723 psykologer til Gyldendal: Træk omstridt søvnbog tilbage
7. august 2019
Tekst: Camilla Juhl Dorland, Heidi Kempel Hansen, Diana Kløvedal og Christine Posselt, alle er cand.psych.
Foto: Emrah Özaras, Pixabay
Dette er et uddrag af det åbne brev til Gyldendal, som 723 psykologer har skrevet under på.
Denne henvendelse er et åbent brev. Afsender er en gruppe psykologer, som er bekymrede over, at I vil fortsætte salget af bogen ”Godnat og sov godt”. Bogen opfordrer til at bruge en form for søvntræning, hvor forældre skal ignorere deres babys eller lille barns gråd i bestemte tidsintervaller, når barnet skal sove. Det er ifølge bogen bandlyst at amme eller vugge den grædende baby eller nusse eller holde om sit ulykkelige barn om aftenen og om natten. Bogen opfordrer med andre ord til, at forældre skal undlade at trøste deres barn, når det græder.
Da I afviste at fjerne bogen fra jeres sortiment, henviste I til, at I har været i kontakt med forskere i både Danmark og udlandet, og ud fra deres udtalelser ikke finder grund til at trække bogen tilbage. Vi er nysgerrige på, hvilke forskere I har spurgt, og hvilke studier, I har lagt vægt på.
Vi vil gøre opmærksom på, at forskning på området generelt er af lav kvalitet, og at der kan være økonomiske interesser for nogle forskere i at anbefale søvntræningsbøger. Vi vil opfordre jer til at søge viden hos nogle af de forskere, som har påpeget, at der kan være risikofaktorer forbundet med søvntræning, for eksempel Pamela Douglas (læge og ph.d.), James McKenna (ph.d. i biologisk antropologi) og Sarah Blunden (ph.d. i psykologi). For en kritisk gennemgang af forskning på området henviser vi til Tracy Cassels (ph.d. i psykologi).
Babyer og småbørn er meget afhængige af trøst og omsorg fra deres forældre, og det kan få negative konsekvenser for deres udvikling, hvis de ikke bliver trøstet og beroliget, når de er kede af det. Børn, der ikke er blevet mødt med tilstrækkelig omsorg, når de var kede af det, kan blandt andet få sværere ved at håndtere deres følelser. Manglende trøst og omsorg kan derudover skade tilknytningen imellem barnet og forældrene. Tilknytning vil sige et følelsesmæssigt bånd imellem børn og deres forældre, og dette bånd kan være af god eller mindre god kvalitet. Hvis barnet bliver mødt med trøst og omsorg, når det har brug for det, og føler sig tryg i relationen til sine forældre, er der tale om en sikker tilknytning. Hvis barnet derimod oplever perioder, hvor der ikke tages hånd om dets følelser og behov, kan der dannes en tilknytning af lav kvalitet, hvilket kaldes en usikker tilknytning. Hvis forældre i en periode undlader at trøste deres grædende barn, er der dermed risiko for at der dannes en usikker tilknytning.
I bogen beskrives barnets gråd som en form for manipulation. Hvis barnet græder så voldsomt, at det kaster op, ses dette endda også som en måde at få forældrenes opmærksomhed på, og forældrene opfordres til blot at skifte sengetøj og derefter lade barnet græde videre.
Vi vil gerne understrege, at gråd ikke er en form for manipulation, og at babyer og småbørn slet ikke er i stand til at manipulere og heller ikke at kaste op med vilje. Gråd er det lille barns måde at kommunikere på. Barnet kan derved kommunikere et behov, hvilket kan være både fysisk og følelsesmæssigt.
Gråden betyder med andre ord, at barnet har brug for sine forældre, og forældrene vil instinktivt reagere på barnets gråd og opfylde dets behov.
Hvis barnets gråd ignoreres tilstrækkeligt længe, vil barnet med tiden stoppe med at græde. Dette bliver af nogle tolket som, at barnet har lært at berolige sig selv. Man ved dog fra forskningen, at babyer og småbørn slet ikke er i stand til at berolige sig selv. Barnet er blot blevet stille, fordi det har lært, at dets gråd ignoreres. Barnet kan med andre ord stadig være ked af det, bange og ensom, men det er stoppet med at give udtryk for sine følelser.
Du kan læse hele brevet med kildehenvisninger her og se facebooksiden her. Har du kommentarer til indholdet, er du velkommen til at skrive til marta@foedslen.dk.
7. august 2019
Tekst: Camilla Juhl Dorland, Heidi Kempel Hansen, Diana Kløvedal og Christine Posselt, alle er cand.psych.
Foto: Emrah Özaras, Pixabay
Dette er et uddrag af det åbne brev til Gyldendal, som 723 psykologer har skrevet under på.
Denne henvendelse er et åbent brev. Afsender er en gruppe psykologer, som er bekymrede over, at I vil fortsætte salget af bogen ”Godnat og sov godt”. Bogen opfordrer til at bruge en form for søvntræning, hvor forældre skal ignorere deres babys eller lille barns gråd i bestemte tidsintervaller, når barnet skal sove. Det er ifølge bogen bandlyst at amme eller vugge den grædende baby eller nusse eller holde om sit ulykkelige barn om aftenen og om natten. Bogen opfordrer med andre ord til, at forældre skal undlade at trøste deres barn, når det græder.
Da I afviste at fjerne bogen fra jeres sortiment, henviste I til, at I har været i kontakt med forskere i både Danmark og udlandet, og ud fra deres udtalelser ikke finder grund til at trække bogen tilbage. Vi er nysgerrige på, hvilke forskere I har spurgt, og hvilke studier, I har lagt vægt på.
Vi vil gøre opmærksom på, at forskning på området generelt er af lav kvalitet, og at der kan være økonomiske interesser for nogle forskere i at anbefale søvntræningsbøger. Vi vil opfordre jer til at søge viden hos nogle af de forskere, som har påpeget, at der kan være risikofaktorer forbundet med søvntræning, for eksempel Pamela Douglas (læge og ph.d.), James McKenna (ph.d. i biologisk antropologi) og Sarah Blunden (ph.d. i psykologi). For en kritisk gennemgang af forskning på området henviser vi til Tracy Cassels (ph.d. i psykologi).
Babyer og småbørn er meget afhængige af trøst og omsorg fra deres forældre, og det kan få negative konsekvenser for deres udvikling, hvis de ikke bliver trøstet og beroliget, når de er kede af det. Børn, der ikke er blevet mødt med tilstrækkelig omsorg, når de var kede af det, kan blandt andet få sværere ved at håndtere deres følelser. Manglende trøst og omsorg kan derudover skade tilknytningen imellem barnet og forældrene. Tilknytning vil sige et følelsesmæssigt bånd imellem børn og deres forældre, og dette bånd kan være af god eller mindre god kvalitet. Hvis barnet bliver mødt med trøst og omsorg, når det har brug for det, og føler sig tryg i relationen til sine forældre, er der tale om en sikker tilknytning. Hvis barnet derimod oplever perioder, hvor der ikke tages hånd om dets følelser og behov, kan der dannes en tilknytning af lav kvalitet, hvilket kaldes en usikker tilknytning. Hvis forældre i en periode undlader at trøste deres grædende barn, er der dermed risiko for at der dannes en usikker tilknytning.
I bogen beskrives barnets gråd som en form for manipulation. Hvis barnet græder så voldsomt, at det kaster op, ses dette endda også som en måde at få forældrenes opmærksomhed på, og forældrene opfordres til blot at skifte sengetøj og derefter lade barnet græde videre.
Vi vil gerne understrege, at gråd ikke er en form for manipulation, og at babyer og småbørn slet ikke er i stand til at manipulere og heller ikke at kaste op med vilje. Gråd er det lille barns måde at kommunikere på. Barnet kan derved kommunikere et behov, hvilket kan være både fysisk og følelsesmæssigt.
Gråden betyder med andre ord, at barnet har brug for sine forældre, og forældrene vil instinktivt reagere på barnets gråd og opfylde dets behov.
Hvis barnets gråd ignoreres tilstrækkeligt længe, vil barnet med tiden stoppe med at græde. Dette bliver af nogle tolket som, at barnet har lært at berolige sig selv. Man ved dog fra forskningen, at babyer og småbørn slet ikke er i stand til at berolige sig selv. Barnet er blot blevet stille, fordi det har lært, at dets gråd ignoreres. Barnet kan med andre ord stadig være ked af det, bange og ensom, men det er stoppet med at give udtryk for sine følelser.
Du kan læse hele brevet med kildehenvisninger her og se facebooksiden her. Har du kommentarer til indholdet, er du velkommen til at skrive til marta@foedslen.dk.
