DEBAT
Spritny eller loppefund: Må gaven til børnefødselsdagen være brugt?
8. juli 2020 | Af Marta Gramstrup Wriedt | Foto: Borna Bevanda/Unsplash
Der er mange dilemmaer forbundet med gaver, har jeg erfaret. Om den må være brugt, er en af dem.
Jeg tror, tanken, de fleste af os havde, var; det kan man da ikke. Man kan da ikke komme med en brugt gave. En My Little Pony med afklippet hår.
Ikke at hesten ikke var fin. Det var den. Men den var jo brugt.
Det er mange år siden nu. Gaven blev givet til en af de utallige børnefødselsdage, jeg var til, da jeg gik i folkeskole. Og jeg har tænkt på den mange gange siden. Faktisk er det den eneste gave, jeg kan huske fra disse fødselsdage (ja, lige med undtagelse af dengang jeg selv fik 10 Garfield-sæber, formentlig fordi de var på tilbud i Dagli’ Brugsen).
Der kan være mange grunde til, at hende, der kom med den, valgte netop den gave. En indskydelse i sidste øjeblik i manglen på andet. Eller et bevidst valg og dermed en gave, der reelt betød noget for hende, der gav den. Jeg aner det ikke. Det ændrer heller ikke ved reaktionen. Forargelsen.
Der er mange dilemmaer forbundet med gaver, har jeg erfaret. Så mange, at jeg indimellem står af og ikke gider ræset. For må vi købe gaver, der ikke står på ønskesedlen? Skal vi partout købe for et bestemt beløb? Skal gaverne pakkes ind? Skal vi overhovedet købe så mange gaver? Og – som her – må gaven være brugt?
Jeg håber, der er sket noget siden, vi for omkring 25 år siden stod og gloede på den fine My Little Pony, mens vi sendte hinanden blikke.
Generelt oplever jeg, at det er blevet mere okay at købe brugt. Men i forhold til gaver gør jeg det selv stort set kun, når det gælder egne børn.
Her forsøger vi altid først at finde det, de ønsker sig, i den lokale genbrugsbutik, på DBA eller Reshopper. For børnene gør det igen forskel, om legetøjet er brugt. Det er slet ikke noget, de italesætter.
Men når det kommer til gaver til andre, er det straks sværere. Også selvom det er til mindre børn.
I mit hoved kan det nok virke forkert at købe nyt, hvis det kan fås brugt. Og ofte uden at man kan se, det har haft en anden ejer. Men jeg ser mig selv gøre det gang på gang alligevel.
Hvorfor? Formentlig fordi jeg forestiller mig, at reaktionen kan være nogenlunde som dengang til børnefødselsdagen i folkeskolen. I hvert fald hos nogle.
Forældrene? De store børn? Måske. Men næppe de små. Og hvem skal man så tage mest hensyn til?
Jeg tænker, det er vigtigt at respektere, hvis forældre helst ikke modtager genbrugsgaver. Det kan der være forskellige årsager til. Og det er helt fair.
Vi er selv begyndt at skrive på ønskesedlen, når tingene kan fås brugt. Og forsigtigt spørge ind, hvor jeg er helt sikker på, det er okay at give genbrug. Men er det løsningen – eller må vi give brugt, selvom det ikke er italesat?
Dette indlæg er udtryk for mine egne holdninger. Har du kommentarer til indholdet, er du velkommen til at skrive til mig på marta@foedslen.dk.
DEBAT
Spritny eller loppefund: Må gaven til børnefødselsdagen være brugt?
8. juli 2020 | Af Marta Gramstrup Wriedt | Foto: Borna Bevanda/Unsplash
Der er mange dilemmaer forbundet med gaver, har jeg erfaret. Om den må være brugt, er en af dem.
Jeg tror, tanken, de fleste af os havde, var; det kan man da ikke. Man kan da ikke komme med en brugt gave. En My Little Pony med afklippet hår.
Ikke at hesten ikke var fin. Det var den. Men den var jo brugt.
Det er mange år siden nu. Gaven blev givet til en af de utallige børnefødselsdage, jeg var til, da jeg gik i folkeskole. Og jeg har tænkt på den mange gange siden. Faktisk er det den eneste gave, jeg kan huske fra disse fødselsdage (ja, lige med undtagelse af dengang jeg selv fik 10 Garfield-sæber, formentlig fordi de var på tilbud i Dagli’ Brugsen).
Der kan være mange grunde til, at hende, der kom med den, valgte netop den gave. En indskydelse i sidste øjeblik i manglen på andet. Eller et bevidst valg og dermed en gave, der reelt betød noget for hende, der gav den. Jeg aner det ikke. Det ændrer heller ikke ved reaktionen. Forargelsen.
Der er mange dilemmaer forbundet med gaver, har jeg erfaret. Så mange, at jeg indimellem står af og ikke gider ræset. For må vi købe gaver, der ikke står på ønskesedlen? Skal vi partout købe for et bestemt beløb? Skal gaverne pakkes ind? Skal vi overhovedet købe så mange gaver? Og – som her – må gaven være brugt?
Jeg håber, der er sket noget siden, vi for omkring 25 år siden stod og gloede på den fine My Little Pony, mens vi sendte hinanden blikke.
Generelt oplever jeg, at det er blevet mere okay at købe brugt. Men i forhold til gaver gør jeg det selv stort set kun, når det gælder egne børn.
Her forsøger vi altid først at finde det, de ønsker sig, i den lokale genbrugsbutik, på DBA eller Reshopper. For børnene gør det igen forskel, om legetøjet er brugt. Det er slet ikke noget, de italesætter.
Men når det kommer til gaver til andre, er det straks sværere. Også selvom det er til mindre børn.
I mit hoved kan det nok virke forkert at købe nyt, hvis det kan fås brugt. Og ofte uden at man kan se, det har haft en anden ejer. Men jeg ser mig selv gøre det gang på gang alligevel.
Hvorfor? Formentlig fordi jeg forestiller mig, at reaktionen kan være nogenlunde som dengang til børnefødselsdagen i folkeskolen. I hvert fald hos nogle.
Forældrene? De store børn? Måske. Men næppe de små. Og hvem skal man så tage mest hensyn til?
Jeg tænker, det er vigtigt at respektere, hvis forældre helst ikke modtager genbrugsgaver. Det kan der være forskellige årsager til. Og det er helt fair.
Vi er selv begyndt at skrive på ønskesedlen, når tingene kan fås brugt. Og forsigtigt spørge ind, hvor jeg er helt sikker på, det er okay at give genbrug. Men er det løsningen – eller må vi give brugt, selvom det ikke er italesat?
Dette indlæg er udtryk for mine egne holdninger. Har du kommentarer til indholdet, er du velkommen til at skrive til mig på marta@foedslen.dk.
LÆS OGSÅ
