DEBAT

Derfor er babys mikrobiom så vigtigt

3. juli 2020 | Af Louise Pedersen og Anja Pedersen | Foto: Nathan Dumlao, Unsplash

Babys mikrobiom er en vigtig ting, som vi bør have meget mere fokus på. Blandt andet fordi det er tæt knyttet til immunsystemet, mener doulaerne Louise og Anja Pedersen.

Bakterier og andre mikroorganismer er en stor del af vores ydre verden og en endnu større del af vores indre. Menneskekroppen består af omkring 10 gange så mange bakterieceller som menneskeceller, og vi har forskellige samlinger af mikroorganismer overalt i kroppen, blandt andet i tarmsystemet, munden, lungerne og på huden. Samlet er det kendt som mikrobiomet.

Dette økosystem af mikroorganismer hjælper os med at nedbryde den mad, vi spiser, beskytter os fra skadelige mikroorganismer, og holder os sunde og raske gennem livet. Alle mennesker har et unikt mikrobiom, som er en blanding af de mikroorganismer, vi møder gennem livet. Blandt andet fra den luft, vi indånder, den mad, vi spiser, og de ting eller levende væsner, vi rører ved.

En del af dette økosystem bliver givet videre fra mor til baby under fødslen gennem en proces, der er kendt som seeding-and-feeding. Det fungerer meget lig etableringen af en skov, eftersom mikrobiomet bare er et mindre økosystem. Frøene bliver først sået, og derefter skal de have næring, så de kan vokse og blive til en frodig skov, der langsomt vil sprede sig og blive til et mere og mere komplekst økosystem.

Under en graviditet sker der blandt de mange ændringer i kvindens krop også et skift i hendes bakterieflora, som forberedelse på den kommende fødsel. Et eksempel er, at en bakteriestamme kaldet Lactobacillus (mælkesyrebakterier) hen mod slutningen af graviditeten nærmest overtager fødselskanalen. Vi ved endnu ikke med sikkerhed, hvor meget eller hvor lidt den ufødte baby kommer i kontakt med mikroorganismer før fødslen. Indtil for nylig har den videnskabelige holdning været, at livmoderen er helt steril, men ny forskning har sat spørgsmålstegn ved dette. Nogle studier tyder på, at mikroorganismer kan blive overført fra mor til baby allerede under graviditeten. Men uanset om baby kommer i kontakt med mikroorganismer under graviditeten eller ej, så er fødslen et helt specielt tidspunkt for udviklingen af hans eller hendes mikrobiom.

Når baby bevæger sig ud i verden under fødslen og trænger ned gennem den smalle passage i fødselskanalen, bliver han eller hun fuldstændig dækket af mikroorganismer. Først fra fødselskanalen og derefter fra mors hud og endetarmsåbning, når baby er kommet ud i verden.

Disse mikroorganismer dækker hele babys krop, og nogle kommer ind i hans eller hendes mund og bliver slugt, hvorefter de bevæger sig ned i babys tarmsystem og bliver fundamentet til hans eller hendes tarmflora. Og når baby efter fødslen kommer op på mors mave og bryst, så de ligger hud-mod-hud, bliver endnu flere mikroorganismer overført fra mors hud til den nyfødte og bliver dermed også en del af hans eller hendes mikrobiom.

Efter den nyfødtes mikrobiom er blevet etableret under fødslen og den første tid lige efter, skal det have tid og næring for at vokse og sprede sig, og den næring kommer i form af modermælk. Når baby ammer, bliver der overført endnu flere mikroorganismer til hans eller hendes mikrobiom – både fra mors hud og fra hendes mælk. Faktisk kommer omkring 30% af mikroorganismerne i babys tarmflora fra modermælken. Amning er dermed en vigtig del af etableringen af et alsidigt og sundt mikrobiom hos baby. Samtidig indeholder modermælk også en speciel slags sukker kendt som Human Milk Oligosaccharides (HMOs), som baby ikke selv kan optage, men som i stedet spises af de bakterier, baby netop har fået under fødslen, hud-mod-hud og gennem amningen og giver dermed næring til nogle af de gavnlige bakteriearter i hans eller hendes mikrobiom.

Foruden de tidligere nævnte funktioner har mikrobiomet også et tæt samarbejde med immunsystemet.

De første mikroorganismer, der ankommer i babys krop, træner immunsystemet til at kende forskel på skadelige og gavnlige mikroorganismer, så det senere kan beskytte kroppen, og dermed også mikrobiomet, fra forskellige skadelige slags bakterier, svamp, og virusser.

Mikrobiomet er også selv direkte med til at beskytte baby fra skadelige mikroorganismer gennem et fænomen kendt som colonization resistance. Et alsidigt og veletableret mikrobiom vil give fremmede mikroorganismer mere konkurrence om plads og næring og gøre det svært for skadelige mikroorganismer at bosætte sig. Nogle bakteriearter kan også direkte hindre væksten af andre ikke gavnlige mikroorganismer.

Ligesom mikrobiomet er immunforsvaret underudviklet inden fødslen og skal langsomt etableres gennem de første år af babys liv. Immunsystemet udvikles og modnes sammen med mikrobiomet, og mikrobiomet spiller dermed en stor rolle i barnets sundhed og velvære gennem hele hans eller hendes liv.

I dag bliver en kvindes bakterieflora dog ofte udsat for en bred variation af antibakterielle produkter både før, under og efter fødslen. Den naturlige overførsel af mikroorganismer fra mor til baby bliver også forstyrret af interventioner som kejsersnit, mælkeerstatning og separation af mor og baby efter fødslen.

Vi mener derfor, det er vigtigt at have meget mere fokus på udviklingen af babys mikrobiom og immunforsvar. Vi mener, at vi bør stræbe efter de bedst mulige betingelser for, at de kommende generationer får så god og sund en start på livet som muligt med et naturligt mikrobiom og et immunforsvar, der er klar til at håndtere de mikroorganismer, det præsenteres for. Det kan vi gøre ved at sikre naturlige fødsler og amning, når det er muligt, og støtte mor og baby med for eksempel præbiotika, mor baby-venligt kejsersnit, hud-mod-hud med videre i de tilfælde, hvor indgreb i den naturlige graviditet, fødsel og barselsperiode bliver medicinsk nødvendige.

Dette indlæg er udtryk for Anja Pedersens og Louise Pedersens holdninger. Har du kommentarer til indholdet, er du velkommen til at skrive til marta@foedslen.dk.

DEBAT

Derfor er babys mikrobiom så vigtigt

3. juli 2020 | Af Louise Pedersen og Anja Pedersen | Foto: Nathan Dumlao, Unsplash

Babys mikrobiom er en vigtig ting, som vi bør have meget mere fokus på. Blandt andet fordi det er tæt knyttet til immunsystemet, mener doulaerne Louise og Anja Pedersen.

Bakterier og andre mikroorganismer er en stor del af vores ydre verden og en endnu større del af vores indre. Menneskekroppen består af omkring 10 gange så mange bakterieceller som menneskeceller, og vi har forskellige samlinger af mikroorganismer overalt i kroppen, blandt andet i tarmsystemet, munden, lungerne og på huden. Samlet er det kendt som mikrobiomet.

Dette økosystem af mikroorganismer hjælper os med at nedbryde den mad, vi spiser, beskytter os fra skadelige mikroorganismer, og holder os sunde og raske gennem livet. Alle mennesker har et unikt mikrobiom, som er en blanding af de mikroorganismer, vi møder gennem livet. Blandt andet fra den luft, vi indånder, den mad, vi spiser, og de ting eller levende væsner, vi rører ved.

En del af dette økosystem bliver givet videre fra mor til baby under fødslen gennem en proces, der er kendt som seeding-and-feeding. Det fungerer meget lig etableringen af en skov, eftersom mikrobiomet bare er et mindre økosystem. Frøene bliver først sået, og derefter skal de have næring, så de kan vokse og blive til en frodig skov, der langsomt vil sprede sig og blive til et mere og mere komplekst økosystem.

Under en graviditet sker der blandt de mange ændringer i kvindens krop også et skift i hendes bakterieflora, som forberedelse på den kommende fødsel. Et eksempel er, at en bakteriestamme kaldet Lactobacillus (mælkesyrebakterier) hen mod slutningen af graviditeten nærmest overtager fødselskanalen. Vi ved endnu ikke med sikkerhed, hvor meget eller hvor lidt den ufødte baby kommer i kontakt med mikroorganismer før fødslen. Indtil for nylig har den videnskabelige holdning været, at livmoderen er helt steril, men ny forskning har sat spørgsmålstegn ved dette. Nogle studier tyder på, at mikroorganismer kan blive overført fra mor til baby allerede under graviditeten. Men uanset om baby kommer i kontakt med mikroorganismer under graviditeten eller ej, så er fødslen et helt specielt tidspunkt for udviklingen af hans eller hendes mikrobiom.

Når baby bevæger sig ud i verden under fødslen og trænger ned gennem den smalle passage i fødselskanalen, bliver han eller hun fuldstændig dækket af mikroorganismer. Først fra fødselskanalen og derefter fra mors hud og endetarmsåbning, når baby er kommet ud i verden.

Disse mikroorganismer dækker hele babys krop, og nogle kommer ind i hans eller hendes mund og bliver slugt, hvorefter de bevæger sig ned i babys tarmsystem og bliver fundamentet til hans eller hendes tarmflora. Og når baby efter fødslen kommer op på mors mave og bryst, så de ligger hud-mod-hud, bliver endnu flere mikroorganismer overført fra mors hud til den nyfødte og bliver dermed også en del af hans eller hendes mikrobiom.

Efter den nyfødtes mikrobiom er blevet etableret under fødslen og den første tid lige efter, skal det have tid og næring for at vokse og sprede sig, og den næring kommer i form af modermælk. Når baby ammer, bliver der overført endnu flere mikroorganismer til hans eller hendes mikrobiom – både fra mors hud og fra hendes mælk. Faktisk kommer omkring 30% af mikroorganismerne i babys tarmflora fra modermælken. Amning er dermed en vigtig del af etableringen af et alsidigt og sundt mikrobiom hos baby. Samtidig indeholder modermælk også en speciel slags sukker kendt som Human Milk Oligosaccharides (HMOs), som baby ikke selv kan optage, men som i stedet spises af de bakterier, baby netop har fået under fødslen, hud-mod-hud og gennem amningen og giver dermed næring til nogle af de gavnlige bakteriearter i hans eller hendes mikrobiom.

Foruden de tidligere nævnte funktioner har mikrobiomet også et tæt samarbejde med immunsystemet.

De første mikroorganismer, der ankommer i babys krop, træner immunsystemet til at kende forskel på skadelige og gavnlige mikroorganismer, så det senere kan beskytte kroppen, og dermed også mikrobiomet, fra forskellige skadelige slags bakterier, svamp, og virusser.

Mikrobiomet er også selv direkte med til at beskytte baby fra skadelige mikroorganismer gennem et fænomen kendt som colonization resistance. Et alsidigt og veletableret mikrobiom vil give fremmede mikroorganismer mere konkurrence om plads og næring og gøre det svært for skadelige mikroorganismer at bosætte sig. Nogle bakteriearter kan også direkte hindre væksten af andre ikke gavnlige mikroorganismer.

Ligesom mikrobiomet er immunforsvaret underudviklet inden fødslen og skal langsomt etableres gennem de første år af babys liv. Immunsystemet udvikles og modnes sammen med mikrobiomet, og mikrobiomet spiller dermed en stor rolle i barnets sundhed og velvære gennem hele hans eller hendes liv.

I dag bliver en kvindes bakterieflora dog ofte udsat for en bred variation af antibakterielle produkter både før, under og efter fødslen. Den naturlige overførsel af mikroorganismer fra mor til baby bliver også forstyrret af interventioner som kejsersnit, mælkeerstatning og separation af mor og baby efter fødslen.

Vi mener derfor, det er vigtigt at have meget mere fokus på udviklingen af babys mikrobiom og immunforsvar. Vi mener, at vi bør stræbe efter de bedst mulige betingelser for, at de kommende generationer får så god og sund en start på livet som muligt med et naturligt mikrobiom og et immunforsvar, der er klar til at håndtere de mikroorganismer, det præsenteres for. Det kan vi gøre ved at sikre naturlige fødsler og amning, når det er muligt, og støtte mor og baby med for eksempel præbiotika, mor baby-venligt kejsersnit, hud-mod-hud med videre i de tilfælde, hvor indgreb i den naturlige graviditet, fødsel og barselsperiode bliver medicinsk nødvendige.

Dette indlæg er udtryk for Anja Pedersens og Louise Pedersens holdninger. Har du kommentarer til indholdet, er du velkommen til at skrive til marta@foedslen.dk.

LÆS OGSÅ