeg er imod symptombehandling, for det kan undertiden være en trædesten, som løfter os til et niveau, hvor vi kan handle i større overensstemmelse med vores integritet. Det, jeg er imod, er, at symptombehandling anses for at være behandlingen!

Når vi adskiller det fysiske og det psykiske og tror, at sygdom kommer udefra – udløst af noget fysisk – anser jeg det for at fastholde os i hjælpeløshed, og det er jo sådan, vi har levet i alt for mange år.

Når vi i stedet bringer bevidstheden ind, starter healingen. Udfordringen er, at det ofte er svært og en stor udfordring at skabe forandring.

Det kan godt være, vi bliver opmærksomme på, at fx vores parforhold ikke er godt for os, men vi skal også være parate til at vælge det fra, og det er ikke altid, vi er det, selv om vores tænder synes, vi er. Jeg er ikke i tvivl om, at vi kan øve os i at lytte til kroppen og blive bedre og bedre til at tage mere nærende beslutninger.

“Når vi i stedet bringer bevidstheden ind, starter healingen. Udfordringen er, at det ofte er svært og en stor udfordring at skabe forandring.”

 
Dorte Bredgaard

Tandsygdomme handler primært om den energi (ordene), der ikke kommer ud af munden. Der, hvor vi bider i os, i stedet for at bide fra os. Det handler om at melde sine følelser og behov klart ud, og med klart mener jeg uden ironi, sarkasme og sidebensbemærkninger.

Tag ansvar for, hvad du føler, og hvilke behov du har, og kan de ikke opfyldes, gælder det om at få en vinkel på tingene, som ikke er skadelig for dig.

HEALING

Vores tænder råber ad os, når vi opfører os uhensigtsmæssigt  

Har du nogensinde tænkt over, hvorfor du får huller, hvor du gør. Og hvorfor de kommer, selvom du børster dine tænder grundigt? Det begyndte tidligere tandlæge Dorte Bredgaard at gøre. I dag mener hun, at vores tænder er et spejlbillede af vores indre.

15. august 2023 | Af Dorte Bredgaard | Modelfoto: Freestocks/Unsplash 

 

Har du nogensinde tænkt over, hvorfor du får huller, hvor du gør. Og hvorfor de kommer, selvom du børster dine tænder grundigt? Det begyndte tidligere tandlæge Dorte Bredgaard at gøre. I dag mener hun, at vores tænder er et spejlbillede af vores indre. 

Dorte Bredgaard er uddannet tandlæge og har kortlagt tændernes tilknytning til livsområderne. Hun er ligeledes forfatter til bl.a. bogen Tale er guld. Du kan læse mere om hende her  og downloade hendes kort over tændernes tilknytning til livsområderne her.

Ifølge videnskaben er det fysiske og det psykiske adskilt.

Det er en 300 år gammel overbevisning, som – efter min overbevisning – skulle have været smidt på porten for længst.

Det fysiske og det psykiske kan ikke adskilles! Alle følelser mærkes i kroppen, men hvis vi ikke anerkender det, tror vi, at alle årsager skal søges uden for os selv. Vi ser ikke samspillet, og vi fralægger os ansvaret.

Vi ”rammes” af sygdom, vi bliver ”angrebet” af bakterier og sygdomme er ”uretfærdige”.

Når vi i stedet forstår vores egen rolle og ser, at sygdom er noget, vi selv skaber ud fra en ubalance og en uhensigtsmæssig adfærd, får vi en helt anden styrke og empowerment. Og på samme måde er det med vores tænder. De er koblet op på en højere bevidsthed, og de råber ad os, når vi opfører os uhensigtsmæssigt over for os selv.

“Det fysiske og det psykiske kan ikke adskilles! Alle følelser mærkes i kroppen, men hvis vi ikke anerkender det, tror vi, at alle årsager skal søges uden for os selv.”

 
Dorte Bredgaard

De hvisker, taler og råber, og symptomerne er deres sprog. Alt, hvad vi bemærker, er symptomer, og det gælder noget så simpelt som mad, der kiler sig ind mellem to tænder eller tandkødet, der bløder. Hver gang vi mærker et symptom, kan vi med fordel stoppe op og gå på opdagelse i, hvad tænderne fortæller.

Det er min erfaring efter mange år som tandlæge.

Huller, der ikke gav mening

Jeg blev uddannet i 1985 og elskede mit arbejde. Jeg var meget optaget af at hjælpe mine patienter, men alligevel begyndte der hurtigt at snige sig en frustration ind. Når jeg kiggede på mine patienters tænder med videnskabens briller, undrede det mig nemlig, at nogle kun havde haft huller i den ene side eller havde haft flest huller i undermunden, mens overmunden var gået fri eller omvendt. Jeg kunne også se eksempler på, at alle tænderne var perfekte – undtagen alle seksårstænderne, som både var udborede og måske endda rodbehandlede. Nogle patienter fik mange huller, selvom de ikke spiste meget sukker, mens andre var rigtig glade for søde sager uden at få huller.

Intet af det gav rigtig mening for mig.

Da jeg havde været tandlæge i 10 år, fik jeg pludselig selv to nye huller, og jeg vidste, at jeg hverken havde ændret tandbørste- eller sukkervaner, som ellers er den forklaring, videnskaben hælder til i sådanne situationer. Jeg vidste også, at nu var jeg nødt til at finde en forklaring – både på mine huller og på de observationer, jeg allerede havde undret mig over.

Det var lidt af en opgave, jeg havde påtaget mig, og det tog en hel del år, før jeg havde fået en ny forståelse. Til gengæld kom forståelsen fra et andet sted end videnskaben – nemlig fra min indre visdom. Jeg sagde farvel til indoktrineringen og begyndte at stole på mine egne sanser.

Tænderne spejler vort indre

I dag siger jeg, at det er vores normaltilstand at have sunde tænder – uanset hvad vi spiser og uanset vores mundhygiejne. Når vi slipper en uhensigtsmæssig adfærd, vender tænderne tilbage til deres normaltilstand, og det er en helt anden måde at se det på, end historien om ”Karius og Baktus”.

Der er en basisfølelse bag enhver tandsygdom. Fx handler karies om at føle sig utilstrækkelig eller at indtage ’martyrrollen’, og tænder, der knækker, handler om at gøre sig selv mindre.

En af inspirationskilderne til at se anderledes på vores tænder kom fra en håndlæser, jeg engang så i fjernsynet. Håndlæseren forbandt fingrene med livsområder, og jeg tænkte, at måske gjaldt det samme for tænderne. Derfor gik jeg på opdagelse, og hurtigt var jeg overbevist om, at der var en sammenhæng. Alle tænder repræsenterer et livsområde.

Dorte Bredgaards oversigtskort over tændernes tilknytning til livsområder.

Nu ser jeg det sådan, at vores krop ændrer sig med alderen og tilpasser sig den nye energi, vi skal have adgang til. Puberteten fx. Derfor giver det mening for mig, at de forskellige tænder vokser frem i takt med vores udvikling. De første to mælketænder kommer frem, der hvor vi begynder at bevæge os fremad – først ved at kravle, senere ved at gå og løbe. Når vi skal begynde at forme ordene i munden og tale, får vi hjælp at de to øverste fortænder, og når vi i toårsalderen får hjørnetænderne, får vi adgang til viljestyrken. Denne nye energi skal selvfølgelig afprøves, og det er det, vi kender som ’trodsalderen’.

Når seksårstanden bryder frem, tager vi så småt hul på en ’voksen energi’, og disse tænder handler om at være hjælper, om at gøre nytte og at blive parat til skolegang og senere arbejdslivet. Disse tænder er de absolut mest udborede af alle tænderne, og det er de – efter min mening – fordi hjælperrollen og arbejdslivet er så megasvært at afbalancere. Arbejdet (lønnen) har fået for stor magt over os og udfordrer vores livskvalitet. Alt for mange mennesker er ulykkelige i deres job, men er bange for at give slip på det, eller tror ikke på, de fortjener det arbejde, hvor de er allerbedst og hvor arbejdet føles ukompliceret.

For eksempel havde jeg en klient, der havde haft tandpine et par dage. En morgen vågnede hun uden tandpine og var glad, men da hun begyndte at gøre sig klar til at gå på arbejde, vendte tandpinen tilbage. Hun ringede til tandlægen og fik en tid samme dag, ringede til arbejdet og sagde, at hun ikke kom i dag, og så forsvandt tandpinen! Hun var udmærket klar over, at jobbet ikke længere nærede hende, men var bange for at give slip på det, for hvad skulle hun ellers? Tanden kom med en kraftig opfordring til at handle på det, jo før des bedre.

Handl på det, tænderne siger

På den måde kan man også sige, at det er symptombehandling, når vi går til tandlæge og får lavet kroner, rodbehandling og huller. Når behandling ikke gør os klogere på os selv, er det at sløre symptomerne og ikke at forløse årsagen.

Det betyder ikke, at jeg er imod symptombehandling, for det kan undertiden være en trædesten, som løfter os til et niveau, hvor vi kan handle i større overensstemmelse med vores integritet. Det, jeg er imod, er, at symptombehandling anses for at være behandlingen!

Når vi adskiller det fysiske og det psykiske og tror, at sygdom kommer udefra – udløst af noget fysisk – anser jeg det for at fastholde os i hjælpeløshed, og det er jo sådan, vi har levet i alt for mange år.

Når vi i stedet bringer bevidstheden ind, starter healingen. Udfordringen er, at det ofte er svært og en stor udfordring at skabe forandring.

Det kan godt være, vi bliver opmærksomme på, at fx vores parforhold ikke er godt for os, men vi skal også være parate til at vælge det fra, og det er ikke altid, vi er det, selv om vores tænder synes, vi er. Jeg er ikke i tvivl om, at vi kan øve os i at lytte til kroppen og blive bedre og bedre til at tage mere nærende beslutninger.

“Når vi i stedet bringer bevidstheden ind, starter healingen. Udfordringen er, at det ofte er svært og en stor udfordring at skabe forandring.”

 
Dorte Bredgaard

Tandsygdomme handler primært om den energi (ordene), der ikke kommer ud af munden. Der, hvor vi bider i os, i stedet for at bide fra os. Det handler om at melde sine følelser og behov klart ud, og med klart mener jeg uden ironi, sarkasme og sidebensbemærkninger.

Tag ansvar for, hvad du føler, og hvilke behov du har, og kan de ikke opfyldes, gælder det om at få en vinkel på tingene, som ikke er skadelig for dig.

LÆS OGSÅ