DF: Minimumsnormeringer er ikke nok – familier skal have andre valgmuligheder

 

13. september 2019

Jeg synes, at det er ærgerligt, at vi har indrettet et samfund, hvor der er et stort samfundspres i forhold til, at man hurtigt skal tilbage til arbejdsmarkedet, lyder det fra Dansk Folkepartis Martin Henriksen.
Tekst: Marta Gramstrup Wriedt
Foto: Folketingets hjemmeside/privat

Familier, der ønsker at passe egne børn hjemme, skal støttes med et markant økonomisk tilskud.

Sådan lyder det i et forslag, som en arbejdsgruppe nedsat af partiledelsen i Dansk Folkeparti, torsdag aften fremlagde torsdag aften.

Med forslaget ønsker Dansk Folkeparti at udvide den hjemmepasningsordning, som kun enkelte kommuner i dag tilbyder. Konkret foreslår Dansk Folkeparti, at man skal kunne passe sit barn hjemme i barnets første fire år med et tilskud svarende til dagpengesatsen.

Forslaget gælder dog kun for det, partiet betegner som “danske familier”. Man skal således have opholdt sig i Danmark i 20 år for at få tilskud, og ghettopakkens krav om, at børn i visse boligområder skal i daginstitution, skal også stå ved magt. Samtidig skal det være et krav, at begge forældre inden optagelse på ordningen har været i beskæftigelse eller i uddannelse inden for de seneste 3 ud af 4 år.

Fødslen.dk har fået Martin Henriksen, der står i spidsen for arbejdsgruppen, til at uddybe forslaget. Han har selv tre børn, som alle er blevet passet hjemme, indtil de de nåede børnehavealderen.

Hvad er det, der gør, at I vender blikket væk fra minimumsnormeringer og ser på det, familien kan tilbyde i stedet?

– Det er helt fair at diskutere minimumsnormeringer, men der kan også være andre løsninger. Og så mener vi i Dansk Folkeparti, at familiepolitikken i en årrække har været forsømt i dansk politik. Det falder naturligvis også tilbage på os selv, men også på de andre partier. Det vil vi gerne rette op på nu. Helt grundlæggende har vi et ønske om at styrke familierne ved at give forældrene flere valgmuligheder, og det er udgangspunktet for forslaget.

Har vi indrettet vores samfund forkert, som det ser ud i dag på børneområdet?

– Jeg synes, at det er ærgerligt, at vi har indrettet et samfund, hvor der er et stort samfundspres i forhold til, at man hurtigt skal tilbage til arbejdsmarkedet. Naturligvis skal man tilbage på arbejdsmarkedet, men der må også godt være plads til et pusterum, når der er tale om en familieforøgelse.

Har familien ikke selv et ansvar for at gøre det økonomisk muligt, hvis de ønsker at passe egne børn hjemme?

– Det kan man sagtens sige, og jeg kan godt følge argumentet et stykke af vejen. Men vi har indrettet et samfund, hvor familierne i høj grad er afhængig af to indtægter, og derfor kan vi kun lykkedes med det, såfremt vi giver en reel valgmulighed. Så derfor kommer vi med forslaget. Vi mener, at staten skal bakke op om familierne, og det har været det vigtigste for os.

Hvad kan barnet få ved at blive passet hjemme, som det ikke kan få I en institution? Hvordan kan det styrke barnet?

– Barnet kan få en tættere relation til sine forældre. Der vil være mulighed for, at der kommer mindre stress i en ellers travl hverdag, og børnene vil kunne mærke, at forældrene får mere personligt overskud til at fokusere på barnet.

Går børn ikke glip af noget ved ikke at være i institution? Kritikere vil fx sige, at det er i en institution, børn lærer sociale færdigheder.

– Helt grundlæggende mener jeg, at børn har det bedst, når de er sammen med deres familie. Men jeg anerkender fuldt ud, at der er andre opfattelser. Derfor er det også en valgmulighed. Vi vil ikke diktere noget bestemt, men lade forældrene om det. Ikke eksperter eller andre, men forældrene, for i sidste er forældrene de bedste til at træffe beslutninger på vegne af deres børn.

Hvis I mener, barnet generelt set har bedst af at være hjemme i trygge rammer med familien, hvorfor gælder jeres forslag så ikke alle? Vil du uddybe forskellen?

– I en perfekt verden, så ville det gælde alle. Men vi kommer ikke udenom, at der er integrationsproblemer, og at der er børn med indvandrerbaggrund, som ikke lærer det danske sprog hjemmefra, og som ikke får kendskab til samfundet, fordi de bor i nogle bestemte områder. Det bliver vi simpelthen nødt til at tage højde for.

Flere har allerede påpeget, at forslaget vil være negativt for ligestillingen, fordi det oftest vil være moderen, der går hjemme. Hvad tænker du om det?

– Det argument er jeg blevet mødt med. Men jeg giver ikke meget for det. De enkelte familier skal selv beslutte, hvad der er det bedste. Det vil vi trygt overlade til familierne. Så for mig at se vil det ikke svække ligestillingen, men styrke familiernes valgmuligheder.

Ifølge Martin Henriksen vil Dansk Folkeparti nu forsøge at få forslaget gennemført, enten som et såkaldt beslutningsforslag i Folketingssalen eller i forbindelse med politiske forhandlinger.

Hele Dansk Folkepartis forslag

Der skal ydes økonomisk tilskud til pasning af egne børn i hjemmet. Det anbefales, at Dansk Folkeparti stiller forslag om udvidelse af hjemmepasningsordningen. Ordningen skal målrettes danske familier, således at ordningen ikke kan bruges til at isolere børn, der har brug for at lære dansk sprog og kultur at kende.

Optjeningsperiode på 20 år kombineret med ghettopakke.

Herudover skal der være krav om at begge forældre hver især inden optagelse på ordningen har været i beskæftigelse eller i uddannelse i de seneste 3 ud af 4 år.

Det foreslås endvidere, at ordningen bliver på dagpengesats samt at ordningen kan benyttes i barnets første fire år.

13. september 2019


Jeg synes, at det er ærgerligt, at vi har indrettet et samfund, hvor der er et stort samfundspres i forhold til, at man hurtigt skal tilbage til arbejdsmarkedet, lyder det fra Dansk Folkepartis Martin Henriksen.

Tekst: Marta Gramstrup Wriedt
Foto: Folketingets hjemmeside/privat

Familier, der ønsker at passe egne børn hjemme, skal støttes med et markant økonomisk tilskud.

Sådan lyder det i et forslag, som en arbejdsgruppe nedsat af partiledelsen i Dansk Folkeparti, torsdag aften fremlagde torsdag aften.

Med forslaget ønsker Dansk Folkeparti at udvide den hjemmepasningsordning, som kun enkelte kommuner i dag tilbyder. Konkret foreslår Dansk Folkeparti, at man skal kunne passe sit barn hjemme i barnets første fire år med et tilskud svarende til dagpengesatsen.

Forslaget gælder dog kun for det, partiet betegner som “danske familier”. Man skal således have opholdt sig i Danmark i 20 år for at få tilskud, og ghettopakkens krav om, at børn i visse boligområder skal i daginstitution, skal også stå ved magt. Samtidig skal det være et krav, at begge forældre inden optagelse på ordningen har været i beskæftigelse eller i uddannelse inden for de seneste 3 ud af 4 år.

Fødslen.dk har fået Martin Henriksen, der står i spidsen for arbejdsgruppen, til at uddybe forslaget. Han har selv tre børn, som alle er blevet passet hjemme, indtil de de nåede børnehavealderen.

Hvad er det, der gør, at I vender blikket væk fra minimumsnormeringer og ser på det, familien kan tilbyde i stedet?

– Det er helt fair at diskutere minimumsnormeringer, men der kan også være andre løsninger. Og så mener vi i Dansk Folkeparti, at familiepolitikken i en årrække har været forsømt i dansk politik. Det falder naturligvis også tilbage på os selv, men også på de andre partier. Det vil vi gerne rette op på nu. Helt grundlæggende har vi et ønske om at styrke familierne ved at give forældrene flere valgmuligheder, og det er udgangspunktet for forslaget.

Har vi indrettet vores samfund forkert, som det ser ud i dag på børneområdet?

– Jeg synes, at det er ærgerligt, at vi har indrettet et samfund, hvor der er et stort samfundspres i forhold til, at man hurtigt skal tilbage til arbejdsmarkedet. Naturligvis skal man tilbage på arbejdsmarkedet, men der må også godt være plads til et pusterum, når der er tale om en familieforøgelse.

Har familien ikke selv et ansvar for at gøre det økonomisk muligt, hvis de ønsker at passe egne børn hjemme?

– Det kan man sagtens sige, og jeg kan godt følge argumentet et stykke af vejen. Men vi har indrettet et samfund, hvor familierne i høj grad er afhængig af to indtægter, og derfor kan vi kun lykkedes med det, såfremt vi giver en reel valgmulighed. Så derfor kommer vi med forslaget. Vi mener, at staten skal bakke op om familierne, og det har været det vigtigste for os.

Hvad kan barnet få ved at blive passet hjemme, som det ikke kan få I en institution? Hvordan kan det styrke barnet?

– Barnet kan få en tættere relation til sine forældre. Der vil være mulighed for, at der kommer mindre stress i en ellers travl hverdag, og børnene vil kunne mærke, at forældrene får mere personligt overskud til at fokusere på barnet.

Går børn ikke glip af noget ved ikke at være i institution? Kritikere vil fx sige, at det er i en institution, børn lærer sociale færdigheder.

– Helt grundlæggende mener jeg, at børn har det bedst, når de er sammen med deres familie. Men jeg anerkender fuldt ud, at der er andre opfattelser. Derfor er det også en valgmulighed. Vi vil ikke diktere noget bestemt, men lade forældrene om det. Ikke eksperter eller andre, men forældrene, for i sidste er forældrene de bedste til at træffe beslutninger på vegne af deres børn.

Hvis I mener, barnet generelt set har bedst af at være hjemme i trygge rammer med familien, hvorfor gælder jeres forslag så ikke alle? Vil du uddybe forskellen?

– I en perfekt verden, så ville det gælde alle. Men vi kommer ikke udenom, at der er integrationsproblemer, og at der er børn med indvandrerbaggrund, som ikke lærer det danske sprog hjemmefra, og som ikke får kendskab til samfundet, fordi de bor i nogle bestemte områder. Det bliver vi simpelthen nødt til at tage højde for.

Flere har allerede påpeget, at forslaget vil være negativt for ligestillingen, fordi det oftest vil være moderen, der går hjemme. Hvad tænker du om det?

– Det argument er jeg blevet mødt med. Men jeg giver ikke meget for det. De enkelte familier skal selv beslutte, hvad der er det bedste. Det vil vi trygt overlade til familierne. Så for mig at se vil det ikke svække ligestillingen, men styrke familiernes valgmuligheder.

Ifølge Martin Henriksen vil Dansk Folkeparti nu forsøge at få forslaget gennemført, enten som et såkaldt beslutningsforslag i Folketingssalen eller i forbindelse med politiske forhandlinger.

Hele Dansk Folkepartis forslag

Der skal ydes økonomisk tilskud til pasning af egne børn i hjemmet. Det anbefales, at Dansk Folkeparti stiller forslag om udvidelse af hjemmepasningsordningen. Ordningen skal målrettes danske familier, således at ordningen ikke kan bruges til at isolere børn, der har brug for at lære dansk sprog og kultur at kende.

Optjeningsperiode på 20 år kombineret med ghettopakke.

Herudover skal der være krav om at begge forældre hver især inden optagelse på ordningen har været i beskæftigelse eller i uddannelse i de seneste 3 ud af 4 år.

Det foreslås endvidere, at ordningen bliver på dagpengesats samt at ordningen kan benyttes i barnets første fire år.