Tina fra lillemorblog: Nogle gange har man lyst til at lede efter babykvitteringen

 

24. juni 2019
  
Tekst: Marta Gramstrup Wriedt
Foto: Privat

Det er fantastisk, hyggeligt og dejligt at være blevet mor. Men det er også møghårdt, lyder det fra Tina Ekdahl, der startede lillemorblog for at vise flere nuancer af forældreskabet. 

Tina Ekdahl er uddannet jordemoder og blogger på www.lillemorblog.dk. Hun er mor til ”Kummefryseren” fra 2011 og ”Mandlen”, der er født i 2014 – begge på Hvidovre Hospital stue 8. Ved siden af skriverierne arbejder hun i Center for HR i Region Hovedstaden og tager timelønnede vagter på Hvidovre Fødegang.

Hvordan oplevede du de to fødsler?
Mine fødsler var så forskellige, som de overhovedet kan være. Begge mine børn er født 40+. Med min datter havde jeg veer i halvandet døgn. Jeg startede med at have fem minutters interval mellem dem, og det fortsatte ufortrødent. Jeg var derfor sikker på, jeg var typen, der ville føde hurtigt, og jeg tænkte, jeg (som minimum) ville være otte centimeter åben, da jeg kom på fødestuen. But guess not! Jeg var “flotte to centimeter”. To et halvt døgn efter fødte jeg en pige i en dyb tværstand. Det nev lidt, og derfor kalder jeg hende for Kummefryseren. Kirkekontoret var dog lidt sarte, de mente ikke, at vi kunne døbe hende det navn. Jeg tænkte ellers, det var fair, når nu det føltes lidt som at have skidt en kummefryser. Men nu har hun altså, ud over øgenavnet, også et rigtigt navn.

Med min søn fik jeg veer klokken 16 og havde født omkring klokken 22. Han kom flyvende ud i badekarret – lidt på samme måde, som når man smutter en mandel. Derfor kalder vi ham Mandlen. Igen var kirkekontoret sarte. Så han har også fået et rigtigt navn. Men nu er jeg indehaveren af både en mandel og en kummefryser.

Tænker du, at det at føde er anderledes, når man er jordemoder?
Nej, på ingen måde. Jeg tror, det er lidt det samme, som når en pædagog skal opdrage sit barn. Det er altid nemmere at opdrage andres end ens egne. Det har jeg i hvert fald ladet mig fortælle af diverse pædagogveninder. Jeg var fuldt koncentreret om mine veer og havde lyst til at hoppe ud af vinduet lige som mange andre fødende kvinder. Det var bare lidt noget lort, at vi befandt os i stueetagen. Jeg troede egentlig, at jeg ville have mine jordemoderbriller lidt mere på, men det havde jeg ikke. Og det tænker jeg, faktisk kun er godt.

Hvad tænkte du, da du holdt dit barn i armene for første gang?
Da jeg allerførste gang sad med min datter i mine arme, tænkte jeg, hun lignede en chimpanseunge. Men jeg tænkte også, at hun var ret sød, og at det var ret vildt, at jeg nu var blevet mor. Men begge gange er det nok mest “hvor er det vildt, at jeg lige har født”-følelsen, der har fyldt. Det er jo den vildeste rutsjebanetur, kroppen er ude i. Så det fyldte selvfølgelig meget. Det var først, da rusen havde lagt sig, at jeg egentlig havde overskud til at forelske mig. Det gjorde jeg så også hovedkulds.

Hvordan har det ændret dig at blive mor?
Jeg har altid gerne ville være mor – det har ligesom været “målet i livet”. Mine børn er grunden til, jeg lever. Det lyder måske skørt (for nogle); men jeg er pisseforelsket i dem. Også selvom de er pisseirriterende en stor del af tiden. Jeg ved ikke rigtig, hvordan (og om) det har ændret mig. Jeg er jo stadig bare mig – bare med endnu en titel.

En ændring er dog, at jeg ufrivilligt er gået fra at være et B-menneske til at blive et A-menneske. Og så har moderskabet også tvunget mig ud i at skulle elske at bruge tiden på hobbyer som at vaske tøj og smøre madpakker.

Hvad fik dig til at blogge om morlivet?
Jeg var ærlig talt lidt træt af, at det altid kun var det “perfekte”, der blev fremstillet. Billeder på Facebook af nybagte boller og en baby i ferskenfarvet. “Godmorgen fra Gentofte”. Jeg havde jo lige talt med kvinden og vidste, at hun var pissetræt af kun at have sovet fire timer (afbrudt selvfølgelig) de sidste tre uger! Bollerne var sikkert også nogle, hun havde købt hos bageren. Hvorfor ikke bare sige det? ”Jeg er træt for fa’n. Jeg trænger til søvn og til en barnepige de næste 48 timer”. Come on, vi kan jo allesammen godt lide at være forældre. Det er fantastisk, hyggeligt og dejligt at være blevet mor. Men det er også møghårdt, en kæmpe forandring og enormt grænseoverskridende for kroppen. Og nogle gange har man lyst til at lede efter babykvitteringen og gå tilbage til hospitalet og benytte sig af sin 14 dages returret.

Jeg trængte virkelig til, at det blev italesat! At nogle turde sige, at det også er hårdt at være mor. At det ikke kun er fantastisk. Det var det, der gav mig ideen til at starte lillemorblog.dk, og her fire et halvt år og knap 600 indlæg senere lever den stadig i bedste velgående.

Hvilke tanker gør du dig om det, du deler?
Jeg tænker meget over det, jeg skriver. Jeg prøver at skrive humoristisk om livet som mor, som mange forhåbentlig kan identificere sig med. Jeg udstiller ikke mine børn – jeg prøver mere at udstille mig selv, hvis man kan sige det sådan. På en humoristisk måde. For hvis os mødre ikke kan tage pis på os selv, hvem kan så?

Følger du ikke allerede lillemorblog, kan du gøre det på www.lillemorblog.dk og på Instagram @lillemorblog

24. juni 2019
   
Tekst: Marta Gramstrup Wriedt
Foto: Privat

Det er fantastisk, hyggeligt og dejligt at være blevet mor. Men det er også møghårdt, lyder det fra Tina Ekdahl, der startede lillemorblog for at vise flere nuancer af forældreskabet.   

Tina Ekdahl er uddannet jordemoder og blogger på www.lillemorblog.dk. Hun er mor til ”Kummefryseren” fra 2011 og ”Mandlen”, der er født i 2014 – begge på Hvidovre Hospital stue 8. Ved siden af skriverierne arbejder hun i Center for HR i Region Hovedstaden og tager timelønnede vagter på Hvidovre Fødegang.

Hvordan oplevede du de to fødsler?
Mine fødsler var så forskellige, som de overhovedet kan være. Begge mine børn er født 40+. Med min datter havde jeg veer i halvandet døgn. Jeg startede med at have fem minutters interval mellem dem, og det fortsatte ufortrødent. Jeg var derfor sikker på, jeg var typen, der ville føde hurtigt, og jeg tænkte, jeg (som minimum) ville være otte centimeter åben, da jeg kom på fødestuen. But guess not! Jeg var “flotte to centimeter”. To et halvt døgn efter fødte jeg en pige i en dyb tværstand. Det nev lidt, og derfor kalder jeg hende for Kummefryseren. Kirkekontoret var dog lidt sarte, de mente ikke, at vi kunne døbe hende det navn. Jeg tænkte ellers, det var fair, når nu det føltes lidt som at have skidt en kummefryser. Men nu har hun altså, ud over øgenavnet, også et rigtigt navn. Med min søn fik jeg veer klokken 16 og havde født omkring klokken 22. Han kom flyvende ud i badekarret – lidt på samme måde, som når man smutter en mandel. Derfor kalder vi ham Mandlen. Igen var kirkekontoret sarte. Så han har også fået et rigtigt navn. Men nu er jeg indehaveren af både en mandel og en kummefryser.

Tænker du, at det at føde er anderledes, når man er jordemoder?
Nej, på ingen måde. Jeg tror, det er lidt det samme, som når en pædagog skal opdrage sit barn. Det er altid nemmere at opdrage andres end ens egne. Det har jeg i hvert fald ladet mig fortælle af diverse pædagogveninder. Jeg var fuldt koncentreret om mine veer og havde lyst til at hoppe ud af vinduet lige som mange andre fødende kvinder. Det var bare lidt noget lort, at vi befandt os i stueetagen. Jeg troede egentlig, at jeg ville have mine jordemoderbriller lidt mere på, men det havde jeg ikke. Og det tænker jeg, faktisk kun er godt.

Hvad tænkte du, da du holdt dit barn i armene for første gang?
Da jeg allerførste gang sad med min datter i mine arme, tænkte jeg, hun lignede en chimpanseunge. Men jeg tænkte også, at hun var ret sød, og at det var ret vildt, at jeg nu var blevet mor. Men begge gange er det nok mest “hvor er det vildt, at jeg lige har født”-følelsen, der har fyldt. Det er jo den vildeste rutsjebanetur, kroppen er ude i. Så det fyldte selvfølgelig meget. Det var først, da rusen havde lagt sig, at jeg egentlig havde overskud til at forelske mig. Det gjorde jeg så også hovedkulds.

Hvordan har det ændret dig at blive mor?
Jeg har altid gerne ville være mor – det har ligesom været “målet i livet”. Mine børn er grunden til, jeg lever. Det lyder måske skørt (for nogle); men jeg er pisseforelsket i dem. Også selvom de er pisseirriterende en stor del af tiden. Jeg ved ikke rigtig, hvordan (og om) det har ændret mig. Jeg er jo stadig bare mig – bare med endnu en titel. En ændring er dog, at jeg ufrivilligt er gået fra at være et B-menneske til at blive et A-menneske. Og så har moderskabet også tvunget mig ud i at skulle elske at bruge tiden på hobbyer som at vaske tøj og smøre madpakker.

Hvad fik dig til at blogge om morlivet?
Jeg var ærlig talt lidt træt af, at det altid kun var det “perfekte”, der blev fremstillet. Billeder på Facebook af nybagte boller og en baby i ferskenfarvet. “Godmorgen fra Gentofte”. Jeg havde jo lige talt med kvinden og vidste, at hun var pissetræt af kun at have sovet fire timer (afbrudt selvfølgelig) de sidste tre uger! Bollerne var sikkert også nogle, hun havde købt hos bageren. Hvorfor ikke bare sige det? ”Jeg er træt for fa’n. Jeg trænger til søvn og til en barnepige de næste 48 timer”. Come on, vi kan jo allesammen godt lide at være forældre. Det er fantastisk, hyggeligt og dejligt at være blevet mor. Men det er også møghårdt, en kæmpe forandring og enormt grænseoverskridende for kroppen. Og nogle gange har man lyst til at lede efter babykvitteringen og gå tilbage til hospitalet og benytte sig af sin 14 dages returret. Jeg trængte virkelig til, at det blev italesat! At nogle turde sige, at det også er hårdt at være mor. At det ikke kun er fantastisk. Det var det, der gav mig ideen til at starte lillemorblog.dk, og her fire et halvt år og knap 600 indlæg senere lever den stadig i bedste velgående.

Hvilke tanker gør du dig om det, du deler?
Jeg tænker meget over det, jeg skriver. Jeg prøver at skrive humoristisk om livet som mor, som mange forhåbentlig kan identificere sig med. Jeg udstiller ikke mine børn – jeg prøver mere at udstille mig selv, hvis man kan sige det sådan. På en humoristisk måde. For hvis os mødre ikke kan tage pis på os selv, hvem kan så?

Følger du ikke allerede lillemorblog, kan du gøre det på www.lillemorblog.dk og på Instagram @lillemorblog